Lars Koch wrote:
>> Jeg er ikke meget for at foreslå det, men udmiddelbart kunne du
>> måske benytte en iframe til at vise txt-filen?
>
> [snip] Er det en form for frameboks, som jeg smider ind på siden,
> hvor der er mulighed for at kunne vise f.eks. en txtfil ?
En iframe er en "flydende" frame - altså en art container, du kan
placere i dit HTML-dokument til at vise andre dokumenter.
I dit tilfælde kunne du måske bruge følgende kode:
<iframe src="topscorer.txt" width="400" height="200">
[evt. tekst til browsere, der ikke understøtter iframes]
</iframe>
Jeg benytter principielt aldrig selv iframes, så jeg overlader
detaljerne omkring attributter mv. til gruppens øvrige skribenter.
> Jo. Jeg har adgang til alle de forskellige services. Problemet er
> bare at selve sitet er lavet i ren html, og jeg orker/kan ikke
> lave hele sitet om til php...
Der er nu ikke det store bøvl med PHP - det er da vel også kun en
enkelt side, der skal indeholde oversigten?
Under alle omstændigheder skal du blot omdøbe din fil - lad os kalde
den "topscorer.html" til "topscorer.php". Selve filens indhold ændres
kun ganske lidt; der, hvor du vil have hentet teksten ind, skriver du
blot følgende:
<?php
include("sti/til/topscorerfilen.txt");
?>
De to klammer (<?php og ?>) er blot til for at fortælle serveren, at nu
skal den udføre denne kode, før brugeren får vist siden.
> men er der andre muligheder via f.eks. ASP ?
Tilsvarende løsning - jeg er dog ikke bekendt med ASP-syntax, så der må
du spørge folk i serverside-grupperne til råds.
> Bruger du msn ? Jeg er på "lkh79 A hotmail.com" A=@
Jeg (og helt sikkert også andre) vil gerne hjælpe dig, men så foregår
det altså her i gruppen. Andre kunne have glæde af dit spørgsmål og
eventuelle svar og løsninger.
>> Alternativt kunne man måske også udtænke noget javascript til at
>> parse txt-filen og skrive indholdet i HTML-dokumentet. Men det er
>> nok mere besværligt, end det reelt er værd.
>
> overvejede det på et tidspunkt, men kunne ikke lige se mig ud af
> det - så tanken blev droppet :D
Prøv eventuelt at søge lidt på Google Groups med ordene "javascript",
"read", "text" og "file". Jeg behøver vel ikke at påpege, at teksten
ikke vil være synlig for folk, der af den ene eller anden grund har
deaktiveret eller slet ikke understøtter javascript?
--
Anders Thorsen Holm |
http://www.daimi.au.dk/~zoolook/
Overvejer du at købe en DVD-afspiller? Så hold dig fra Fona!
Læs hvorfor:
http://www.daimi.au.dk/~zoolook/fona/