---

Jeg har svært ved at forstå, hvorledes der kan dannes et billede, ved at
lade lyset komme ind i en kasse gennem et lille hul. Når der er en linse i
hullet, som i et kamera, er det mere forståeligt.
Er der nogen der har en god forklaring eller links vedrørende emnet.

--
Using M2, Opera's revolutionary e-mail client: http://www.opera.com/m2/

---

John Clausen wrote:

> Jeg har svært ved at forstå, hvorledes der kan dannes et billede, ved at
> lade lyset komme ind i en kasse gennem et lille hul. Når der er en linse
> i hullet, som i et kamera, er det mere forståeligt.
> Er der nogen der har en god forklaring eller links vedrørende emnet.
>

Hej John

Kig på:

http://da.wikipedia.org/wiki/Pinhole-linse

mvh/Glenn

---

On Tue, 03 Feb 2004 20:46:52 +0100, Glenn Møller_Holst <glenn@x.dk> wrote:
>
> Hej John
> Kig på:
> http://da.wikipedia.org/wiki/Pinhole-linse
> mvh/Glenn
Jeg har selv rendt over et link fremstilling af et hulkamera:
http://www.zipzap.dk/
mvh John

---

Scripsit John Clausen <john.clausen@it.dk>

> Jeg har svært ved at forstå, hvorledes der kan dannes et billede, ved
> at lade lyset komme ind i en kasse gennem et lille hul. Når der er en
> linse i hullet, som i et kamera, er det mere forståeligt.

Hvis du først har forstået det med en linse er det let nok at gå
tilbage til et lille hul.

1. Brug en ideel, helt flad, linse (af materiale med meget højt
brydningsindex, fresnelslebet, eller holografisk (etc)).

2. Sæt et stykke sort pap lige foran linsen, og prik et lille hul
præcis ud for midten af linsen. Hvis din forståelse ellers virker,
bør du kunne indse at der stadig dannes billede, omend naturligvis
lyssvagt.

3. Husk på at en ideel linse ikke afbøjer lysstråler der passerer
gennem dens centrum.

4. Du kan derfor fjerne linsen uden at nogen af lysstrålerne gennem
hullet ændrer retning. Derfor er der *stadig* et billede. Voila!

--
Henning Makholm "The great secret, known to internists and
learned early in marriage by internists' wives, but
still hidden from the general public, is that most things get
better by themselves. Most things, in fact, are better by morning."

---

"John Clausen" <john.clausen@it.dk> wrote in message
newsr2s6hfncy1h6dw@news.cybercity.dk...
> Jeg har svært ved at forstå, hvorledes der kan dannes et billede, ved at
> lade lyset komme ind i en kasse gennem et lille hul. Når der er en linse i
> hullet, som i et kamera, er det mere forståeligt.
> Er der nogen der har en god forklaring eller links vedrørende emnet.
>
> --
> Using M2, Opera's revolutionary e-mail client: http://www.opera.com/m2/

Længe siden jeg havde kamerateknologi, men jeg prøver alligevel.

Ideen i et såkaldt "pinhole" kamera (hvad Søren hedder det nu på dansk?) er,
at kun en enkelt lysstråle (det vil sige fra en enkelt vinkel) fra objektet
rammer filmen, da stråler i "forkerte vinkler" ikke passerer hullet. Prøv at
tegne det. I pinhole kameraet er der altså en een-til-een korrespondence
mellem et punkt på objektet og et på filmen. Var der bare et stort hul foran
filmen ville lys fra alle mulige retninger ramme filmen, og man ville bare
få en stor udtværet lys plet.
I praksis kan hullet ikke laves vilkårligt småt, ihvertfald ikke hjemme i
stuen, så en smule udtværing, altså uskarphed, kan ikke undgåes. Og laver
man hullet meget småt kræves meget lys ellers bliver kontrasten dårlig. Der
er altså et kompromis mellem skarphed og kontrast.

Håber det var bare en smule forståeligt.

Kasper

---

"Kasper Kristensen" <nospam@nospam.invalid> skrev
> I praksis kan hullet ikke laves vilkårligt småt, ihvertfald ikke hjemme i
> stuen, så en smule udtværing, altså uskarphed, kan ikke undgåes. Og laver
> man hullet meget småt kræves meget lys ellers bliver kontrasten dårlig.
Der
> er altså et kompromis mellem skarphed og kontrast.

Jeg har nævnt det før, men en bøgeskov kan lave 'nummeret'. Det ses ved
partiel solformørkelse, for der bliver de små lyspletter på skovbunden som
små billeder af fænomenet. Har et billede af en hund med flere partielle
solformørkelser på ryggen.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Kasper Kristensen wrote:
>
> Ideen i et såkaldt "pinhole" kamera (hvad Søren hedder det nu på dansk?) er,
> at kun en enkelt lysstråle (det vil sige fra en enkelt vinkel) fra objektet
> rammer filmen, da stråler i "forkerte vinkler" ikke passerer hullet. Prøv at
> tegne det. I pinhole kameraet er der altså en een-til-een korrespondence
> mellem et punkt på objektet og et på filmen.

Ja.

Geometrisk set er det ret simpelt. Hvis man har en plan hvorfra man har
fjernet ét punkt, så er der for et givet punkt på den ene side af planen
en entydigt bestemt ret linje gennem dette punkt og hullet i planen.

På danske hedder det måske bare et hulkamera?

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jeppe Stig Nielsen skrev:
> På danske hedder det måske bare et hulkamera?

Ja. Iflg. SDE hedder det "hulkamera" eller "camera obscura".

Jeg har set fænomenet i praksis i 1950. Jeg var 4 år den gang,
men husker det tydeligt. Det var et mørklægningsrullegardin,
som min far havde rullet ned om dagen for at kunne sove efter
en nattevagt. Han kaldte min mor og mig til, fordi vi skulle se
det fantastisk skarpe billede af huset på den anden side af vejen,
som blev projiceret på bagvæggen af soveværelset. Der var et
hul i det sorte rullegardin af den størrelse, man kan lave med en
knappenål.

Billedet vendet 'på hovedet'.

--
Med venlig hilsen Herluf Holdt

---

"Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJERN@privat.dk> skrev:

>Iflg. SDE hedder det "hulkamera" eller "camera obscura".

>Jeg har set fænomenet i praksis

Også jeg.

>i 1950. Jeg var 4 år den gang,

2003 og 56. Det er et stort nummer i templet Wat Phra That Lampang
Luang i Thailand. I Vihara Phra Phut der er af teaktræ, projiceres
pagoden overfor gennem et lille knasthul og ned på et hvidt stykke
stof. Det opfattes vist af de fleste som udtryk for åndelige kræfter.

>Billedet vendet 'på hovedet'.

Ja. Vel også spejlvendt på den anden led, men da pagoden er symmetrisk
omkring en lodret akse, ses det ikke.

--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://pedalo.dk/thailand/

---

Peter Loumann wrote:
>
> >Billedet vendet 'på hovedet'.
>
> Ja. Vel også spejlvendt på den anden led, men da pagoden er symmetrisk
> omkring en lodret akse, ses det ikke.

I øvrigt er det at spejle et billede to gange, én om en vandret og én
om en lodret akse, det samme som at rotere billedet en halv omgang.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> skrev:

>> Ja. Vel også spejlvendt på den anden led, men da pagoden er symmetrisk
>> omkring en lodret akse, ses det ikke.

>I øvrigt er det at spejle et billede to gange, én om en vandret og én
>om en lodret akse, det samme som at rotere billedet en halv omgang.

Ja. Det havde nok været sprogligt mere elegant, men havde måske ikke
beskrevet det optiske fænomen så dækkende.

--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://pedalo.dk/thailand/

---

Peter Loumann wrote:
>
> >I øvrigt er det at spejle et billede to gange, én om en vandret og én
> >om en lodret akse, det samme som at rotere billedet en halv omgang.
>
> Ja. Det havde nok været sprogligt mere elegant, men havde måske ikke
> beskrevet det optiske fænomen så dækkende.

Det er »spejling i et punkt« med en geometrisk term.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

John Clausen:

>Jeg har svært ved at forstå, hvorledes der kan dannes et billede, ved at
>lade lyset komme ind i en kasse gennem et lille hul. Når der er en linse i
>hullet, som i et kamera, er det mere forståeligt.
>Er der nogen der har en god forklaring eller links vedrørende emnet.

For hvert punkt i objektet, er der én og kun én linie gennem det
punktformede hul.

Derfor vil ethvert punkt i ethvert plan på billedsiden kun modtage lys
fra ét punkt i objektet.

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

Tak for svarene. Jeg er med på de fleste af indlæggene. Synes dog stadig
at det må være umuligt at danne et skarpt billede. De lystråler der kommer
igennem et hullet må jo komme ind i lidt forskellige vinkler, idet hullet
har en mange gange større diameter end bølgelængden for det indkommende
lys. Måske man hellere skulle snakke om fotoner og deres størrelse, men de
kan jo nok heller ikke være særlig store.
Mvh John

---

Scripsit John Clausen <john.clausen@it.dk>

> Tak for svarene. Jeg er med på de fleste af indlæggene. Synes dog
> stadig at det må være umuligt at danne et skarpt billede.

Det kommer an på hvilke kriterier du sætter for skarphed. Hvis motivet
er langt væk, vil billedet vil blive sløret i samme størrelsesorden
som hullet, men hvis bare det er småt i forhold til hele billedet, kan
man udmærket se hvad det forestiller alligevel.

--
Henning Makholm "They want to be natural, the anti-social
little beasts. They just don't realize that
everyone's good depends on everyone's cooperation."

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse news:87ad3y7bh0.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
> Scripsit John Clausen <john.clausen@it.dk>
>
> > Tak for svarene. Jeg er med på de fleste af indlæggene. Synes dog
> > stadig at det må være umuligt at danne et skarpt billede.
>
> Det kommer an på hvilke kriterier du sætter for skarphed. Hvis motivet
> er langt væk, vil billedet vil blive sløret i samme størrelsesorden
> som hullet, men hvis bare det er småt i forhold til hele billedet, kan
> man udmærket se hvad det forestiller alligevel.
>
Det største problem for skarpheden er nok at lyset brydes
når det rammer kanten af hullet.

Mvh
Martin