On Sun, 8 Feb 2004 19:16:19 -0000, "Søren - 6000" <xxsrl@get2net.dk>
wrote:
>>
>
>Hvad er GRPS - Kræver det noget specielt abbonement.?
>
>Er det hurtigere end blot at kalde op til en udbyder.?
>
>
>Søren
>
>
GPRS kræver normalt at du har det tilknyttet til dit mobilabonnement,
hvis du vil benytte det til data, ved ikke hvordan det er med TDC,
benytter selv Orange.
Og mht hastigheden, så er det ikke det væsentlige, selvom GPRS normalt
er hurtigere end den almindelige CSD forbindelse, der ligger på 9600
bits per sekund. Du kan også få HSCSD servicen koblet til dit
mobilabonnement, som gør at du kan koble op med en højere hastighed
end de 9600 bps.
CSD forbindelsen bliver afregnet for den tid du er koblet op, hvorimod
GPRS bliver afregnet efter forbrugt datatrafik, typisk pris omkring de
25 Kr. pr MB data. (TDC 20,- kr pr Mb)
GPRS har sin force ved at den altid er tilsluttet, hvilket vil sige at
du med f.eks en BT telefon, og en BT enablet PDA eller laptop, altid
kan have din MSN/ICQ klient, eller Mail klient kørende, og dermed være
koblet på hele tiden, og få mail, eller snakke med folk over MSN/ICQ.
Browsning over GPRS vil jeg ikke anbefale, da det i forhold til en
HSCSD forbindelse hurtigt vil blive dyrere.
Følgende beregninger er lavet med priserne fra TDC's site, 20,- kr pr
MB GPRS overført data, 1,56 kr pri minut opkoblet med en CSD eller
HSCSD forbindelse.
1 MB data er ikke meget, slet ikke på grafik tunge websider, hvor en
eneklet side sagtens kan fylde 250 KB eller mere.
Lad os som et eksempel sige vi har 4 websider, med hver 250 Kb data
der skal overføres i form af jpgs, flash filer, giffer, og HTML
kildetekst, som vi vil kigge på.
Over GPRS har det kostet os 20 Kr, lige meget hvad tid på døgnet.
Hvis vi regner ud hvad en alm. CSD forbindelse ville overføre pr.
minut, og derefter regner ud hvad vores 1 MB data udførsel vil tage i
minutter, og ganger det med prisen på vores opkald (alm.mobiltakst
AFAIK), så vil regnestykket se sådan herud:
1024 Kb divideret med (9600 Bps gange 60 sekunder, divideret med 10
[8 bits på en byte, plus lidt overhead til stop/startbit osv]
divideret med 1024 bytes) = 18 minutter og ca 20 sekunder..
Det skal ganges med prisen på 1,56 kr pr minut, og dertil skal der
lægges opkaldsafgiften på 25 øre.
Det vil give en pris for overførslen på 28,64 kr, halv pris efter kl.
19:30, og i weekenderne
Med en HSCSD forbindelse, vil det koste mindre, da der overføres mere
data pr minut, typisk mellem 30 og 50 kilobit pr sekund.
Her ser regnestykket sådan ud, hvis vi går ud fra en hastighed på 42
Kilobit pr sekund.
1024 Kb divideret med (42000 Bps gange 60 sekunder, divideret med 10
[8 bits på en byte, plus lidt overhead til stop/startbit osv]
divideret med 1024 bytes) = 4 minutter, og ca 12 sekunder
Det skal igen ganges med prisen på 1,56 kr pr minut, og tillægges en
opkalds afgift på 25 øre, så prisen for at se de samme 4 sider vil
koste 6,74 kr. og igen halv pris efter kl. 19:30 og i weekenderne.
Så browsning af websider over GPRS kan ikke betale sig, der kan et
HSCSD tillæg hurtigt tjene sig hjem.
Internet Instant Messaging over ICQ/MSN eller tilsvarende klienter
eller nedhentning af rene tekst emails, er hvor
Pris/hastighedsforholdet taler til GPRS's fordel.
Ellers er HSCSD stadig den dataform over mobilen der giver det bedste
Pris/performance, når man ser bort fra 3G telefonerne.
Jeg bruger selv GPRS'en til IM, det er en fed ting at have Palm'en i
lommen og stadig kunne være på ICQ, når og hvor somhelst. Jeg benytter
også GPRS til check af posten, men har jeg vedhæftede filer til en
mail, eller skal jeg browse, bruge VNC til at accesse min egen
server, eller oprette en VPN forbindelse til en klients server, så
bruger jeg HSCSD forbindelsen.
Just my 0.02€'s worth....
J.D.S.
|