/ Forside / Teknologi / Internet / Browser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Browser
#NavnPoint
Klaudi 20366
molokyle 12124
o.v.n. 8114
miritdk 4839
stl_s 3840
refi 3598
dk 2598
arlet 2470
tedd 2383
10  webnoob 2075
Explorer svarer ikke
Fra : CLM


Dato : 26-02-04 10:46

Hejsa

Mit problem er at Internet Explorer "går i stå" ret tit - ca. 10-30 gange om
dagen. Den låser fuldstændig og det eneste jeg kan gøre er at tage
CTRL-ALT-DEL og der står den som "Svarer ikke" derefter kan jeg lukke den
ned. Når jeg igen klikker på Internet Explorer ikonet så virker alt igen
indtil jeg skal gøre det hele igen. Nogen gange 10 gange på en dag andre
gange 30.

Jeg har på Microsofts hjemmeside installeret alle de anbefalede service
packs.

Jeg kører windows 2000 professional og min IE er version 6.0.2800.1106.

Er der nogen der har en idé om hvad der kan være galt?

Kan jeg evt. afinstallere IE og så lave en ny installation. Jeg har spurgt
en EDB mand og han sagde at det var umuligt, kan det virkelig passe?

På forhånd tak

Carsten



 
 
Jens Gyldenkærne Cla~ (26-02-2004)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 26-02-04 11:33

CLM skrev:

> Mit problem er at Internet Explorer "går i stå" ret tit - ca.
> 10-30 gange om dagen. Den låser fuldstændig og det eneste jeg
> kan gøre er at tage CTRL-ALT-DEL og der står den som "Svarer
> ikke" derefter kan jeg lukke den ned.

En helt generel kur mod mange Internet Explorer-problemer er at
tømme cachen (Midlertidige internetfiler).

Funktioner => Internetindstillinger => Generelt (faneblad) =>
Midlertidige Internetfiler (område) => Slet filer.

Når du er derinde, så sæt også værdien for tilladt brug af
diskplads så den ikke er alt for høj. Jeg kan ikke huske hvad der
normalt anbefales her i gruppen, men jeg kører selv med 30MB uden
problemer.

Andre muligheder er at lede efter spywareprogrammer. Se evt. på
<http://www.spyware.dk/>.

- og endelig er der selvfølgelig muligheden at benytte en helt
anden browser Jeg kan godt anbefale et par stykker.

> Kan jeg evt. afinstallere IE og så lave en ny installation.

Nej - IE kan ikke afinstalleres. Du kan fjerne opdateringer til IE,
men det vil næppe hjælpe. Hvis intet andet hjælper, så er en
reinstallation af Windows en mulighed.

> Jeg har spurgt en EDB mand og han sagde at det var umuligt,
> kan det virkelig passe?

Øh, nej. Hvis din computer låser 10-30 gange om dagen, så passer
det vel. Der er mange ting man ikke umiddelbart kan give en
forklaring på, men det ændrer ikke ved at du oplever problemet som
du gør.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
»Diplomatiet består netop i, at de gamle kommatister kan få lov til
at tro, at de har vundet. Men i virkeligheden har de tabt.«
Ole Togeby i Information

CLM (26-02-2004)
Kommentar
Fra : CLM


Dato : 26-02-04 12:53


> En helt generel kur mod mange Internet Explorer-problemer er at
> tømme cachen (Midlertidige internetfiler).

Så har jeg prøvet det, nu vil tiden vise om det hjælper.

> Når du er derinde, så sæt også værdien for tilladt brug af
> diskplads så den ikke er alt for høj. Jeg kan ikke huske hvad der
> normalt anbefales her i gruppen, men jeg kører selv med 30MB uden
> problemer.

Ups, har lige sat den ned fra 555 MB til 30 MB. Dette kun vel meget vel
hjælpe på et eller andet.


> Andre muligheder er at lede efter spywareprogrammer. Se evt. på
> <http://www.spyware.dk/>.

Så er Ad-aware installeret og kørt igennem, den fandt nu ikke noget særligt.
Men den er da god at have.

> - og endelig er der selvfølgelig muligheden at benytte en helt
> anden browser Jeg kan godt anbefale et par stykker.

Har lige prøvet Opera som jeg ikke var tilfreds med. Jeg har siden jeg har
tømt min mappe med midlertidige internetfiler ikke haft problemet med at IE
låser (hvilket tyder ret godt da det er næsten et kvarter siden) Men har du
gode forslag vil jeg da gerne tjekke dem ud.

Tak for svaret

Mvh
Carsten



Christian Bohr-Halli~ (26-02-2004)
Kommentar
Fra : Christian Bohr-Halli~


Dato : 26-02-04 20:19

"CLM" <fake@fake.com> posting:

>Har lige prøvet Opera som jeg ikke var tilfreds med.

Folk har selvfølgelig forskellig smag, men hvad var du utilfreds
med?

--
What is life, except excuse for death,
or death, but an escape from life.
--Unknown

Jens Gyldenkærne Cla~ (26-02-2004)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 26-02-04 15:43

CLM skrev:

> Ups, har lige sat den ned fra 555 MB til 30 MB. Dette kun vel
> meget vel hjælpe på et eller andet.

Jeg tror at du har fundet synderen.


> Har lige prøvet Opera som jeg ikke var tilfreds med.

Jeg ville anbefale Mozilla eller FireFox. Gratis og uden reklamer -
til at tilpasse i hoved og bagdel og med indbygget pop op-
håndtering, type ahead-find og meget andet guf.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Peter Loumann (26-02-2004)
Kommentar
Fra : Peter Loumann


Dato : 26-02-04 23:06

Jens Gyldenkærne Clausen <jens@gyros.invalid> skrev:

>Jeg ville anbefale Mozilla eller FireFox. Gratis og uden reklamer -
>til at tilpasse i hoved og bagdel

Hmm - hvad angår Mozilla har jeg aldrig fundet en måde at tilpasse
noget så simpelt som hvilket program jeg vil se og redigere kilde med.
Det er en årsag til at jeg ikke bruger den, men Opera som
standardbrowser.

--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://pedalo.dk/thailand/

Peter Loumann (26-02-2004)
Kommentar
Fra : Peter Loumann


Dato : 26-02-04 23:59

Peter Loumann <me@privacy.net> skrev:

>hvad angår Mozilla har jeg aldrig fundet en måde at tilpasse
>noget så simpelt som hvilket program jeg vil se og redigere kilde med.

Det samme gælder valg af mailklient til mail- og news-links. De
features er enkle og selvfølgelige i Opera og sågar i ie.

--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://pedalo.dk/thailand/

Morten K. Hansen (27-02-2004)
Kommentar
Fra : Morten K. Hansen


Dato : 27-02-04 00:52

Den 26-02-2004 23:59, skrev Peter Loumann:
> Peter Loumann <me@privacy.net> skrev:
>
>
>>hvad angår Mozilla har jeg aldrig fundet en måde at tilpasse
>>noget så simpelt som hvilket program jeg vil se og redigere kilde med.
>
>
> Det samme gælder valg af mailklient til mail- og news-links. De
> features er enkle og selvfølgelige i Opera og sågar i ie.
>
Om det er enkelt i Mozilla skal jeg lade være usagt, men det kan sagtens
lade sig gøre:
http://www.holgermetzger.de/efaqbrowser.html#7

--
Mvh / Regards
Morten K. Hansen   http://hansen-winkel.dk/
Replying by mail? Change 'spam' to my first name.

Jens Gyldenkærne Cla~ (27-02-2004)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 27-02-04 10:34

Peter Loumann skrev:

>> hvad angår Mozilla har jeg aldrig fundet en måde at tilpasse
>> noget så simpelt som hvilket program jeg vil se og redigere
>> kilde med.

Vis kilde-funktionen er en integreret del af browseren. Den er
væsentlig bedre end standardvisningen i andre browsere (primært
fordi der er syntaksfarvning af koden), men jeg er enig i at man
burde kunne vælge et eksternt program.

Det er muligt med udvidelsen Mozex - <http://mozex.mozdev.org> -
men det burde bestemt være muligt uden en udvidelse.

Ifølge kilden herunder, er det planlagt til version 0.9 af FireFox
(tidl. FireBird).
<http://www.mail-archive.com/mozilla-editor@mozilla.org/msg01720.html>


> Det samme gælder valg af mailklient til mail- og news-links.

Hvis man ikke installerer mail-delen af Mozilla, så vil programmet
kalde standardprogrammerne til mail/news når man klikker på links
hertil. Hvis man gerne vil have mail-delen installeret, men ikke
benytte den som default, kan man gøre som beskrevet i FAQ'en:
<http://www.mozilla.org/start/1.5/faq/mail-news.html#other-default>

Og endelig kan man, hvis man gerne vil have Mozillas mailklient som
standard, men alligevel have let mulighed for at vælge andre
mailprogrammer, benytter Henrik Gemals udvidelse launchy
(<http://gemal.dk/mozilla/launchy.html>).

Men det burde da være indbygget i browseren fra begyndelsen.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Peter Loumann (27-02-2004)
Kommentar
Fra : Peter Loumann


Dato : 27-02-04 11:08

Jens Gyldenkærne Clausen <jens@gyros.invalid> skrev:

>>> hvad angår Mozilla har jeg aldrig fundet en måde at tilpasse
>>> noget så simpelt som hvilket program jeg vil se og redigere
>>> kilde med.
>
>Vis kilde-funktionen er en integreret del af browseren. Den er
>væsentlig bedre end standardvisningen i andre browsere (primært
>fordi der er syntaksfarvning af koden)

Ja. Men man kan ikke redigere i den. Så skal man en besværlig vej over
i composer, som jeg ikke bryder mig om, bl.a. fordi den viser eller
ændrer danske tegn til html-entiteter.

>men jeg er enig i at man burde kunne vælge et eksternt program.

Ja.

>Det er muligt med udvidelsen Mozex - <http://mozex.mozdev.org> -

O.k., men det er bøvlet.

>> Det samme gælder valg af mailklient til mail- og news-links.

><http://www.mozilla.org/start/1.5/faq/mail-news.html#other-default>
>(<http://gemal.dk/mozilla/launchy.html>).

Også det.

>Men det burde da være indbygget i browseren fra begyndelsen.

Ja.

Tak! Også til Morten K. Hansen, der anviser en anden måde ang.
mailklient. Men jeg holder mig nok til Opera som jeg er godt tilfreds
med. Jeg opponererede bare mod anprisningen af Mozillas
konfigurabilitet.

--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://pedalo.dk/thailand/

Nicky Precht (26-02-2004)
Kommentar
Fra : Nicky Precht


Dato : 26-02-04 11:40

> Mit problem er at Internet Explorer "går i stå" ret tit - ca. 10-30 gange om
> dagen. Den låser fuldstændig og det eneste jeg kan gøre er at tage
> CTRL-ALT-DEL og der står den som "Svarer ikke" derefter kan jeg lukke den
> ned. Når jeg igen klikker på Internet Explorer ikonet så virker alt igen
> indtil jeg skal gøre det hele igen. Nogen gange 10 gange på en dag andre
> gange 30.

> Kan jeg evt. afinstallere IE og så lave en ny installation. Jeg har spurgt
> en EDB mand og han sagde at det var umuligt, kan det virkelig passe?

Det lyder jo som en softwarefejl, som du selv er inde på.
Du kan jo prøve Mozilla Firefox istedet.

Jeg har selv forsøgt at afinstallere Iexplore engang. Det er ikke
umuligt, men næsten.
Den browser er så godt integreret i styresystemet at det gør ondt.

Men hvis du stadig har mod på det, så se denne artikel:

http://support.microsoft.com/default.aspx?scid=kb;en-us;q293907

/Nicky


CLM (26-02-2004)
Kommentar
Fra : CLM


Dato : 26-02-04 12:34


> Det lyder jo som en softwarefejl, som du selv er inde på.
> Du kan jo prøve Mozilla Firefox istedet.

Jeg har lige forsøgt mig med Opera, dog uden at blive "omvendt". F.eks. kan
jeg godt lide et spil whist inde på spil.tv2.dk og det virkede ikke med
Opera, ligeledes var der problemer med min webmail på arbejde og andre
lignende "special" programmer. Men hvis du mener at Mozilla Firefox er en
god løsning, så er jeg bestemt villig til at prøve.

> Jeg har selv forsøgt at afinstallere Iexplore engang. Det er ikke
> umuligt, men næsten.
> Den browser er så godt integreret i styresystemet at det gør ondt.
>
> Men hvis du stadig har mod på det, så se denne artikel:
>
> http://support.microsoft.com/default.aspx?scid=kb;en-us;q293907
>

Så modig er jeg nok ikke

/Carsten



Nicky Precht (26-02-2004)
Kommentar
Fra : Nicky Precht


Dato : 26-02-04 12:52

> Jeg har lige forsøgt mig med Opera, dog uden at blive "omvendt". F.eks. kan
> jeg godt lide et spil whist inde på spil.tv2.dk og det virkede ikke med
> Opera, ligeledes var der problemer med min webmail på arbejde og andre
> lignende "special" programmer. Men hvis du mener at Mozilla Firefox er en
> god løsning, så er jeg bestemt villig til at prøve.

Jeg bruger selv Mozilla og har gjort det en rum tid.

Det er ikke sikkert at du kan spille whist. Det må komme an på en prøve.
Den fylder 6.2 MB.
http://ftp.mozilla.org/pub/mozilla.org/firefox/releases/0.8/FirefoxSetup-0.8.exe

Du er nok nødt til at hente flash fra macromedias side, da den flash
afspiller, du har nu, er beregnet til Internet Explorer.

Fordelene ved Firefox er bl.a. Indbygget pop-up stopper, bannerreklame
blokker (højreklik på billede og vælg "block") og tabs (CTRL+T) åbner
nye tabs istedetfor vinduer, så det er mere overskueligt. Dejlig funktion!

Til gengæld accepterer den ikke dårlig/forkert kode på hjemmesider, i
samme stil som IE.
IE prøver at regne ud, hvad folk har ment med koden og viser det pænt.
Det kan FireFox tit, men ikke altid.

Jeg håber da at det virker!

/Nicky


Christian Bohr-Halli~ (26-02-2004)
Kommentar
Fra : Christian Bohr-Halli~


Dato : 26-02-04 20:19

Nicky Precht <nicky@anarki.dk> posting:

<salgstale on>
>Den fylder 6.2 MB.
>http://ftp.mozilla.org/pub/mozilla.org/firefox/releases/0.8/FirefoxSetup-0.8.exe

Fatware

>Fordelene ved Firefox er bl.a. Indbygget pop-up stopper,

Samme med Opera.

>bannerreklame blokker (højreklik på billede og vælg "block")

http://www.schrode.net/opera/url_filtering/index.html

>og tabs (CTRL+T) åbner nye tabs istedetfor vinduer

Samme med Opera.

>Til gengæld accepterer den ikke dårlig/forkert kode på hjemmesider, i
>samme stil som IE.

Samme med Opera.

Og så er der et par af mine personlige Opera-favoritter: Zoom,
intern søgning, mouse gestures, kan fortsætter fra hvor du var sidst
(sessions, hvor du kan gemme alle vinduer mv.,i en pakke, du kan
åbne en anden gang)
<salgstale off>

--
What is life, except excuse for death,
or death, but an escape from life.
--Unknown

Nicky Precht (27-02-2004)
Kommentar
Fra : Nicky Precht


Dato : 27-02-04 00:56

Christian Bohr-Halling wrote:
> <salgstale on>
> Og så er der et par af mine personlige Opera-favoritter: Zoom,
> intern søgning, mouse gestures, kan fortsætter fra hvor du var sidst
> (sessions, hvor du kan gemme alle vinduer mv.,i en pakke, du kan
> åbne en anden gang)
> <salgstale off>

:D Det er tydeligt at se, hvad vi foretrækker.

Men med hensyn til funktionerne, så tror jeg at Zoom er det eneste
Mozilla ikke har... Dog er mouse gestures et plugin, man bare skal
downloade.

Det med sessions ved jeg ikke. Du mener at når man trykker tilbage i
browseren, så går den tilbage til de tidligere session variabler?
Jeg har ikke afprøvet det.

Hvad med at gemme udfyldte felter i forms, så man kan oprette et
bookmark til en formular med felter auto-udfyldt?
Det kan Mozilla ;) Jeg bruger det meget til at oprette bugs med (bugzilla).

Alt i alt, så mener jeg at vi har to browsere, der kan ca. det samme.
Det er næsten udelukkende et holdnings spørgsmål.

Personligt bruger jeg Mozilla, da den fulgte med Debian Linux
distributionen (Samme problem, som folk med windows og IE).
Det er så dejligt nemt at bruge den medfølgende software.

/Nicky


Christian Bohr-Halli~ (27-02-2004)
Kommentar
Fra : Christian Bohr-Halli~


Dato : 27-02-04 01:37

Nicky Precht <nicky@anarki.dk> posting:

>Det med sessions ved jeg ikke. Du mener at når man trykker tilbage i
>browseren, så går den tilbage til de tidligere session variabler?
>Jeg har ikke afprøvet det.

Nej, at den kan gemme hele hold af sider inkl. historik. Du kan fx
være i gang med et emne og finder en masse sider frem om dette. Når
du slutter og ikke skal abj. med det nogle dage, fx, kan du gemme
præcis hvor du er "nået til" og åbne det en anden dag og sufe videre
som intet er sket. Det samme trick kan du gøre, når du lukker Opera
ned -- så kan den starte præcist fra hvor, du "slap" sidst. Det er
meget rart.

>Hvad med at gemme udfyldte felter i forms, så man kan oprette et
>bookmark til en formular med felter auto-udfyldt?

Det skal jeg ikke kunne sige, men jeg afviser ikke, at det er
umuligt i Opera Du har mulighed for at gemme div. personlige
info til let indsættelse i formular. Du kan også skrive hele noter
til samme formål.

>Det kan Mozilla ;) Jeg bruger det meget til at oprette bugs med (bugzilla).

Ahe, derfor... så brugerne let kan melde bugs

>Alt i alt, så mener jeg at vi har to browsere, der kan ca. det samme.
>Det er næsten udelukkende et holdnings spørgsmål.

Men min holdning er bedst at have

--
What is life, except excuse for death,
or death, but an escape from life.
--Unknown

Christian Bohr-Halli~ (27-02-2004)
Kommentar
Fra : Christian Bohr-Halli~


Dato : 27-02-04 01:48

Christian Bohr-Halling <nospam@direkte.org> posting:

>Og så er der et par af mine personlige Opera-favoritter: Zoom,
--klip--

Hvis en tab er lukket ved et uheld, så kan den bare genåbnes uden
noget er gået tabt.

Let at slå CSS fra/til/vælge eget.

--
What is life, except excuse for death,
or death, but an escape from life.
--Unknown

Christian Bohr-Halli~ (27-02-2004)
Kommentar
Fra : Christian Bohr-Halli~


Dato : 27-02-04 01:52

Christian Bohr-Halling <nospam@direkte.org> posting:

>>Og så er der et par af mine personlige Opera-favoritter: Zoom,
>--klip--

Frem -og Tilbage-knapperne kan finde ud af at gå frem og tilbage
"smart". Fx hvis der på en side er et link, der hedder "forward", så
går man "forward" blot vha. fremknappen direkte.

--
What is life, except excuse for death,
or death, but an escape from life.
--Unknown

Jens Gyldenkærne Cla~ (01-03-2004)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 01-03-04 16:19

Christian Bohr-Halling skrev:

>> Launchy:

> Er ikke 100% sikker, men jeg mener det meste af dette også er
> i Opera (mener at have læst om det en gang).

Hvordan sætter man det op? Jeg ville gerne have samme mulighed for
at kalde andre browsere fra Opera som jeg pt har fra Mozilla.

>> Checky:

> Samme, blot ikke nær så konfig.villig.

Kan man validere andet end HTML (Ctrl-Alt-V) i Opera?


>> Web Developer:

> Samme.

Jeg er ikke helt glad ved Operas User Mode. På den ene side er det
fedt at muligheden findes, men man (jeg) kommer alt for nemt til
blot at skifte mellem author og user mode når man vil slå elementer
i user mode til og fra. Som det er nu, er Operas user mode fin til
at skifte mellem én brugerindstilling og så normal visning, men
mindre god til at skifte mellem flere brugerindstillinger.

Muligheden for at slå billeder til og fra er dog nydelig.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Christian Bohr-Halli~ (01-03-2004)
Kommentar
Fra : Christian Bohr-Halli~


Dato : 01-03-04 22:01

Jens Gyldenkærne Clausen <jens@gyros.invalid> posting:

>>> Launchy:
>> Er ikke 100% sikker, men jeg mener det meste af dette også er
>> i Opera (mener at have læst om det en gang).
>Hvordan sætter man det op?

http://my.opera.com/community/customize/setups/index.pl?cat=&author=0&perscreen=5&skip=0&search=&show=menus
(Her kan du BTW også vælge nye opsætninger af værktøjslinjer,
genveje og kommandoafgivning vha. musebevægelser)

Vælg "Developer Menu"

Nu kan du højreklikke på en side (se i bunden af menuen)
"Open in IE", "Open in Firebird" samt "Developer" med div. validator
muligheder mv.

Hvis det ikke er nok, så kan du selv skrive din egen opsætning af
menu, knap, mus eller genveje til det formål, du ønsker.

>>> Checky:
>> Samme, blot ikke nær så konfig.villig.
>Kan man validere andet end HTML (Ctrl-Alt-V) i Opera?

Ja, se op med "Developer Menu".

>>> Web Developer:
>> Samme.
>Jeg er ikke helt glad ved Operas User Mode. På den ene side er det
>fedt at muligheden findes, men man (jeg) kommer alt for nemt til
>blot at skifte mellem author og user mode når man vil slå elementer

Ja, det er rigtigt... Det skulle dog ikke undre mig, om der var en
løsning på ovennævnte side.

--
What is life, except excuse for death,
or death, but an escape from life.
--Unknown

Christian Bohr-Halli~ (26-02-2004)
Kommentar
Fra : Christian Bohr-Halli~


Dato : 26-02-04 20:19

"CLM" <fake@fake.com> posting:

>Jeg har lige forsøgt mig med Opera, dog uden at blive "omvendt". F.eks. kan
>jeg godt lide et spil whist inde på spil.tv2.dk og det virkede ikke med

Hvad var problemet? Jeg har være logget ind på flere forskellige
spil der uden problemer? Har du java installeret?

--
What is life, except excuse for death,
or death, but an escape from life.
--Unknown

CLM (27-02-2004)
Kommentar
Fra : CLM


Dato : 27-02-04 11:19

> Hvad var problemet? Jeg har være logget ind på flere forskellige
> spil der uden problemer? Har du java installeret?

Jeg kunne ikke engang komme ind og logge mig ind med mit brugernavn og jeg
har Java installeret.
Men efter jeg har tømt mine temp filer i IE og sat den tilladte størrelse
ned til 30 MB fra 555MB så har jeg ikke haft problemer, så jeg tror jeg
beholder IE som er ok til mit behov.

Tak for de mange svar
Carsten



Jens Gyldenkærne Cla~ (01-03-2004)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 01-03-04 12:41

Christian Bohr-Halling skrev:

> Så bliver jeg nysgerrig. Hvad kan disse udvidelser, du bruger
> dagligt?

Multizilla:
Multizilla forbedrer Mozillas håndteringen af tabs betragteligt.
Der er LED-indikatorer der viser status for en tab (rød, gul, grøn)
- Favicons vises på tab'en, man kan bestemme hvor meget en tab må
fylde i bredden og tabs kan navngives (standard er sidens titel,
men det kan ændres med et tastetryk).

Links der ellers ville åbne i et nyt browservindue kan omdirigeres
til nye tabs (man kan selvfølgelig selv vælge hvor mange ting der
skal åbnes i tabs i stedet for vinduer)

Der er beskyttelse af højrekliksmenuen (Allow, Ask, Preserve) og
som før nævnt mulighed for at gemme og genskabe tab sessions.

Google Toolbar:
Svarer til den officielle (IE-only) Google Toolbar. Jeg sætter
specielt pris på "Up a directory"-knappen og
navigationsmulighederne i et søgeresultat (man kan bladre frem i
søgeresultaterne fra site til site og med en "rewind"-knap komme
tilbage til oversigten).

Adblock:
Giver mulighed for at blokere materiale fra bestemte servere eller
bestemte biblioteker - særdeles effektivt til at fjerne uønskede
reklamer. Kan filtrere på billeder, flash, iframes og scripts.
Sider som fx www.politiken.dk og www.jubii.dk ville jeg nødig læse
uden mit reklamefilter. Reklamer kan blokeres via højrekliksmenuen
eller (for flash-reklamer) ved hjælp af et lille tilføjet adblock-
link.

Launchy:
Som webudvikler har jeg ofte brug for at se en side i flere
forskellige browsere. Launchy gør det muligt at åbne et link (eller
den aktuelle side) i andre browsere på maskinen. Programmet giver
også alternative programåbningsmuligheder ved mail-links og medie-
links, men det er primært browsermuligheden jeg anvender.


Checky:
Valideringsmulighed for html- og css-kode. Der er mulighed for at
validere kode mod et hav af forskellige onlinevalidatorer. Jeg
bruger primært agenten - et tryk på skift-F12 åbner de validatorer
man har valgt (her W3's html- og css-validator) i nye tabs.

Web Developer:
En masse nyttige genveje til fx at slå billeder til og fra, vise
deres størrelser, outline på forskellige elementer og meget andet.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Christian Bohr-Halli~ (01-03-2004)
Kommentar
Fra : Christian Bohr-Halli~


Dato : 01-03-04 15:05

Jens Gyldenkærne Clausen <jens@gyros.invalid> posting:

>Multizilla:
---klip---
Stort set samme muligheder i Opera, så vidt jeg umiddelbart kan se.

>Google Toolbar:
>Svarer til den officielle (IE-only) Google Toolbar. Jeg sætter
---klip---
Ikke prøvet den, så kan ikke sammenligne den.

>Adblock:
---klip---
Samme som i Opera, men man skal selv sætte en fil op til det.,
hvilket godt kunne forbedres en del mht. brugervenlighed.

>Launchy:
---klip---
Er ikke 100% sikker, men jeg mener det meste af dette også er i
Opera (mener at have læst om det en gang).

>Checky:
---klip---
Samme, blot ikke nær så konfig.villig.

>Web Developer:
>En masse nyttige genveje til fx at slå billeder til og fra, vise
>deres størrelser, outline på forskellige elementer og meget andet.

Samme.

--
What is life, except excuse for death,
or death, but an escape from life.
--Unknown

Jens Gyldenkærne Cla~ (26-02-2004)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 26-02-04 15:53

CLM skrev:

> F.eks. kan jeg godt lide et spil whist inde på
> spil.tv2.dk og det virkede ikke med Opera,

Det ser ud til at virke fint med Mozilla (og dermed formentlig også
i FireFox).


> ligeledes var der problemer med min webmail på arbejde

Outlook Web Access? Her skal man slå pop op-blokering fra for at
kunne besvare mails. Det kan gøres for et enkelt site, så man ikke
åbner generelt for blokeringer.

Det er i øvrigt dårlig kodning af webmailen (fra MS) der er skyld i
problemet - man kunne nemt lave det samme uden at ryge ind i pop
op-problemer.


> og andre lignende "special" programmer.

Man kommer ikke uden om at mange (alt for mange) websider kun er
testet i Internet Explorer til windows. Når det kombineres med at
man heller ikke nødvendigvis validerer html-koden, baserer man sit
design på at alle brugere benytter samme program. Andre browsere
kan ikke "slå op" noget sted for at se hvordan Internet Explorer
håndterer en given fejlagtig brug af et stykke kode - de kan kun
gætte. Derfor vil nogle sider ikke fungere i andet end Internet
Explorer.

Efterhånden er de "store" konkurrenter - Mozilla (incl. Gecko-
kloner som FireFox), Opera og Safari til Mac - kommet ret godt med.
Det er ikke mange sider jeg ikke kan bruge Mozilla til.


> Men hvis du mener at Mozilla Firefox er
> en god løsning, så er jeg bestemt villig til at prøve.

Den kan bestemt anbefales.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Jens Gyldenkærne Cla~ (27-02-2004)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 27-02-04 10:39

Christian Bohr-Halling skrev:

> Nej, at den kan gemme hele hold af sider inkl. historik. Du
> kan fx være i gang med et emne og finder en masse sider frem
> om dette. Når du slutter og ikke skal abj. med det nogle dage,
> fx, kan du gemme præcis hvor du er "nået til" og åbne det en
> anden dag og sufe videre som intet er sket.

Den mulighed har man også med Multizilla (tab sessions).
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Christian Bohr-Halli~ (27-02-2004)
Kommentar
Fra : Christian Bohr-Halli~


Dato : 27-02-04 18:16

Jens Gyldenkærne Clausen <jens@gyros.invalid> posting:

>Den mulighed har man også med Multizilla (tab sessions).

Det er, som jeg ser det, et af Mozillas problemer. Man skal selv
udvide den med en masse, fx til Mouse Gestures, Multizilla og til
ikke at se grim ud. I Opera er det hele jo bare med per standard --
og stadig til en brøkdel af størrelsen på HD i forhold til Mozilla.

Alene at udvide Mozilla med Multizilla fylder (så vidt jeg kan se)
~250 kB... eller ~50 kB mere end Operas mail/news-klient.

--
What is life, except excuse for death,
or death, but an escape from life.
--Unknown

Jens Gyldenkærne Cla~ (01-03-2004)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 01-03-04 23:19

Christian Bohr-Halling skrev:

> Vælg "Developer Menu"

Smukt.

> Hvis det ikke er nok, så kan du selv skrive din egen opsætning
> af menu, knap, mus eller genveje til det formål, du ønsker.

Hvordan installerer man den? Er det nok at lave et link til ini-
filen og så åbne med Opera?


> Ja, se op med "Developer Menu".

Det er ganske lækkert. Folkene bag har ikke opdaget at FireBird er
transmogriffet til FireFox - men det er så heller ikke så længe
siden. Selvom man kan savne et UI til at indstille menuerne, så er
det enkelt og effektivt at man bare kan lave en ini-fil.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
»Diplomatiet består netop i, at de gamle kommatister kan få lov til
at tro, at de har vundet. Men i virkeligheden har de tabt.«
Ole Togeby i Information

Christian Bohr-Halli~ (03-03-2004)
Kommentar
Fra : Christian Bohr-Halli~


Dato : 03-03-04 14:11

Jens Gyldenkærne Clausen <jens@gyros.invalid> posting:

>> Hvis det ikke er nok, så kan du selv skrive din egen opsætning
>> af menu, knap, mus eller genveje til det formål, du ønsker.
>Hvordan installerer man den? Er det nok at lave et link til ini-
>filen og så åbne med Opera?

Jeg har aldrig selv rodet med at det, men tilsyneladende sender
serveren en "application/x-opera-configuration-menu" ved download,
så hvis du vil lave dine egne og lægge op til andres anvendelse, er
det sandsynligvis det, du skal indstille din server til.

Den lettere måde er blot at få dig et My.Opera.com-medlemskab. Så
kan du blot lægge dine arbejder op under dette.
http://my.opera.com/community/

Ellers er det bare at lægge .ini filen under profile/menu
profile/mouse osv. og vælge den under Filer / Indstillinger /
Værktøjsline og menu eller Mus og tastatur.

--
What is life, except excuse for death,
or death, but an escape from life.
--Unknown

Jens Gyldenkærne Cla~ (27-02-2004)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 27-02-04 22:34

Christian Bohr-Halling skrev:

> Det er, som jeg ser det, et af Mozillas problemer. Man skal
> selv udvide den med en masse, fx til Mouse Gestures,
> Multizilla og til ikke at se grim ud.

Det sidste er jeg helt enig i. Jeg forstår ikke hvorfor Mozillas
standardudseende skal være det tema der får den til at ligne en
forstørret udgave af Netscape 4. Det må være for at tilfredsstille
nostalgikere der husker de gode gamle netscapedage - men jeg tror
nærmere det virker omvendt nu.

Hvis man sammenligner FireFox og Mozillas udseende "out of the box"
så ligner Mozilla desværre et forhistorisk stykke software.

Med hensyn til det generelle emne - udvidelser i forhold til
standardinstallationer - så er det selvfølgelig lettere for en
slutbruger hvis man ikke behøver at tænke over udvidelser. Og
Mozillas installationsprocedure for udvidelser er sandt at sige
heller ikke for god - man skal tage stilling til flere dialogbokse
samt genstarte browseren før en installation bliver aktiveret.

Til gengæld giver den lette adgang til at skrive udvidelser
mulighed for at tilpasse browseren langt mere end andre browsere.
Man behøver ikke at vente på en officiel godkendelse og en ny
browserversion for at få implementeret sin yndlingsfunktion - man
kan skrive den selv eller benytte de andre udvidelser der allerede
findes. Hvis samtlige udvidelser skulle lægges ind i browseren fra
start ville den for alvor blive stor - og vedligeholdelsen nærmest
umulig.

Mozilla kan være lidt mere besværlig at komme i gang med end fx
Opera. Men jeg vil gerne se hvilke browsere der kan tilbyde den
grad af tilpasning der er mulig med Mozillas udvidelser.

Jeg har pt 12 udvidelser liggende - et par stykker har kun været
til test, men hovedparten af dem benytter jeg dagligt. Nogle få af
udvidelserne giver muligheder der allerede findes i Opera. De
fleste af dem giver mig funktioner jeg ikke har fundet i nogen
anden browser.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
»Diplomatiet består netop i, at de gamle kommatister kan få lov til
at tro, at de har vundet. Men i virkeligheden har de tabt.«
Ole Togeby i Information

Christian Bohr-Halli~ (28-02-2004)
Kommentar
Fra : Christian Bohr-Halli~


Dato : 28-02-04 15:09

Jens Gyldenkærne Clausen <jens@gyros.invalid> posting:

>Med hensyn til det generelle emne - udvidelser i forhold til
>standardinstallationer - så er det selvfølgelig lettere for en
>slutbruger hvis man ikke behøver at tænke over udvidelser. Og

Og er det netop ikke det, det handler om -- at gøre det let for
slutbrugeren -- hvis man vil have mange brugere? Jeg kan let se for
mig, at en slut-bruger ikke gider bruge tid på at hente en masse ned
og installere det for at få diverse funktioner frem. Det skal bare
virke, når installationen er gjort.

Det er muligt, at nogle mere "nørdede" brugere gider at fedte rundt
med det, men de "normale" tror jeg ikke meget på gider.

>Til gengæld giver den lette adgang til at skrive udvidelser
>mulighed for at tilpasse browseren langt mere end andre browsere.

Men hvorfor bliver disse udvidelser, i hvert fald "de bedste", så
ikke pakket med som standard? Det virker underligt.

>browserversion for at få implementeret sin yndlingsfunktion - man
>kan skrive den selv eller benytte de andre udvidelser der allerede

"man" er nok lige store ord nok. Den almindelige bruger gør det jo
nok ikke.

>findes. Hvis samtlige udvidelser skulle lægges ind i browseren fra
>start ville den for alvor blive stor - og vedligeholdelsen nærmest
>umulig.

Den /er/ for alvor stor fra starten

>Opera. Men jeg vil gerne se hvilke browsere der kan tilbyde den
>grad af tilpasning der er mulig med Mozillas udvidelser.

Antal vs. anvendelighed. /At/ du kan betyder ikke, at du får noget
meget mere anvendeligt ud af det for den almene bruger.

>Jeg har pt 12 udvidelser liggende - et par stykker har kun været
>til test, men hovedparten af dem benytter jeg dagligt. Nogle få af

Så bliver jeg nysgerrig. Hvad kan disse udvidelser, du bruger
dagligt?

--
What is life, except excuse for death,
or death, but an escape from life.
--Unknown

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408878
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste