I forlængelse af tråden der startede med
news:405b70ef$0$168$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk har jeg netop anskaffet
det omtalte album. Det er nu 8 år gammelt, men helt bestemt værd at
anskaffe.
Stilen er gennemgående som titelnummeret, "Schysst og populär" - dvs. en
lækker tilbagelænet akustisk jazz/folk med en super-lækker vokal.
Teksterne - som er svenske, kækt krydrede med lidt engelsk - er både sjove
og eftertænksomme - og en smule melankolske.
Den instrumentale side er domineret af en jazzet bas, luftige hats og
trommer, sax og dæmpede trompeter. Vokalerne - Oscar Danielson og Emma
Nordenstam der "backer up" - er hele tiden i klart fokus og fremstår lækre,
rene og enestående kontrollerede.
Hvert nummer er en lille historie i sig selv, og det er befriende at et
musiknummer ikke absolut skal overståes på 3 minutter og 10 sekunder. Pladen
oser af musikalsk overskud og kvalitet, og med tekster hvis emner spænder så
vidt som fra drømme om flodheste til barndomskærester, katte og Star Wars,
er der masser af herlige lyttetimer i vente.
Verdict: KØB!
--
mvh
Kim Jensen
// NewsCaster.dk // R2DVD.com // Port80.biz //