/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
hvor vejer et kilo et kilo
Fra : jabbe\(4000\)


Dato : 20-01-04 20:06

Vi kender alle til at jorden har tyngdekraft....
Vi kender vel også alle at jo længere væk vi kommer fra jorden jo mindre er
tyngdekraften..

Så derfor er der jo også foreskel på hvor (hvilken højde) men vejer et
kilo...

Så mit spørgsmål er hvor vejer et kilo et kilo???
Og vil det have indvirkning på vejningen hvis jorden ikke roterede og derfor
centrifugalkraften forsvandet, ville det så veje mere??

Er tiltrækningskraften en linær kurve eller bøjer den??


--
J@bbe

530L Effectline Akvarie (er stadig i gang med opbygningen, men har nogle
fisk i)
Symphony 1.8, NASA PW 4.81KVM, HQ Stealth, Prism E2, Symphony 3.3(drager)
Aprilia AREA 51 45/scooter
http://hjem.get2net.dk/jabbe/index.htm



 
 
Jeppe Stig Nielsen (20-01-2004)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 20-01-04 20:25

"jabbe(4000)" wrote:
>
> Så mit spørgsmål er hvor vejer et kilo et kilo???

Hvor meget et kilogram vejer, bør måles i måleenheden newton. I Danmark
vejer 1 kg cirka 9,82 newton (9,82 N).

ved Nordpolen/Sydpolen: 9,832 N/kg
ved 45. breddegrad: 9,806 N/kg
ved ækvator: 9,780 N/kg

Internationalt har man valgt at definere en standardtyngde som er på
9,80665 N/kg. Det er en *definition*. Den bruges fx når man vil for-
malisere anvendelsen af massemåleenheder som kraftenheder. For eksempel
er 1 »kilogramkraft« = 1 kilopond = 9,80665 N .

Så svaret på dit spørgsmål kan på en måde siges at være at omkring
45. breddegrad vejer 1 kg præcis 1 »kilogramkraft«.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Herluf Holdt, 3140 (20-01-2004)
Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140


Dato : 20-01-04 20:47

Jeppe Stig Nielsen skrev:
> Så svaret på dit spørgsmål kan på en måde siges at være at
> omkring 45. breddegrad vejer 1 kg præcis 1 »kilogramkraft«.

Lur mig om ikke 45. breddegrad går gennem Frankrig?
Kigge i atlas. Jo, sandelig. Og så er det jo nemt at
gætte på at kilogrammet er en fransk "opfindelse".
(Ligesom meteren).

--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere


Cyclenet.dk (21-01-2004)
Kommentar
Fra : Cyclenet.dk


Dato : 21-01-04 09:47

Er det ikke osse noget med at standardlodderne opbevares i en kælder i
Paris, og det skulle være ud fra dem et kg er defineret???

--
--------------------------------------------------------
Besøg www.cyclenet.dk - Webstedet for licensryttere
og den seriøse motionist...
--------------------------------------------------------
"Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJERN@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:400d85d9$0$168$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Jeppe Stig Nielsen skrev:
> > Så svaret på dit spørgsmål kan på en måde siges at være at
> > omkring 45. breddegrad vejer 1 kg præcis 1 »kilogramkraft«.
>
> Lur mig om ikke 45. breddegrad går gennem Frankrig?
> Kigge i atlas. Jo, sandelig. Og så er det jo nemt at
> gætte på at kilogrammet er en fransk "opfindelse".
> (Ligesom meteren).
>
> --
> Med venlig hilsen Herluf Holdt
> Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere
>



Jeppe Stig Nielsen (21-01-2004)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 21-01-04 16:34

"Cyclenet.dk" wrote:
>
> Er det ikke osse noget med at standardlodderne opbevares i en kælder i
> Paris, og det skulle være ud fra dem et kg er defineret???

Jo, det er helt korrekt: http://www.bipm.org/en/scientific/mass/
Klik evt. på »international prototype«.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Carsten (21-01-2004)
Kommentar
Fra : Carsten


Dato : 21-01-04 21:08

Over det hele da!

1) Vær sikker på, hvad du mener med et kilo ... brug fx referenceloddet i
Paris.
2) Brug en ballancevægt når du vejer noget!
og ... se vægt som en egenskab ved en masse. Massen ændrer sig ikke. Hvis du
bruger en kraftmåler (fjedervægt), så får du problemer med også at skulle
tage hensyn til det reference-kraftfelt du måler i forhold til
(massetiltrækningskraft, centrifugalkraft).

Carsten




Søren Christensen (21-01-2004)
Kommentar
Fra : Søren Christensen


Dato : 21-01-04 19:08


"Cyclenet.dk" <spamthis@you.fu> skrev i en meddelelse
news:400e3c7c$0$231$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Er det ikke osse noget med at standardlodderne opbevares i en kælder i
> Paris, og det skulle være ud fra dem et kg er defineret???
>

Jo det er der Teknologisk institut får kalibreret deres reference udstyr,
som vi igen får kalibreret vores
hos. Teknologisk institut er reference her i Danmark for bla Tryk og
Temperatur målinger.

Venligst



Ole Pagh (21-01-2004)
Kommentar
Fra : Ole Pagh


Dato : 21-01-04 19:43

Søren Christensen wrote:

> Jo det er der Teknologisk institut får kalibreret deres reference
> udstyr, som vi igen får kalibreret vores
> hos. Teknologisk institut er reference her i Danmark for bla Tryk og
> Temperatur målinger.

Hmm... Er det ikke DFM der er national reference for masse ?

Det er rigtigt at TI er national reference på temp. med deres
fixpunktsceller i Århus.

--
Ole Pagh



Lars K. (21-01-2004)
Kommentar
Fra : Lars K.


Dato : 21-01-04 12:17

> Lur mig om ikke 45. breddegrad går gennem Frankrig?
> Kigge i atlas. Jo, sandelig. Og så er det jo nemt at
> gætte på at kilogrammet er en fransk "opfindelse".
> (Ligesom meteren).
>
Det er sgu også det eneste gode der kommer der fra:) Det er jo nærmest et
bevis på at det nogle gange er godt at være konservativ.

lars



jabbe\(4000\) (21-01-2004)
Kommentar
Fra : jabbe\(4000\)


Dato : 21-01-04 16:37

> Så svaret på dit spørgsmål kan på en måde siges at være at omkring
> 45. breddegrad vejer 1 kg præcis 1 »kilogramkraft«.

Så hvergang jeg skal have vejet noget er jeg nød til at tage til
Frankrig?!?!?...:)

Hvilken højde er det så i at det skal måles???

--
J@bbe

530L Effectline Akvarie (er stadig i gang med opbygningen, men har nogle
fisk i)
Symphony 1.8, NASA PW 4.81KVM, HQ Stealth, Prism E2, Symphony 3.3(drager)
Aprilia AREA 51 45/scooter
http://hjem.get2net.dk/jabbe/index.htm



Jeppe Stig Nielsen (21-01-2004)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 21-01-04 16:56

"jabbe(4000)" wrote:
>
> Så hvergang jeg skal have vejet noget er jeg nød til at tage til
> Frankrig?!?!?...:)
>
> Hvilken højde er det så i at det skal måles???

Det varierer alt efter din helt præcise breddegrad og alt efter hvad
der er af tunge eller lette materialer i undergrunden der hvor du står.
Men du kan tage et gravimeter med. Når det viser
9,80665 N/kg = 9,80665 m/s² = 980665 milligal
véd du at du er der.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Henning Makholm (21-01-2004)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 21-01-04 18:41

Scripsit "jabbe\(4000\)" <SLETjabbeALT@DETgetMED2netSTORT.dk>

> > Så svaret på dit spørgsmål kan på en måde siges at være at omkring
> > 45. breddegrad vejer 1 kg præcis 1 »kilogramkraft«.

> Så hvergang jeg skal have vejet noget er jeg nød til at tage til
> Frankrig?!?!?...:)

Næh, du skal såmænd bare bruge en vægt der er kalibreret til det sted
hvor du bruger den.

--
Henning Makholm "Uh ... a picture of me with my hair pinned up
in a towel and standing in front of a grid without a
trace of makeup? *Are you out of your rock-happy mind?*"

Brian Lund (21-01-2004)
Kommentar
Fra : Brian Lund


Dato : 21-01-04 22:09

> > Så svaret på dit spørgsmål kan på en måde siges at være at omkring
> > 45. breddegrad vejer 1 kg præcis 1 »kilogramkraft«.
>
> Så hvergang jeg skal have vejet noget er jeg nød til at tage til
> Frankrig?!?!?...:)
>

Ikke hvis du bruger en lod-vægt eller en der arbejder på samme princip!


Brian



( (21-01-2004)
Kommentar
Fra : (


Dato : 21-01-04 20:05

"Ole Pagh" <olepagh[fjern_dette_og sæt_et .efter_ole]@mail.tele.dk> writes:

Jeg har fundet en folder jeg engang fik på DFM frem: "Metrologi - kort
og godt"

> Hmm... Er det ikke DFM der er national reference for masse ?
>

Ifølge folderen, jo.


> Det er rigtigt at TI er national reference på temp. med deres
> fixpunktsceller i Århus.
>

Jeps.

For kraft og tryk angiver folderen FORCE Instituttet.

Der er et par godbidder i hvis man fra tid til anden ikke kan huske hvad
en eller anden afledt enhed er i SI-grundenheder.

Der er også en liste over hvad grundenhedernes definition er
(eller var i 1999, jeg har dog ikke hørt om at nogen af dem er lavet om).

Jeg mener folderen kan findes i pdf på dfm's hjemmeside,
<URL:http://www.dfm.dtu.dk>


Mvh.

Dennis Jørgensen

Anders Lund (20-01-2004)
Kommentar
Fra : Anders Lund


Dato : 20-01-04 20:39

"jabbe(4000)" <SLETjabbeALT@DETgetMED2netSTORT.dk> skrev i en meddelelse
news:60fPb.279$923.227@news.get2net.dk...
> Så mit spørgsmål er hvor vejer et kilo et kilo???
Det flabede svar er: alle steder. Et kilo er et kilo i danmark, i frankrig,
på månen og på mars. Så når folk snakker om at vi vejer mindre når vi står
på månen, så er det en halv sandhed. Kilo beskriver masse, og denne er ens
over alt (set fra et initialsystem med samme hastighed som legmet ). Men
når man snakker om at noget "vejer" ja så snakker man om tyngdekræft.
Sammenhængen mellem tyngdekræft og masse, er givet det kendte udtryk: F=m*g
(hvis vi bliver ved overfladen). Og nu kan vi så begynde at snakke om at
noget "vejer" noget forskelligt, størrelsen g (tyngdeacceleretionen) kan
nemlig ændre sig. Hvis vi holder fast i at et kilo er et kilo overalt. Så
kan vi kikke på hvor meget dette kilo vejer (målt i newton ikke kilo). Fx er
tyngdeaccelerationen i Danmark ca 9,82N/kg men kun ca 9,80N/kg i Frankrig,
så et kilo vejer altså mindre i frankrig end i danmark (9,80N i forhold til
9,82N). På månen er tyngdeaccelerationen 1,62N/kg, så astronauterne vejede
altså meget mindre der oppe.


> Og vil det have indvirkning på vejningen hvis jorden ikke roterede og
derfor
> centrifugalkraften forsvandet, ville det så veje mere??

Centrifugalkræften har en indflydelse. Men den er godtnok ikke stor
Beregning:
Jordensmiddelradius er 6,37 *10^6 m (6,37 milioner meter)
Jordens (middel)omkreds er da: 2*r*pi=2*6,37*ou= 40,0 *10^6 m (40 milioner
meter)

Jordens omdrejningshastighed er da: v=s/t=40,0 *10^6 m/24timer=1,6676621
*10^6 m/t = 463.24 m/s

Vi kan nu regne den nøjvendige normalkræft (centripetalkræft) på et 1kg lod:
F=m*a=m*v^2/r=1,00kg*(463.24 m/s)^2/(6,37 *10^6 m) = 0.0337N

Altså påvirkes et 1kg lod af en nedadgående kræft på de ca 9,82N (her er
centripetalkræften måske allerede regnet med) og påvirkes af en
"opad"-gående centrifugalkræft på ca 0,0337N. Den har altså meget lille
betydning.
Lodet bliver også påvirket af andre kræfter, fx fra månen og solen.
Kræftpåvirkningen fra månen, kender vi jo fra tidevandseffekten.


> Er tiltrækningskraften en linær kurve eller bøjer den??
Det giver matematisk og fysisk ikke meget mening at snakke om bøjede
kræfter. En kræft bliver normalt betegnet med en vektor. En vektor har en
retning og en størrelse. Jeg kan godt forstå at den "bøjede kræftpåvirkning"
intuativt kan give mening, men sådan forholder det sig altså ikke.



Mvh
Anders Lund
3g - elev



Martin Sørensen (20-01-2004)
Kommentar
Fra : Martin Sørensen


Dato : 20-01-04 21:01

>> Så mit spørgsmål er hvor vejer et kilo et kilo???
> Centrifugalkræften har en indflydelse. Men den er godtnok ikke stor
> Altså påvirkes et 1kg lod af en nedadgående kræft på de ca 9,82N (her
> er centripetalkræften måske allerede regnet med) og påvirkes af en
> "opad"-gående centrifugalkræft på ca 0,0337N. Den har altså meget
> lille betydning.

Din udregning holder ikke helt, for hvis jorden ikke roterede, så ville
omkredsen ved ækvator blive mindre, hvilket betyder at afstanden til jordens
centrum fra overfladen ved ækvator ville blive mindre. Dermed øges den kraft
der peger ind mod centrum.

Hele forskellen i tyngdekraften (9,78 til 9,83) må derfor stort set kunne
forklares ud fra rotationens bidrag.

--
signing off.. Martin Sørensen



Anders Lund (20-01-2004)
Kommentar
Fra : Anders Lund


Dato : 20-01-04 21:25

"Martin Sørensen" <mos@laxity.invalid> skrev i en meddelelse
news:buk1dj$en2$1@news.cybercity.dk...
> Din udregning holder ikke helt, for hvis jorden ikke roterede, så ville
> omkredsen ved ækvator blive mindre, hvilket betyder at afstanden til
jordens
> centrum fra overfladen ved ækvator ville blive mindre. Dermed øges den
kraft
> der peger ind mod centrum.

Når man laver beregninger i fysik, må man altid lave nogle antagelser. Min
antagelse var at jorden ikke ændre form hvis den stopper med at rotere. Jeg
syntes godt jeg kan forsvare denne antagelse. Jo, forskellen i
tyngdeacceleration skyldes at jorden er lidt "ude af form", og derfor er
bredere om ekvator, end andre steder. Og denne deformatet skyldes
centrifugalkræften. Men det betyder ikke at hvis jorden pludselig holder op
med at rotere, hopper den tilbage. Det er svært fysik at beskrive jordens
form lige efter den er stoppet med at rotere.

Det er dog en fejl i min beregning. Den centripetalkræft jeg har beregnet,
er ved ækvator. Så denne skal altså sammenlignes med tyngdekræften ved
ækvator. Centripetalkræften i danmark er mindre, da vores hastighed i
cirkelbevægelsen er mindre (da radius er mindre).

--
Mvh
Anders Lund
Anders@GEDzaim.dk
Fjern geden fra min email adresse



Martin Sørensen (20-01-2004)
Kommentar
Fra : Martin Sørensen


Dato : 20-01-04 23:15

>> Din udregning holder ikke helt, for hvis jorden ikke roterede, så
>> ville omkredsen ved ækvator blive mindre, hvilket betyder at
>> afstanden til jordens centrum fra overfladen ved ækvator ville blive
>> mindre. Dermed øges den kraft der peger ind mod centrum.
> Når man laver beregninger i fysik, må man altid lave nogle
> antagelser. Min antagelse var at jorden ikke ændre form hvis den
> stopper med at rotere. Jeg syntes godt jeg kan forsvare denne
> antagelse. Jo, forskellen i tyngdeacceleration skyldes at jorden er
> lidt "ude af form", og derfor er bredere om ekvator, end andre
> steder. Og denne deformatet skyldes centrifugalkræften. Men det
> betyder ikke at hvis jorden pludselig holder op med at rotere, hopper
> den tilbage. Det er svært fysik at beskrive jordens form lige efter
> den er stoppet med at rotere.

Klart, men hvis den aldrig havde roteret, så var den nok næsten kuglerund.
Min kommentar var blot, at stort set hele forskellen i tyngdekraften er der
pga. rotationen, så jeg mener at udregningen er lidt overflødig.

--
signing off.. Martin Sørensen



Anders Lund (20-01-2004)
Kommentar
Fra : Anders Lund


Dato : 20-01-04 23:22

"Martin Sørensen" <mos@laxity.invalid> skrev i en meddelelse
news:buk9a8$rb3$1@news.cybercity.dk...

> Min kommentar var blot, at stort set hele forskellen i tyngdekraften er
der
> pga. rotationen, så jeg mener at udregningen er lidt overflødig.

Det oprindelige spørgsmål gik på hvad der skete hvis "centrifugalkraften
forsvandet". Det svarede jeg på, under den før nævnte antagelse.

--
Mvh
Anders Lund
Anders@GEDzaim.dk
Fjern geden fra min email adresse



Jeppe Stig Nielsen (21-01-2004)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 21-01-04 16:37

Anders Lund wrote:
>
> Det er dog en fejl i min beregning. Den centripetalkræft jeg har beregnet,
> er ved ækvator. Så denne skal altså sammenlignes med tyngdekræften ved
> ækvator. Centripetalkræften i danmark er mindre, da vores hastighed i
> cirkelbevægelsen er mindre (da radius er mindre).

Samtidig er cetrifugalkraften i Danmark ikke parallel med tyngdekraften,
og derfor skal man tage hensyn til vinklen mellem dem (fx ved at bruge
vektorsum).

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

PM (20-01-2004)
Kommentar
Fra : PM


Dato : 20-01-04 22:22

> Kræftpåvirkningen fra månen, kender vi jo fra tidevandseffekten.

Ud fra ovenstående må jeg antage, at et 1 kg lod er lettere når månen står
over det sted man vejer.. Ja trækker loddet op, så at sige.
Men nu er det sårn, at tidevandet ikke skyldes månens tiltrækningskraft med
direkte påvirkning på enkelte subjekter eller individer. Noget som mange
tror når de føler at have "månesyge". Husker ikke lige den præcise
forklaring>

Preben Müller



Anders Lund (20-01-2004)
Kommentar
Fra : Anders Lund


Dato : 20-01-04 23:20

"PM" <ps98@Zteliamail.dk> skrev i en meddelelse
news:buk65s$go5$1@sunsite.dk...
> > Kræftpåvirkningen fra månen, kender vi jo fra tidevandseffekten.
> Men nu er det sårn, at tidevandet ikke skyldes månens tiltrækningskraft
med
> direkte påvirkning på enkelte subjekter eller individer.

Det lyder mærkeligt, og ret u-fysisk.
Jeg har intet problem med at indse at månen påvirker et lod på jorden, med
en vis kræftpåvirkning, ligesom alle andre masser påvirker hinanden.
Vi har endda et udtryk for denne kraft.
F=G*M*m/R^2
hvor m er lodets masse, M er månens masse og R er distancen mellem de 2. G
er gravitationskonstanten på 6,67*10^-11 Nm^2/kg^2


--
Mvh
Anders Lund
Anders@GEDzaim.dk
Fjern geden fra min email adresse



Peter Jensen (20-01-2004)
Kommentar
Fra : Peter Jensen


Dato : 20-01-04 23:47

Anders Lund wrote:

> Det lyder mærkeligt, og ret u-fysisk. Jeg har intet problem med at
> indse at månen påvirker et lod på jorden, med en vis kræftpåvirkning,
> ligesom alle andre masser påvirker hinanden. Vi har endda et udtryk
> for denne kraft.
>
> F=G*M*m/R^2
>
> hvor m er lodets masse, M er månens masse og R er distancen mellem de
> 2. G er gravitationskonstanten på 6,67*10^-11 Nm^2/kg^2

Og ifølge mine beregninger svarer månens påvirkning af et lod der står
på jorden til ca. 1/3 af 1/100 af en promille af jordens påvirkning af
loddet. Det er vist ikke den slags man skal bekymre sig for meget om i
hverdagen

--
PeKaJe

You had mail. Paul read it, so ask him what it said.

Jeppe Stig Nielsen (21-01-2004)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 21-01-04 16:47

Peter Jensen wrote:
>
> Og ifølge mine beregninger svarer månens påvirkning af et lod der står
> på jorden til ca. 1/3 af 1/100 af en promille af jordens påvirkning af
> loddet. Det er vist ikke den slags man skal bekymre sig for meget om i
> hverdagen

Netop. Hvis man står ved siden af et klædeskab, trækker det lige så
meget i én som Månen gør. Så det er ikke noget der »rykker« noget.

Men:
Folk der påstår at Månen kan påvirke mennesker fordi den kan påvirke
vandstanden i havene, har ikke forstået hvordan tidevand virker. Det
er ikke Månens tiltrækning af Jorden som sådan der giver tidevand (den
giver derimod anledning til at hele Jorden »rokker« i en cirkelbevægelse
i løbet af en måned; »Jorden drejer rundt om Månen«). Det er derimod
*forskellen* på Månens tyngdekraft på forsiden og på bagsiden af Jorden.

Tidevandskrafterne fra Månen på et menneske med en udstrækning på 2 m
er latterligt små. Man bliver strakt eller sammenpresset mere af den
tilfældige statiske elektricitet fra gulvet og af hvad som helst andet.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Peter Jensen (21-01-2004)
Kommentar
Fra : Peter Jensen


Dato : 21-01-04 21:59

Jeppe Stig Nielsen wrote:

>> Og ifølge mine beregninger svarer månens påvirkning af et lod der
>> står på jorden til ca. 1/3 af 1/100 af en promille af jordens
>> påvirkning af loddet. Det er vist ikke den slags man skal bekymre
>> sig for meget om i hverdagen
>
> Netop. Hvis man står ved siden af et klædeskab, trækker det lige så
> meget i én som Månen gør. Så det er ikke noget der »rykker« noget.

Ja, tyngdekraften er egentligt ufattelig svag!

> Folk der påstår at Månen kan påvirke mennesker fordi den kan påvirke
> vandstanden i havene, har ikke forstået hvordan tidevand virker.

Den type folk lader sig ikke overbevise af noget så banalt som simpel
fysik

> Det er ikke Månens tiltrækning af Jorden som sådan der giver tidevand
> (den giver derimod anledning til at hele Jorden »rokker« i en
> cirkelbevægelse i løbet af en måned; »Jorden drejer rundt om Månen«).
> Det er derimod *forskellen* på Månens tyngdekraft på forsiden og på
> bagsiden af Jorden.

Det er jo definitionen på tidevandskræfter. Det er en forskel på hvor
meget der bliver trukket i hver enkelt del. Denne effekt er specielt
kraftig når man nærmer sig et sort hul. På grund af det kraftige
tyngdefelt bliver der trukket *meget* mere i de dele der er tættere på
end de dele der er længere væk (tyngdekraften aftager jo med afstanden).
Tidevandskraften er her typisk stærk nok til at trække molekyler og
atomer fra hinanden. Fænomenet kaldes ofte for "spaghettificering".
Gæt selv hvorfor ...

> Tidevandskrafterne fra Månen på et menneske med en udstrækning på 2 m
> er latterligt små.

Men sådan en påstand skal da lige bevises:

Vi starter med en simpel beregningsmodel, hvor et menneske består af to
punktformede masser på to meters (l) afstand.

Formlen for massetiltrækning er:

F=G*M*m/R^2

Vi antager et menneskes masse til 80 kg, hvilket betyder at hver
punktmasse, m, er 40 kg.

Tidevandskræfterne kan så beregnes som forskellen i tiltrækningskraft på
de to punktmasser:

F_tidal=G*M*m/(d_moon-l)^2-G*M*m/d_moon^2

G=6.67*10^-11
M=734.9*10^20
m=40
d_moon=384.4*10^6
l=2

F_tidal=.00000000001380778227=13.8pN

13.8 piconewton! Er det overhovedet måleligt? Et menneske er mere
homogent end to punktmasser, men det betyder kun at tidevandskræfterne
er endnu mindre, da alle masser er tættere på hinanden.

> Man bliver strakt eller sammenpresset mere af den tilfældige statiske
> elektricitet fra gulvet og af hvad som helst andet.

Overslagsberegninger siger at et par volts potentialeforskel ville kunne
gøre det. Dette understreger igen hvor ufattelig svag tyngdekraften er
i forhold til f.eks. elektriske og magnetiske kræfter. Til gengæld er
tyngdekraften altid positiv og der er ingen kendt måde at afskærme den,
så den akkumuleres.

--
PeKaJe

Experience is that marvelous thing that enables you recognize a mistake
when you make it again. -- Franklin P. Jones

Henning Makholm (20-01-2004)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 20-01-04 20:48

Scripsit "jabbe\(4000\)" <SLETjabbeALT@DETgetMED2netSTORT.dk>

> Så mit spørgsmål er hvor vejer et kilo et kilo???

Ved den højde vægten er kalibreret til. Når man bruger enheden "kg"
til at måle vægt (= tyngdekraft) med, bliver man nødt til at
specificere hvilket tyngdefelt man snakker om. Normalt bruger man bare
"tyngdekraften ved Jordens overflade", som er præcist nok til
dagligdags anvendelse - hvis man har større behov for præcision måler
man nok alligevel kraften i SI-systemets egentlige kraftenhed, newton.

> Og vil det have indvirkning på vejningen hvis jorden ikke roterede og derfor
> centrifugalkraften forsvandet, ville det så veje mere??

Ja, men forskellen er ikke særlig stor.

> Er tiltrækningskraften en linær kurve eller bøjer den??

Tyngdekraften falder med kvadratet på afstanden til Jordens centrum
(indtil man kommer langt nok væk til at også andre legemers
tyngdekraft begynder at være relevante).

--
Henning Makholm "Jeg har tydeligt gjort opmærksom på, at man ved at
følge den vej kun bliver gennemsnitligt ca. 48 år gammel,
og at man sætter sin sociale situation ganske overstyr og, så
vidt jeg kan overskue, dør i dybeste ulykkelighed og elendighed."

Henning Præstegaard (21-01-2004)
Kommentar
Fra : Henning Præstegaard


Dato : 21-01-04 00:04

jabbe(4000) wrote:
> Så mit spørgsmål er hvor vejer et kilo et kilo???
>
Et kilo hvad? Det spørgsmål kan ikke besvares for
hvornår er 1000 1000? At du i tale siger kilo kan
forståes, men i skrift bør du skrive kilogram eller kg.

mvh
Henning



Per A. Hansen (21-01-2004)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 21-01-04 18:13


"jabbe(4000)" <SLETjabbeALT@DETgetMED2netSTORT.dk> skrev i en meddelelse
news:60fPb.279$923.227@news.get2net.dk...
> Vi kender alle til at jorden har tyngdekraft....
> Vi kender vel også alle at jo længere væk vi kommer fra jorden jo mindre
er
> tyngdekraften..
>
> Så derfor er der jo også foreskel på hvor (hvilken højde) men vejer et
> kilo...
>
> Så mit spørgsmål er hvor vejer et kilo et kilo???

Præfikset "kilo" betyder 1000
Du anvender det i betydningen "massen 1 kilogram", Si tillader at
man anvender den normale betegnelse kilo for kilogram.
hvor stor tyngdekraften påvirker denne masse på 1 kg er der
flere, der har svaret på - men en anden og mere morsom ting
er følgende udsagn:

Hvad vejer mest - 1 kg fjer eller 1 kg bly?

Det korrekte svar er ikke at de vejer lige meget.

Med vægt menes naturligvis tyngdekraftens påvirkning
på masserne 1 kg - målt samme sted.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen


PM (21-01-2004)
Kommentar
Fra : PM


Dato : 21-01-04 23:15

P> Hvad vejer mest - 1 kg fjer eller 1 kg bly?
>
> Det korrekte svar er ikke at de vejer lige meget.
>
Naturligvis ikke, det er da indlysende, men hvad vejer et kg fjer så ???

Preben Müller
> Med vægt menes naturligvis tyngdekraftens påvirkning
> på masserne 1 kg - målt samme sted.



Per A. Hansen (22-01-2004)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 22-01-04 10:04


"PM" <ps98@Zteliamail.dk> skrev i en meddelelse
news:bumtm7$6t9$1@sunsite.dk...
> P> Hvad vejer mest - 1 kg fjer eller 1 kg bly?
> >
> > Det korrekte svar er ikke at de vejer lige meget.
> >
> Naturligvis ikke, det er da indlysende, men hvad vejer et kg fjer så ???

Det afhænger af, hvor det er placeret - d.v.s. hvad tyngdekraften er på
det pågældende sted.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen


Jeppe Stig Nielsen (22-01-2004)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 22-01-04 14:14

"Per A. Hansen" wrote:
>
> Præfikset "kilo" betyder 1000
> Du anvender det i betydningen "massen 1 kilogram", Si tillader at
> man anvender den normale betegnelse kilo for kilogram.

Hvor står det? Jeg ser ingen steder i SI at navnet kilo alene skulle
kunne anvendes i betydningen kilogram.
http://www.bipm.org/en/si/

At bruge »kilo« som navn for »kilogram« må være en udbredt slang der
ikke er autoriseret af SI. Den fører kun sjældent til forvirring.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Martin Larsen (22-01-2004)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 22-01-04 16:29

"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse news:400FCCAD.3733F952@jeppesn.dk...
>
> At bruge »kilo« som navn for »kilogram« må være en udbredt slang der
> ikke er autoriseret af SI. Den fører kun sjældent til forvirring.
>
Jeg tror snarere at "kilogram" må kaldes argot, mens kilo er det
normale. Jeg har ihvertfald aldrig hørt nogen spørge om et
"kilogram" kartofler.

Mvh
Martin



Jeppe Stig Nielsen (22-01-2004)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 22-01-04 17:24

Martin Larsen wrote:
>
> > At bruge »kilo« som navn for »kilogram« må være en udbredt slang der
> > ikke er autoriseret af SI. Den fører kun sjældent til forvirring.
> >
> Jeg tror snarere at "kilogram" må kaldes argot, mens kilo er det
> normale. Jeg har ihvertfald aldrig hørt nogen spørge om et
> "kilogram" kartofler.

Det har du naturligvis ret i. Min pointe var at SI kun bruger »argot'en«
kilogram og slet ikke nævner det »normale« kilo.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Ivar Madsen (22-01-2004)
Kommentar
Fra : Ivar Madsen


Dato : 22-01-04 21:06

Martin Larsen skrev i -dk.videnskab:

> Jeg tror snarere at "kilogram" må kaldes argot, mens kilo er det
> normale. Jeg har ihvertfald aldrig hørt nogen spørge om et
> "kilogram" kartofler.

Den korekte betegensle er altså kilogram, men i daglig tale siger vi bare
kilo. Dovenskaben længe leve,,,


BTW hvor mange kroner går der på et kilo kroner?

--
Med venlig hilsen | Jeg søger et foto / realistisk maleri over
| omgivelserne ved og lige syd for skovbrynes st
Ivar Madsen | ved Bagsværd fra tiden efter krigen, og
Der kører mdk9.2 | frem til motorvejbyggeriet blev påbegyndt

Per A. Hansen (22-01-2004)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 22-01-04 19:32


"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse
news:400FCCAD.3733F952@jeppesn.dk...
> "Per A. Hansen" wrote:
> >
> > Præfikset "kilo" betyder 1000
> > Du anvender det i betydningen "massen 1 kilogram", Si tillader at
> > man anvender den normale betegnelse kilo for kilogram.
>
> Hvor står det? Jeg ser ingen steder i SI at navnet kilo alene skulle
> kunne anvendes i betydningen kilogram.
> http://www.bipm.org/en/si/

Det stod i bemærkningerne til DS2000-2002, som skulle anvendes , da
vi gik sammen med EF gik over til SI. Der blev der præciseret, hvilke
ikke-SI-enheder og betegnelser, der måtte anvendes sideløbende med
systemet, herunder de afledede enheder.
Her blev der pointeret, at ikke-SI-enheder måtte anvendes, hvis de var
mest praktisk. Det gælder f.eks. grader, der måtte anvendes i stedet
for radianer. Det gjaldt for Danmark!

( En lærebog måtte skrives om et par gange, da den først
anvendte radianer som vinkelmål til at slibe bor efter - ifølge loveteksten
måtte man imidlertid gerne anvende de sædvanlige vinkelgrader.)
Det kan godt være, at denne tekst er fjernet i lovteksten efterhånden -
det står ikke i Retsinfo mere - men måske i bemærkningerne til lovteksten?

Du har ret i, at når 1 kg bly og 1 kg fjer ikke vejer det samme, skyldes
det opdriften fra luften. I vacuum er vægten den samme.
Samme fænomen som 1 kg jern og 1 kg bly vejer forskelligt i vand.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen


Jeppe Stig Nielsen (22-01-2004)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 22-01-04 14:18

"Per A. Hansen" wrote:
>
> Hvad vejer mest - 1 kg fjer eller 1 kg bly?
>
> Det korrekte svar er ikke at de vejer lige meget.
>
> Med vægt menes naturligvis tyngdekraftens påvirkning
> på masserne 1 kg - målt samme sted.

Hvad hentyder du mon til? Er det opdriften pga. den omgivende luft?

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408847
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste