---

Uanset hvilken farve shampoo man bruger, lader det til at skummet altid
bliver hvidt. Hvorfor egentlig?

--

Med venlig hilsen

Mette T Eriksen
__________________________
Ubi est mea anaticula cumminosa?

---

Scripsit "Mette Tornager Eriksen" <metteerik92@LÆSESIKKEhotmail.com>

> Uanset hvilken farve shampoo man bruger, lader det til at skummet altid
> bliver hvidt. Hvorfor egentlig?

At et materiale er hvidt vil sige at en lysstråle der rammer det vil
blive spredt i alle retninger tilbage i rummet udenfor materialet, og
at denne spredning virker lige godt for alle farver lys.

Shampooskum består af en masse små luftbobler adskilt af hinder af
vand med en lille smule sæbe i. Når lys rammer skummet, bliver det
reflekteret mellem hindernes overflade indtil det tilfældigvis slipper
ud i luften igen. Luftboblerne er så små (og lysets vej gennem skummet
så kaotisk) at indkommende lysstråler bliver spredt grundigt at
resultatet er hvidt.

Farvestoffet i shampooen bliver spredt i så meget skum, at en typisk
lysstråle der bliver kastet frem og tilbage mellem overfladerne, ikke
når at møde særlig meget af det før den slipper fri ud i det omgivende
rum. Derfor har det ingen særlig betydning for skummets farve.

--
Henning Makholm "... not one has been remembered from the time
when the author studied freshman physics. Quite the
contrary: he merely remembers that such and such is true, and to
explain it he invents a demonstration at the moment it is needed."

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:87bron3hih.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
> Scripsit "Mette Tornager Eriksen" <metteerik92@LÆSESIKKEhotmail.com>
>
> > Uanset hvilken farve shampoo man bruger, lader det til at skummet altid
> > bliver hvidt. Hvorfor egentlig?
>
> At et materiale er hvidt vil sige at en lysstråle der rammer det vil
> blive spredt i alle retninger tilbage i rummet udenfor materialet, og
> at denne spredning virker lige godt for alle farver lys.

Så blev jeg det klogere, tak til dig og Salsa.

---

Sne er ikke hvidt - men da lyset brydes og reflekteres i de mange former
snefnugne har - så ser det hvidt ud.

/Z

---

Zalza wrote:
> Sne er ikke hvidt - men da lyset brydes og reflekteres i de mange
> former snefnugne har - så ser det hvidt ud.
>
> /Z
Hvilken farve har sneen så ???

PM

---

> Hvilken farve har sneen så ???

gennemsigtig

---

Zalza wrote:
>
> > Hvilken farve har sneen så ???
>
> gennemsigtig

Jeg forstår godt hvad du mener, men med den sædvanlige betydning af
ordet farve er sne nu hvid.

Men det er jo rigtigt at en enkelt krystal principielt er gennemsigtig.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jeppe Stig Nielsen wrote:

>Zalza wrote:
>
>
>>>Hvilken farve har sneen så ???
>>>
>>>
>>gennemsigtig
>>
>>
>
>Jeg forstår godt hvad du mener, men med den sædvanlige betydning af
>ordet farve er sne nu hvid.
>
>
I det omfang hvid er en farve, naturligvis

>Men det er jo rigtigt at en enkelt krystal principielt er gennemsigtig.
>
>
>
Ret beset vil den være svagt blålig, grundet en overtone af
OH-strækningen i det røde område af spektret.

Mvh
Jeppe

---

> > Sne er ikke hvidt - men da lyset brydes og reflekteres i de mange
> > former snefnugne har - så ser det hvidt ud.
> >

> Hvilken farve har sneen så ???
>
Hvid er ingen farve!
Dennis
>
>

---

Dennis Nielsen wrote:
>
> Hvid er ingen farve!

Er rødlilla en farve?

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jeppe Stig Nielsen wrote:
> Dennis Nielsen wrote:
>>
>> Hvid er ingen farve!
>
> Er rødlilla en farve?

Nej, det er en politisk overbevisning


--
/carsten

---

"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse
news:401951FC.1FD83D9F@jeppesn.dk...
> Dennis Nielsen wrote:
> >
> > Hvid er ingen farve!
>
> Er rødlilla en farve?
>
> --
>Ja, det er det... hvid og sort er ingen farve. Farver er enten rene farver:
RØD BLÅ GUL eller farver sammensat af disse. Rødlilla vil da indeholde en
eller anden procentdel rød og blå.
Hvid og sort er neutrale farver.

Dennis

---

Dennis Nielsen wrote:
>
> > Er rødlilla en farve?
> >
> Ja, det er det... hvid og sort er ingen farve. Farver er enten rene farver:
> RØD BLÅ GUL eller farver sammensat af disse. Rødlilla vil da indeholde en
> eller anden procentdel rød og blå.
> Hvid og sort er neutrale farver.

Derfor er en »neutral farve« ikke en »farve«. Det ville jeg godt kunne
leve med.

Men der er jo mange andre farvemodeller end lige netop den du nævner.
I øvrigt er det teknisk set ikke helt rigtigt at enhver farve kan
blandes af tre grundfarver (hverken med subtraktiv farveblanding som
er den du foreslår, eller med additiv).

Ideelt set skulle farven sort kunne laves ved at blande alle dine tre
grundfarver, mens hvid skulle være den farve man havde når man ikke
medtog nogen af de tre grundfarver.

Jeg vil ikke benægte at der findes visse farvemodeller hvor man op-
stiller »alle« farver undtagen sort/hvid/grå på en farvecirkel, men
alligevel er der ingen fornuft i, i andre sammenhænge, at påstå at
hvid ikke er en farve.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Er rødlilla en farve?

Ja, det er det

I øvrigt er det teknisk set ikke helt rigtigt at enhver farve kan
blandes af tre grundfarver

Hvilke farver vil man ikke kunne fremstille ved at blande de tre grundfarver
?

---

Dennis Nielsen skrev:
>> I øvrigt er det teknisk set ikke helt rigtigt at enhver farve
>> kan blandes af tre grundfarver

Din citatfunktion virker som en brækket arm. Ovenstående var
skrevet af Jeppe.

> Hvilke farver vil man ikke kunne fremstille ved at blande de tre
> grundfarver ?

Nu skal man vist passe på ikke at blande farvebegreberne.
Der er 6 grundfarver:

3 subtraktive grundfarver som bruges (sammen med sort)
i firefarvetryk. De hedder Cyanblå, Gul og Magentarød. {CYM}

3 additive grundfarver som bruges i fx farve-tv. De hedder
Rød (orangerød), Grøn og Blå (violetblå). {RGB}

I farve-tv-apparatets katoderør opnås den hvide farve ved
fuldt 'overlap' af alle 3 additive grundfarver, RGB. Fx 'Knaldgul'
opnås ved fuldt overlap af Rød og Grøn. Fravær af lys = sort.

Firefarvetryk er egentlig en illusion. Prøv at se det i et mikroskop.
I teorien frembringes alle farver ved forskelligt overlap (og styrke)
af de nævnte CYM-grundfarver. Hvis man fx vil trykke en ren grøn
farve, er den et overlap af Cyanblå og Gul (Y). Fravær af farve =
hvid.

Biblioteket har mange gode bøger om farvelære. De kan sikkert
også skaffe: Harald Küppers: "Farbe" (Callwey, 1972, (tysk)).

--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere

---

Dennis Nielsen skrev:

> I øvrigt er det teknisk set ikke helt rigtigt at enhver farve kan
> blandes af tre grundfarver

Jo, det er rigtigt, hvis vi altså kan blive enige om at begrebet farve dækker
over det vi ser. Øjet registrerer kun farverne rød, grøn og blå. Man kan
ikke se forskel på et monokromt gult lys og der kommer fra en passende
blanding af grøn og rød. Man snyder altså øjet ved at blande farver.


> Hvilke farver vil man ikke kunne fremstille ved at blande de tre grundfarver
> ?

Farve kan blandes på to måder. På en tv-skærm udsendes lys, sendes både
rød, grøn og blå opfattes det som hvidt (additiv farveblanding). Maling på
en væg "opsuger" nogle af farverne fra det hvide lys der rammer den. Var det
muligt at blande maling "100% tæt" ville mange farver sammen give sort maling
(subtraktiv farveblanding).

Du kan i Windows lege med additiv farveblanding. Start programmet Paint,
vælg "Rediger farver" og derefter "Definer farver" (der kan være forskel på
de enkelte Windows versioner). Du kan indtaste værdier for rød, grøn og blå,
0 er ingen farve, 256 er max farve. Hvis du indtaster 256 ved alle tre farver
får du hvid.


Ivar Magnusson

---

Ivar wrote:
>
> > I øvrigt er det teknisk set ikke helt rigtigt at enhver farve kan
> > blandes af tre grundfarver
>
> Jo, det er rigtigt, hvis vi altså kan blive enige om at begrebet farve dækker
> over det vi ser. Øjet registrerer kun farverne rød, grøn og blå. Man kan
> ikke se forskel på et monokromt gult lys og der kommer fra en passende
> blanding af grøn og rød. Man snyder altså øjet ved at blande farver.

At øjet registrerer farver med kun tre forskellige typer af tappe
(særlige lysfølsomme celler i nethinden), er jeg helt enig i. Hver af
disse tre typer tappe har sit eget karakteristiske følsomhedsområde
for frekvenser af lyset. Man kan derfor beskrive en farve på en ret
objektiv måde ved tre tal X, Y og Z som beskriver hvor kraftig påvirk-
ning der er af hver af de tre taptyper. Hvis man normerer således:

x := X/(X+Y+Z)
y := Y/(X+Y+Z)
z := Z/(X+Y+Z)

får man et tripel (x,y,z) som er redundant i den forstand at x+y+z=1.
Man kan derfor nøjes med to af tallene, eksempelvis x og y. Dette
fører til et såkaldt kromaticitetsdiagram, se denne side:

http://www.cs.rit.edu/~ncs/color/a_chroma.html

Du har derfor helt ret i det med gult lys.

Men: Ikke hele trekanten i kromaticitetsdiagrammet er fysisk til-
gængelig fordi de tre taptypers følsomhedsområder overlapper hinanden.
For eksempel kan man ikke opnå (x,y,z)=(0,1,0) fordi den »grønne«
tap ikke kan påvirkes uden at der også samtidig er en vis påvirkning
af den »røde« tap. Derfor har man den hesteskoformede kurve i kroma-
ticitetsdiagrammet til at afgrænse de fysisk mulige farver fra dem
der ikke kan opnås. Punkterne på randkurven kan *kun* opnås med mono-
kromatisk lys.

Det man ser på Java-appletten (mit link herover), er at det kun er
de farver der ligger inden for en trekant man kan opnå ved additiv
blanding af tre grundfarver. Men n grundfarver ville man i stedet få
en (konveks) n-kant.

Det var derfor jeg skrev at man ikke kunne lave alle farver med tre
grundfarver.

Her er et andet link:
http://www.eleves.ens.fr:8080/home/madore/misc/color/

Med *subtraktiv* farveblanding får man en lignende opførsel. Derfor
kan man også her sige at man principielt ikke kan opnå alle farver
med kun tre (eller flere) grundfarver.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jeppe Stig Nielsen skrev:

> Men: Ikke hele trekanten i kromaticitetsdiagrammet er fysisk til-
> gængelig fordi de tre taptypers følsomhedsområder overlapper hinanden.
> For eksempel kan man ikke opnå (x,y,z)=(0,1,0) fordi den »grønne«
> tap ikke kan påvirkes uden at der også samtidig er en vis påvirkning
> af den »røde« tap.

Hvis det vores oplevelse af farver vi taler om er det ligegyldigt,
For enhver farve, vil de tre typer tappe, give en bestemt kombination
af information om hvor meget lys, de hver har set. Da det er forholdet
mellem disse tre, der giver os oplevelsen af farven, kan man altid
snyde øjet ved at give det en passende kombination af rød, grøn og blå.

Hvis der ikke var noget overlap af de tre typer tappes følsomhed,
ville det ikke være muligt at skæne mellem nuancer af rød, grøn og
blå.


> Det var derfor jeg skrev at man ikke kunne lave alle farver med tre
> grundfarver.

Hvis du med alle farver, mener alle mulige kombinationer af
farvespektre, kan man med tre grundfarver kun lave en ganske
lille brøkdel af de mulige farver.
En glødepære har et bestemt farvespekter. Hvis pærens lys
bliver gengivet via tv, er farvespekteret helt anderledes, men
dit øje vil ikke kunne se forskel.
Man må gøre sig klart, at man ikke generer nye bølgelængder af
lys ved farveblanding, man snyder blot øjet til at tro at man har
gjort det.


Ivar Magnusson

---

Scripsit "Ivar" <did@[nozpam]oncable.dk>

> For enhver farve, vil de tre typer tappe, give en bestemt kombination
> af information om hvor meget lys, de hver har set.

Ja.

> Da det er forholdet mellem disse tre, der giver os oplevelsen af
> farven, kan man altid snyde øjet ved at give det en passende
> kombination af rød, grøn og blå.

Nej. Jeppe forklarer hvorfor det ikke er tilfældet.

--
Henning Makholm "Apologies if I am repeating obvious
conclusions. My only gateway onto the Net is
very expensive, and I miss many important postings...
Please write to me and tell me what you think. I don't get much mail."

---

Ivar wrote:
>
> Hvis der ikke var noget overlap af de tre typer tappes følsomhed,
> ville det ikke være muligt at skæne mellem nuancer af rød, grøn og
> blå.

Det er da ikke rigtigt. Man kunne stadig have en situation hvor fx
(x;y;z)=(0,96;0,01;0,03), og dette ville blive opfattet som en nuance
af rød.

I denne hypotetiske situation hvor de tre taptypers følsomhedsområder
var »disjunkte«, *ville* det være muligt at danne alle farver ud fra
kun tre grundfarver. Med additiv farveblanding skulle man blot vælge
tre grundfarver som hver især kun påvirkede én enkelt taptype. På den
måde ville man umiddelbart kunne »styre« påvirkningen af hver taptype
uafhængigt, og alle farver kunne dannes.

Men i den virkelige situation er det ikke hele mængden (matematik)

T = { (x,y,z) | x>0 og y>0 og z>0 og x+y+z=1 }

der kan opnås med virkeligt, fysisk lys. De farver der kan opnås ligger
inden for et hesteskoformet område hvor de monokromatiske farver (som
kommer fra lys med kun én frekvens) udgør den krumme del af randen af
hesteskoen.

Ingen konveks polygon (og dermed heller ingen trekant) hvis hjørner
ligger i det hesteskoformede område, kan indeholde hele det hestesko-
formede område.

Lad mig citere:
no finite set of real primary colours can be combined
to produce all possible colours.

http://www.cs.bham.ac.uk/~mer/colour/cie.html


> Hvis du med alle farver, mener alle mulige kombinationer af
> farvespektre, kan man med tre grundfarver kun lave en ganske
> lille brøkdel af de mulige farver.

Det er vi enige om, man det var altså ikke det jeg mente med alle
farver.

> Man må gøre sig klart, at man ikke generer nye bølgelængder af
> lys ved farveblanding

Det er vi også enige om.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

PM skrev:

>Hvilken farve har sneen så ?

Den er farveløs som vand og is.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Scripsit Bertel Lund Hansen <nospamius@lundhansen.dk>
> PM skrev:

> >Hvilken farve har sneen så ?

> Den er farveløs som vand og is.

Hvilken farve har flormelis?

--
Henning Makholm "... popping pussies into pies
Wouldn't do in my shop
just the thought of it's enough to make you sick
and I'm telling you them pussy cats is quick ..."

---

Henning Makholm skrev:

> > >Hvilken farve har sneen så ?
>
> > Den er farveløs som vand og is.
>
> Hvilken farve har flormelis?

Det næste spørgsmål må blive:

Er en regnbue hvid?



Ivar Magnusson

---

> Det næste spørgsmål må blive:
>
> Er en regnbue hvid?


hehe den var faktisk god ;) .. men tror da den også er gennemsigtig

/Z

---

Zalza wrote:
>
> hehe den var faktisk god ;) .. men tror da den også er gennemsigtig

Himlen er blå; nej, den er også gennemsigtig. Om natten er den vist
både kulsort og helt gennemsigtig, en bizar kombination?

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

"Zalza" <nospam@nospam.no> wrote in message
news:401835f9$0$27431$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Sne er ikke hvidt - men da lyset brydes og reflekteres i de mange former
> snefnugne har - så ser det hvidt ud.

Salza er ikke ordfnidderisk. Hans indlæg kan bare læses så man får den
oplevelse.

Hvis himlen ikke er blå,
_hvad farve har så blåt blæk _ ? ? ?
- opløsnignsmidlets farve eller pigmentets farve og er det elektronspringene
i pigmentmolekylerne der har en farve og den tunge masse af
pigmentkernepartikler har ingen farve, eller...

Chr 2 bad 12 bønder domme hans dødsfjende Peder Oxe og disse åh-så-uvildige
bønder fulgte vinket og dødsdømte men citerede biblen "Ikke den anklagede
dømmer vi men den anklagedes GERNINGER dømmer ham, og når du kalder en
skidderik for "ussel og tarvelig" så skal du blot møde injuriesagsanlægget
med afvisningen "det var da aldrig ham men hans ORD jeg gik efter og kaldte
usle og tarvelige"....