> Er der ikke en som kan forklare mig det som diverse aviser ikke formår at
> omtale i deres useriøse artikler?
> Man skriver nok så flot at Brint er så rigeligt over det hele, men jeg
kan
> sørme ikke lige finde den aftapningshane i min have så HVOR er den hane
til
> aftapning af de betydelige mængder brint vi for brug for som erstatning af
> olien?
>
http://www.jp.dk/erhverv/artikel:aid=2244908:fid=10060/
>
> Skal det fremstilles via en fotosyntese med solen som katalysator?
1. Reformering af brændstof
Som nævnt allerede er der flere muligheder. Flere forskellige typer af
brændstof kan reformeres i en kemisk proces der kræver en meget præcis
kontrol rent reguleringsteknisk.
Argumentet for at benytte eks. benzin i stedet for blot at bruge benzinen i
en konventionel forbrændingsmotor er at brændselscellen ganske enkelt
udnytter en større del af benzinens kemiske energi ved "forbrænding" i
cellerne.
2. Forbedring af nærmiljøet
I forhold til biler er der en væsentlig årsag til at køre på
brint/reformeret brændstof. Udstødningsgasserne vil da være rent vand (så
rent at det kan drikkes). Selvom der skal bruges eks. kulkraft til at
producere brint "flytter" man forureningsproblemet fra det enkelte køretøj
til et centralt kraftværk uden for byerne der mere effektivt kan producere
energi/begrænse forureningen end mange små forbrændingsmotorer. Som en
sideeffekt undgås helt mere giftige gasser som ozon (O3), carbon monoxid
(CO), svovlbrinte og NOx'er der findes i selv helt moderne motorer med
elektronisk motorstyring.
3. Fordele ved brint som energikilde
Taler for sig selv. Man opnår en totalt vibrationsfri og støjfri "motorgang"
hvor el-motorer sørger for fremdriften af bilen. De har iøvrigt maksimalt
moment fra omtrent 0 o/min. Fordelene er indlysende...
4. Produktion af brint
For at producere brint kræves at du putter to elektroder ned i vand. Det er
fuldstændig ligegyldigt om det er saltvand eller ferskvand. Det nuværende
perspektiv er at udnytte brint som en slags midlertidigt energilager når
el-produktionen er for stor i forhold til behovet.
Et af de helt store problemer for ingeniørerne i energiselskaberne er at
producere den rigtige mængde el. Fra at have en produktionen hvor stort set
100% har været kontrollerbar har udviklingen de seneste 10-20 år med
vindmøller gjort at den kontrollerbare andel er el-produktionen er under 70%
og nedadgående.
Det betyder at vi producerer en masse overskuds-el når vinden blæser og vi
ikke bruger strøm. Det sker meget ofte. Som det er nu dumpes priserne på den
overskydende el til udlandet eller man kobler simpelt hen "vindmøllerne" af.
HELT perspektivløst - men nødvendigt med den nuværende struktur.
På længere sigt skal brint naturligvis produceres med en ikke forurenende
energikilde. Dvs. en eller anden form for atom-kraft eller alternativ
energi-kilde. Fordelen ved at omforme (el)-energien til brint er at den kan
distribueres som energikilde i mindre enheder som eks. benzin etc. med en
meget højere virkningsgrad (totalt set).
5. Distribution af brint
Brint vil mod et modificeret naturgasnet kunne distribueres via dette. Dog
kræver det specielle metal-typer i rørene. Dele af det danske naturgasnet er
allerede klart. Naturligvis skal tankstationerne "laves om" hvis biler skal
køre på brint. Det er ikke et stort problem da det er samme teknik som på
gasstationer. I Argentina findes 1100 gasstationer - i Japan findes flere
brint-stationer. Norge er ved at bygge brint-stationer i alle større
sydnorske byer så der inden 2005 findes over 10. Der er mange flere
eksempler.
Der er ganske få problemer med distributionen i forhold til produktionen.
6. Udviklingen
Samtlige større energiselskaber forsker intenst i brint. Udviklingen er nået
så langt at man ikke er i tvivl om at det er brint der afløser fossile
brændstoffer som energibærer i fremtidens samfund. Fremtiden er i den
henseende 2010-2050 alt efter tempo. USA er i samarbejde med Japan MEGET
langt fremme i udviklingen. Er Europa og DK ikke med - tja så bliver der nok
endnu flere arbejdsløse i DK i fremtiden.
Mht. biler går udviklingen i to retninger. Enten med brændselsceller som
energikilde eller med konventionelle forbrændingsmotorer. Allerede i 1940
kørte der som forsøg over 1000 biler i Tyskland med
brint/forbrændingsmotorer. Brændselscelle teknologien er også velkendt der
siden 1960 er brugt i Gemini, Apollo og rumskibs programmerne som
energikilde til alt ombord på fartøjerne eksl. fremdrift.
Stort set alle forskere og ingeniører der beskæftiger sig med transport er
enige om at energikilden i fremtidens bil er enten elektrokemisk eller helt
elektrisk (dvs. enten med batteri eller brændselsceller eller ....???).
7. Danmarks rolle?
Den nuværende regering har satset penge og ressourcer på udviklingen af
brændselscelle teknologi. Det er helt rigtigt IMO. På Aalborg Universitet er
vi ved at opstarte flere projekter med indenlandske og udenlandske
samarbejdspartnere ud over de få igangværende projekter. Det vil være noget
vi vil høre meget mere til den kommende tid (se evt. Erhvervsmagasinet i JP
fra sidste søndag). Ph.D., Civ. Ing., MBA Poul-Erik Bak som jeg kender er en
af pioneerne i DK. Forhåbentlig vil vi opnå en ekspertice så en lille del af
udviklingen kan foregå i DK i fremtiden med alle de fordele det medfører.
Det var alt!
Kilder:
The Industrial Physicist, February 1999
brintbiler.dk
ZEES A/S
Naturgas Midt-Nord
h2-cars.biz
MVH
Esben Juul Sørensen, Aalborg Universitet