/ Forside / Interesser / Fritid / Musik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Musik
#NavnPoint
Nordsted1 29914
ans 21076
dova 20615
Klaudi 18463
Kazistuta 18027
3773 17729
boibbo 13999
o.v.n. 13226
refi 11088
10  tedd 8824
Musikkens fremtid
Fra : nikolaj borg


Dato : 25-04-01 13:18

Det har været debatteret flere gange herinde i forskellige tråde, men jeg
synes, vi skal samle spørgsmålet i en tråd for sig: Hvordan ser musikkens
fremtid ud? Her tænker jeg ikke så meget på, om vi om ti år alle lytter til
techno, indie-rock eller polsk polka, men sådan mere generelt.

Vi kommer nok ikke uden om, at internettet kommer til at have stor
indflydelse på distributionen af musik. Der arbejdes med nogle forskellige
måder til at styre denne distribution på, men umiddelbart har jeg svært ved
at se, hvordan man kommer uden om en eller anden form for gråt marked, hvor
folk deler musik uden nogen form for betaling. Jeg tror derfor, at
pladesalget på sigt vil stagnere. Så vidt jeg kan forstå bliver det stadig
billigere og lettere at optage en studie-plade, hvilket må svække behovet
for pladeselskaber som investor i nyoptagelser. Det har flere gange været
nævnt, at der ikke er noget så lækkert som en plade i et lækkert gennemført
cover med masser af goodies; men jeg har umiddelbart svært ved at se at
pladeindustrien skulle overleve på denne måde. LP-folket råbte jo i sin tid
også op da cd'en kom, fordi der ikke var nær så meget plads til cover-art på
cd'en; men det har jo ikke just holdt LP'en i live. Det virker heller ikke
helt usandsynligt på mig, at vi på sigt vil vænne os til at finde
extramateriale på bandets hjemmeside i stedet.

Det store spørgsmål for mig er så, hvordan musikere i fremtiden kan leve af
deres musik. Jeg kan forestille mig et par muligheder:

Merchandice: Uden at have en konkret kilde mener jeg at have hørt at de
fleste store teenie-pop bands (boy-bands, Britney, Aqua m.v.) tjener flere
penge på merchandice end på deres plader. Merchandice udmærker sig netop ved
at være fysisk og dermed sværere at pirat-kopiere.

Sponsorer / mæcener: Michael Jackson gør det, Robbie gør det, Rap orkestre
gør det, og formentlig også mange andre: Laver en sponsor-ordning, hvor de
rekvalmerer for en producent eller går i dennes tøj, spiller på dens
instrumenter, etc. Når jeg indføjer mæcen her skyldes det en forhåbning om,
at vi også kan få filantropiske investorer på banen, der investerer i et
band / en genre af kærlighed til musikken og ikke blot for at tjene penge.
Det ville ihvertfald være sundere, end hvis bands fremover blev afhængige af
sponsorater.

Live: Der er nu engang ikke noget så fedt som en live-koncert, når bandet
tager sig sammen. Nu sidder jeg jo i bund og grund fast i rocken, men jeg er
da overbevist om, at også den elektroniske musik er i stand til at byde på
live-oplevelser, evt. som DJ's. Det er nok ikke sandsynligt, at væsentligt
flere end nu vil kunne leve af at spille live, med mindre billet priserne
ryger i vejret, eller koncertstederne bliver større / betaler bandsene mere.

Hvad tror I? Hvad er jeres bud?
--
mvh Nikolaj (nSiPkAoMl@jborg.dk)
Kuren: Find den før din nabo
http://members.ud.com/download/gold/



 
 
Tommy Hansen (25-04-2001)
Kommentar
Fra : Tommy Hansen


Dato : 25-04-01 13:23

Hej Nikolaj.

Et rigtig godt spørgsmål. Jeg har netop postet til hele gruppen, Virtual CD.
Kig ind og lad mig høre din mening ...
de bedste hilsener
Tommy Hansen
www.tommyhansen.dk
verdens første virtual-CD



Poul Erik Lindaa (25-04-2001)
Kommentar
Fra : Poul Erik Lindaa


Dato : 25-04-01 14:01

On Wed, 25 Apr 2001 14:17:33 +0200, "nikolaj borg"
<nsipkaoml@jborg.dk> wrote:

Vi tager det lige i småbider.

Selvfølgelig hører vi en masse forskellige slags musik, + sikkert
nogle der ikke er "opfundet" endnu.

Og mediet?

Det der er nemmest at håndtere, først var det CC (Compact Casette) der
tog en stor del af plade salget. Spole båndet var for svært at
håndtere. Derefter blev der for søgt med et videobånd lignende format,
men for upraktisk. Så kom CD'en. Var let at betjene, rimelig robust,
og hurtigt billigt at lave afspillere til. Siden er der forsøgt med
DCC (Digital Compact Casette) og MD (MiniDisk), men heller ingen af
dem, kan siges at være slået ordentlig igennem.

Og det vil sikkert blive i et eller andet komprimeret format,
desværre. Ingen af de formatter der er fremme nu, kan tilfredsstille
mine ører (real audio, mp3 og hvad de nu hedder allesammen, og heller
ikke minidisk formattet hvad det nu er).

Jeg er nu stadig tilhænger af LP'en når det gælder klassisk musik, og
hævder stadig at der ikke er noget så lækkert som dette. Og her er det
stadig muligt at købe plader.

Angående betaling. Dette tror jeg vil blive betalt i 2 satser, en hvor
du ikke kan gemme det, hvor prisen ikke er særlig stor, og en hvor du
betaler et større beløb, hvor du kan gemme det, og lytte når du har
lyst. Om dette er genemført om 10 er jeg ikke sikker på, men jeg tror
det er fremtiden. Ellers tror jeg vi hører en masse reklame "radio",
måske udbredt over nettet.

Jeg tror ikke at ret meget musik bliver reklame finanseret, således at
det bliver frit tilgængeligt. Det er det jo heller ikke idag, selv om
en del kunstnere har store reklame kontrakter, både til dagligt og på
koncert turneer.
Problemet her er, at det jo kun er de etablerede kunstnere der kan få
gavn i sådan en ordning.

Ja vi kan jo ikke alle sidde og lytte til de kunstnere live hver
aften, dag, eller når vi nu har lyst. Det ville ellers være den bedste
oplevelse, for intet når dette, og intet medie kan gengive dette.
skyldes jo også at stemningen ved at gå i byen og høre musikken ikke
kan stoppes på en plade, CD eller lignende.

Alt dette er kun min mening ud fra som forholdene er idag, og hvis
ikke udviklingen skulle give nye muligheder vil ændre noget af dette,
hvilket er meget sandsynligt.

Poul Erik

--
==__o
Poul Erik Lindaa === _'\ <_ E-mail: pe.lindaa@aof.dk
==== (¤)/ (¤)
-----------------------------------------------------------------------------

nikolaj borg (25-04-2001)
Kommentar
Fra : nikolaj borg


Dato : 25-04-01 14:33


"Poul Erik Lindaa" <pe.lindaa@aof.dk> wrote in message
news:2egdetoh31vfkg5t809pab0ed37pcp8blc@4ax.com...
> Ja vi kan jo ikke alle sidde og lytte til de kunstnere live hver
> aften, dag, eller når vi nu har lyst. Det ville ellers være den bedste
> oplevelse, for intet når dette, og intet medie kan gengive dette.
> skyldes jo også at stemningen ved at gå i byen og høre musikken ikke
> kan stoppes på en plade, CD eller lignende.

Det jeg mente var mht. financiering, ud fra en formodning om, at det
fremover vil blive sværere at leve af pladesalget. Jeg mente altså, at en
evt. fremtidig indtægtskilde for musikere kunne være koncerter.

/Nikolaj



Poul Erik Lindaa (25-04-2001)
Kommentar
Fra : Poul Erik Lindaa


Dato : 25-04-01 15:51

On Wed, 25 Apr 2001 15:33:23 +0200, "nikolaj borg"
<nsipkaoml@jborg.dk> wrote:

>Det jeg mente var mht. financiering, ud fra en formodning om, at det
>fremover vil blive sværere at leve af pladesalget. Jeg mente altså, at en
>evt. fremtidig indtægtskilde for musikere kunne være koncerter.

Det ved jeg godt, det var bare en strøtanke der kom over mig. Allerede
i dag, er koncert turneer ikke noget, der giver den store indtægt, og
uden salg af drikkevarer + diverse fan produkter, ville de slet ikke
kunne løbe rundt, og der er også en øvre grænse for billetpriserne.

Så her tror jeg ikke der er den store indtægt.

Poul Erik

--
==__o
Poul Erik Lindaa === _'\ <_ E-mail: pe.lindaa@aof.dk
==== (¤)/ (¤)
-----------------------------------------------------------------------------

Hanne (29-04-2001)
Kommentar
Fra : Hanne


Dato : 29-04-01 09:59


Poul Erik Lindaa <pe.lindaa@aof.dk> skrev i en
news:3jodetgk56k1ctd5nl2o8l3jqk8s27ld90@4ax.com...

> Det ved jeg godt, det var bare en strøtanke der kom over mig. Allerede
> i dag, er koncert turneer ikke noget, der giver den store indtægt, og
> uden salg af drikkevarer + diverse fan produkter, ville de slet ikke
> kunne løbe rundt, og der er også en øvre grænse for billetpriserne.
>
> Så her tror jeg ikke der er den store indtægt.


En allerede eksisterende ekstra indtægtskilde er vel DVD - altså at få
den visuelle del med. Jeg er meget bidt af tanken og skal hurtigst
muligt ud og investere i både TV og DVD. Jeg har bare svært ved at
overskue hvilket behov jeg har i den forbindelse. Widescreen? Hvor stort
det skal være? Kvaliteten? osv.
Jeg har hørt at man nu laver en dobbeltløsning i nogle tilfælde. Altså
en pakke med CD og DVD. Feks Luis Miguel hvor DVD og CD optagelserne er
to forskellige, men alligevel det "samme" indhold.

Hilsen Hanne


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408893
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste