/ Forside / Karriere / Penge / Investering / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Investering
#NavnPoint
DAF_direk.. 3512
refi 2931
Nordsted1 2585
vagnr 1890
jakjoe 1499
o.v.n. 1010
transor 980
granner01 904
e.c 860
10  miritdk 860
Nybegynder i køb/salg af aktier
Fra : www.spaceport.dk


Dato : 17-03-04 21:34

Hej Ng

Jeg er helt grøn i det med handel med aktier. Jeg er i den situation jeg har
10.000 Kr til køb af aktier, så er det jeg vil spørge
om der er nogle der kender et godt sted at starte. Jeg tænker ikke på bare
at fare ud og købe en masse, hvilket vel også er begrænset hvad man får at
aktier for 10.000 Kr men det er trods alt et sted at starte, taber jeg
skidtet så er mit budget dog ikke ruineret.

Det jeg søger er nogle investeringstips og nogle gode sider til at suge
information fra for en begynder som mig. Jeg tænker ikke på langsigtet
investeringer, jeg kunne forstille mig at jeg køber/sælger aktier indenfor
en radius af 2-4 uger.

Jeg har hørt om en begreb der hedder daytrading, men det er min indtryk at
de fleste taber penge på det, er det korrektm ? kan det betale sig at
"Daytrade" hvis man bliver god til at læse og forstå kurserne ?

Endvidre kunne jeg godt tænke mig at høre hvor det er bedst at handle
aktier, har dog oprettet mig som kunde hos stocknet, der er kurtagen ikke
særlig meget, hvad bruger i ? er banken bedre ?

Jeg ville bare høre om man kunne få et par gode råd her i gruppen.

På forhånd tak.
--
Venlig Hilsen / Best Regards
Frank Rasmussen - spaceport@tele2adsl.dk
Visit my website at www.spaceport.dk
In The Search for Extraterrestrial Intelligence
http://setiathome.ssl.berkeley.edu/



 
 
aroma (19-03-2004)
Kommentar
Fra : aroma


Dato : 19-03-04 18:47


Det beste du kan gører. er at få din bank oprette dig. som bank internet
bruger. så kan du handle hjemme fra og til noget billigere priser. Så
kan du så læge en order ind til den kurs du gerne vil give for en given
aktier. Dog skal der siges at der skal værer et bestemdt antal som du
skal købe. for eksembel 200 stk. Så det er ikke alle aktier du kan
købe, da du ikke har penger nok. Så er der nogen omkostninger ved dette
som du skal regne med. som kutaser ved køb og salg, samt ved deport
styring. Her kommer det også det ind i spillet at det er overskuddet er
skatte pligtig, alt under 3 år.

Investeringer på 2-4 uger er ikke noget jeg tror på. Der er ingen som
kan spå om hvordan det vil gå med aktier kusserne. Det går op og det går
ned og for at det kan betale dig at sælge igen skal det ske en værdi
stining på ca. 3000kr. ved 10.000. For efter diverse omkosninger og skak
har fået derres del! er der ca. 1000kr. til dig selv.( jeg selv har køb
aktier for 3 år siden og er ikke så meget værd i dag som for 3 år siden)
Jeg invester selv i en panktionopsaring så skal der først betales skat
ved uddetalling.

Så vil der også komme der som jeg vil kaller lærer penge! Inge
kan være aktier handeler uden at lave fejl.

Til sidst vil jeg anbefalge at du kan overvejr at investerre i din bank
inveterring forening og på det du tror mest på. vil stige i kurst. men
ikke kun på 2-4 uger men på 1-4 år.

med venlig hilsen
Steen
med

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"


Kim Ludvigsen (19-03-2004)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 19-03-04 20:58

aroma wrote:
>
> Det beste du kan gører. er at få din bank oprette dig. som bank internet
> bruger. så kan du handle hjemme fra og til noget billigere priser.

Spørgeren er oprettet som bruger hos Stocknet. Det er betydeligt
billigere, end det bankerne kan tilbyde.

> Investeringer på 2-4 uger er ikke noget jeg tror på. Der er ingen som
> kan spå om hvordan det vil gå med aktier kusserne. Det går op og det går
> ned og for at det kan betale dig at sælge igen skal det ske en værdi
> stining på ca. 3000kr. ved 10.000.

Hvordan kommer du frem til det tal? Reelt skal han blot have en
værdistigning, der er større end handelsomkostningerne for at have
overskud. Og eftersom handelsomkostningerne for nye kunder hos Stocknet
er 20 kroner per handel, skal aktierne altså blot stige med mere end 40
kroner, før han har overskud.

> Til sidst vil jeg anbefalge at du kan overvejr at investerre i din bank
> inveterring forening og på det du tror mest på. vil stige i kurst. men
> ikke kun på 2-4 uger men på 1-4 år.

En investeringsforening kan være en god ide, hvis man ikke har så mange
penge at investere - og 10.000 kroner er ikke ret mange penge i den
forbindelse. Fordelen er at man mindsker risikoen, fordi der investeres
i mere end én aktie. Vil man mindske risikoen endnu mere, bør man købe
obligationer.

Som jeg opfatter Franks indlæg, så er hans investering mest for sjov, og
så vil obligationer og investeringsforeninger nok ikke være særlig
tiltrækkende.

Så Frank, hvis det kun er for morskab, så er det blot at kaste dig ud i
det. Start med at købe aktier i de mere sikre selskaber, hvis ikke legen
skal stoppe alt for hurtig. Du vil aldrig kunne konkurrere med de
professionelle med hensyn til at læse og forstå kurserne, du må i stedet
forlade dig på din fornemmelse, og du vil hurtigt lære, at den alt for
ofte tager fejl.

Det kan også være en god ide at have en fast strategi om at sælge, når
en aktie er steget eller faldet en vis procentdel, det vil kunne
forhindre de værste tab i forbindelse med kursfald, men vil også
forhindre de største fortjenester i forbindelse med kursstigninger.

Du kan evt. besøge et forum som http://www.euroinvestor.com. Men lad
være med at lade dig forblænde af debatørerne. Nogle har tjek på
tingene, men de overskygges langt af de andre. Så når du ser råd om at
investere i den ene eller anden aktie, skal du altså tage det med et
gran salt, ofte er rådet udtryk for vedkommendes ønske og håb og ikke
baseret på realiteter. Da jeg fulgte forummet var det mest for
underholdningens skyld.

--
Mvh. Kim Ludvigsen

Morten Højgaard Roth (19-03-2004)
Kommentar
Fra : Morten Højgaard Roth


Dato : 19-03-04 19:24

www.spaceport.dk skrev:

> Det jeg søger er nogle investeringstips og nogle gode sider til at
> suge information fra for en begynder som mig. Jeg tænker ikke på
> langsigtet investeringer, jeg kunne forstille mig at jeg køber/sælger
> aktier indenfor en radius af 2-4 uger.

Det er bestemt muligt at få 10.000 kr til at "yngle", men med din
investeringshorisont skal du leve efter devicen, "at hvor intet vover, intet
vinder". Problemet med den lille kapital er bl.a., at du ikke rigtigt kan
sprede din risiko. Du er med andre ord nødt til at tage gevaldige chancer,
hvis du skal have noget ud af det, og risikoen for at tabe vil være stor.
Daytradere tjener jo deres penge på små kursudsving i løbet af dagen, og de
små udsving vil i heldigste fald måske gå op i kurtage med en kapital på
10.000.
Pludseligt sidder du måske også en dag med alle pengene i én aktie, der på
få minutter dykker 20 pct. - og så må du enten sælge med "stort" tab eller
vente måneder på, at kursen retter sig op. Det er problemet ved kun at være
i én aktie.
Men som du selv er inde på, så er det ikke jordens undergang, hvis du taber
pengene, og den holdning skal man nok have.

Vh

Morten



diablo de la velocid~ (19-03-2004)
Kommentar
Fra : diablo de la velocid~


Dato : 19-03-04 20:53

"www.spaceport.dk" <spaceport@tele2adsl.dk> skrev i en meddelelse
news:eD26c.6360$K63.1951@news.get2net.dk...

Daytraders køber om morgenen og sælger om aftenen. Typisk er der et
kursspread (forskel på købs- og salgskurs) på 0,5% ved hver handel. Hertil
kommer f.eks. 0,35% i kurtage og VP-gebyrer.

Atlså koster det 1,5% i spild før du begynder at tjene penge. Med 223
handelsdage på et år, ryger de første 300% af din gevinst på spild.

97% af alle daytraders tjener ikke penge, de sidste 3% er heldige (ikke
dygtige).

Køb aktierne og behold dem i 3 år uden at sælge, så er gevinsten skattefri.



www.spaceport.dk (21-03-2004)
Kommentar
Fra : www.spaceport.dk


Dato : 21-03-04 13:38

Mange tak for svarene, det er taget til efterretning.

--
Venlig Hilsen / Best Regards
Frank Rasmussen - spaceport@tele2adsl.dk
Visit my website at www.spaceport.dk
In The Search for Extraterrestrial Intelligence
http://setiathome.ssl.berkeley.edu/





KH (03-04-2004)
Kommentar
Fra : KH


Dato : 03-04-04 10:00

"www.spaceport.dk" <spaceport@tele2adsl.dk> skrev i en meddelelse
news:eD26c.6360$K63.1951@news.get2net.dk...
> Hej Ng
>
> Jeg er helt grøn i det med handel med aktier. Jeg er i den situation jeg
har
> 10.000 Kr til køb af aktier, så er det jeg vil spørge
> om der er nogle der kender et godt sted at starte. Jeg tænker ikke på bare
> at fare ud og købe en masse, hvilket vel også er begrænset hvad man får at
> aktier for 10.000 Kr men det er trods alt et sted at starte, taber jeg
> skidtet så er mit budget dog ikke ruineret.

Start med den sikre investering.
I dit tilfælde er det obligationer eller investeringsforeninger af den gode
slags, hvor banken ikke snupper det meste af profitten.
Godt nok er 10000 ikke meget at investere med, men det er en begyndelse.
Jeg startede selv med obligationer, og har ikke fortrudt.
Du skal forsøge i mellemtiden at deltage i forskellige investeringsspil og
prøveinvesteringer, altså fiktive investeringer.
Når du mener at have styr nok på detaljerne til at investere i aktier, kan
du forsøge dig med den risikovillige kapital.
D.v.s. at du skal kunne tåle at miste dele eller hele din investering, om
det går galt.
Og læs nu godt efter. Alle har oplevet at tabe både små og store beløb,
undertegnede inklusive.
Læs med på debatten på www.euroinvestor.dk og få gode råd fra meget erfarne
investorer.

> Det jeg søger er nogle investeringstips og nogle gode sider til at suge
> information fra for en begynder som mig. Jeg tænker ikke på langsigtet
> investeringer, jeg kunne forstille mig at jeg køber/sælger aktier indenfor
> en radius af 2-4 uger.

Langsigtet vil sige fra 3 mdr. til adskillige år, så du skal være meget
sikker i dine investeringer, hvis du satser på at få et overskud på kort
tid.
Og du skal kende selskaberne og kurstriggerne til fingerspidserne.
For eksempel nåede jeg at gå ind i A. P. Møller den anden dag, altså inden
de steg som følge af en højere dollarkurs og gode jobtal i USA.
Læs anbefalingerne på de forskellige børssider inkl. Euroinvestor.

> Jeg har hørt om en begreb der hedder daytrading, men det er min indtryk at
> de fleste taber penge på det, er det korrektm ? kan det betale sig at
> "Daytrade" hvis man bliver god til at læse og forstå kurserne ?

Jeg har set folk, som har tjent mange tusinde kroner på en enkelt handel på
en dag, men har også set det modsatte.

> Endvidre kunne jeg godt tænke mig at høre hvor det er bedst at handle
> aktier, har dog oprettet mig som kunde hos stocknet, der er kurtagen ikke
> særlig meget, hvad bruger i ? er banken bedre ?

Du skal regne med en kurtage i din bank på 0,5% ved aktiehandel.
Det er dog umuligt at foretage daytrading i din bank, med mindre du har
bredbåndsforbindelse til netbank.
Du skal kunne holde øje med kursen hele tiden.

Men først må du indsamle viden om de forskellige selskaber på Børsen.
Derefter kan du se dig varm på et selskab eller en såkaldt sikker vinder.
Køb Børsen dagligt og læs nyhederne, se reaktionerne på kurserne og meld dig
så ind i Dansk Aktionærforening, som gennem deres udsendte blad giver dig
gode råd om investering.

Til sidst vil jeg da ønske dig held og lykke med investeringerne.

Mvh. KH, medlem af Dansk Aktionærforening og bruger af www.euroinvestor.dk




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177547
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408797
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste