|
|
 | Handske på rumvandring
Fra : Mette Tornager Eriks~ |
Dato : 28-01-04 22:08 |
|
Jeg læste engang et sted, at en astronaut i 1960'erne tabte sin ene handske
på en rumvandring, og at denne handske fortsatte i kredsløb om jorden i en
hel måned med en fart på 28 000 km/t.
Kan dette virkelig passe? - i bekræftende fald hvorfor har den da så meget
fart på, og udgør fragmenter i kredsløb om jorden således ikke en seriøs
risiko mod rumfartøjer og satteliter?
--
Med venlig hilsen
Mette T Eriksen
| |
 Henning Makholm (28-01-2004)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 28-01-04 22:39 |
|
Scripsit "Mette Tornager Eriksen" <metteerik92@LÆSESIKKEhotmail.com>
> Jeg læste engang et sted, at en astronaut i 1960'erne tabte sin ene handske
> på en rumvandring, og at denne handske fortsatte i kredsløb om jorden i en
> hel måned med en fart på 28 000 km/t.
> Kan dette virkelig passe?
Det synes at være ganske vist. Google fortæller at astronauten var Ed
White, og at episoden fandt sted under Gemini 4-missionen i 1965.
Kilderne er ikke enige om hvor længe der gik før handsken (et løst
isolerende yderlag, ikke hele astronautens håndbeklædning) til slut
brændte op i atmosfæren; der nævnes både "et par dage" og "en måned".
Men det er vist bare det første og derfor mest berømte tilfælde. Der
er tabt betydelige mængder affald på rumvandringer i årenes løb.
> - i bekræftende fald hvorfor har den da så meget fart på,
Fordi det havde astronauten allerede selv. 28 000 km/t er cirka hvad
jeg kan regne mig frem til som banehastigheden i en cirkulær bane få
hundrede km over Jordens overflade, i forhold til jorden nedenunder.
> og udgør fragmenter i kredsløb om jorden således ikke en seriøs
> risiko mod rumfartøjer og satteliter?
Jo.
--
Henning Makholm "De kan rejse hid og did i verden nok så flot
Og er helt fortrolig med alverdens militær"
| |
Lars (28-01-2004)
| Kommentar
Fra : Lars |
Dato : 28-01-04 23:12 |
|
In article <877jzb3g8n.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net>, henning@makholm.net says...
> Scripsit "Mette Tornager Eriksen" <metteerik92@LÆSESIKKEhotmail.com>
>
> > Jeg læste engang et sted, at en astronaut i 1960'erne tabte sin ene handske
> > på en rumvandring, og at denne handske fortsatte i kredsløb om jorden i en
> > hel måned med en fart på 28 000 km/t.
>
> > Kan dette virkelig passe?
>
> Det synes at være ganske vist. Google fortæller at astronauten var Ed
> White, og at episoden fandt sted under Gemini 4-missionen i 1965.
Hmm. hvad skete der så med astronauten?
Mgl. handske i vacuum, må have en konsekvens?
--
Best regards
Lars
| |
 Henning Makholm (29-01-2004)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 29-01-04 00:22 |
|
Scripsit Lars <ls@No_Email.com>
> henning@makholm.net says...
> > Det synes at være ganske vist. Google fortæller at astronauten var Ed
> > White, og at episoden fandt sted under Gemini 4-missionen i 1965.
> Hmm. hvad skete der så med astronauten?
> Mgl. handske i vacuum, må have en konsekvens?
Så vidt jeg kan søge mig frem til består en rumdragthanske af to dele
- en indre trykhandske som spændes tæt sammen med trykdragtens ærme,
og et løst ydre overtræk der skal virke isolerende. Det har været det
isolerende overtræk Ed White tabte.
--
Henning Makholm "Der er ingen der sigter på slottet. D'herrer konger agter
at triumfere fra balkonen når de har slået hinanden ihjel."
| |
Bertel Lund Hansen (29-01-2004)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 29-01-04 17:58 |
|
Lars skrev:
>Mgl. handske i vacuum, må have en konsekvens?
Næppe. Det er muligt at et menneske ville kunne overleve i en del
sekunder ude i det tomme rum. Myten om at man vil eksplodere som
en ballon der pustes alt for meget op, er helt forkert.
Trykændringen svarer kun til at man dykker ned på 10 meter vand,
og det kan kroppen sagtens klare. Der sker kun skader hvis man
prøver at holde vejret fordi lungerne så bliver ødelagt når
luften tvinges ud.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Preben Riis Sørensen (29-01-2004)
| Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 29-01-04 23:41 |
|
"Bertel Lund Hansen" <nospamius@lundhansen.dk> skrev
>
> Næppe. Det er muligt at et menneske ville kunne overleve i en del
> sekunder ude i det tomme rum. Myten om at man vil eksplodere som
> en ballon der pustes alt for meget op, er helt forkert.
> Trykændringen svarer kun til at man dykker ned på 10 meter vand,
> og det kan kroppen sagtens klare.
Det må være at man dykker op fra 10 meter vand.
> Der sker kun skader hvis man
> prøver at holde vejret fordi lungerne så bliver ødelagt når
> luften tvinges ud.
Der må vel være den samme mængde luft som da man dykkede ned? (eller mindre
hvis man snakker med nogen, eller griner).
I rummet vil man få akut dykkersyge, så det får ret hurtigt en ende med at
leve der.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk
| |
N. Foldager (31-01-2004)
| Kommentar
Fra : N. Foldager |
Dato : 31-01-04 01:38 |
|
>>Mgl. handske i vacuum, må have en konsekvens?
Bertel Lund Hansen:
>Næppe. Det er muligt at et menneske ville kunne overleve i en del
>sekunder ude i det tomme rum. Myten om at man vil eksplodere som
>en ballon der pustes alt for meget op, er helt forkert.
Ja. Man vil kunne overleve nogle sekunder. Når først luften er
undsluppet dér, hvor handsken mangler. Men så dør man af dykkersyge.
>Trykændringen svarer kun til at man dykker ned på 10 meter vand,
>og det kan kroppen sagtens klare. Der sker kun skader hvis man
>prøver at holde vejret fordi lungerne så bliver ødelagt når
>luften tvinges ud.
Det er ikke korrekt (bortset fra, at du formentlig mener dykke *op*
fra 10 meter vand.)
Ved den nævnte uddykning reducerer man trykket til 50%. Ved overgang
til vakuum reducerer man trykket til 0%.
Venlig hilosen
Niels Foldager
| |
N. Foldager (31-01-2004)
| Kommentar
Fra : N. Foldager |
Dato : 31-01-04 01:42 |
|
Jeg:
>Ja. Man vil kunne overleve nogle sekunder. Når først luften er
>undsluppet dér, hvor handsken mangler. Men så dør man af dykkersyge.
og iltmangel.
Mvh
Niels Foldager
| |
Martin Larsen (31-01-2004)
| Kommentar
Fra : Martin Larsen |
Dato : 31-01-04 04:58 |
|
"N. Foldager" <nfoldager-delete@yahoo.com> skrev i en meddelelse news:7dul10t2eqe2ssduaogveomkoui30065rm@4ax.com...
> Jeg:
>
> >Ja. Man vil kunne overleve nogle sekunder. Når først luften er
> >undsluppet dér, hvor handsken mangler. Men så dør man af dykkersyge.
>
> og iltmangel.
>
Audrey Ferrera dykkede 13/5 2000 125 m på godt 2 min.
Så mulighederne for overlevelse er nok lidt større.
Mvh
Martin
| |
N. Foldager (31-01-2004)
| Kommentar
Fra : N. Foldager |
Dato : 31-01-04 09:38 |
|
Jeg skrev lidt uklart:
> >Ja. Man vil kunne overleve nogle sekunder. Når først luften er
> >undsluppet dér, hvor handsken mangler. Men så dør man af dykkersyge og iltmangel.
Jeg mente:
Bedre formuleret
>>Ja. Man vil kunne overleve nogle sekunder. Når først luften er
>>undsluppet ad den vej, hvor handsken mangler. Men så dør man af dykkersyge og iltmangel.
Martin Larsen:
> Audrey Ferrera dykkede 13/5 2000 125 m på godt 2 min.
Hvordan sætter du det i forbindelse med mit indlæg?
>Så mulighederne for overlevelse er nok lidt større.
Hvordan mener du? Større end hvad? Og hvorfor?
Venlig hilsen
Niels Foldager
| |
Martin Larsen (31-01-2004)
| Kommentar
Fra : Martin Larsen |
Dato : 31-01-04 15:42 |
|
"N. Foldager" <nfoldager-delete@yahoo.com> skrev i en meddelelse news:v3qm10tecd8jqehiv2i529v00u44v6t7t1@4ax.com...
> > Audrey Ferrera dykkede 13/5 2000 125 m på godt 2 min.
>
> Hvordan sætter du det i forbindelse med mit indlæg?
>
> >Så mulighederne for overlevelse er nok lidt større.
>
> Hvordan mener du? Større end hvad? Og hvorfor?
>
Du skrev:
>>Ja. Man vil kunne overleve nogle sekunder.
Mvh
Martin
| |
N. Foldager (31-01-2004)
| Kommentar
Fra : N. Foldager |
Dato : 31-01-04 16:15 |
|
Jeg:
>>>Ja. Man vil kunne overleve nogle sekunder. Når først luften er
>>>undsluppet ad den vej, hvor handsken mangler. Men så dør man af dykkersyge og iltmangel.
Martin Larsen:
>> Audrey Ferrera dykkede 13/5 2000 125 m på godt 2 min.
>>Så mulighederne for overlevelse er nok lidt større.
Jeg:
> Hvordan sætter du det i forbindelse med mit indlæg?
> Hvordan mener du? Større end hvad? Og hvorfor?
Martin:
> Du skrev:
> Ja. Man vil kunne overleve nogle sekunder.
Ja, det ved jeg godt. Men du svarer ikke på mit spørgsmål.
Jeg kan ikke se, at den nævnte dykning belyser noget om, hvorvidt man
overlever vakuum. Det er naturligvis derfor jeg spørger dig, hvad du
mener.
Og du svarer ikke på, hvad du mener med, at mulighederne for
overlevelse af nogle sekunders vakuum "nok er noget større".
Mvh
Niels Foldager
| |
Martin Larsen (31-01-2004)
| Kommentar
Fra : Martin Larsen |
Dato : 31-01-04 18:39 |
|
"N. Foldager" <nfoldager-delete@yahoo.com> skrev i en meddelelse news:m0hn101hga8icm7n1am66s3t7prnqhj7hg@4ax.com...
>
> Og du svarer ikke på, hvad du mener med, at mulighederne for
> overlevelse af nogle sekunders vakuum "nok er noget større".
>
Det er en slags analogislutning. Den endelige test vil nok være
at lade nogle frivillige udføre forsøget i vacuum.
Mvh
Martin
| |
N. Foldager (31-01-2004)
| Kommentar
Fra : N. Foldager |
Dato : 31-01-04 23:35 |
|
Martin Larsen.
>> Og du svarer ikke på, hvad du mener med, at mulighederne for
>> overlevelse af nogle sekunders vakuum "nok er noget større".
>Det er en slags analogislutning. Den endelige test vil nok være
>at lade nogle frivillige udføre forsøget i vacuum.
Nå.
Mvh
Niels Foldager
| |
Lars (03-02-2004)
| Kommentar
Fra : Lars |
Dato : 03-02-04 21:14 |
|
In article <boei10h9hh07s9se1jhakfdefp1ul5d9v0@news.stofanet.dk>, nospamius@lundhansen.dk
says...
> Næppe. Det er muligt at et menneske ville kunne overleve i en del
> sekunder ude i det tomme rum. Myten om at man vil eksplodere som
> en ballon der pustes alt for meget op, er helt forkert.
> Trykændringen svarer kun til at man dykker ned på 10 meter vand,
> og det kan kroppen sagtens klare.
Det er forkert, problemet er at i vacuum koger væsken i kroppen ved alm kropstemperatur og
endog lavere temperaturer.
Så med andre ord vil ophold i vacuum få en øjeblikkelig konsekvens.
Mit ? var baseret på min formodning om at astronauten havde en ekstra beskyttelse.
--
Best regards
Lars
| |
Søren Kongstad (04-02-2004)
| Kommentar
Fra : Søren Kongstad |
Dato : 04-02-04 16:10 |
|
Omkring menneskekroppen ivacuum så se her:
http://www.sff.net/people/Geoffrey.Landis/vacuum.html
Blandt andet nævnes det at blodet ikke vil koge. Vores blodtryk er konstant
højere end det atmosfæriske tryk omkring os, og således vil kroppen og
blodårerne sørge for at trykket i blodårene vil være højere en 0. På siden
beregnes vands kogepunkt til at være omkring 46 grader C ved det anslåede
tryk i årerne på en person som befinder sig i vacuum.
Med hensyn til manglende handsker så er der et eksempel på en person som
netop havde en fejl på sin trykhandske ved udspring fra stor højde. Hans
hånds vulmede op til dobbelt størrelse og det var meget smertefuldt. Tre
timer efter landingen er hans hånd normal igen, uden vævsskader!
/Søren
| |
Ulrik Smed (04-02-2004)
| Kommentar
Fra : Ulrik Smed |
Dato : 04-02-04 19:23 |
|
Søren Kongstad wrote:
> Blandt andet nævnes det at blodet ikke vil koge. Vores blodtryk
er
> konstant højere end det atmosfæriske tryk omkring os, og
således vil
> kroppen og blodårerne sørge for at trykket i blodårene vil være
> højere en 0. På siden beregnes vands kogepunkt til at være
omkring 46
> grader C ved det anslåede tryk i årerne på en person som
befinder sig
> i vacuum.
Hvordan kan det egentlig være at hvis jeg ta'r en sprøjte og
suger et par milliliter vand op i den, holder for hullet og
trækker ud i den så der kommer et lufttomt rum i den, at dette
vand ikke begynder at koge? Jeg har prøvet at holde den i mange
sekunder uden det koger, og der er lufttomt, for stempet går helt
tilbage til vandet når jeg slipper.
--
Ulrik Smed,
Denmark, Aarhus
| |
Jeppe Stig Nielsen (04-02-2004)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 04-02-04 21:00 |
|
Ulrik Smed wrote:
>
> Hvordan kan det egentlig være at hvis jeg ta'r en sprøjte og
> suger et par milliliter vand op i den, holder for hullet og
> trækker ud i den så der kommer et lufttomt rum i den, at dette
> vand ikke begynder at koge? Jeg har prøvet at holde den i mange
> sekunder uden det koger, og der er lufttomt, for stempet går helt
> tilbage til vandet når jeg slipper.
Jeg tror også det koger, men kun i ret kort tid. Du skal kigge efter
bobler lige mens du trækker stemplet ud. Når stemplet har været ude et
ganske kort stykke tid, er der fordampet så meget vand op i »vakuummet«
at dette ikke er vakuum, men ren vanddamp ved et vist tryk der lige
netop gør at det flydende vand ikke koger mere.
Du skal ikke forvente nogen voldsom kogning.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Ulrik Smed (04-02-2004)
| Kommentar
Fra : Ulrik Smed |
Dato : 04-02-04 23:22 |
|
Jeppe Stig Nielsen wrote:
> Jeg tror også det koger, men kun i ret kort tid. Du skal kigge
efter
> bobler lige mens du trækker stemplet ud. Når stemplet har været
ude et
> ganske kort stykke tid, er der fordampet så meget vand op i
> »vakuummet« at dette ikke er vakuum, men ren vanddamp ved et
vist
> tryk der lige netop gør at det flydende vand ikke koger mere.
>
> Du skal ikke forvente nogen voldsom kogning.
Den ide havde jeg også, men jeg finder det underlig at stemplet
så øjeblikkeligt returnere til udgangspunktet når jeg slipper.
Fortættes denne vanddamp virkelig så hurtigt? Eller skal der kun
et meget lavt tryk til for at vandet ikke koger mere?
Jeg ser godt nok nogle små bobler i vandet lige når jeg trækker.
--
Ulrik Smed,
Denmark, Aarhus
| |
Jeppe Stig Nielsen (05-02-2004)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 05-02-04 17:26 |
|
Ulrik Smed wrote:
>
> > Jeg tror også det koger, men kun i ret kort tid. Du skal kigge
> efter
> > bobler lige mens du trækker stemplet ud. Når stemplet har været
> ude et
> > ganske kort stykke tid, er der fordampet så meget vand op i
> > »vakuummet« at dette ikke er vakuum, men ren vanddamp ved et
> vist
> > tryk der lige netop gør at det flydende vand ikke koger mere.
> >
> > Du skal ikke forvente nogen voldsom kogning.
>
> Den ide havde jeg også, men jeg finder det underlig at stemplet
> så øjeblikkeligt returnere til udgangspunktet når jeg slipper.
> Fortættes denne vanddamp virkelig så hurtigt? Eller skal der kun
> et meget lavt tryk til for at vandet ikke koger mere?
Ja, det går hurtigt. Hvis du foretager forsøget ved 20 °C, er det tryk
der opstår i »vakuumet«, på 2,3 kPa. Til sammenligning er det alminde-
lige atmosfæriske tryk på 101,3 kPa, så det er cirka 2 %.
Densiteten af vanddampen vil i denne situation være 17 g/m³ = 17 µg/cm³.
Selv hvis vanddampen ikke engang fortættede når du kørte stemplet ind,
men forblev på dampform, ville den kun fylde ca. 2 % af det volumen der
var umiddelbart inden du lod stemplet gå ind igen. Men kan jo nemlig
regne med at p·V=konstant hvis stofmængden på dampform er uændret. Men
i praksis overgår stoffet altså til flydende form ekstremt hurtigt.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Ulrik Smed (05-02-2004)
| Kommentar
Fra : Ulrik Smed |
Dato : 05-02-04 18:20 |
|
Jeppe Stig Nielsen wrote:
> Ja, det går hurtigt. Hvis du foretager forsøget ved 20 °C, er
det tryk
> der opstår i »vakuumet«, på 2,3 kPa. Til sammenligning er det
alminde-
> lige atmosfæriske tryk på 101,3 kPa, så det er cirka 2 %.
>
> Densiteten af vanddampen vil i denne situation være 17 g/m³ =
17
> µg/cm³.
>
> Selv hvis vanddampen ikke engang fortættede når du kørte
stemplet ind,
> men forblev på dampform, ville den kun fylde ca. 2 % af det
volumen
> der var umiddelbart inden du lod stemplet gå ind igen. Men kan
jo
> nemlig regne med at p·V=konstant hvis stofmængden på dampform
er
> uændret. Men i praksis overgår stoffet altså til flydende form
> ekstremt hurtigt.
Har lige siddet og pjattet lidt mere med en sprøjte med kun en
lille dråbe vand i, og jeg kan se hvordan dampen fortættes og
danner dug på indersiden at cylinderen, når jeg lader stemplet gå
frem mod spidsen. Og at duggen forsvinder igen når jeg trækker.
Det sker ganske rigtig meget hurtigt, duggens tæthed følger
stemplets bevægelse uden synlig forsinkelse. Ganske sjovt! Jeg
kan godt nok ikke få den lille dråbe til at blive synligt mindre,
selvom den er betydelig mindre end 2% af vacuum rumfanget.
Sprøjten er på 10 cm³ og vanddråben er måske 3-4 mm³.
--
Ulrik Smed,
Denmark, Aarhus
| |
Jeppe Stig Nielsen (06-02-2004)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 06-02-04 10:52 |
|
Ulrik Smed wrote:
>
> Har lige siddet og pjattet lidt mere med en sprøjte med kun en
> lille dråbe vand i, og jeg kan se hvordan dampen fortættes og
> danner dug på indersiden at cylinderen, når jeg lader stemplet gå
> frem mod spidsen. Og at duggen forsvinder igen når jeg trækker.
> Det sker ganske rigtig meget hurtigt, duggens tæthed følger
> stemplets bevægelse uden synlig forsinkelse. Ganske sjovt! Jeg
> kan godt nok ikke få den lille dråbe til at blive synligt mindre,
> selvom den er betydelig mindre end 2% af vacuum rumfanget.
>
> Sprøjten er på 10 cm³ og vanddråben er måske 3-4 mm³.
Måske var det uklart hvad jeg skrev om 2 %. Men flydende vand har jo en
densitet på omkring 1 g/cm³, mens mættet vanddamp ved 20 °C som jeg
skrev, kun er på 17 µg/cm³. Så hvis sprøjten er på 10 cm³, er det kun
cirka 170 µg af dråben der fordamper. Det er ikke meget hvis hele
dråbens vægt er på 3000 µg.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Ulrik Smed (06-02-2004)
| Kommentar
Fra : Ulrik Smed |
Dato : 06-02-04 18:20 |
|
Jeppe Stig Nielsen wrote:
> Måske var det uklart hvad jeg skrev om 2 %. Men flydende vand
har jo
> en densitet på omkring 1 g/cm³, mens mættet vanddamp ved 20 °C
som jeg
> skrev, kun er på 17 µg/cm³. Så hvis sprøjten er på 10 cm³, er
det kun
> cirka 170 µg af dråben der fordamper. Det er ikke meget hvis
hele
> dråbens vægt er på 3000 µg.
Ahh, nu er jeg med. Trykket er 2%, og densiteten er ekstremt
meget lavere, samtidig. Jeg havde vist også en eller anden ide om
at en kubikmillimeter vand kun vejede et µg, istedet for et mg...
Så hvis jeg skal fordampe hele dråben på 3mg, skal jeg ha' en
sprøjte på knap et par hundrede cm³.
--
Ulrik Smed,
Denmark, Aarhus
| |
N. Foldager (06-02-2004)
| Kommentar
Fra : N. Foldager |
Dato : 06-02-04 11:15 |
|
Ulrik Smed:
>Den ide havde jeg også, men jeg finder det underlig at stemplet
>så øjeblikkeligt returnere til udgangspunktet når jeg slipper.
>Fortættes denne vanddamp virkelig så hurtigt? Eller skal der kun
>et meget lavt tryk til for at vandet ikke koger mere?
>
>Jeg ser godt nok nogle små bobler i vandet lige når jeg trækker.
Nu sker der jo også en køling, når du trækker ud i stemplet.
Venlig hilsen
Niels Foldager
| |
N. Foldager (06-02-2004)
| Kommentar
Fra : N. Foldager |
Dato : 06-02-04 11:24 |
|
Søren Kongstad:
>Omkring menneskekroppen ivacuum så se her:
> http://www.sff.net/people/Geoffrey.Landis/vacuum.html
Det er dog ikke nogen gode kilder. De baserer sig ret meget på
formodninger. Og refererer flere steder kun til 40.000 fod, hvor der
trods alt stadig er et tryk (har selv prøvet eksplosiv dekompression
til 30.000 fod).
>Blandt andet nævnes det at blodet ikke vil koge. Vores blodtryk er konstant
>højere end det atmosfæriske tryk omkring os, og således vil kroppen og
>blodårerne sørge for at trykket i blodårene vil være højere en 0. På siden
>beregnes vands kogepunkt til at være omkring 46 grader C ved det anslåede
>tryk i årerne på en person som befinder sig i vacuum.
Man glemmer at en stor del af blodet (i venesystemet og lungerne) har
væsentlig mindre tryk og mere direkte eksposition til omgivelserne i
kraft af overfladisk beliggenhed.
Hvis trykket i venesystemet efter denne udlægning skulle stige, så
karvæggenes modtryk får fysisk betydning, så vil der være frigivet så
meget gas og damp, at det vil slå personen ihjel.
Men bortset fra det: Det er ikke så meget vandets damptryk, der sætter
begrænsningen, men frigivelsen af det i blodet opløste kvælstof. Selv
efter 3 timers ilt-ånding kan astronauter få "bends" på rumvandringer,
hvor trykket ellers kun er sænket til 1/3 atmosfære.
>Med hensyn til manglende handsker så er der et eksempel på en person som
>netop havde en fejl på sin trykhandske ved udspring fra stor højde. Hans
>hånds vulmede op til dobbelt størrelse og det var meget smertefuldt. Tre
>timer efter landingen er hans hånd normal igen, uden vævsskader!
Der er ikke noget underligt i den historie. Man kan tåle ret meget
undertryk lokalt.
Venlig hilsen
Niels Foldager
| |
Lars (08-02-2004)
| Kommentar
Fra : Lars |
Dato : 08-02-04 21:06 |
|
In article <bvr20p$vqnc7$1@ID-177910.news.uni-berlin.de>, kongstad@kongstad..net says...
> Omkring menneskekroppen ivacuum så se her:
> http://www.sff.net/people/Geoffrey.Landis/vacuum.html
>
> Blandt andet nævnes det at blodet ikke vil koge. Vores blodtryk er konstant
> højere end det atmosfæriske tryk omkring os
Hej Søren, jeg er overrasket over denne information, tak for det.
--
Best regards
Lars
| |
Jeppe Stig Nielsen (28-01-2004)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 28-01-04 22:42 |
|
Mette Tornager Eriksen wrote:
>
> Jeg læste engang et sted, at en astronaut i 1960'erne tabte sin ene handske
> på en rumvandring, og at denne handske fortsatte i kredsløb om jorden i en
> hel måned med en fart på 28 000 km/t.
>
> Kan dette virkelig passe? - i bekræftende fald hvorfor har den da så meget
> fart på, og udgør fragmenter i kredsløb om jorden således ikke en seriøs
> risiko mod rumfartøjer og satteliter?
Farten svarer til lidt under 8 km/s, og det er ikke urealistisk. Den
fart som den tabte genstand bevæger sig med, vil være meget tæt på den
fart som astronauten selv bevægede sig med da han tabte den. Hastigheder
på adskillige km/s er normale i denne sammenhæng.
På adressen
http://spaceflight.nasa.gov/realdata/tracking/
aflæser jeg den Internationale Rumstations øjeblikkelige fart til at
være 7676,54 m/s = 7,67654 km/s.
Hvis man skal undslippe Jorden (fx for at komme til Månen eller Mars),
skal man op på mindst 11 km/s.
Og jo: Affald fra forskellige rumfærder udgør en fatal risiko for alle
fartøjer og satellitter. Heldigvis er der meget langt imellem de for-
skellige fragmenter, så risikoen er relativt lille.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Steen Eiler Jørgense~ (29-01-2004)
| Kommentar
Fra : Steen Eiler Jørgense~ |
Dato : 29-01-04 09:20 |
|
Jeppe Stig Nielsen wrote:
> Hvis man skal undslippe Jorden (fx for at komme til Månen eller Mars),
> skal man op på mindst 11 km/s.
Strengt taget behøver man ikke undslippe Jorden for at komme til Månen, da
denne jo selv allerede er i kredsløb om Jorden 
Mvh Steen
| |
Jeppe Stig Nielsen (29-01-2004)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 29-01-04 10:40 |
|
"Steen Eiler Jørgensen" wrote:
>
> > Hvis man skal undslippe Jorden (fx for at komme til Månen eller Mars),
> > skal man op på mindst 11 km/s.
>
> Strengt taget behøver man ikke undslippe Jorden for at komme til Månen, da
> denne jo selv allerede er i kredsløb om Jorden
Det er rigtigt nok. Det er kun hvis man skal uendeligt langt bort fra
Jorden, at man behøver at komme helt op på undslippelseshastigheden. Og
den undslippelseshastighed der er på cirka 11 km/s gælder naturligvis
nær Jordens overflade.
(Jeg har her set bort fra at der er andre ting i universet end Jorden.)
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Martin Sørensen (29-01-2004)
| Kommentar
Fra : Martin Sørensen |
Dato : 29-01-04 12:52 |
|
> Det er rigtigt nok. Det er kun hvis man skal uendeligt langt bort fra
> Jorden, at man behøver at komme helt op på undslippelseshastigheden.
Det behøver man da ikke? Det er da kun hvis man skal slippe ud af jordens
tyngdefelt uden at bruge yderligere energi.
Der skulle ikke være noget i vejen for at tøffe væk fra jorden med 50km/t.
Det vil blot tage enormt lang tid og utroligt meget brændstof, da man hele
tiden skal kæmpe imod jordens tyngdekraft.
--
signing off.. Martin Sørensen
| |
Steen Eiler Jørgense~ (29-01-2004)
| Kommentar
Fra : Steen Eiler Jørgense~ |
Dato : 29-01-04 15:54 |
|
Martin Sørensen wrote:
> Det behøver man da ikke? Det er da kun hvis man skal slippe ud af
> jordens tyngdefelt uden at bruge yderligere energi.
> Der skulle ikke være noget i vejen for at tøffe væk fra jorden med
> 50km/t. Det vil blot tage enormt lang tid og utroligt meget
> brændstof, da man hele tiden skal kæmpe imod jordens tyngdekraft.
Strengt taget korrekt... -men oftest anvender man kemiske raketter, som er i
stand til at give en betydelig hastighedsændring i løbet af kortere tid. I
fagsproget foretager man et "burn", som så ændrer ens bane om Jorden/Solen.
De nye ion-motorer, som er i stand til at yde en kraft på f.eks. 70 mN over
flere måneder er en anden snak.
Mvh Steen
| |
Tappe & Bang-Mortens~ (29-01-2004)
| Kommentar
Fra : Tappe & Bang-Mortens~ |
Dato : 29-01-04 21:32 |
|
"Steen Eiler Jørgensen" <oz1sejREMOVETHIS@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:40191e82$0$175$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> De nye ion-motorer, som er i stand til at yde en kraft på f.eks. 70 mN
over
> flere måneder er en anden snak.
Jeg er sikker på at du mener MegaNewton og ikke milliNewton, ikke?
mvh
Stig Bang-Mortensen
| |
Henning Makholm (29-01-2004)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 29-01-04 22:09 |
|
Scripsit "Tappe & Bang-Mortensen" <sbm@mortensen.mail.dk>
> "Steen Eiler Jørgensen" <oz1sejREMOVETHIS@get2net.dk> skrev i en meddelelse
> > De nye ion-motorer, som er i stand til at yde en kraft på f.eks. 70 mN
> > over flere måneder er en anden snak.
> Jeg er sikker på at du mener MegaNewton og ikke milliNewton, ikke?
Millinewton lyder nu rigtigere på mig.
At yde 70 MN på et rumfartøj der ikke kan være tungere end nogen
hundrede tons, giver en acceleration på over 10 g.
--
Henning Makholm "Hele toget raslede imens Sjælland fór forbi."
| |
Brian Lund (30-01-2004)
| Kommentar
Fra : Brian Lund |
Dato : 30-01-04 02:20 |
|
> > > De nye ion-motorer, som er i stand til at yde en kraft på f.eks. 70 mN
> > > over flere måneder er en anden snak.
>
> > Jeg er sikker på at du mener MegaNewton og ikke milliNewton, ikke?
>
> Millinewton lyder nu rigtigere på mig.
>
> At yde 70 MN på et rumfartøj der ikke kan være tungere end nogen
> hundrede tons, giver en acceleration på over 10 g.
Er det ikke også nogenlunde det man udsættes for i en raket?
Men ja, det kan vidst godt passe med de milli-newton. Det er den motor der
skyder enkelte atomer ud for langsomt at accelerere i det frie rum, altså
der hvor der "ingen" tyngde påvirkning er, korrekt?
Brian
| |
Henning Makholm (30-01-2004)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 30-01-04 04:38 |
|
Scripsit "Brian Lund" <geronimo@-ABCDE-mobilixnet.dk>
> > > > De nye ion-motorer, som er i stand til at yde en kraft på f.eks. 70 mN
> > > > over flere måneder er en anden snak.
> > > Jeg er sikker på at du mener MegaNewton og ikke milliNewton, ikke?
> > At yde 70 MN på et rumfartøj der ikke kan være tungere end nogen
> > hundrede tons, giver en acceleration på over 10 g.
> Er det ikke også nogenlunde det man udsættes for i en raket?
Jo, men ikke i flere måneder i træk. Så ender man i relativistiske
hastigheder.
> Men ja, det kan vidst godt passe med de milli-newton. Det er den motor der
> skyder enkelte atomer ud for langsomt at accelerere i det frie rum,
Ja.
> altså der hvor der "ingen" tyngde påvirkning er, korrekt?
Nej.
--
Henning Makholm "The practical reason for continuing our
system is the same as the practical reason
for continuing anything: It works satisfactorily."
| |
007 (30-01-2004)
| Kommentar
Fra : 007 |
Dato : 30-01-04 16:49 |
|
Den 30 Jan 2004 03:38:18 +0000, mente Henning Makholm
<henning@makholm.net> at:
>> Men ja, det kan vidst godt passe med de milli-newton. Det er den motor der
>> skyder enkelte atomer ud for langsomt at accelerere i det frie rum,
>Ja.
Strengt taget er det vel ikke atomer der skydes ud, men ioner (eller
har jeg helt misforstået princippet?)
--
007
AKA
Niels Hansen
Misspellings are for your amusement only
(¯`'·.¸(¯`'·.¸ Queen - Champions of the world ¸.·'´¯)¸.·'´¯)
| |
Henning Makholm (30-01-2004)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 30-01-04 16:53 |
|
Scripsit 007 <007@agent007.dk>
> Den 30 Jan 2004 03:38:18 +0000, mente Henning Makholm
> >> Men ja, det kan vidst godt passe med de milli-newton. Det er den motor der
> >> skyder enkelte atomer ud for langsomt at accelerere i det frie rum,
> >Ja.
> Strengt taget er det vel ikke atomer der skydes ud, men ioner (eller
> har jeg helt misforstået princippet?)
Ioner er osse atomer.
--
Henning Makholm "We will discuss your youth another time."
| |
Steen Eiler Jørgense~ (30-01-2004)
| Kommentar
Fra : Steen Eiler Jørgense~ |
Dato : 30-01-04 22:28 |
|
007 wrote:
> Strengt taget er det vel ikke atomer der skydes ud, men ioner (eller
> har jeg helt misforstået princippet?)
Atomerne ioniseres, så de kan accelereres i et elektrisk felt. Men inden de
slippes ud af raketmotoren får de lov til at rekombinere med elektronerne
igen - ellers ville rumskibet jo blive kraftigt ladet med negativ
elektricitet efterhånden!
Mvh Steen
| |
Ulrik Smed (31-01-2004)
| Kommentar
Fra : Ulrik Smed |
Dato : 31-01-04 01:49 |
|
Steen Eiler Jørgensen wrote:
> Atomerne ioniseres, så de kan accelereres i et elektrisk felt.
Men
> inden de slippes ud af raketmotoren får de lov til at
rekombinere med
> elektronerne igen - ellers ville rumskibet jo blive kraftigt
ladet
> med negativ elektricitet efterhånden!
Var det ikke lettere bare at skyde elektronerne ud også, som i et
billedrør?
--
Ulrik Smed,
Denmark, Aarhus
| |
Bertel Lund Hansen (31-01-2004)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 31-01-04 09:47 |
|
Ulrik Smed skrev:
>Var det ikke lettere bare at skyde elektronerne ud også, som i et
>billedrør?
Billedrøret skal kun skyde med negative partikler. Nu vil du have
raketten til at skyde med både positive og negative partikler. Da
de skal accelereres af forskellige ladninger, bliver det vist
komplekst.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Ulrik Smed (31-01-2004)
| Kommentar
Fra : Ulrik Smed |
Dato : 31-01-04 12:06 |
|
Bertel Lund Hansen wrote:
> Ulrik Smed skrev:
>
>> Var det ikke lettere bare at skyde elektronerne ud også, som i
et
>> billedrør?
>
> Billedrøret skal kun skyde med negative partikler. Nu vil du
have
> raketten til at skyde med både positive og negative partikler.
Da
> de skal accelereres af forskellige ladninger, bliver det vist
> komplekst.
Jeg ved ikke hvordan man 'rekombinere' elektronerne med atomerne,
men jeg syntes bare det lød mere kompliceret end blot at skyde
elektronerne fra sig med en høj spænding. Ionerne acceleres vel
med en stor negativ spænding, og dens positive modpol må vel
kunne accelerere elektronerne i samme retning, i billedrørs-stil,
så rumskibets potentiale ikke bliver negativt. Det kunne godt ske
i en 'motor' ved siden af ionmotoren. Ikke at den bidrager med
nogen betydelig kraft, det bliver bare et udstødningsrør for
overskudselektroner.
--
Ulrik Smed,
Denmark, Aarhus
| |
Tappe & Bang-Mortens~ (30-01-2004)
| Kommentar
Fra : Tappe & Bang-Mortens~ |
Dato : 30-01-04 15:57 |
|
"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:87isiuihrz.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
> Scripsit "Tappe & Bang-Mortensen" <sbm@mortensen.mail.dk>
> > "Steen Eiler Jørgensen" <oz1sejREMOVETHIS@get2net.dk> skrev i en
meddelelse
>
> > > De nye ion-motorer, som er i stand til at yde en kraft på f.eks. 70 mN
> > > over flere måneder er en anden snak.
>
> > Jeg er sikker på at du mener MegaNewton og ikke milliNewton, ikke?
>
> Millinewton lyder nu rigtigere på mig.
>
> At yde 70 MN på et rumfartøj der ikke kan være tungere end nogen
> hundrede tons, giver en acceleration på over 10 g.
Jeg havde forestillet mig at raketten netop var en del tungere så
nyttelasten blev stor uden at acceleration blev meningsløs. Når første det
hele er i rummet er maskinkraften om ikke underordnet, så dog mindre
væsentlig.
mvh
Stig Bang-Mortensen
| |
Jeppe Stig Nielsen (29-01-2004)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 29-01-04 16:25 |
|
"Martin Sørensen" wrote:
>
> > Det er rigtigt nok. Det er kun hvis man skal uendeligt langt bort fra
> > Jorden, at man behøver at komme helt op på undslippelseshastigheden.
>
> Det behøver man da ikke? Det er da kun hvis man skal slippe ud af jordens
> tyngdefelt uden at bruge yderligere energi.
Ja ja.
Den pointe der burde have fremgået, er at hastigheden i en lukket bane
rundt om Jorden der følges i et frit fald, skal være mindre end 11 km/s.
Er den større end denne værdi, vil banekurven ikke være lukket (idet jeg
hele tiden forudsætter at det er et frit fald).
Mettes hastighed var under 11 km/s.
Hvis der ikke er tale om et frit fald, kan man naturligvis forestille
sig hvad som helst, herunder at objektet følger en bestemt kurve mod
uendelig med en bestemt (fx meget lav) fart.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Henning Makholm (29-01-2004)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 29-01-04 17:14 |
|
Scripsit Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk>
> Den pointe der burde have fremgået, er at hastigheden i en lukket bane
> rundt om Jorden der følges i et frit fald, skal være mindre end 11 km/s.
[...]
> Mettes hastighed var under 11 km/s.
Og i særdelshed var den tæt på 11 km/s delt med sqrt2, og det er netop
banehastigheden i en cirkulær bane i den højde hvor den pågældende
undvigehastighed gælder.
--
Henning Makholm "Nemo enim fere saltat sobrius, nisi forte insanit."
| |
Jeppe Stig Nielsen (29-01-2004)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 29-01-04 19:31 |
|
Henning Makholm wrote:
>
> > Den pointe der burde have fremgået, er at hastigheden i en lukket bane
> > rundt om Jorden der følges i et frit fald, skal være mindre end 11 km/s.
> [...]
> > Mettes hastighed var under 11 km/s.
>
> Og i særdelshed var den tæt på 11 km/s delt med sqrt2, og det er netop
> banehastigheden i en cirkulær bane i den højde hvor den pågældende
> undvigehastighed gælder.
Interessant bemærkning, og du har helt ret.
Farten i cirkelbevægelsen er sqrt(G·M/r) , mens undvigelsesfarten er
sqrt(2·G·M/r) , hvis man vil have eksplicitte formler.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Bertel Lund Hansen (28-01-2004)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 28-01-04 22:50 |
|
Mette Tornager Eriksen skrev:
>Jeg læste engang et sted, at en astronaut i 1960'erne tabte sin ene handske
>på en rumvandring, og at denne handske fortsatte i kredsløb om jorden i en
>hel måned med en fart på 28 000 km/t.
Okay.
>Kan dette virkelig passe?
Ja. Hvis du kører afsted i en bil med 100 km/t og smider en
papirskugle ud af vinduet, så fortsætter den med 100 km/t indtil
luften eller jorden bremser den. Den har jo fulgtes med bilen og
har derfor samme fart som den.
Handsken fløj ikke pludselig væk fra raketten med 28'000 km/t.
Den fulgtes pænt med den fordi de havde samme fart. Set fra
jorden fløj de bare meget hurtigt.
>- i bekræftende fald hvorfor har den da så meget fart på
Fordi den fik så meget fart på inde i raketten, og farten
forsvinder ikke selv om den bliver anbragt uden for den.
>og udgør fragmenter i kredsløb om jorden således ikke en seriøs
>risiko mod rumfartøjer og satteliter?
Jo, lige præcis.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Peter Loumann (28-01-2004)
| Kommentar
Fra : Peter Loumann |
Dato : 28-01-04 23:13 |
|
On Wed, 28 Jan 2004 22:50:13 +0100, Bertel Lund Hansen
<nospamius@lundhansen.dk> wrote:
>>- i bekræftende fald hvorfor har den da så meget fart på
>Fordi den fik så meget fart på inde i raketten, og farten
>forsvinder ikke selv om den bliver anbragt uden for den.
Det gør den nu nok, bare meget langsomt fordi der ikke er nogen
luftmodstand. Det meste af skidtet kommer vist ned på et eller anden
tidspunkt.
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://pedalo.dk/thailand/
| |
Henning Makholm (28-01-2004)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 28-01-04 23:46 |
|
Scripsit Peter Loumann <me@privacy.net>
> On Wed, 28 Jan 2004 22:50:13 +0100, Bertel Lund Hansen
> >Fordi den fik så meget fart på inde i raketten, og farten
> >forsvinder ikke selv om den bliver anbragt uden for den.
> Det gør den nu nok, bare meget langsomt fordi der ikke er nogen
> luftmodstand.
Hvis der ikke er nogen luftmodstand, forsvinder farten ikke.
Men Gemini 4 var kun et par hundrede km oppe, og det kan godt være at
der er nok atmosfære der til efterhånden at bremse en handske.
(Hvis det jeg tror jeg lige kan huske om at atmosfærens skalahøjde er
10 km, passer, bør der være et tryk i størrelsesordenen 1 Pa i den
højde).
--
Henning Makholm "Punctuation, is? fun!"
| |
Henning Makholm (28-01-2004)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 28-01-04 23:47 |
|
Scripsit Henning Makholm <henning@makholm.net>
> (Hvis det jeg tror jeg lige kan huske om at atmosfærens skalahøjde er
> 10 km, passer, bør der være et tryk i størrelsesordenen 1 Pa i den
> højde).
Der skulle have stået "hele vejen op" efter "passer".
--
Henning Makholm "It was intended to compile from some approximation to
the M-notation, but the M-notation was never fully defined,
because representing LISP functions by LISP lists became the
dominant programming language when the interpreter later became available."
| |
Jeppe Stig Nielsen (29-01-2004)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 29-01-04 00:15 |
|
Henning Makholm wrote:
>
> > (Hvis det jeg tror jeg lige kan huske om at atmosfærens skalahøjde er
> > 10 km, passer, bør der være et tryk i størrelsesordenen 1 Pa i den
> > højde).
>
> Der skulle have stået "hele vejen op" efter "passer".
Jeg tror du husker forkert.
I 200 km's højde er trykket cirka 10^(-4) Pa ifølge en graf jeg har.
På den ser det i øvrigt ud som om man kan bruge en eksponentielt af-
tagende model (som du forsøgte) op til lidt over 100 km's højde. Her-
efter aftager trykket tilsyneladende lidt langsommere.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Henning Makholm (29-01-2004)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 29-01-04 00:24 |
|
Scripsit Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk>
> Henning Makholm wrote:
> > > (Hvis det jeg tror jeg lige kan huske om at atmosfærens skalahøjde er
> > > 10 km, passer, bør der være et tryk i størrelsesordenen 1 Pa i den
> > > højde).
> > Der skulle have stået "hele vejen op" efter "passer".
> Jeg tror du husker forkert.
Nej, jeg var bare utilgiveligt dum. Jeg udregnede et tryk for højde
100 km, og da jeg så bagefter kom i tanke om at Gemini var tættere
på 200 km oppe, halverede jeg glad og fro mit tryk 
--
Henning Makholm "Larry wants to replicate all the time ... ah, no,
all I meant was that he likes to have a bang everywhere."
| |
Peter Loumann (28-01-2004)
| Kommentar
Fra : Peter Loumann |
Dato : 28-01-04 23:58 |
|
On 28 Jan 2004 22:46:26 +0000, Henning Makholm <henning@makholm.net>
wrote:
>Hvis der ikke er nogen luftmodstand, forsvinder farten ikke.
>Men Gemini 4 var kun et par hundrede km oppe, og det kan godt være at
>der er nok atmosfære der til efterhånden at bremse en handske. [...]
Jo, men et eller andet ramler den vel sammen med før eller siden, om
ikke andet et par småpartikler. Nu har jeg ikke lige vektor-regning
helt præsent, men alle med en retning forskellig fra handskens vil
vist bremse den.
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://pedalo.dk/thailand/
| |
Henning Makholm (29-01-2004)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 29-01-04 00:25 |
|
Scripsit Peter Loumann <me@privacy.net>
> On 28 Jan 2004 22:46:26 +0000, Henning Makholm <henning@makholm.net>
> >Men Gemini 4 var kun et par hundrede km oppe, og det kan godt være at
> >der er nok atmosfære der til efterhånden at bremse en handske. [...]
> Jo, men et eller andet ramler den vel sammen med før eller siden, om
> ikke andet et par småpartikler.
Hvor skulle de komme fra?
> Nu har jeg ikke lige vektor-regning helt præsent, men alle med en
> retning forskellig fra handskens vil vist bremse den.
Øh, nej.
--
Henning Makholm "No one seems to know what
distinguishes a bell from a whistle."
| |
Peter Loumann (29-01-2004)
| Kommentar
Fra : Peter Loumann |
Dato : 29-01-04 00:41 |
|
On 28 Jan 2004 23:24:52 +0000, Henning Makholm <henning@makholm.net>
wrote:
>> Jo, men et eller andet ramler den vel sammen med før eller siden, om
>> ikke andet et par småpartikler.
>Hvor skulle de komme fra?
Andet rumaffald, støv fra kometer. Det tomme rum er vel ikke
fuldstændig tomt. Hvorfor falder objekter i kredsløb ellers ned efter
en vis tid? Har man ikke raketmotorer til at justere hastighed og
højde på rumstationen.
>> alle med en retning forskellig fra handskens vil vist bremse den.
>Øh, nej.
Nej, det var en udpræget svipser. Nogengange er mediet mig for
hurtigt, eller jeg er det.
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://pedalo.dk/thailand/
| |
Kim Noer (29-01-2004)
| Kommentar
Fra : Kim Noer |
Dato : 29-01-04 01:49 |
|
Peter Loumann wrote:
> Andet rumaffald, støv fra kometer. Det tomme rum er vel ikke
> fuldstændig tomt. Hvorfor falder objekter i kredsløb ellers ned efter
Nej, men spørgsmålet er måske mere om det er en relevant betragtning (i
forhold til den periode man ønsker undersøgt)? Jeg tror mere det drejer sig
om at ramme den perfekte vinkel, med den perfekte hastighed, i forhold til
den perfekte klode. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre.
--
Speaker : "And here we are at the start of the second semifinale of the
100 yards for people without any sense of direction."
| |
Peter Jensen (29-01-2004)
| Kommentar
Fra : Peter Jensen |
Dato : 29-01-04 00:24 |
|
Peter Loumann wrote:
>> Fordi den fik så meget fart på inde i raketten, og farten forsvinder
>> ikke selv om den bliver anbragt uden for den.
>
> Det gør den nu nok, bare meget langsomt fordi der ikke er nogen
> luftmodstand.
Ingen luftmodstand? Forklar dette:
http://heavens-above.com/issheight.asp
> Det meste af skidtet kommer vist ned på et eller anden tidspunkt.
Ja, men de sidste mange år har vi i gennemsnit smidt mere skrot derop
end der er faldet ned i samme tidsrum. Det er ikke et stort problem
lige nu, men hvis udviklingen fortsætter så ender det galt. Hvordan
kunne man tænkes at rydde op i rummet tættest på jorden? Nogle kreative
ideer?
--
PeKaJe
Windows 95 is crash compatible with Windows 1.0, 2.x, and 3.x.
| |
Peter Jensen (28-01-2004)
| Kommentar
Fra : Peter Jensen |
Dato : 28-01-04 23:15 |
|
Mette Tornager Eriksen wrote:
> Jeg læste engang et sted, at en astronaut i 1960'erne tabte sin ene
> handske på en rumvandring,
Hvordan taber man en handske til en rumdragt? Jeg mener, var det en
ekstra handske han havde med? Hvordan er trykket ellers holdt i
dragten?
> og at denne handske fortsatte i kredsløb om jorden i en hel måned med
> en fart på 28 000 km/t.
Det lyder til gengæld acceptabelt.
> Kan dette virkelig passe?
Om historien er rigtig ved jeg ikke. Hvor hørte du den?
> i bekræftende fald hvorfor har den da så meget fart på,
Tænk lidt over det. I et par hundrede kilometers højde kræver et
stabilt kredsløb en omløbstid på ca. 90 minutter. I den højde er der
over 40000 km rundt. Omregnet til km/t giver det ca. 27000 km/t.
Jeg kunne gennemgå fysikken bag disse tal, men er det virkelig
nødvendigt? 28000 km/t er ikke en urealistisk hastighed for noget der
er blevet tabt af en astronaut.
> og udgør fragmenter i kredsløb om jorden således ikke en seriøs risiko
> mod rumfartøjer og satteliter?
Ja og nej. Rumskrot er et problem, ja, men stort er det ikke endnu.
Sagen er at der er ufattelig meget plads, med kun meget lidt indhold.
Derfor er det ret sjældent at noget rammer hinanden. Fra jorden holdes
der øje med alt rumskrot større end en blyant, og bemandede rumfartøjer
bliver oplyst om faren når et stykke skrot skal passere inden for nogle
kilometer af fartøjet inden for de næste par dage. Der er derfor god
tid til at undvige det værste skrot.
Selv små fragmenter kan dog være katastrofale, da de i værste fald kan
gennembryde skroget og lave en lækage som måske ikke kan lappes i tide.
Jeg mindes at have hørt om et tilfælde hvor et eller andet havde lavet
et lille krater i forruden på en af rumfærgerne. Jeg kan dog ikke
bekræfte det nu.
--
PeKaJe
In Christianity, a man may have only one wife. This is called Monotony.
| |
Peter Bjerre Rosa (29-01-2004)
| Kommentar
Fra : Peter Bjerre Rosa |
Dato : 29-01-04 02:57 |
|
Peter Jensen skrev:
> Hvordan taber man en handske til en rumdragt?
I det hele taget er det underligt at tale om, at han tabte den. Når man
taber noget, ryger det efter mine begreber ud af hænderne på en (eller
den pågældende legemsdel, der løfter genstanden). Det er så at sige
tyngdekraften, der er skyld i tabet.
200 km oppe er tyngdekraften vel så ubetydelig, at den ikke kan
bebrejdes for handskens flugt. Havde astronauten givet slip på handsken,
ville den vel have fortsat i samme retning og hastighed som ham selv,
hvorefter han bare kunne have taget den på igen. Han må derfor selv have
tilføjet handsken noget kraft - det der (igen med mine begreber) kaldes
at smide handsken?
Men det er vist mere en sprogligt diskussion ...
--
Mvh. Peter | http://filmsvar.dk | http://filmnet.dk |
"You were doing well until everyone died."
| |
Martin Larsen (29-01-2004)
| Kommentar
Fra : Martin Larsen |
Dato : 29-01-04 04:25 |
|
"Peter Bjerre Rosa" <usenet@filmsvar.dk> skrev i en meddelelse news:bv9pa4$5v7>
> 200 km oppe er tyngdekraften vel så ubetydelig, at den ikke kan
> bebrejdes for handskens flugt.
Tja, kun 94%
Mvh
Martin
| |
Jeppe Stig Nielsen (29-01-2004)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 29-01-04 10:48 |
|
Martin Larsen wrote:
>
> > 200 km oppe er tyngdekraften vel så ubetydelig, at den ikke kan
> > bebrejdes for handskens flugt.
>
> Tja, kun 94%
Men da astronauten er i frit fald, er det ikke tyngdekraften (selvom
den er næsten så stor som ved overfladen) der har skylden for at han
tabte handsken. Peter har ret i at astronauten må være kommet til at
give handsken et (lillebitte) skub. Derefter er den drevet bort fra
ham.
Alligevel ville jeg rent sprogligt ikke studse over formuleringen at
han tabte handsken.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Martin Larsen (29-01-2004)
| Kommentar
Fra : Martin Larsen |
Dato : 29-01-04 15:35 |
|
"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse news:4018D6D0.9E0E4021@jeppesn.dk...
>
> Alligevel ville jeg rent sprogligt ikke studse over formuleringen at
> han tabte handsken.
>
Nej, man kan fx også tabe besindelsen selvom man er vægtløs.
Mvh
Martin
| |
Herluf Holdt, 3140 (29-01-2004)
| Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140 |
Dato : 29-01-04 15:45 |
|
Martin Larsen skrev:
> Nej, man kan fx også tabe besindelsen selvom man er vægtløs.
Gad vide hvad besindelsen bliver omdannet til, hvis den
en gang når ned og brænder op i den øvre atmosfære?
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
- hvad mon handsken blev omdannet til?
- hvad mon alt det andet rumskrot bliver omdannet til?
| |
Torben Frandsen (29-01-2004)
| Kommentar
Fra : Torben Frandsen |
Dato : 29-01-04 16:11 |
|
Herluf Holdt, 3140 wrote:
> Martin Larsen skrev:
>> Nej, man kan fx også tabe besindelsen selvom man er vægtløs.
>
> Gad vide hvad besindelsen bliver omdannet til, hvis den
> en gang når ned og brænder op i den øvre atmosfære?
Primært besindelseoxid og besindelsedioxid - vil jeg tro.
Torben
| |
Henning Makholm (29-01-2004)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 29-01-04 17:11 |
|
Scripsit "Peter Bjerre Rosa" <usenet@filmsvar.dk>
> 200 km oppe er tyngdekraften vel så ubetydelig,
Nja, det er såmænd den der holder rumfartøj og astonaut fast i banen.
> Havde astronauten givet slip på handsken, ville den vel have fortsat
> i samme retning og hastighed som ham selv,
Kun hvis han sørger for at holde den fuldstændig stille i forhold til
sig selv når han slipper den.
--
Henning Makholm "Nej, hvor er vi altså heldige! Længe
leve vor Buxgører Sansibar Bastelvel!"
| |
N. Foldager (29-01-2004)
| Kommentar
Fra : N. Foldager |
Dato : 29-01-04 22:13 |
|
Mette Tornager Eriksen:
>Jeg læste engang et sted, at en astronaut i 1960'erne tabte sin ene handske
>på en rumvandring, og at denne handske fortsatte i kredsløb om jorden i en
>hel måned med en fart på 28 000 km/t.
>
>Kan dette virkelig passe?
Ja, Edward White på Gemini IV - missionen mistede sin handske. Men Ed
tabte ikke handsken under rumvandringen.
Det drejede sig om nogle løse termohandsker til at tage uden på
rumdragtens tryk-handsker, som en ekstra beskyttelse.
Ed valgte at lade være med at tage den højre termohandske på, fordi
han ikke syntes, han behøvede den. Formentlig fordi hans højre hånd
alligevel var fikseret i stropperne til hans manøvrepistol.
Under Eds vandring drev den efterladte handske ud af den åbne
cockpitdør og ud i rummet, hvilket han i øvrigt syntes så sjovt ud.
Handsken er faldet ned for mange år siden.
Edward White var én af de tre astronauter, der brændte inde i Apollo 1
kabinen under en test på Jorden.
> - i bekræftende fald hvorfor har den da så meget fart på
Fordi rumskibet, og dermed dens indhold, havde den fart på i forvejen.
Ting, som ligger i bane omkring Jorden i 150-250 km højde, har en
banehastighed på 28.000 km/t.
> udgør fragmenter i kredsløb om jorden således ikke en seriøs
>risiko mod rumfartøjer og satteliter?
Jo. Det er en fare, som man er blevet tiltagende opmærksom på gennem
årene.. Man undlader nu at efterlade stumper i rummet i den
udstrækning man overhovedet kan undgå det.
Venlig hilsen
Niels Foldager
| |
|
|