til almindelig brug regnes uorganisk tin for ugiftigt. Dvs tin som metal,
som oxider mv.
TBT er meget giftigt, men almindeligt tin kan ikke omdannes tiol det i
naturen. Det er et menneskeskabt produkt, på linie med PCB og mange andre
rare sager.
Det er jo også derfor tin bruges i konservesdåser, indvendigt i kobberkedler
mm.
I keramikken regnes tin også for totalt ugiftigt i modsætning til bly, og
især kadmium, som er 10 gange så giftigt som bly!
I gamle dage var næsten al keramisk glasur blyglasur med måske 50% bly.
Pottemagere blev derfor ikke særligt gamle, havde ry for at være gnavne, og
have dårlig hukommelse.
Og til blink mm har tin et par fordele frem for bly. For det første kan man
bibeholde den blanke overflade ved en lakering. For det andet er vægtfylden
mere lig den der bruges til kommercielle blink. Med meget bly i en legering
kan et 15 grams blink nemt komme til at veje 20 gram.
--
mvh
Erik Breum Petersen
Fjern ??? fra min mailadresse
"Poul Krogh" <poulkrogh@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4015218f$1$25812$ba624c82@nntp01.dk.telia.net...
> Tjaa. Tin er jo nok ikke helt ufarligt. TBT (TriButylTin - bla bundmaling
> til både), DBT (Di) og MBT (Mono) er ekstremt giftige stoffer der
indeholder
> tin. Desuden står der i denne
>
http://www.ft.dk/img20021/udvbilag/lib0/20021_26650/20021_26650.pdf fil om
> grænseværdier for tin følgende:
>
> "Spiser eller drikker man større mængder tinholdige fødevarer på en gang,
> kan man blive utilpads og kaste op. Uorganisk tin er akut giftigt, men
> opsamles ikke i kroppen og giver ikke langtidseffekter."
> Det omhandler bla. tin i de konservesdåser vi alle bruger fra tid til
anden.
> Ingen tvivl om at tin er mindre giftigt end bly, men stadig giftigt.
> Maxværdierne for de to stoffer ligger da også langt fra hinanden mht.
daglig
> indtagen og grænseværdier i vand og fødevarer.
>
> Den store forskel i forhold til bly må være at det ikke umiddelbart
> akkumuleres i dyr og planter, som netop bly og cadmium gør. Derfor har det
> ikke de store langtidseffekter som bly har (der samles i fedtdepoter, som
> feks. hjernen eller i fedtholdige planter som solsikke).
>
> Der stod et sted længere oppe, i denne lidt afmarcherede tråd, at bly/tin
> der bliver smidt i havet simpelthen vil grave sig ned og på magisk vis
> "forsvinde" ned i undergrunden, hvor det er "helt" uskadelgt
. Jeg tror
> nærmere at det bliver kværnet til pulver og opløst meget hurtigt, eller
> ihvertfald en stor del af det. Sand, sten og strøm sliber jo som bare
> pokker, det ses tydeligt på feks. glas og sten på stranden. Da bly og tin
er
> utroligt mange gange blødere end både glas og sten (af forskellig art), må
> denne sliben være hårdere ved metallet og dermed nærmest slibe det "bort".
> Og som bekendt, så er det nemmere at opløse støv end det er at opløse en
> stor klump af noget. Derfor tror jeg nærmere at det hurtigere vil blive
> opløst, end grave sig ned.
> Det store af det hele er at vi stadig, i dag ikke kan finde egnede
> erstatninger for feks. bly og tin, til nogle specifikke formål. Derfor
> bruger vi dem stadig (et eksempel kunne feks være amalgam (sølv, kobber,
> zink, tin, kviksølv) til plumber, eneste erstatning er plastic som ikke
> altid kan bruges). Derfor er der vel ingen grund til at lave en
> mudderkastning om hvem der kan forklare hvorfor man bruger dit og dat i
dut
> og dæt. Det gør man nu engang, dermed ikke sagt at det ikke er giftigt,
det
> er det givetvis, vi har bare en minimal indflydelse på brugen af det. Men
> derfor kan vi jo godt se vores egen næsetip og bruge det der er mindst
> farligt når vi selv har valget, som feks. støbning af blink.
>
>
>