Inspireret af en tråd, der kører i dk.videnskab.jura for tiden, vil jeg
lige tjekke, at jeg har forstået de forskellige typer koder på mobilen
rigtigt (jeg har ikke kunnet finde en dækkende FAQ). Rettelser modtages
meget gerne:
PIN-kode: Den almindelige firecifrede kode, man bruger, når telefonen
tændes. Taster man den forkert ind 3 gange, låses SIM-kortet, men
telefonen sker der intet med.
PUK-kode: Bruges udelukkende, hvis man har tastet sin PIN-kode forkert
ind. Taster man PUK-koden forkert ind et sted mellem 5 og 10 gange,
bliver SIM-kortet permanent låst, men telefonen sker der intet med.
SIM-kortet kan ikke låses op igen.
Security-kode: Fem- eller sekscifret kode, der kun vedrører telefonen -
ikke SIM-kortet. Man kan taste den forkert ind, lige så tosset man vil.
Bruges første gang, man tager mobiltelefonen i brug(?).
Operatørlåsekode: Kode, der låser en operatørlåst telefon op. Vedrører
kun telefonen - ikke SIM-kortet. Taster man den forkert ind 5 gange, kan
man ikke længere bruge /den/ metode til at låse telefonen op. Til
gengæld kan man stadig låse telefonen op, hvis man har et datakabel.
Det er især den sidste kodes opførsel, der er tvivl om i
dk.videnskab.jura, hvor Merlin påstår, at telefonen er ødelagt
permanent.
--
Mvh. Peter |
http://filmsvar.dk |
http://filmnet.dk |
"In your face, Space Coyote!"