---

Afledt af en tråd i dk.fritid.hus-og-have har jeg lige et spørgsmål.

Som mangeårig bruger af en ukrudtsbrænder har jeg lært at virkningen af
brænderen er betydeligt større, hvis du nøjes med at koge/blanchere
planterne i stedet for at brænde dem helt væk. Det ser ud til at en
'kogning' af bladene svækker planten væsentlig mere, end en total
afbrænding er årsag til.

Er der en der kan give en biologisk forklaring på det?

Er det fordi planten bruger flere kræfter på 'at reparere skaden', i
stedet for at gå i 'overlevelsesmode' og straks skyde på ny?

--
Carsten (3600), HELD er noget der indtræffer når grundige forberedelser
mødes med en gunstig lejlighed....

---

"Carsten Finn Rasmussen" <cfr@c.invalid> wrote in message
news:406bec72$0$460$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Er det fordi planten bruger flere kræfter på 'at reparere skaden', i
> stedet for at gå i 'overlevelsesmode' og straks skyde på ny?

Hvis jeg - som min nabos nabo - gad opfylde kommunens krav om at fjerne græs
mellem brostenene på fortovet - og hvis det var stort, så ville jeg supplere
brænder med pådrypning af orange agent, altså plantevæksthormon der får
tokimbladede til også at bruge resourcer op på at reparere.

De vildt spredte tynde mælkebøtteblade og ydre græs-strå skal have ild,

- det der tager tid at bortbrænde og som suger hormon til sig, skal have
kemi.

---

Hej
Frit efter hukommelsen .... mener jeg, at der ved opvarmning til ca 90
grader dannes specielle proteiner i de grønne dele der slår rødderne ihjel.
Derfor virker "blanchering" bedre end bortbrænding / hakning .
Venlig hilsen
Jens

---

"Carsten Finn Rasmussen" <cfr@c.invalid> skrev i en meddelelse
news:406bec72$0$460$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Afledt af en tråd i dk.fritid.hus-og-have har jeg lige et spørgsmål.
>
> Som mangeårig bruger af en ukrudtsbrænder har jeg lært at virkningen af
> brænderen er betydeligt større, hvis du nøjes med at koge/blanchere
> planterne i stedet for at brænde dem helt væk. Det ser ud til at en
> 'kogning' af bladene svækker planten væsentlig mere, end en total
> afbrænding er årsag til.
>
> Er der en der kan give en biologisk forklaring på det?
Ja - det skyldes man ikke ødelægger de underjordiske dele af
planten.
Ved en ret kort blancering fortsætter de underjordiske organer med
at fordampe vand og respirere i nogen tid, hvorved de svækkes.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

"Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev> Ved en ret kort blancering
fortsætter de underjordiske organer med
> at fordampe vand og respirere i nogen tid, hvorved de svækkes.

Vil det slå f.eks. græs ihjel?
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev i en meddelelse
news:406d85b4$0$133$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev> Ved en ret kort blancering
> fortsætter de underjordiske organer med
> > at fordampe vand og respirere i nogen tid, hvorved de svækkes.
>
> Vil det slå f.eks. græs ihjel?

Ja, bortset fra de, der formerer sig vegetativt - med rodskud.
Her skal man jævnligt ud med brænderen.
Alternativet er Roundup, men det visme ser ikke godt ud.
Jeg foretrækker dog at rykke rodurkudtet op (med en krog) når jorden
er godt gennemvædet,


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

Hvad med skvalderkål - vil "blancheringsmetoden" fjerne den?

Venlig hilsen Margrete Johansen
"Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> wrote in message
news:ZDhbc.619$wN.292@news.get2net.dk...
>
> "Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev i en meddelelse
> news:406d85b4$0$133$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> >
> > "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev> Ved en ret kort
blancering
> > fortsætter de underjordiske organer med
> > > at fordampe vand og respirere i nogen tid, hvorved de svækkes.
> >
> > Vil det slå f.eks. græs ihjel?
>
> Ja, bortset fra de, der formerer sig vegetativt - med rodskud.
> Her skal man jævnligt ud med brænderen.
> Alternativet er Roundup, men det visme ser ikke godt ud.
> Jeg foretrækker dog at rykke rodurkudtet op (med en krog) når jorden
> er godt gennemvædet,
>
>
> --
> Med venlig hilsen
> Per A. Hansen
>
>

---

Margrete Johansen wrote:

> Hvad med skvalderkål - vil "blancheringsmetoden" fjerne den?

Det lyder som om, at du har et problem med skvalderkål.
Nu risikerer jeg squ nok anklaget for at være OT, men here it goes.
Jeg havde selv et rimeligt stort 'bed', da vi flyttede ind for - for ja ca.
20 år siden.
Jeg startede med 2 metoder på hver sin halvdel:
1) Luge det væk hver gang de dukkede op.
2) Gennemgrave jorden, og fjerne rødderne.
Som det nok kan forstås, så krævede 2) betydelig mere arbejdskraft end 1)
Udfaldet blev, at metode 1) var langt bedre end 2). Det var iøvrigt baseret
på en haveudsendelse, jeg tror endda, at det var Poul Thomsen i tidernes
morgen.

Men lad os lige få det videnskabelige aspekt ind, så vi ikke er helt OT.

Det med at luge hele tiden går ud på, at 'udsulte' planterne. For hver gang
man luger, skal rødderne bruge energi på at lave nye skud. Det er
selvfølgelig vigtigt at luge hele tiden, så den grønne del ikke 'når' at
sende energi tilbage til rodnettet.

[der her skulle nok over i hus og have, men den abonnerer jeg ikke på]
Nu bliver der nævnt Roundup, det er effektivt, men også farligt. Her bruger
jeg selv Toxan(Plænerens), der er uhyre effektivt mod skvalderkål og
mælkebøtter.
Det har den fordel frem for Roundup, at man ikke skal være så forsigtig med
hæk og græs.
Her kan vi igen få et videnskabeligt aspekt ind, da jeg mener at Toxan er en
særlig afart af Roundup, der kun virker på 2 kimede spirer.
Det skal forstås sådan, at jeg ikke aner en skid om det, men det kunne måske
være interessant at finde ud af, hvordan man kemisk differerentierer mellem
1 og 2 kimede plander - Hmmm.. Eller var det nu sådan at Toxan er målrettet
mod bredbladede vækster?

Jeg bruger ikke selv Ukrudtsbrænder[1], men hvis det skal være effektivt,
tror jeg man skal blanchere de grønne skud hele tiden jfr. metode 1)
ovenfor.

[1] Fordi, der er rimeligt meget træværk i nærheden af min hæk, og fordi der
er lidt for mange i min omgangskreds/nabolag, der har haft besøg af
Brandvæsenet.

--
Med venlig hilsen
Stig Johansen

---

Fra dk.videnskab:

I news:c4lsiv$grt$1@sunsite.dk <Stig Johansen> <aaa@bbb.com> skrev:

> Margrete Johansen wrote:
>
>> Hvad med skvalderkål - vil "blancheringsmetoden" fjerne den?
>
> Det lyder som om, at du har et problem med skvalderkål.
> Nu risikerer jeg squ nok anklaget for at være OT, men here it goes.
> Jeg havde selv et rimeligt stort 'bed', da vi flyttede ind for - for
> ja ca. 20 år siden.
> Jeg startede med 2 metoder på hver sin halvdel:
> 1) Luge det væk hver gang de dukkede op.
> 2) Gennemgrave jorden, og fjerne rødderne.
> Som det nok kan forstås, så krævede 2) betydelig mere arbejdskraft
> end 1) Udfaldet blev, at metode 1) var langt bedre end 2). Det var
> iøvrigt baseret på en haveudsendelse, jeg tror endda, at det var Poul
> Thomsen i tidernes morgen.
>

Jeg har gjort samme erfaring. Bekæmpelse af skvalderkål ved opgravning
af rødder kræver enorm omhyggelighed og normalt flere forsøg. Fjerning
af alt grønt on sight kræver også omhyggelighed, men er ikke så
anstrengende :)

> Men lad os lige få det videnskabelige aspekt ind, så vi ikke er helt
> OT.
>
> Det med at luge hele tiden går ud på, at 'udsulte' planterne. For
> hver gang man luger, skal rødderne bruge energi på at lave nye skud.
> Det er selvfølgelig vigtigt at luge hele tiden, så den grønne del
> ikke 'når' at sende energi tilbage til rodnettet.
>

Er der plads omkring planterne er mekanisk bekæmpelse nok det nemmeste.
F.eks. kan skvalderkål ikke overleve en ugentlig klipning, så en
græsbræmme på 1 m der slås samtidigt med plænen, holder skvalderkålen i
skak.

På bar jord/grus kan man selvfølgelig også her benytte gasbrænderen, men
man skal ud lidt oftere. Min erfaring siger ca. hver 14. dag. (I mit
tilfælde er det ikke noget problem, da brænderen står fremme i hele
grillsæsonen).

> [der her skulle nok over i hus og have, men den abonnerer jeg ikke på]

Det er den så komme nu :)

> Nu bliver der nævnt Roundup, det er effektivt, men også farligt. Her
> bruger jeg selv Toxan(Plænerens), der er uhyre effektivt mod
> skvalderkål og mælkebøtter.

I de tilfælde hvor skvalderkålen vokser sammen med andre planter, i
hækken og (gud forbyde det), i staudebedet, pensler jeg bladene med
roundup 2-3 gange i løbet af sommeren. Det virker, men kilden (der
vokser på den anden side af hækken) bliver ved at sætte nye skud ind, så
det er ikke en varig løsning.

> Det har den fordel frem for Roundup, at man ikke skal være så
> forsigtig med hæk og græs.

Det lyder interessant. Græs ja, men hækken???

> Her kan vi igen få et videnskabeligt aspekt ind, da jeg mener at
> Toxan er en særlig afart af Roundup, der kun virker på 2 kimede
> spirer.
> Det skal forstås sådan, at jeg ikke aner en skid om det, men det
> kunne måske være interessant at finde ud af, hvordan man kemisk
> differerentierer mellem 1 og 2 kimede plander - Hmmm.. Eller var det
> nu sådan at Toxan er målrettet mod bredbladede vækster?
>
> Jeg bruger ikke selv Ukrudtsbrænder[1], men hvis det skal være
> effektivt, tror jeg man skal blanchere de grønne skud hele tiden jfr.
> metode 1) ovenfor.
>
> [1] Fordi, der er rimeligt meget træværk i nærheden af min hæk, og
> fordi der er lidt for mange i min omgangskreds/nabolag, der har haft
> besøg af Brandvæsenet.

Man skal være *meget* forsigtig med gasbrænderen i nærheden af hækken.
Hækken indeholder ofte en del tørre blade og grene i bunden. Man ender
hurtigt med meterhøje flammer og en sveden plet i hækken, hvis man ikke
passer på. de sidste 20 cm må man tage med hakkejernet. Trævægge på
haveskure er selvfølgelig også forbudt område for brænderen.

X-FUT: dk.fritid.hus-og-have.

--
Carsten (3600), HELD er noget der indtræffer når grundige forberedelser
mødes med en gunstig lejlighed....

---

"Carsten Finn Rasmussen" <cfr@c.invalid> skrev i en meddelelse news:406e8aa4$0$194$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

>
> Jeg har gjort samme erfaring. Bekæmpelse af skvalderkål ved opgravning
> af rødder kræver enorm omhyggelighed og normalt flere forsøg. Fjerning
> af alt grønt on sight kræver også omhyggelighed, men er ikke så
> anstrengende :)
>
Og så bør vi nok lige sige at det er nu de spæde skvalderkål
kommer frem og at disse er særdeles velegnede til erstatning
for fx spinat!

Bon appétit
Martin

---

I news:406e8e4f$0$226$edfadb0f@dread16.news.tele.dk <Martin Larsen>
<mlarsen@post7.tele.dk> skrev:

> Og så bør vi nok lige sige at det er nu de spæde skvalderkål
> kommer frem og at disse er særdeles velegnede til erstatning
> for fx spinat!
>
> Bon appétit
> Martin

Ja da :)
Skvalderkål er ikke *kun* af det onde.
Kan man styre afgrænsningen, er skvalderkål nok en af de mest effektive
bunddækkeplanter der findes.

--
Carsten (3600), HELD er noget der indtræffer når grundige forberedelser
mødes med en gunstig lejlighed....

---

Martin Larsen wrote:

> Og så bør vi nok lige sige at det er nu de spæde skvalderkål
> kommer frem og at disse er særdeles velegnede til erstatning
> for fx spinat!

Ja, jeg har lige siddet i haven og nydt det sidste af denne omgang
forårssol.
Jeg opdagede, at de nu er begyndt at pible frem under hækken, så vi må til
at finde ud af om vi skal æde dem, brænde dem, luge dem væk, eller tage dem
med Toxan.

--
Med venlig hilsen
Stig Johansen

---

Carsten Finn Rasmussen wrote:

> Fra dk.videnskab:
>
Nå, jeg tror alligevel jeg smutter forbi denne gruppe, der behøver man vel
ikke at tale 'videnskabeligt'.
(Denne tråd udvikler sig på baggrund af et indlæg i dk.videnskab vedr.
skvalderkål)

> Jeg har gjort samme erfaring. Bekæmpelse af skvalderkål ved opgravning
> af rødder kræver enorm omhyggelighed og normalt flere forsøg. Fjerning
> af alt grønt on sight kræver også omhyggelighed, men er ikke så
> anstrengende :)

Ja, og til dem der ikke selv har prøvet det, kan jeg fortælle, at rodnettet
ligner een stor klump spaghetti. Det betyder at det stort set er umuligt at
bekæmpe skvalderkål, ved opgravning, i nærheden af hæk eller andre planter.

>
>> Nu bliver der nævnt Roundup, det er effektivt, men også farligt. Her
>> bruger jeg selv Toxan(Plænerens), der er uhyre effektivt mod
>> skvalderkål og mælkebøtter.
>
> I de tilfælde hvor skvalderkålen vokser sammen med andre planter, i
> hækken og (gud forbyde det), i staudebedet, pensler jeg bladene med
> roundup 2-3 gange i løbet af sommeren. Det virker, men kilden (der
> vokser på den anden side af hækken) bliver ved at sætte nye skud ind, så
> det er ikke en varig løsning.
>
>> Det har den fordel frem for Roundup, at man ikke skal være så
>> forsigtig med hæk og græs.
>
> Det lyder interessant. Græs ja, men hækken???

For lige at få lidt baggrundsviden, så bor jeg i et gammelt område, hvor der
rimeligt mange grønne ting, træer buske plæner osv. Det er dejligt, men det
betyder også, at der årligt kommer en del af de der hvide flyvende ting fra
mælkebøtter. For mig er det derfor en kontinuert 'kamp' mod eks.
mælkebøtter. Derudover har jeg stadig, efter 20 år, endnu ikke fået 'bund'
i skvalderkålen inde i/under hækken.

Jeg prøvede også at pensle mælkebøtter i græsplænen med Roundup.
Det virkede også fint, men jeg havde overset, at væsken var løbet ned af
flasken, så den var fugtig i bunden. Det er lidt svært at beskrive, men
prøv at forestil jer, at min græsplæne efter ca. 14 dage lignede en, der
havde fået stempler, altså de pletter, hvor græsset gik ud.
Det var årsagen til jeg gik over til at bruge Toxan til mælkebøtter, og
tanken med min sætning om 'forsigtig med græs'.
Jeg ved ikke hvordan, jeg opdagede, at det tilsyneladende er mere effektivt
end Roundup mod skvalderkål, men det ser sådan ud.
Det jeg godt kan lide i forhold til Roundup er, at man kan se virkningen,
storset næste dag, hvorimod der går ca 14 dage med Roundup.
For mig betyder det, at jeg opdager 'helligdage' relativt hurtigt.
Det jeg mente med 'forsigtig med hæk' var, at der ikke sker så meget ved at
man rammer hækken lidt med forstøversprøjten. - Min hæk, mener jeg, men den
er også gammel.

>> [1] Fordi, der er rimeligt meget træværk i nærheden af min hæk, og
>> fordi der er lidt for mange i min omgangskreds/nabolag, der har haft
>> besøg af Brandvæsenet.
>
> Man skal være *meget* forsigtig med gasbrænderen i nærheden af hækken.
> Hækken indeholder ofte en del tørre blade og grene i bunden. Man ender
> hurtigt med meterhøje flammer og en sveden plet i hækken, hvis man ikke
> passer på. de sidste 20 cm må man tage med hakkejernet. Trævægge på
> haveskure er selvfølgelig også forbudt område for brænderen.

Enig, og hvis du forestiller dig, at jeg har noget trævæg klods op ad
hækken, kan du nok se, hvorfor jeg ikke bruger sådan en.

Den *værste* oplevelse jeg kender, er min kammerats far.
Han skulle forsøge sig med sådan en brænder. I hans tilfælde var det ikke
bare en hæk, men hele buskadser, der var fyldt med tørre blade/kviste/nåle
osv. Der gik ild i hele lortet, og hele forhaven, inklusive nåletræer
brændte ned, og man(brandvæsenet) nåede lige akkurat at redde huset før det
også brændte ned.

Så jeg kan kun give dig ret, man skal virkelig tænke sig om hvis man skal
bruge sådan en satan.

--
Med venlig hilsen
Stig Johansen

---

"Stig Johansen" <aaa@bbb.com> skrev
> Jeg prøvede også at pensle mælkebøtter i græsplænen med Roundup.
> Det virkede også fint, men jeg havde overset, at væsken var løbet ned af
> flasken, så den var fugtig i bunden.

Det er under alle omstændigheder en tvivlsom forretning, idet det
omkringstående græs før eller siden får tilstrækkeligt Roundup, det breder
sig muligvis via rødderne, og resultatet er grimme pletter i m e g e t
lang tid.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

On Sun, 04 Apr 2004 07:10:45 +0200, Stig Johansen <aaa@bbb.com> wrote:


>Jeg prøvede også at pensle mælkebøtter i græsplænen med Roundup.

Til mælkebøtter i plænen er det bedre at bruge Toxan plænerens
da det kun dræber bredbladet ukrudt. Det påvirker derfor ikke
græsset, men kun mælkebøtter og lignede planter.
Desuden virker det meget hurtigere end Roundup.

mvh Mogens

---

"Mogens Veng" <moveng@nospam.portalen.no> skrev i en meddelelse
news:crmv60lkjaq011vs27apq50u678ql7p0jt@4ax.com...
> On Sun, 04 Apr 2004 07:10:45 +0200, Stig Johansen <aaa@bbb.com> wrote:
>
>
> >Jeg prøvede også at pensle mælkebøtter i græsplænen med Roundup.
>
> Til mælkebøtter i plænen er det bedre at bruge Toxan plænerens
> da det kun dræber bredbladet ukrudt. Det påvirker derfor ikke
> græsset, men kun mælkebøtter og lignede planter.
> Desuden virker det meget hurtigere end Roundup.
>
> mvh Mogens

Ja, jeg har også brugt Roundup til det for sidste gang, og er også lidt mere
forsigtig med at gå og pensle hist og her, man kunne let komme til at skade
noget af det man holder af. Mit forbrug af Toxan begrænser sig til et par
opfyldninger af en forstøverflaske, indstillet til 'model vandpistol'. Det
drejer sig så blot om at ramme, sidst på sæsonen kan man såmænd skyde fra
hoften.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Hold da kæft!!! Jeg troede ikke mine egne øjne!!!
Ikke nok med at i håndtere kemikalier som "leverpostej og rugbrød"! Men I
render sgu også rundt og leger med hormonmidler!!!!
Det vil sige, at i ikke kan kan nøjes med, at fourene vores miljø/grundvand!
Men jeg håber da så bare at i allerede er barnløse... Ellers er Jeres børn
det nok!!!
"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev i en meddelelse
news:406fe137$0$174$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Mogens Veng" <moveng@nospam.portalen.no> skrev i en meddelelse
> news:crmv60lkjaq011vs27apq50u678ql7p0jt@4ax.com...
> > On Sun, 04 Apr 2004 07:10:45 +0200, Stig Johansen <aaa@bbb.com> wrote:
> >
> >
> > >Jeg prøvede også at pensle mælkebøtter i græsplænen med Roundup.
> >
> > Til mælkebøtter i plænen er det bedre at bruge Toxan plænerens
> > da det kun dræber bredbladet ukrudt. Det påvirker derfor ikke
> > græsset, men kun mælkebøtter og lignede planter.
> > Desuden virker det meget hurtigere end Roundup.
> >
> > mvh Mogens
>
> Ja, jeg har også brugt Roundup til det for sidste gang, og er også lidt
mere
> forsigtig med at gå og pensle hist og her, man kunne let komme til at
skade
> noget af det man holder af. Mit forbrug af Toxan begrænser sig til et par
> opfyldninger af en forstøverflaske, indstillet til 'model vandpistol'. Det
> drejer sig så blot om at ramme, sidst på sæsonen kan man såmænd skyde fra
> hoften.
> --
> M.V.H.
> Preben Riis Sørensen
> preben@esenet.dk
>
>
>

---

"AnlægsgartnerJohn" <anlaegsgartnerjrb@NOSPAM5750.dk> skrev >

>Hold da kæft!!!

Vi plejer at holde en nogenlunde sober tone her i gruppen.

>Jeg troede ikke mine egne øjne!!!
> Ikke nok med at i håndtere kemikalier som "leverpostej og rugbrød"! Men I
> render sgu også rundt og leger med hormonmidler!!!!

Kender ikke udtrykket 'som leverpostej osv.', men vi leger ikke.

> Det vil sige, at i ikke kan kan nøjes med, at fourene vores
miljø/grundvand!
> Men jeg håber da så bare at i allerede er barnløse... Ellers er Jeres børn
> det nok!!!

Du skal vist have opfrisket den basale biologi, samt blive enig med dig
selv, hvem det er du ønsker ondt for.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

"Stig Johansen" <aaa@bbb.com> skrev
> Her kan vi igen få et videnskabeligt aspekt ind, da jeg mener at Toxan er
en
> særlig afart af Roundup, der kun virker på 2 kimede spirer.
> Det skal forstås sådan, at jeg ikke aner en skid om det, men det kunne
måske
> være interessant at finde ud af, hvordan man kemisk differerentierer
mellem
> 1 og 2 kimede plander

Toxan er et hormonmiddel, det er Roundup ikke. Hormonmidlet virker kun på de
hormoner der hører til de 2-kimbladede, det er det er beregnet på, så f.eks.
græs og korn står ubeskadiget tilbage.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

"Margrete Johansen" <mamajohsFJERN@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:406e5028$0$466$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Hvad med skvalderkål - vil "blancheringsmetoden" fjerne den?

Nej, brændere er ret virkningsløse på dette rodukrudt.
Skalderkål fjernes bedst med en lugeklo - gerne efter en
regnbyge, så man kan trække rødderne med op.

Pensling med Roundup kan være effektivt, men det bør
pensles på bladene så det ikke går ud over naboen.
Da aktivstoffet transporteres rundt med sikarstrømmen, vil
det kunne skade naboplanterne.
Det samme gælder for alle planter med vegetativ formering -
padderokke, tidsel, vedvarende græsser m.v.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen