Uheldigvis faldt steen over tastaturet og skrev derved følgende:
> Aha - hermed har jeg så fundet ud af min (anden) kajak er bygget på
> polyesterbasis. Måske grunden til den er lidt 'sårbar'
Sårbar??
Polyester er da et glimrende byggemateriale. Næsten alle plastikbåde
er af polyester
> Så bliver jeg nødt til at spørge dumt igen: Hvad hedder det "hvide,
> blanke" på en epoxy båd, og fås DET som klart..??
Du kan sagtens tilsætte specielt solfilter til epoxy, men det ændre
bare ved epoxyens andre egenskaber.
Det andet er nok een eller anden speciel epoxylak, f.eks. noget i stil
med Lightprimer bare uden pigmenter. Det hvide på en epoxybåd er bare
epoxy, der er tonet. West har eksempelvis forskellige tonepasta til
deres epoxy, men igen, hver gang man tilfører noget til epoxy, så
ændrer man ved andre egenskaber. Men det er glimrende, hvis man skal
"male" med epoxy for at få en ensartet farve.
Desiderede epoxymalinger har jeg ikke meget forstand på. Der er jo
kommet 117 nye typer, og de fleste er alligevel ikke tilgængelige på
forbruger markedet.
Men du kan sagtens bruge en almindelig lak fra Hempel, f.eks. Polybest
5555 - den hæfter glimrende på epoxy, selv om den er delvis polyester
baseret. Det er kun ren polyester, som ikke kan hæfte på epoxy.
Husk at grunde nogle gange med lightprimer og slut så af med Polybest.
Så får du en flot finish på din kajak, som også er holdbar. Hempel
skriver ganske vist, at Polybest ikke er beregnet til brug under
vandlinjen, men det skal man ikke tage så tungt på en jolle eller
kajak. Den er jo ikke i vandet konstant.
Det, du kalder Gelcoat eller topcoat, bruger man ikke på epoxybåde,
fordi epoxyen er diffussionstæt og således unødvendig.
Claus