/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Tillad mig et par spørgsmål, som
Fra : PM


Dato : 12-01-04 00:53

i mange år har trængt sig på.

Det har undret mig, at stort set alle planeter (himmellegemer) er runde som
appelsiner. Nogle roterer, andre ikke.
????
En flydende masse, der drejes rundt om en akse, vil i min verden flade ud
som en pandekage. Centrifugalkraften forståes.
Alle planeter er vel oprindeligt flydende.?

Er månen gået i stå ????

Hvis en planet sulle være en del af en større, og have frigjort sig ved et
nedslag, da må kugleformen vel være sket ved en dannelse.. Her ikke flydende
stof, som poleres fint ...rund. Er der en forklaring ?

Og....
Ild kræver ilt..... hvor kommer ilten fra til det indre bål i jordkloden,
eller er der kemiske reaktioner, som dannger grundlaget..???

Og et tillægsspørgsmål... I sin tid havde Joacim Jerrik en tv udsendelse om
fænomener, i en af disse omtalte han en effekt med snurretoppe han ikke
ville komme nærmere ind på, da den var kendt, men ikke kunne forklares..

Snurretoppen skulle på et tidspunkt under rotationen stoppe helt op, og
snurre den anden vej, som jeg husker det ..... Nogen med et bud ???

Med venlig hilsen

Preben Müller



 
 
Martin Thoegersen (12-01-2004)
Kommentar
Fra : Martin Thoegersen


Dato : 12-01-04 01:15

PM wrote:
> Ild kræver ilt..... hvor kommer ilten fra til det indre bål i jordkloden,
> eller er der kemiske reaktioner, som dannger grundlaget..???

Jeg ved ikke om der foregår kemiske reaktioner (forbrænding) i jordens
indre, men ild er der ikke... Det er jo bare smeltet sten (eller noget),
og det bliver ved med at være smeltet, indtil det afgiver sin varme til
omgivelserne (skorpen/verdensrummet). En varm sten bliver jo heller ikke
"kvalt", hvis du putter den i en plastpose :,)
--
Martin Thøgersen


PM (12-01-2004)
Kommentar
Fra : PM


Dato : 12-01-04 01:44

Martin Thoegersen wrote:
> men ild er der ikke... Det er jo bare smeltet sten (eller > noget), og
det bliver ved med at være smeltet, indtil det afgiver sin
> varme til omgivelserne (skorpen/verdensrummet). En varm sten bliver
> jo heller ikke "kvalt", hvis du putter den i en plastpose :,)

Se det lyder rimeligt, men forstyrres af, at jeg ved vulkanudbrud (på film)
har set glødende sager NEDE i krateret. Så noget ild må der vel være... men
forklaringen synes jeg ellers godt om og tak for den

Preben Müller



Henning Makholm (12-01-2004)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 12-01-04 01:55

Scripsit "PM" <ps98@Zteliamail.dk>

> Se det lyder rimeligt, men forstyrres af, at jeg ved vulkanudbrud (på film)
> har set glødende sager NEDE i krateret. Så noget ild må der vel være...

Ikke nødvendigvis. Der er ikke ild i en elpære; den er bare meget
varm. Varm et hvilketsomhelst materiale op til 2000 grader, og det vil
begynde at gløde, uanset hvad der sker kemisk med det.

--
Henning Makholm "It's just as meaningful to say that our
ancestors could easily have been very much like squirrels."

Henning Makholm (12-01-2004)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 12-01-04 01:47

Scripsit Martin Thoegersen <martint@blop.dk>
> PM wrote:

> > Ild kræver ilt..... hvor kommer ilten fra til det indre bål i jordkloden,
> > eller er der kemiske reaktioner, som dannger grundlaget..???

> Jeg ved ikke om der foregår kemiske reaktioner (forbrænding) i jordens
> indre,

Det gør der. Det er (blandt andet) det der gør geologi
interessant. Men de frigiver ikke energi.

> men ild er der ikke... Det er jo bare smeltet sten (eller noget), og
> det bliver ved med at være smeltet, indtil det afgiver sin varme til
> omgivelserne (skorpen/verdensrummet).

Det meste af jordvarmen kommer fra radioaktivitet. Jeg mener jeg har
set (referater af) udregninger der viser at hvis der ikke var nogen
radioaktive henfald, ville Jordens indre kunne køles ned til
stuetemperatur på forholdsvis få millioner år.

--
Henning Makholm "We will discuss your youth another time."

Magnus Marius Rohde (12-01-2004)
Kommentar
Fra : Magnus Marius Rohde


Dato : 12-01-04 09:49

Henning Makholm <henning@makholm.net> wrote:


>
> Det meste af jordvarmen kommer fra radioaktivitet. Jeg mener jeg har
> set (referater af) udregninger der viser at hvis der ikke var nogen
> radioaktive henfald, ville Jordens indre kunne køles ned til
> stuetemperatur på forholdsvis få millioner år.

Varmen i Jordens indre kommer primært fra radioaktivt henfald af uran
(U) og thorium (Th).

Magnus
--
OS X: Because making UNIX user-friendly was easier that fixing Windows

Christian Vinter (12-01-2004)
Kommentar
Fra : Christian Vinter


Dato : 12-01-04 15:13

Magnus Marius Rohde wrote:

> Varmen i Jordens indre kommer primært fra radioaktivt henfald af uran
> (U) og thorium (Th).

Blandt andet. Men jeg mener, en større kilde er differentieringen af tunge og
lette stoffer. Altså at tunge stoffer (jern og aluminium) falder indad og
frigiver potentiel energi. Jeg er ikke sikker på forholdet mellem de to, men
jeg ved, at det er en betragtelig kilde til energi. Jeg ved dog godt, det er
en almindelig misforståelse, at ratioaktivt henfald er al-vigtig.

-vinter

--
Christian Vinter
Student of astrophysics.
University of Copenhagen, Denmark
http://www.fys.ku.dk/~vinter


Henning Makholm (12-01-2004)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 12-01-04 15:24

Scripsit Christian Vinter <vinter@SLET.fys.ku.dk>

> Blandt andet. Men jeg mener, en større kilde er differentieringen af
> tunge og lette stoffer. Altså at tunge stoffer (jern og aluminium)
> falder indad og frigiver potentiel energi.

Aluminium tungt? Her gik jeg og troede at det var det letteste
ikke-alkaliske metal og ganske almindeligt i skorpemineraler.

Men i øvrigt må denne differentiering da efterhånden efter 5 millarder
år være tilendebragt.

--
Henning Makholm "In my opinion, this child don't
need to have his head shrunk at all."

Christian Vinter (12-01-2004)
Kommentar
Fra : Christian Vinter


Dato : 12-01-04 16:31

Henning Makholm wrote:

> Aluminium tungt? Her gik jeg og troede at det var det letteste
> ikke-alkaliske metal og ganske almindeligt i skorpemineraler.

> Men i øvrigt må denne differentiering da efterhånden efter 5 millarder
> år være tilendebragt.

Av, så tvang du mig til at finde kilder -- men:
Jeg har ikke lige bedre kilder end nogle gamle eksamensnoter, hvor jeg har
skrevet af fra en forelæsning. Men der står, at gravitationel differentiering
udgør 80% og radioaktivt henfald de resterende 20%. Og selvom jorden ganske
rigtigt er 4,5 mia år gammel, så er der også lang vej for et jern-atom gennem
en turbulent honningmasse. Bedre svar kan jeg ikke give lige med det samme.
Men min kontor-makker læser til netop demme eksamen, så jeg skal spørge hende,
når hun kommer tilbage imorgen. Det kan være, hun har bedre kilder.

Hvad aluminium angår, skulle der nok have stået magnesium. Som jeg lige
forstår mine noter, består kernen af jern og magnesium, så det er nok disse
tos nedfald, der udgør energikilden.

-vinter
--
Christian Vinter
Student of astrophysics.
University of Copenhagen, Denmark
http://www.fys.ku.dk/~vinter


Herluf Holdt, 3140 (12-01-2004)
Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140


Dato : 12-01-04 17:21

Christian Vinter skrev:
> Henning Makholm wrote:
>> Aluminium tungt? Her gik jeg og troede at det var det letteste
>> ikke-alkaliske metal og ganske almindeligt i skorpemineraler.
>> Men i øvrigt må denne differentiering da efterhånden efter 5
>> millarder år være tilendebragt.

> [...]
> Hvad aluminium angår, skulle der nok have stået magnesium. Som
> jeg lige forstår mine noter, består kernen af jern og magnesium, så
> det er nok disse tos nedfald, der udgør energikilden.

Det foresvæver mig at jordens kerne skulle bestå af jern og nikkel.
Mon ikke det er jern og nikkel der søger mod centrum?

--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere


Peter Jensen (12-01-2004)
Kommentar
Fra : Peter Jensen


Dato : 12-01-04 17:30

Christian Vinter wrote:

>> Aluminium tungt? Her gik jeg og troede at det var det letteste
>> ikke-alkaliske metal og ganske almindeligt i skorpemineraler.
>
> Hvad aluminium angår, skulle der nok have stået magnesium. Som jeg
> lige forstår mine noter, består kernen af jern og magnesium, så det er
> nok disse tos nedfald, der udgør energikilden.

Magnesium er endnu lettere end Aluminium. Jordens kerne består ifølge
mine kilder af ca. 85% jern og 5% nikkel. Resten udgøres mest af ilt og
svovl.

--
PeKaJe

To teach is to learn.

Christian Vinter (12-01-2004)
Kommentar
Fra : Christian Vinter


Dato : 12-01-04 17:39

Peter Jensen wrote:

> Magnesium er endnu lettere end Aluminium. Jordens kerne består ifølge
> mine kilder af ca. 85% jern og 5% nikkel. Resten udgøres mest af ilt og
> svovl.

_Det_ kunne jeg slå efter, og I har helt og aldeles ret (tallene kunne jeg
ikke finde, men det skal nok passe).
Sagen gravitationel differentering vs. radioaktivt henfald er stadig åben.

-vinter

--
Christian Vinter
Student of astrophysics.
University of Copenhagen, Denmark
http://www.fys.ku.dk/~vinter


Jeppe Stig Nielsen (12-01-2004)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 12-01-04 18:42

Henning Makholm wrote:
>
> Men i øvrigt må denne differentiering da efterhånden efter 5 millarder
> år være tilendebragt.

Ja, det må være den differentiering der fandt sted ved Jordens dannelse
der tænkes på(?).

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Christian Vinter (12-01-2004)
Kommentar
Fra : Christian Vinter


Dato : 12-01-04 21:06

Jeppe Stig Nielsen wrote:
> Henning Makholm wrote:
>
>>Men i øvrigt må denne differentiering da efterhånden efter 5 millarder
>>år være tilendebragt.
>
> Ja, det må være den differentiering der fandt sted ved Jordens dannelse
> der tænkes på(?).

Nej, ikke ifølge mine gamle noter Det er en til stadighed foregående
proces. Min kontormakker dukkede op, men kunne ikke kaste lys over sagen. Jeg
finder en geofysiker at spørge imorgen.

-vinter
--
Christian Vinter
Student of astrophysics.
University of Copenhagen, Denmark
http://www.fys.ku.dk/~vinter


Christian Vinter (13-01-2004)
Kommentar
Fra : Christian Vinter


Dato : 13-01-04 15:07

Henning Makholm wrote:

>>Blandt andet. Men jeg mener, en større kilde er differentieringen af
>>tunge og lette stoffer. Altså at tunge stoffer (jern og aluminium)
>>falder indad og frigiver potentiel energi.

> Men i øvrigt må denne differentiering da efterhånden efter 5 millarder
> år være tilendebragt.

Så fik jeg fat på en, der har brugt hele sit liv på indre jords fysik, nemlig
Torben Risbo fra Geofysisk Afdeling (han sidder fem kontorer nede ad gangen).

Ifølge ham, er det hele noget uvist, men vi har alle sammen ret:

Den primære grund til, at jorden er varm, er, at Aluminium henfaldt meget
tidligt i jordens historie (T_1/2 ~ 1 Myr). Det gjorde hele jorden flydende og
deraf fulgte en adskillelse af tunge stoffer til kernen og lettere stoffer
til kappen (og skorpen), og jorden er derefter ikke sluppet af med restvarmen
fra denne tid. Så hvis nogen påstår, varmen kommer fra radioaktive henfald,
har de ret ... det er bare ikke henfald, der foregår mere.

Men så kommer vi til den nuværende produktion af energi. Der ville han godt
tro på, at cirka 20% skulle komme fra radioaktive henfald (jeg glemte at
spørge hvilke), men ikke at de resterende 80 % skulle komme fra omdannet,
potentiel energi. Det kommer istedet fra faseovergangene ved adskillelsen
mellem kappen/flydende kerne (hvor oliviner opløses (?)) samt ved adskillelsen
mellem den flydende kappe/faste kappe, hvor jern krystalliserer.
Så der var et eller andet, der ringede en klokke hos mig -- det var bare ikke
helt den rigtige klokke

Han havde forresten en fed pointe: Hele den indre jords bevægelser,
geodynamoen, pladetektoniken og hvad det ellers hedder, drives af 10^12 watt.
Det lyder af meget, men Sverige skulle have en kraftværk-produktion på 8*10^9
watt, så 125 gange det, skulle kunne drive alt det ovenstående. Jeg ved ikke,
hvor meget energi Sverige producerer i forhold til noget andet, men jeg vil
gætte, Europas energi-produktion skulle være nok til at drive pladetektoniken
og skabe jordens magnetfelt!

Jeg håber, det klarede lidt op for jer -- det gjorde for mig:

-vinter
--
Christian Vinter
Student of astrophysics.
University of Copenhagen, Denmark
http://www.fys.ku.dk/~vinter


Martin Larsen (13-01-2004)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 13-01-04 16:17

"Christian Vinter" <vinter@SLET.fys.ku.dk> skrev i en meddelelse news:4003FB6A.20806@SLET.fys.ku.dk...
> Henning Makholm wrote:
>
> >>Blandt andet. Men jeg mener, en større kilde er differentieringen af
> >>tunge og lette stoffer. Altså at tunge stoffer (jern og aluminium)
> >>falder indad og frigiver potentiel energi.
>
> > Men i øvrigt må denne differentiering da efterhånden efter 5 millarder
> > år være tilendebragt.
>
> Så fik jeg fat på en, der har brugt hele sit liv på indre jords fysik, nemlig
> Torben Risbo fra Geofysisk Afdeling (han sidder fem kontorer nede ad gangen).
>
> Ifølge ham, er det hele noget uvist, men vi har alle sammen ret:
>
> Den primære grund til, at jorden er varm, er, at Aluminium henfaldt meget
> tidligt i jordens historie (T_1/2 ~ 1 Myr).

Hvilken isotop er det. Jeg finder kun Al-26 med lang henfaldstid (717000y)

Mvh
Martin



Christian Vinter (13-01-2004)
Kommentar
Fra : Christian Vinter


Dato : 13-01-04 16:32



Martin Larsen wrote:

>>Den primære grund til, at jorden er varm, er, at Aluminium henfaldt meget
>>tidligt i jordens historie (T_1/2 ~ 1 Myr).
>
> Hvilken isotop er det. Jeg finder kun Al-26 med lang henfaldstid (717000y)

Jeg aner det ikke, men Al-26 ligner jo så et godt bud med 0,7 Myr.

-vinter

--
Christian Vinter
Student of astrophysics.
University of Copenhagen, Denmark
http://www.fys.ku.dk/~vinter


Martin Larsen (13-01-2004)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 13-01-04 16:41

"Christian Vinter" <vinter@SLET.fys.ku.dk> skrev i en meddelelse news:40040F58.6040406@SLET.fys.ku.dk...
>
>
> Martin Larsen wrote:
>
> >>Den primære grund til, at jorden er varm, er, at Aluminium henfaldt meget
> >>tidligt i jordens historie (T_1/2 ~ 1 Myr).
> >
> > Hvilken isotop er det. Jeg finder kun Al-26 med lang henfaldstid (717000y)
>
> Jeg aner det ikke, men Al-26 ligner jo så et godt bud med 0,7 Myr.
>
Ja, det der egentlig generede mig var at vi ifølge denne model har
fjernet det meste Al-26 på et par mio år - altså formentlig lang tid
før at der dannedes en sky som kunne blive til solsystemet.

Mvh
Martin



Christian Vinter (13-01-2004)
Kommentar
Fra : Christian Vinter


Dato : 13-01-04 17:56

Martin Larsen wrote:


> Ja, det der egentlig generede mig var at vi ifølge denne model har
> fjernet det meste Al-26 på et par mio år - altså formentlig lang tid
> før at der dannedes en sky som kunne blive til solsystemet.

Det har jeg før stenet over ang. Solsystemets dannelse. For også kondritternes
solidificering kan dateres med en uhyggelig præcission. Men det kræver jo
netop, at stoffet er i en kendt ligevægt inden. Måske nogen kan forklare...

-vinter

--
Christian Vinter
Student of astrophysics.
University of Copenhagen, Denmark
http://www.fys.ku.dk/~vinter


Magnus Marius Rohde (13-01-2004)
Kommentar
Fra : Magnus Marius Rohde


Dato : 13-01-04 17:42

Christian Vinter <vinter@SLET.fys.ku.dk> wrote:

> Men så kommer vi til den nuværende produktion af energi. Der ville han godt
> tro på, at cirka 20% skulle komme fra radioaktive henfald (jeg glemte at
> spørge hvilke), men ikke at de resterende 80 % skulle komme fra omdannet,
> potentiel energi.

Jeg mener forresten at kunne huske at den største del af U/Th -
henfaldet sker i skorpen, men jeg er ikke sikker

> Det kommer istedet fra faseovergangene ved adskillelsen mellem
> kappen/flydende kerne (hvor oliviner opløses (?))

Det lyder bekendt

> samt ved adskillelsen mellem den flydende kappe/faste kappe, hvor jern
> krystalliserer.

Mener du ikke mellem den flydende og faste kerne?

Magnus
--
OS X: Because making UNIX user-friendly was easier that fixing Windows

Christian Vinter (13-01-2004)
Kommentar
Fra : Christian Vinter


Dato : 13-01-04 17:46

Magnus Marius Rohde wrote:

>>samt ved adskillelsen mellem den flydende kappe/faste kappe, hvor jern
>>krystalliserer.

> Mener du ikke mellem den flydende og faste kerne?

Skrivefejl. Jo.

-vinter

--
Christian Vinter
Student of astrophysics.
University of Copenhagen, Denmark
http://www.fys.ku.dk/~vinter


Lars Kristensen (12-01-2004)
Kommentar
Fra : Lars Kristensen


Dato : 12-01-04 18:22

magnus-marius@mail.tele.dk (Magnus Marius Rohde) wrote in message news:<1g7g0j3.xxp5b12rtmz6N%magnus-marius@mail.tele.dk>...
> Henning Makholm <henning@makholm.net> wrote:
>
>
> >
> > Det meste af jordvarmen kommer fra radioaktivitet. Jeg mener jeg har
> > set (referater af) udregninger der viser at hvis der ikke var nogen
> > radioaktive henfald, ville Jordens indre kunne køles ned til
> > stuetemperatur på forholdsvis få millioner år.
>
> Varmen i Jordens indre kommer primært fra radioaktivt henfald af uran
> (U) og thorium (Th).
>
> Magnus

Jeg vil nu påstå at det primært er tyngdekraften der skaber varmen og
at henfaldet af radioaktive stoffer er det sekundære.

Tryk skaber varme og trykket er enormt i Jordens indre.

Det er for øvrigt også trykket i en ny stjerne der skaber den varme
der skal til for at fusionen i stjernens indre går i gang. Her er
mængden af radioaktive stoffer næsten lig nul, før fusionen.

Med venlig hilsen

Lars Kristensen

Peter Loumann (12-01-2004)
Kommentar
Fra : Peter Loumann


Dato : 12-01-04 19:46

On 12 Jan 2004 09:21:35 -0800, lars@hjertensfryd.dk (Lars Kristensen)
wrote:

>Tryk skaber varme og trykket er enormt i Jordens indre.

Vel kun under kompressionen. Trykket er også ganske højt ved bunden af
oceanerne, men der er ikke særlig varmt, svjh. ca. 4 gr. celsius.

--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://pedalo.dk/thailand/

Christian Vinter (12-01-2004)
Kommentar
Fra : Christian Vinter


Dato : 12-01-04 21:12

Lars Kristensen wrote:
> Jeg vil nu påstå at det primært er tyngdekraften der skaber varmen og
> at henfaldet af radioaktive stoffer er det sekundære.
> Tryk skaber varme og trykket er enormt i Jordens indre.

Nej, det var ikke tanken. Det er lidt mere kompliceret: Når jern søger indad
mod jordens centrum og nogle scilikater derfor søger udad, er der netto noget
masse, der er søgt indad og der må derfor afleveres noget potentiel energi.
Ellers kan der ikke være energibalance. Jeg håber, du forstår.

>
> Det er for øvrigt også trykket i en ny stjerne der skaber den varme
> der skal til for at fusionen i stjernens indre går i gang. Her er
> mængden af radioaktive stoffer næsten lig nul, før fusionen.

Det er noget andet. Den radioaktivitet, der er på tale i jordens indre er den
præcist modsatte: Fission modsat fusion i solens indre.

-vinter

--
Christian Vinter
Student of astrophysics.
University of Copenhagen, Denmark
http://www.fys.ku.dk/~vinter


Lars Kristensen (13-01-2004)
Kommentar
Fra : Lars Kristensen


Dato : 13-01-04 12:53

Hej Peter Loumann og Christian Vinter

Peter, Jordens vand har en meget flydende konsistens og er derfor
meget nem flytbar, i forholdet til de andre stofmasser Jorden består
af. Og selv om der er et ufatteligt stort tryk på oceanernes bund 11
km. nede, så er trykket her altså langt mindre end det der er langt
længere inde i Jorden. Og samtidig skal vi huske på, at varmt vand er
lettere end koldt, hvorfor varmt vand bevæger sig opad og koldt vand
(4 C. vand er tungest) søger nedad.

--------------

Christian, den bevægelse der foregår mellem jern og Jordens andre
stoffer, må da vidst være ophørt for lang tid siden. Jorden har jo
allerede en jernkerne. Det er i hvert fald hvad man formoder at den
har.

Jeg er fuldt ud vidende om at solens nuværende varme skabes ved fusion
og at den radioaktivt opståede varme i Jorden opstår ved fission.

Det handler ikke om radioaktivitet, men om tyngdekraftens tryk skaber
varme og det gør den, ellers ville ingen stjerne nogensinde have fået
en fusion. En fusion kræver både enormt varme og tryk og det er lige
præcis hvad tyngdekraftens påvirkning af masse i stjernestørrelse
skaber.

Før en stjerne tændes, foregår der jo ikke nogen fission (radioaktiv
spaltning af stoffer) i stjernen, da den fortrinsvis består af brint
som kun har en proton og som derfor ikke kan skabe fission.

Derfor kan det alene kun være tyngdekraften der skaber varmen og
trykket der skal til, for at fusionen i stjernen kan gå i gang. Er
massen ikke stor nok, vil stjernes blot være et himmellegeme der
udsender en varme der næppe overstiger et par tusind grader.

Man har endog fundet ud af, at Jupiter udsender mere varme end den
modtager fra Solen. Man antager det er radioaktive stoffers henfald.
Jeg hælder mere til, at det er fordi Jupiter er af en størrelse der
gør, at den netop ved tyngdekraftens tryk producerer den observerede
overskudsvarme.

Hvor tyngdekraften så får sin energi fra, det er så spørgsmålet. For
energien må jo komme et sted fra. Er det ikke fissionen der skaber
energien, men tyngdekraften, må tyngdekraften få sin energi et sted
fra, men hvorfra?

Med venlig hilsen

Lars Kristensen

N. Foldager (13-01-2004)
Kommentar
Fra : N. Foldager


Dato : 13-01-04 13:34

Lars Kristensen:

>Hvor tyngdekraften så får sin energi fra, det er så spørgsmålet. For
>energien må jo komme et sted fra. Er det ikke fissionen der skaber
>energien, men tyngdekraften, må tyngdekraften få sin energi et sted
>fra, men hvorfra?

Det er ikke trykket i sig selv, der står og skaber energi, og heller
ikke tyngdekraften.

Energien havde form af beliggenhedsenergi (potentielle energi), før
massen bevægede sig indad, og frigives efterhånden massen bevæger sig
indad i tyngdefeltet. Fuldstændig som energien i et vandfald.

Energien ville blive til bevægelsesenergi, hvis massen faldt frit, men
bliver til varme på grund af intern gnidning, samt gnidning og
sammenstød med omgivelserne.

Når først massen er nået ind til stabil beliggenhed, omdannes der ikke
mere energi til varme, selvom tyngekraften stadig er tilstede.

Venlig hilsen

Niels Foldager


Jeppe Stig Nielsen (12-01-2004)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 12-01-04 18:41

Henning Makholm wrote:
>
> Det meste af jordvarmen kommer fra radioaktivitet. Jeg mener jeg har
> set (referater af) udregninger der viser at hvis der ikke var nogen
> radioaktive henfald, ville Jordens indre kunne køles ned til
> stuetemperatur på forholdsvis få millioner år.

Tilsyneladende mener man/nogen at der stadig er et overskud af varme
fra Jordens dannelse tilbage, nu 4560 mio. år senere:
http://www.madsci.org/posts/archives/feb2000/950315197.Es.r.html

Måske tænker du på berømte beregninger der viser at *Solen* ville
komme af med sin oprindelige gravitationelle varme på få millioner
år hvis Solen strålede så kraftigt som nu. Så sent som omkring 1900
var der fysikere der på den baggrund var i tvivl om hvorvidt Solen
virkelig kunne være flere milliarder år gammel.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Johnnie Hougaard Nie~ (12-01-2004)
Kommentar
Fra : Johnnie Hougaard Nie~


Dato : 12-01-04 01:41

PM wrote:
> Det har undret mig, at stort set alle planeter (himmellegemer) er runde som
> appelsiner. Nogle roterer, andre ikke.
> ????
> En flydende masse, der drejes rundt om en akse, vil i min verden flade ud
> som en pandekage. Centrifugalkraften forståes.

Jamen, tyngdekraften betyder mere. Uden rotation (og andre tyngdefelter) ville
jorden tendere mod kugleform. Rotationen medfører at den flader en smule ud,
men ikke ret meget.


PM (12-01-2004)
Kommentar
Fra : PM


Dato : 12-01-04 01:51

Johnnie Hougaard Nielsen wrote:
> PM wrote:
> flade ud som en pandekage. Centrifugalkraften forståes.
>
> Jamen, tyngdekraften betyder mere. Uden rotation (og andre
> tyngdefelter) ville jorden tendere mod kugleform. Rotationen medfører
> at den flader en smule ud, men ikke ret meget.

Nu vil jeg ikke spille klog, men en flydende masse, vil formentlig ikke have
kugleformen som udgangspunkt, men skal ikke være for bastant i min holdning,
undres......til stadighed

PM



N. Foldager (13-01-2004)
Kommentar
Fra : N. Foldager


Dato : 13-01-04 11:36

Preben Müller:

>Nu vil jeg ikke spille klog, men en flydende masse, vil formentlig ikke have
>kugleformen som udgangspunkt, men skal ikke være for bastant i min holdning,
>undres......til stadighed

Nu spurgte du jo også til de kloder, som vitterligt blev dannet, og
ikke til de, der aldrig blev til noget!

Dér hvor kloder er dannet har der været et dominerende, fælles
tyngdepunkt, som samlede materiale, blev mere dominerende, osv. Til
sidst har der været materiale og tyngde nok til, at slutresultatet er
blevet (rotationsmodificeret) sphærisk.

Dertil vil der naturligvis være en masse legemer, som i kraft af deres
bevægelsesenergi og tilfældig undgåelse af / indgåelse i kollisioner
kommer til at ligger i bane om kloden.

Venlig hilsen

Niels Foldager


Lasse Reichstein Nie~ (12-01-2004)
Kommentar
Fra : Lasse Reichstein Nie~


Dato : 12-01-04 02:58


"PM" <ps98@Zteliamail.dk> writes:

> Nu vil jeg ikke spille klog, men en flydende masse, vil formentlig ikke have
> kugleformen som udgangspunkt,

Det kommer jo an på udgagnspunktet :)

En flydende masse der ikke påvirkes udefra vil forsøge at samle sig,
på grund af kombinationen af dens egen tyngdekraft og
komprimeringsevne, til den form der har mindst gennemsnitlig afstand
til massecentrum. Det er en kugle.

Hvis du ser film fra rumstationer hvor der "hældes" vand ud, så samler
det sig netop til kugleformer (afhængigt af hvor meget man puster til
det eller ellers påvirker det).



/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
DHTML Death Colors: <URL:http://www.infimum.dk/HTML/rasterTriangleDOM.html>
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'

Henning Makholm (12-01-2004)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 12-01-04 03:17

Scripsit Lasse Reichstein Nielsen <lrn@hotpop.com>

> den form der har mindst gennemsnitlig afstand til massecentrum. Det
> er en kugle.

> Hvis du ser film fra rumstationer hvor der "hældes" vand ud, så samler
> det sig netop til kugleformer (afhængigt af hvor meget man puster til
> det eller ellers påvirker det).

Det er nu ikke tyngdekraftens skyld - overfladespændingen har meget
større effekt for små mængder vand.

--
Henning Makholm "However, the fact that the utterance by
Epimenides of that false sentence could imply the
existence of some Cretan who is not a liar is rather unsettling."

Henning Makholm (12-01-2004)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 12-01-04 01:53

Scripsit "PM" <ps98@Zteliamail.dk>

> En flydende masse, der drejes rundt om en akse, vil i min verden flade ud
> som en pandekage. Centrifugalkraften forståes.
> Alle planeter er vel oprindeligt flydende.?

Ja, men husk på at planeterne drejer temmelig langsomt. Én omdrejning
på 24 timer er ikke meget. Så centrifugalkraften er ganske lille i
forhold til tyngdekraften. Men der er nok af den til at den har
indflydelse på Jordens facon - vores planet er 40 km tykkere end den
er høj (hvor "tykkelsen" er diameteren af Ækvator og "højden" er den
lige afstand mellem Nordpol og Sydpolen).

> Er månen gået i stå ????

Nejda, den drejer nydeligt. Én omgang på cirka 28 dage.

--
Henning Makholm "What a hideous colour khaki is."

Bertel Lund Hansen (12-01-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 12-01-04 11:48

PM skrev:

>En flydende masse, der drejes rundt om en akse, vil i min verden flade ud
>som en pandekage.

Ja, fordi i din verden er pandekagen af 'overskuelig' størrelse,
men hvis du lavede en pandekage ude i rummet med en masse som
jordens, ville dens egen tyngdekraft samle den sammen til en
kugle. Den skulle rotere med en vanvittigt høj fart før
rotationens slyng ville være af samme størrelse som pandekagens
tyngdekraft og begynde at flade den synligt ud.

Tyngdekraften findes ikke kun mellem planeter og små ting der er
på deres overflade. Den findes også planeterne imellem - og den
findes også mellem min tekop og min tekande der står på mit
skrivebord lige nu. Enhver genstand vil påvirke enhver anden
genstand med en tyngdekraft. Når alle molekyler i en planets
masse trækker i hinanden, får den den perfekte cirkelform (som
dog flades en anelse ud af dens rotation).

>Alle planeter er vel oprindeligt flydende.?

Det ved jeg ikke, men det gør ingen forskel. Både faste og
flydende planeter vil blive trukket runde af deres egen tyngde.

>Er månen gået i stå ?

I forhold til jorden er dens egenrotation gået i stå, men månen
roterer sammen med jorden om solen. En person der sad på Mars,
ville se forskellige sider af månen i løbet af en dag.

>Ild kræver ilt..... hvor kommer ilten fra til det indre bål i jordkloden,
>eller er der kemiske reaktioner, som dannger grundlaget..?

Der er ikke noget bål. Der frigøres varmeenergi blot ikke i form
af ild.

>Og et tillægsspørgsmål... I sin tid havde Joacim Jerrik en tv udsendelse om
>fænomener, i en af disse omtalte han en effekt med snurretoppe han ikke
>ville komme nærmere ind på, da den var kendt, men ikke kunne forklares.

Den hedder en Tippetop, og det er rigtigt at man ikke har en
forklaring på dens opførsel endnu. Der er en tegning her omend
den er lidt bette:

   http://www.christiania.org/~shagembe/tippetop.4.gif

Toppen kan snurres som en almindelig snurretop, men på et
tidspunkt vender den rundt og står med pinden nederst.

>Snurretoppen skulle på et tidspunkt under rotationen stoppe helt op

Nej, den stopper ikke op. Hvilken vej den roterer efter
vendingen, ved jeg ikke. Der er ikke noget mystisk ved
konstruktionen, så den er sikkert overkommelig at lave.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Carsten Troelsgaard (12-01-2004)
Kommentar
Fra : Carsten Troelsgaard


Dato : 12-01-04 12:57


> >Og et tillægsspørgsmål... I sin tid havde Joacim Jerrik en tv udsendelse
om
> >fænomener, i en af disse omtalte han en effekt med snurretoppe han ikke
> >ville komme nærmere ind på, da den var kendt, men ikke kunne forklares.
>
> Den hedder en Tippetop, og det er rigtigt at man ikke har en
> forklaring på dens opførsel endnu. Der er en tegning her omend
> den er lidt bette:
>
> http://www.christiania.org/~shagembe/tippetop.4.gif
>
> Toppen kan snurres som en almindelig snurretop, men på et
> tidspunkt vender den rundt og står med pinden nederst.
>
> >Snurretoppen skulle på et tidspunkt under rotationen stoppe helt op
>
> Nej, den stopper ikke op. Hvilken vej den roterer efter
> vendingen, ved jeg ikke. Der er ikke noget mystisk ved
> konstruktionen, så den er sikkert overkommelig at lave.

Jeg fandt et godt link til tippetoppen:
http://www.physik.uni-augsburg.de/~wobsta/tippetop/index.shtml.en

Carsten



PM (12-01-2004)
Kommentar
Fra : PM


Dato : 12-01-04 14:51

for de mange svar, og må dog sige, at jeg ikke er blevet meget klogere, men
accepterer tingens tilstand og naturens tilsyneladende orden.

At en varmt flydende masse springer i ild undrer mig, kan dog sikkert
forklares

At legemer i en vægtløs tilstand søger mod en sfærisk egenfacon byder mig
imod, al den stund der er asteroider i langstrakte figurer på størrelse med
Fyn og måske mere

Om tippetoppen er mysteriet ,om ikke opklaret ,så dog påvist eksisterer.

Tusinde tak for svarene som nu vil ingå i mit egen videnunivers, hvis jeg
ellers selv skulle blive spurgt engang. Underskriver med et smil

Preben Müller




Henning Makholm (12-01-2004)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 12-01-04 15:12

Scripsit "PM" <ps98@Zteliamail.dk>

> At en varmt flydende masse springer i ild undrer mig, kan dog sikkert
> forklares

Vi har forsøgt at forklare dig at der ikke er nogen ild indblandet.

> At legemer i en vægtløs tilstand søger mod en sfærisk egenfacon byder mig
> imod, al den stund der er asteroider i langstrakte figurer på størrelse med
> Fyn og måske mere

Fyn er ganske lille sammenlignet med hele Jorden. Og de større
asteroider er i øvrigt pænt kugleformede.

--
Henning Makholm "Ligger Öresund stadig i Middelfart?"

Jeppe Stig Nielsen (12-01-2004)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 12-01-04 17:49

Henning Makholm wrote:
>
> > At legemer i en vægtløs tilstand søger mod en sfærisk egenfacon byder mig
> > imod, al den stund der er asteroider i langstrakte figurer på størrelse med
> > Fyn og måske mere
>
> Fyn er ganske lille sammenlignet med hele Jorden. Og de større
> asteroider er i øvrigt pænt kugleformede.

Og de helt små måner er langt fra kugleformede, se fx:
http://www.nineplanets.org/phobos.html

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Peter F. (12-01-2004)
Kommentar
Fra : Peter F.


Dato : 12-01-04 16:32

> Jeg fandt et godt link til tippetoppen:
> http://www.physik.uni-augsburg.de/~wobsta/tippetop/index.shtml.en
>
> Carsten
>

Nogen der kende et link til en rigtig video optagelse af fænomenet?

Peter



Regnar Simonsen (12-01-2004)
Kommentar
Fra : Regnar Simonsen


Dato : 12-01-04 17:12

Bertel Lund Hansen
> Ja, fordi i din verden er pandekagen af 'overskuelig' størrelse,
> men hvis du lavede en pandekage ude i rummet med en masse som
> jordens, ville dens egen tyngdekraft samle den sammen til en
> kugle. Den skulle rotere med en vanvittigt høj fart før
> rotationens slyng ville være af samme størrelse som pandekagens
> tyngdekraft og begynde at flade den synligt ud

Men hvis man går endnu længere ud i rummet, kan vi se objekter, der er
pandekageformede.
Galakser er netop flade fordi den oprindelige sky er blevet fladtrykt pga.
rotation.

--
Hilsen
Regnar Simonsen



Jeppe Stig Nielsen (12-01-2004)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 12-01-04 17:42

Bertel Lund Hansen wrote:
>
> >Er månen gået i stå ?
>
> I forhold til jorden er dens egenrotation gået i stå, men månen
> roterer sammen med jorden om solen. En person der sad på Mars,
> ville se forskellige sider af månen i løbet af en dag.

I løbet af en jordmåned, ikke i løbet af en dag.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Herluf Holdt, 3140 (14-01-2004)
Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140


Dato : 14-01-04 10:03

Jeppe Stig Nielsen skrev:
> Bertel Lund Hansen wrote:
>>> Er månen gået i stå ?
>> I forhold til jorden er dens egenrotation gået i stå,
>> men månen roterer sammen med jorden om solen.
>> En person der sad på Mars, ville se forskellige sider
>> af månen i løbet af en dag.

> I løbet af en jordmåned, ikke i løbet af en dag.

Det hedder "bunden rotation".

Der skulle vist være flere måner med bunden rotation,
og jeg mener at man troede at planeten Merkur havde
det i forhold til Solen. Det var forkert. Så mener jeg at
have læst i Paul Bergsøes "Verdensrummet og vi" at
Jorden en gang vil ende med at gå i bunden rotation
i forhold til Solen. Det lyder ikke rart - hvis det passer?

--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere


Jeppe Stig Nielsen (16-01-2004)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 16-01-04 17:08

"Herluf Holdt, 3140" wrote:
>
> Det hedder "bunden rotation".
>
> Der skulle vist være flere måner med bunden rotation,
> og jeg mener at man troede at planeten Merkur havde
> det i forhold til Solen. Det var forkert.

Men så vidt jeg husker har både Plutos måne Charon og Pluto selv bunden
rotation i forhold til hinanden.

> Så mener jeg at
> have læst i Paul Bergsøes "Verdensrummet og vi" at
> Jorden en gang vil ende med at gå i bunden rotation
> i forhold til Solen. Det lyder ikke rart - hvis det passer?

Mon ikke solsystemet er gået til grunde inden det sker?

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

N. Foldager (12-01-2004)
Kommentar
Fra : N. Foldager


Dato : 12-01-04 22:29

Preben Müller:

>Det har undret mig, at stort set alle planeter (himmellegemer) er runde som
>appelsiner. Nogle roterer, andre ikke.
>????
>En flydende masse, der drejes rundt om en akse, vil i min verden flade ud
>som en pandekage. Centrifugalkraften forståes.
>Alle planeter er vel oprindeligt flydende.?

Hvis kloden er flydende og uden rotation, vil den antage kugleform på
grund af tyngdekraften. Denne tager jo udgangspunkt fra det fælles
tyngdepunkt, og alle retninger fra tyngdepunktet er ligestillede.
Derfor bliver den symmetrisk omkring tyngdepunktet i alle retninger;
dvs. kugleformet.

Hvis den roterer, vil den blive lidt tykkere på midten og lidt fladere
ved polerne. Det ses ved alle de 9 planeter. Specielt Jupiter, som
trods sin størrelse har en omdrejningstid (døgn) på kun ca. 10 timer.

Hvis legemet ikke er flydende, vil det ikke antage kugleform.

Små legemer som asteroider eller andre løsrevne dele har ikke masse
(og dermed tyngde) nok til at stenarterne flyder tilstrækkeligt til,
at legemet bliver kugleformet indenfor overskuelig tid.


>Er månen gået i stå ????

Hvis du mener med hensyn til rotation, så nej. Den roterer én omgang
per måned. Derfor vender den hele tiden samme side mod os, selvom den
ligger i kredsløb om Jorden.

>Hvis en planet sulle være en del af en større, og have frigjort sig ved et
>nedslag, da må kugleformen vel være sket ved en dannelse.. Her ikke flydende
>stof, som poleres fint ...rund. Er der en forklaring ?

Jeg forstår ikke spørgsmålet. Men mon ikke det er besvaret ovenfor?
Der sker ingen "polering".

>Og....
>Ild kræver ilt..... hvor kommer ilten fra til det indre bål i jordkloden,
>eller er der kemiske reaktioner, som dannger grundlaget..???

Der er inge forbrænding/iltning inde i Jorden.

Da Jorden blev dannet, og som de øvrige planeter kondenseredes ud af
urtågen, blev den varm inden i. Denne varme kom fra den potentielle
energi fra urtågen, efterhånden som stofferne faldt sammen og den
voksende klode blev bombarderet. Hvor varm, kloden blev ved den
lejlighed, afhang bl.a. af hvor hurtigt den voksede, og i hvilken
udstrækning energien kunne nå at stråle ud i rummet, inden der kom nye
lag til.

Hvis det var den eneste energikilde, ville Jorden i dag været kølet
ned (næsten, asymptotisk mod 0).

Men radioaktive stoffer (uran, thorium, kalium) i urstoffet varmede
den op. En cm3 af det oprindelige stof skulle måske bruge nogle 100
millioner år på at varme en kop kaffe (i en god termokande!). Men
mineralerne er ualmindeligt dårlige varmeledere, og der var langt ud
til overfladen. Derfor skete der netto en øgning af temperaturen.

På et tidspunkt nåede kloden op på jerns smeltetemperatur (selvom
jernet er under tryk). Dermed begyndt de tungere stoffer, specielt
jern, at løbe ind mod midten, og de lettere at displaceres udad. Det
gav netto yderligere frigivelse af potentiel energi. Jern udgør ca.
1/3 af Jordens masse, så det gav en ganske betydelig opvarmning.

Og dermed kom de radioaktive stoffer længere ud mod overfladen, hvor
de lettere kan komme af med varmen, og deres rolle som varmekilde
aftog.

Der står vi i dag: med en zoneopdelt klode, hvor temperaturen i midten
atter er i aftagende. Også fordi det nu flydende indre giver en meget
mere effektiv varmetransport ved konvektion; ikke kun ved
varmeledning.

Den varme, vi ser i forbindelse med vulkanudbrud, kommer ikke
*direkte* fra Jordens inderste. Den kommer fra bevægelsesenergien i
kontinenterne, når disse opbremses, og fra magma, der visse steder kan
slippe op fra dybet.

Men kontinenterne får deres bevægelseenergi fra strømningerne under
dem, og strømningerne drives i sin tur af varmen i Jordens inderste.
Mekanismerne for disse ting er ikke fuldt belyst.

Venlig hilsen

Niels Foldager

Henning Makholm (13-01-2004)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 13-01-04 00:08

Scripsit N. Foldager <nfoldager-delete@yahoo.com>

> Hvis kloden er flydende og uden rotation, vil den antage kugleform på
> grund af tyngdekraften. Denne tager jo udgangspunkt fra det fælles
> tyngdepunkt, og alle retninger fra tyngdepunktet er ligestillede.

Det kan du ret beset først antage når legemet *er* blevet
kugleformet.

Jeg tvivler ikke på at kugleform er en mimimalløsning (og endda det
eneste lokale minimum, ihvertfald hvis vi kun ser på statiske
massedistributioner), men det er da mere kompliceret end som så at
argumentere for at det er tilfældet.

--
Henning Makholm "Okay, okay, life's a beach."

N. Foldager (13-01-2004)
Kommentar
Fra : N. Foldager


Dato : 13-01-04 11:46


Preben Müller:

>>>Det har undret mig, at stort set alle planeter (himmellegemer) er runde
>>>som appelsiner. Nogle roterer, andre ikke.
>>>????
>>>En flydende masse, der drejes rundt om en akse, vil i min verden flade
>>>ud som en pandekage. Centrifugalkraften forståes.
>>>Alle planeter er vel oprindeligt flydende.?

Jeg skrev (udtaget af helheden):

>> Hvis kloden er flydende og uden rotation, vil den antage kugleform på
>> grund af tyngdekraften. Denne tager jo udgangspunkt fra det fælles
>> tyngdepunkt, og alle retninger fra tyngdepunktet er ligestillede.

Henning Makholm:

>Det kan du ret beset først antage når legemet *er* blevet
>kugleformet.

>Jeg tvivler ikke på at kugleform er en mimimalløsning (og endda det
>eneste lokale minimum, ihvertfald hvis vi kun ser på statiske
>massedistributioner), men det er da mere kompliceret end som så at
>argumentere for at det er tilfældet.

Det ved jeg godt.

Venlig hilsen

Niels Foldager

Carsten Troelsgaard (14-01-2004)
Kommentar
Fra : Carsten Troelsgaard


Dato : 14-01-04 18:07



> Det har undret mig, at stort set alle planeter (himmellegemer) er runde
som
> appelsiner. Nogle roterer, andre ikke.
> ????
> En flydende masse, der drejes rundt om en akse, vil i min verden flade ud
> som en pandekage. Centrifugalkraften forståes.

Det har egentlig også undret mig, at jorden ikke er lidt mere fladtrykt pga
rotationen - men det gav baggrund for følgende tankerække:
Du er i et vægtløst rum og har fornøjelsen af at lege med en liter vand som
vi kan forvente vil indtage en kugleform efterhånden som den falder til ro.
Sæt nu denne kugle til at dreje rundt med en hastighed på en omdrejning i
døgnet! Kan vi ikke forvente at en deformation af kugleformen (pga
centrifugalkraften) vil være identisk med den deformation som Jordkloden
udsættes for, ved den samme rotationshastighed? Det tror jeg, og det giver
mig fornemmelsen af at kraftpåvirkningen egentlig er beskeden.

Carsten



PM (14-01-2004)
Kommentar
Fra : PM


Dato : 14-01-04 18:26

> Hej Carsten
Sikkert et morsomt, men ensomt eksperiment. Bemærk at dine forudsætninger
er, at kuglen, efterfølgende begynder rotation, og jeg starter fra den
flydende form. Har læst diverse indkæg, men kan IKKE helt acceptere, at
centrifugalkraften ophæves og de mange partikler samler sig i en vis orden,
nemlig den sfæriske. Måske virker centrifugalkraften ikke i det ydre. ?? Nå
tager nok fejl, det er FOR logisk til Astrofysik ssss
> Du er i et vægtløst rum og har fornøjelsen af at lege med en liter
> vand som vi kan forvente vil indtage en kugleform efterhånden som den
> falder til ro. Sæt nu denne kugle til at dreje rundt med en hastighed
> på en omdrejning i døgnet! Kan vi ikke forvente at en deformation af
> kugleformen (pga centrifugalkraften) vil være identisk med den
> deformation som Jordkloden udsættes for, ved den samme
> rotationshastighed? Det tror jeg, og det giver mig fornemmelsen af at
> kraftpåvirkningen egentlig er beskeden.
>
> Carsten



Henning Makholm (14-01-2004)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 14-01-04 20:23

Scripsit "PM" <ps98@Zteliamail.dk>

> Har læst diverse indkæg, men kan IKKE helt acceptere, at
> centrifugalkraften ophæves og de mange partikler samler sig i en vis
> orden, nemlig den sfæriske.

Det er der heller ikke nogen der påstår. Centrifugalkraften vil gerne
have en skive. Tyngdekraften vil gerne have en kugle. Når begge to
virker, ender det med et kompromis.

Langsom rotation fører til svag centrifugalkraft; stor masse fører til
kraftig tyngdekraft. Idet planeter er store og roterer langsomt, fører
det til at kompromisset mellem kugle og skive bliver temmelig
kugleformet for det fleste planeter. Men ikke fuldstændig kugleformet.

--
Henning Makholm "So? We're adaptable. We'll *switch missions*!"

Carsten Troelsgaard (14-01-2004)
Kommentar
Fra : Carsten Troelsgaard


Dato : 14-01-04 21:34


"PM" <ps98@Zteliamail.dk> skrev i en meddelelse
news:bu3u3r$rq5$1@sunsite.dk...
> > Hej Carsten
> Sikkert et morsomt, men ensomt eksperiment. Bemærk at dine forudsætninger
> er, at kuglen, efterfølgende begynder rotation, og jeg starter fra den
> flydende form. Har læst diverse indkæg, men kan IKKE helt acceptere, at
> centrifugalkraften ophæves og de mange partikler samler sig i en vis
orden,
> nemlig den sfæriske. Måske virker centrifugalkraften ikke i det ydre. ??

> tager nok fejl, det er FOR logisk til Astrofysik ssss

Hej PM

Jeg vender tilbage til min post fordi jeg har fået 'kolde fødder'. Den lille
vand-kugle vil samle sig pga af vandets overfladespænding (det er sådan et
'standard'-udtryk der ikke er nemt at regne på ... jeg tænker på om billedet
har fælles træk med måden vand og olie skiller) ....... Jordgloben holder
sammen på sig selv med ved de enkelte partiklers massetiltrækningkraft, og
det er en helt anden mekanisme end overfladespænding.

Jeg tror ikke at jeg kan komme med yderligere end der allerede er kommet,
men nu jeg har indladt mig på at svare: Globens enkelte partikler
masse-tiltrækkes af hinanden - sammenlagt udgør denne kraft tyngdekraften.
Størrelsen af centrifugalkraften ved ækvator er af størrelsesordenen 0,01
hvor tyngdekraften er ~9,81, altså to ordner større, og med retning mod
stoffets fælles massemidtpunkt. Al det materiale som har samlet sig til
Jorden frigør sin beliggenhedsenergi (vi antager at vi starter med en bunke
'flyvende' sten med et fælles massemidtpunkt) ved at 'falde' ind mod det
fælles massemidtpunkt - og denne energi udløses som friktionsvarme
(tilstrækkelig meget til at smelte sten). Fordi kontinentale/lette
bjergarter generelt er varmeisolerende har energi-problematikken ændret sig
til en situation, hvor vi ser på en varm sammensmeltet planet som langsomt
køler af (varme = stråling = 'ild' som du ser det).

................ Denne afkøling mener man skaffer den energi som ligger bag
kontinenternes bevægelser: den afkølede (og derfor tunge) oceanbundsskorpe
bliver trukket i dybet/presset ind under kontinenterne, og nyt varmt
materialebliver trukket op ved divergens-zonerne/'de midt-oceaniske
højderygge' - alt sammen styret af store varme-konvektionsceller
(halv-smeltede stenmasser) der drives af kold/varm tyngdeforskellene. Men
det er en helt anden historie...........................

På et overordnet niveau kan du måske inspireres af en af termodynamikkens
hovedsætninger (dem vil jeg nu helst ikke hænges for langt op på): stoffet i
universet har en naturlig bevægelse mod større orden (= mindre
varmeindhold).

Måske skulle jeg tilføje, at cirkelbevægelserne (fx Jorden/Månen) sådan set
også er 'et par sten' i rummet, med et fælles massemidtpunkt og som langsomt
falder ind mod hinanden - når de mødes vil de give friktion til hinanden og
omsætte den sidste bevægelses og beliggenhedsenergi til dynamikken i
dannelse af en ny sphere.

Og, nej, jeg er bestemt ikke nogen ekspert

Carsten



Martin Larsen (15-01-2004)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 15-01-04 16:53

"Carsten Troelsgaard" <carsten.troelsgaard@mail.dk> skrev i en meddelelse news:4005a7c8$0$94997$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> Størrelsen af centrifugalkraften ved ækvator er af størrelsesordenen 0,01

0,03 m/s²

> til en situation, hvor vi ser på en varm sammensmeltet planet som langsomt
> køler af (varme = stråling = 'ild' som du ser det).

Hmm, ved man om planetens temperatur falder eller stiger for tiden ?

Mvh
Martin



Christian Vinter (15-01-2004)
Kommentar
Fra : Christian Vinter


Dato : 15-01-04 16:59


> Hmm, ved man om planetens temperatur falder eller stiger for tiden ?

Det kommer an på, hvad du mener med for tiden. De sidste 100 har den
(overfladetemperaturen, vist) været stigende, men det har intet med
udstrålingen fra jordens indre at gøre.
Men, hvis du mener om en evt. afkøling af Jordens indre medfører en gradvist
mindre flux derfra, så er effekten minimal. Husk på, at fluxen fra Solen er en
tre-fire størrelsesordener større, og at eventuelle svingninger i
energiproduktionen derfra derfor er uendeligt meget vigtigere.

-vinter

--
Christian Vinter
Student of astrophysics.
University of Copenhagen, Denmark
http://www.fys.ku.dk/~vinter


Martin Larsen (15-01-2004)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 15-01-04 17:40

"Christian Vinter" <vinter@SLET.fys.ku.dk> skrev i en meddelelse news:4006B8C4.3030104@SLET.fys.ku.dk...
>
> > Hmm, ved man om planetens temperatur falder eller stiger for tiden ?
>
> Det kommer an på, hvad du mener med for tiden. De sidste 100 har den
> (overfladetemperaturen, vist) været stigende, men det har intet med
> udstrålingen fra jordens indre at gøre.

Jeg anså konteksten for at være Jordens indre, ikke den populære
klimadebat. Skulle det virkelig være nødvendigt at sige.

Mvh
Martin



Christian Vinter (15-01-2004)
Kommentar
Fra : Christian Vinter


Dato : 15-01-04 17:47

Martin Larsen wrote:


> Jeg anså konteksten for at være Jordens indre, ikke den populære
> klimadebat. Skulle det virkelig være nødvendigt at sige.

Ja og nej: Jeg havde godt anet, du mente geologiske tidsskalaer. Men på en
skala på flere miliarder år, har jorden afgjort kølet.

Men det gider jeg ikke diskutere. Fik du svar på dit spørgsmål eller ej? Hvis
ikke, så må du uddybe.

-vinter

--
Christian Vinter
Student of astrophysics.
University of Copenhagen, Denmark
http://www.fys.ku.dk/~vinter


Martin Larsen (15-01-2004)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 15-01-04 18:22

"Christian Vinter" <vinter@SLET.fys.ku.dk> skrev i en meddelelse news:4006C419.30502@SLET.fys.ku.dk...
> Martin Larsen wrote:
>
>
> > Jeg anså konteksten for at være Jordens indre, ikke den populære
> > klimadebat. Skulle det virkelig være nødvendigt at sige.
>
> Ja og nej: Jeg havde godt anet, du mente geologiske tidsskalaer. Men på en
> skala på flere miliarder år, har jorden afgjort kølet.
>
> Men det gider jeg ikke diskutere. Fik du svar på dit spørgsmål eller ej? Hvis
> ikke, så må du uddybe.
>
Det tidsperspektiv jeg tænker på er de senere 1 - 50 år

Mvh
Martin



Christian Vinter (16-01-2004)
Kommentar
Fra : Christian Vinter


Dato : 16-01-04 19:02

Martin Larsen wrote:
>
> Det tidsperspektiv jeg tænker på er de senere 1 - 50 år

Det beviser da så, at der var behov for at uddybe, hvilket tidsperspektiv du
tænkte på. Men man har jo kun kunne lave (indirekte) målinger inden for de
sidste 50 år, så det er nok svært at sige empirisk.

Men jeg kan på ingen måde forestille mig, der er nævneværdige
temperatursvingninger på så kort skala. Man skal i den sammenhæng huske på, at
det tager noget tid for en eventuel temperaturændring at blive transporteret
gennem kernen og især kappen. Det giver ikke rigtig mening at tale om
temperatursvingninger på tidsskalaer kortere end den tid, det tager at fordele
energi i systemet.

Jeg ved ikke, hvor store disse er for kernen og kappen, og det kommer også an
på, hvad du/jeg mener med "jordens indre". Men hvis du mener, om temperaturen
lige under skorpen har ændret sig de sidste 50 år kan det ikke give mening,
for det tager med sikkerhed mange tusinde år for energien at komme fra kerne
til skorpe.

-vinter

--
Christian Vinter
Student of astrophysics.
University of Copenhagen, Denmark
http://www.fys.ku.dk/~vinter


Martin Larsen (16-01-2004)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 16-01-04 21:04

"Christian Vinter" <vinter@SLET.fys.ku.dk> skrev i en meddelelse news:4008271C.7090307@SLET.fys.ku.dk...
>
> Jeg ved ikke, hvor store disse er for kernen og kappen, og det kommer også an
> på, hvad du/jeg mener med "jordens indre".

Du behøver ikke at svare, hvis ikke du ved noget.

Jeg har læst et sted at de fleste geofysikere mener at temperaturen
i Jordens indre er stigende. Det syntes jeg var sjovt at sammenholde
med din påstand om at pladetektonien skyldtes afkøling...

Mvh
Martin



Christian Vinter (16-01-2004)
Kommentar
Fra : Christian Vinter


Dato : 16-01-04 22:56

Martin Larsen wrote:

>> Jeg ved ikke, hvor store disse er for kernen og kappen, og det
>> kommer også an på, hvad du/jeg mener med "jordens indre".

> Du behøver ikke at svare, hvis ikke du ved noget.

Nu bliver du flabet. Hvad er dit ærinde? At få ret, svien mig til eller at få
svar på dit spørgsmål? Hold op med det der -- du har revet et længere argument
ud af sin sammenhæng. Prøv lige at læse mit indlæg igen, og tænk over, om mit
argument står uanset kendskab til de data.

> Jeg har læst et sted at de fleste geofysikere mener at temperaturen
> i Jordens indre er stigende.

Har du en kilde på det. Du overrasker mig.

Det syntes jeg var sjovt at sammenholde
> med din påstand om at pladetektonien skyldtes afkøling...

Teknisk set udelukker det ene ikke det andet. Jeg sagde nemlig, hvad få vil
bestride: At pladetektonikken skyldes en energiflux indefra og ud. Det er
langt fra det samme som en afkøling. Hvis for eksempel (hvad jeg har svært ved
at tro på) energiproduktionen fra differentiering og radioaktive henfald
skulle være større end den udadrettede flux, kan temperaturen stadig stige
samtidig med en udadrettet energiflux.

Jeg skrev sikkert også, at den indre jord afkøles, men det er som sådan ikke
det, der driver pladetektonikken. Det er temperaturforskellen mellem ydre
kerne og skorpe og den deraf følgende energiflux.

-vinter




--
Christian Vinter
Student of astrophysics.
University of Copenhagen, Denmark
http://www.fys.ku.dk/~vinter


Martin Larsen (17-01-2004)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 17-01-04 01:49

"Christian Vinter" <vinter@SLET.fys.ku.dk> skrev i en meddelelse news:40085DE3.9000406@SLET.fys.ku.dk...
> Martin Larsen wrote:
>
> >> Jeg ved ikke, hvor store disse er for kernen og kappen, og det
> >> kommer også an på, hvad du/jeg mener med "jordens indre".
>
> > Du behøver ikke at svare, hvis ikke du ved noget.
>
> Nu bliver du flabet. Hvad er dit ærinde?

Jeg synes det mig der bliver holdt hen med lange bortforklaringer
på et spørgsmål, som kan besvares meget simpelt, som jeg har
demonstreret i det efterfølgende citat. Og grunden til at jeg spørger
er for at vide om der er kommet ny viden på området.

> > Jeg har læst et sted at de fleste geofysikere mener at temperaturen
> > i Jordens indre er stigende.
>
> Har du en kilde på det. Du overrasker mig.

Geofysikeren Arthur Beiser. Har skrevet mange bøger.

> > Det syntes jeg var sjovt at sammenholde
> > med din påstand om at pladetektonien skyldtes afkøling...

Det var godtnok Troelsgaard mit 1. indlæg refererede til, men du
påtog dig at svare.

Troelsgaard skrev:
"............... Denne afkøling mener man skaffer den energi som ligger bag
kontinenternes bevægelser"

> Jeg skrev sikkert også, at den indre jord afkøles, men det er som sådan ikke
> det, der driver pladetektonikken. Det er temperaturforskellen mellem ydre
> kerne og skorpe og den deraf følgende energiflux.

Det er klart at det må dreje sig om strømninger under jordskorpen,
hvis præcise dynamik jeg gætter på at man ved meget lidt om.

Mvh
Martin



Christian Vinter (19-01-2004)
Kommentar
Fra : Christian Vinter


Dato : 19-01-04 14:31

Martin Larsen wrote:

> Jeg synes det mig der bliver holdt hen med lange bortforklaringer

Nu gider jeg ikke mere.

> Det er klart at det må dreje sig om strømninger under jordskorpen,
> hvis præcise dynamik jeg gætter på at man ved meget lidt om.

Det er både sandt og falsk, at det er strømninger under jordskorpen, der
skaber pladetektonikken, og det kan diskuteres, om det man ved, er meget eller
lidt. Men det virker som om, du er ligeglad med at lære, så det må du læse dig
til et andet sted, hvis du bare vil skændes.

-vinter

--
Christian Vinter
Student of astrophysics.
University of Copenhagen, Denmark
http://www.fys.ku.dk/~vinter


Carsten Troelsgaard (21-01-2004)
Kommentar
Fra : Carsten Troelsgaard


Dato : 21-01-04 23:27


> Måske skulle jeg tilføje, at cirkelbevægelserne (fx Jorden/Månen) sådan
set
> også er 'et par sten' i rummet, med et fælles massemidtpunkt og som
langsomt
> falder ind mod hinanden - når de mødes vil de give friktion til hinanden
og
> omsætte den sidste bevægelses og beliggenhedsenergi til dynamikken i
> dannelse af en ny sphere.

.... Og det hænger ikke sammen
I et ideelt stift system vil to glober fortsætte deres cirkel omkring
hinanden uendeligt.
Jeg kan ikke se andre muligheder, end at globernes kinetiske energi i
cirkelbevægelsen ved centrifugalkraftens hjælp holder hinanden på afstand -
og at tidevandskræfter (deformationer af de drejende legemer) omsætter denne
kinetiske energi til .. varme/deformation. Det er umiddelbart rimeligt at
deformationen sker... men ikke at det er med en direkte forbrug af kinetisk
energi, altså at globernes omdrejningshastighed formindskes og eller de
taber højde i forhold til hinanden.
Jeg har mindre problemer med at forstå problematikken når jeg prøver at
forstå hvorfor en enkelt globe ... går i stå. Som jeg opfatter det skaber
vejrsystemerne et miljø, hvor coriolis-kraften kan virke. Forståelsen går
her på, at på en stillestående globe vil luftmasser blot stille og
ukompliceret flytte sig fra høj til lavtryk - med jordens omdrejning bliver
det et højest dynamisk og destruktivt system fordi bevægelsen på tværs af
længdegrader giver luftmasser forskellige hastigheder - og destinationen for
luftmasserne flytter sig relativt til inertien i deres bevægelse. Det kan
måske være et spørgsmål, om den dynamik er reversibel, forstået på den måde,
om den extra bevægelsesenergi der er i en luftmasse som falder ind mod et
nordligt lavtryk... om den kommer til udtryk i et 'skub' på globen og
afleverer sin bevægelsesenergi tilbage.... men det tror jeg ikke på.
Måske er det enkelt,- er der nogen der kan suppler - eller tager jeg fejl?

Carsten




Johnnie Hougaard Nie~ (14-01-2004)
Kommentar
Fra : Johnnie Hougaard Nie~


Dato : 14-01-04 20:19

Carsten Troelsgaard wrote:
> Kan vi ikke forvente at en deformation af kugleformen (pga
> centrifugalkraften) vil være identisk med den deformation som Jordkloden
> udsættes for, ved den samme rotationshastighed?

Nej, overfladespændingen vil trække vandkuglen i retning af at være mere
kugleformet end Jorden. Ellers fin sammenligning

Jeppe Stig Nielsen (16-01-2004)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 16-01-04 17:14

Carsten Troelsgaard wrote:
>
> Du er i et vægtløst rum og har fornøjelsen af at lege med en liter vand som
> vi kan forvente vil indtage en kugleform efterhånden som den falder til ro.

Man er nok nødt til at tage mere vand, en trilliard liter for eksempel,
for at være sikker på at det er tyngdekraften der bestemmer, jævnfør
Johnnies svar.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408527
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste