---

Jeg blev fyret (uberetiget) fra mit job den 2. feb. i år og siden føles det
bare som om at det er gået ned af bakke for mig. Jeg skriver ikke dette for
at få medfølelse men mere for at få luft. Som det nok vil fremgå er tankerne
lidt flyvske.



Jeg har lidt spørgsmål til mig selv, men som jeg ikke kan finde svar på. Det
hele er ligesom om, det er gråt og sort, uden at jeg kan fokusere. Alt føles
som om det går i ring, dårlige oplevelser som kommer igen og igen. Jeg har
nu skrevet nogle af de spørgsmål ned, som jeg stiller mig selv igen og igen.



Hvorfor går det galt?

Hvad er det som gør at det går galt?

Hvordan ser jeg, at det er ved at gå galt?

Har jeg mulighed for at se at det er ved at gå galt?

Er det mig eller andre der er skyld i at går galt?

Kan jeg gøre noget for at undgå at det går galt?

Hvem er jeg?

Hvor skal jeg sætte ind for at ændre de ting som går galt?

Er jeg et skidt menneske, en taber eller kveulant, en negativ person, en
person som har nok i mig selv?

Skal det altid være mig som skal ændres?

Findes der nogle som forstår mig som den jeg er?

Er det de samme ting der altid for det til at gå galt?

Vil jeg kunne blive respekteret for den jeg er uden at andre flygter?

Må jeg ikke være som

Hvad siger jeg forkert?

Hvad gør jeg forkert?

Hvordan opfører jeg mig forkert?

Er jeg forkert?

Vil jeg kunne finde ud af ikke at gør andre sure eller så de ikke oplever
mig negativ?

Hvordan åbner jeg mig så mit netværk kan eller vil hjælpe mig?

Har jeg et netværk?

Vil de kunne hjælpe mig?

Hvordan plejer jeg mit netværk?

Hvorfor føler jeg mig alene?

Hvem skal jeg vende mig til/mod?

Skal jeg snakke eller lytte?

Kan jeg sige noget uden andre løber væk eller ikke være der for mig?

Hvorfor er der altid konflikter omkring mig?

Skal jeg løse andres problemer før mine egne?

Hvorfor bliver jeg tavs når jeg bliver såret?

Hvordan får jeg fortalt at jeg er blevet såret?

Hvordan finder jeg andre der kan forstå mig?

Hvor finder jeg overskud til livet?

Hvorfor trækker folk sig væk fra mig?

Hvorfor føler jeg at jeg ikke kan være sammen med andre?

Hvad skal der til for at andre kan forstå mig?

Hvad skal der til for at jeg, kan forstå mig selv?

Hvordan kommer jeg ovenpå?

Er et netværk venner, kollegaer eller familie?

Hvordan finder jeg plads hos mig selv og andre?

Hvem er jeg?

Hvorfor er jeg blevet usikker på mig selv?

Kan jeg finde mig selv?

Skal jeg som tidligere bare starte forfra, slå en streg i sandet også
risikere at det hele starter forfra om nogen år?

Er jeg for dum eller for dømmende overfor mig selv?

Hvor er min lyst blevet af?

Hvad har jeg lyst til?

Skal jeg føle mig tilovers for mig selv?

Skal jeg leve et andet liv?

Er jeg til farer for mig selv?

Hvorfor vender andre mig ryggen?

Hvordan kommer jeg videre?

Hvad skal der til at komme videre?

Hvor finder jeg kræfter til at komme videre?

---

"nederen" <INGENSPAMlord@imageINGENSPAM.dk> wrote in message
news:406d356e$0$293$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> Jeg har lidt spørgsmål til mig selv, men som jeg ikke kan finde svar på.
Det
> hele er ligesom om, det er gråt og sort, uden at jeg kan fokusere. Alt
føles
> som om det går i ring, dårlige oplevelser som kommer igen og igen. Jeg har
> nu skrevet nogle af de spørgsmål ned, som jeg stiller mig selv igen og
igen.

Det er nogle rigtig gode spørgsmål du stiller. Jeg genkender de fleste af
dem fra mit eget tankespind. Jeg kan ikke besvare dine spørgsmål for dig,
men jeg kan måske hjælpe dig til at stille de rigtige spørgsmål.

> Hvorfor går det galt?

Hvorfor er du så sikker på, at det er "galt"? Måske er det i virkeligheden
godt, at du er blevet fyret. Tør du se mulighederne, i stedet for
begrænsningerne? Al forandring er svær og fyldt med smerte. Måske har du
manglet modet til selv at træffe den beslutning, så nu har skæbnen truffet
den for dig. Kan du se forandring som noget positivt?

> Er jeg et skidt menneske, en taber eller kveulant, en negativ person, en
> person som har nok i mig selv?

Er du bange for forandring? Er du tryghedsnarkoman?

> Findes der nogle som forstår mig som den jeg er?

Forstår du dig selv?

> Vil jeg kunne blive respekteret for den jeg er uden at andre flygter?

Kan du respektere dig selv?

> Vil jeg kunne finde ud af ikke at gør andre sure eller så de ikke oplever
> mig negativ?

Er du bange for at folk skal blive sure på dig? Lider du af
hensynsbetændelse? Er du bange for at blive sur på andre?

> Hvordan åbner jeg mig så mit netværk kan eller vil hjælpe mig?

Tør du åbne dig?

> Hvorfor føler jeg mig alene?

Føler du dig alene lige nu?

> Skal jeg løse andres problemer før mine egne?

Kan du acceptere at andre har problemer?

Kærlig hilsen,
-Michael.

P.S. Jeg er glad for at du har taget skridtet til at dele dine tanker med os
andre. Det giver mig mod til at følge dit eksempel. Jeg kan godt lide at
læse dine spørgsmål og tanker, og du er mere end velkommen til at skrive
igen.

---

Tak Michael

Nu er weekenden gået og jeg har fået "snakket" mere med mig selv.
Brugte noget tid på at læse lidt af Freud og nogle digte, det gav lidt luft.

> Hvorfor er du så sikker på, at det er "galt"? Måske er det i virkeligheden
> godt, at du er blevet fyret. Tør du se mulighederne, i stedet for
> begrænsningerne? Al forandring er svær og fyldt med smerte. Måske har du
> manglet modet til selv at træffe den beslutning, så nu har skæbnen truffet
> den for dig. Kan du se forandring som noget positivt?

Hvorfor jeg føler det som "galt" er fordi jeg syntes at jeg tidligere har
været i den situation og er bange for at jeg ikke den gang fik bearbejdet
det ordentligt. Jeg er normalt ikke bange for forandringer og plejer også at
kunne se muligheder. Dog syntes jeg at det har taget meget kraftigt på mig
denne gang, uden overblik til at se muligheder, så derfor føler jeg mig
måske bange for forandringer.

> Forstår du dig selv?

Nej, ikke lige nu, jeg føler at hele min identitet er fjernet fra mig og at
jeg "bare" flavrer" rundt om mig selv.

> Kan du respektere dig selv?

Jeg har da ikke glemt de basale hygiejniske ting, så lidt respekt må der da
være tilbage.

> Er du bange for at folk skal blive sure på dig? Lider du af
> hensynsbetændelse? Er du bange for at blive sur på andre?

Tja, det kan godt være at jeg skal se lidt mere på den vinkel, jeg har selv
svært ved at blive god igen og begrave strids øksen, når der har været en
konflikt. Så er jeg i lang tid "på vagt" overfor et evt. nyt angreb.

> Tør du åbne dig?

Hmm, jeg har måske en kryptisk indgangs vinkel til at åbne mig med og
forventer at andre spørger ind til ting som jeg selv gør, hvis jeg ser andre
have det dårligt. Så jeg mener at kunne sige at jeg er en "næsten" åben
person.

> Føler du dig alene lige nu?

Jeg syntes, selv i selskab med andre at være alene. Som om det der sker
omkring mig, på en måde som om at jeg sidder og kigger ud på dem jeg ellers
er sammen med. Meget ubehageligt.

> Kan du acceptere at andre har problemer?

Ja, og jeg har erkendt for mange år siden at jeg ikke er til for at redde
verden, men er der nogle tæt på mig som ser ud til at have det dårligt, vil
jeg gerne hjælpe, hvis det er muligt.et skridtet til at dele dine tanker med
os
> andre.

Hilsen

Nederen

---

nederen wrote:
>
....
> Hvorfor går det galt?
>
.....snip: en masse spørgsmål kredsende om negativer tanker om sig selv.


Først vil jeg fortælle dig, at visse ting her i livet har man bare ikke
kontrol over!

Du har ikke kontrol over andres underlige beslutninger (den uberettigede
fyring).
Du har ikke kontrol over andres skæbner og problemer (mange af de
spørgsmål du stillede var om andres problemer).


Du bliver nok nød til, at "skære ind til benet" og finde ud hvad du har
kontrol over. Og derfra opbygge dine aktiviteter.

Det er noget fuck, at du står arbejdsløs. Surt show. Der er 150.000
mennesker i Danmark som er ledige. hvad skulle adskille din situation
fra andres? Såfremt du er sund og rask både fysisk og mentalt: Intet!

Hvad har gjort dig glad tidligere? Dit arbejde. Det er noget fuck, at
du ikke har det længere. Hvad med at lave noget andet? Hvad gør
indtryk på en arbejdsgiver? En der er ledig eller en person som tager
et arbejde (vise initiativ)?

Hvad med dine fritidsinteresser? En have som skal omgraves? Eller et
rum i hjemmet som trænger til en omgang maling. Vær konstruktiv...Vis
dig selv, at du kan opbygge noget. Hvad med dine børn? ta' på
cykelferie med dem?
Er de nævnte ting for "store" for dig, så start med noget mindre.
Beslut dig for en gennemgribende oprydning af huset/lejligheden. Eller
hvad med lægge et puslespil med 1000 brikker. Det kan være, at der er
nogen brikker som falder på plads på det mentale plan også.


Bare et par strøgtanker fra mig til dig.


mvh

Carsten Riis