Henry skrev:
>> det er nu heller ikke galt! men jeg vil nok hoppe ud af asp
>> når du begynder af have så meget html kode
Godt forslag.
>> Do
[løkke]
>> Loop While Not rs.EOF
Den måde at skrive databaseløkker på er til gengæld uheldig. Hvis
forespørgslen returnerer et tomt postsæt, vil koden fejle fordi man
forsøger at udskrive værdier selv om der ikke er nogen at udskrive.
Man bør altid have kriteriet først, så løkken kun køres hvis der er
poster at udskrive:
Do While Not rs.EOF
...
Loop
> Nu står det som
> 1 3 idrætsdag for 4. til 7. klasse
> Så mangler jeg bare at få det til at stå som
>
> 1/ 3 idrætsdag for 4. til 7. klasse
Hvis du går "baglæns" fra den måde du gerne vil have det på, er det
ret let at formatere. I eksempellinjen herover svarer 1 til feltet
dag, 3 til feltet maaned og "idrætsdag for 4. til 7. klasse" til
feltet beskrivelse. Prøv at formatere teksten først (ingen asp-
koder) - det kan fx se sådan ud:
<table>
<tr>
<td>1/ 3</td>
<td>idrætsdag for 4. til 7. klasse</td>
</tr>
</table>
Nu kan du erstatte baglæns så du i stedet for testværdierne har
referencer til databasefelter:
<table>
<tr>
<td><%= rs("dag")%>/ <%= rs("maaned") %></td>
<td><%= rs("beskrivelse") %></td>
</tr>
</table>
Du kan afprøve koden her hvis du vil. Der udskrives kun én post,
men det er nok til at se om grundformateringen er på plads.
Når løkken så skal sættes på, skal du afgøre hvor meget af koden
der hører til en enkelt post. I forbindelse med tabeller vil der
ofte være en række pr. post - det vil sige at løkken skal inden i
<table> (der skal kun være én tabel til alle poster), men uden om
<tr> (der skal være én <tr> til hver post). Nu ser koden således
ud:
<table>
<% Do While Not rs.EOF %>
<tr>
<td><%= rs("dag")%>/ <%= rs("maaned") %></td>
<td><%= rs("beskrivelse") %></td>
</tr>
<%
rs.MoveNext
Loop
%>
</table>
NB: Det ville være rart hvis man kunne se hvem du svarer på.
Overvej at bruge en attributionslinje ("XX skrev:" eller lignende,
øverst i et svarindlæg)
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på
http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html