"Kristen Thiesen" <kt@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:400fdb53$0$27445$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Hej
>
> Denne indledning skal føre mig hen på mit egentlige ærinde, nemlig en
opgave
> jeg er ved at lave om Vygotskij. Jeg kunne godt tænke mig lidt hints til
god
> litteratur - evt. en sjov indgangsvinkel til opgaven. En af mine
> medstuderende, der er med i gruppen, har allerede fundet en morsom
vinkel -
> Pippi Langstrømpe. Legene i bogen skulle efter sigende være inspireret af
> Vygotskij, det skal da undersøges.....
Det er en ordentlig mundfuld, du har påtaget dig -hvor mange år har du?
Men lad mig forsøge at hjælpe dig lidt på vej:
Du tænker muligvis på dette udsnit: (taget fra
http://www.hum.auc.dk/~mylov/SPUNK5.html - se afsnittet om Vygotsky's
sociale udviklingslov)
"Tænk engang," sagde Pippi drømmende, "tænk at jeg har fundet det. Jeg, og
ingen anden. - "Hvad har du fundet på?" spurgte Tommy og Annika. Det
forbavsede dem ikke det mindste, at Pippi havde fundet på noget, for det
gjorde hun altid, men de ville gerne vide, hvad det var. "Hvad er det
egentlig, du har fundet på Pippi?" - "Et nyt ord," sagde Pippi og så på
Tommy og Annika, som om hun først nu havde fået øje på dem. "Et splinternyt
ord." - "Hvad for et ord," sagde Tommy. - "Et storartet ord," sagde Pippi.
"Et af de bedste, jeg har hørt." - "Sig det da," sagde Annika. - "Spunk,"
sagde Pippi triumferende. - "Spunk!" sagde Tommy. "Hvad betyder det?" -
"Vidste jeg det bare," sagde Pippi. "Det eneste jeg ved, er at det ikke
betyder støvsuger." (Lindgren, Astrid, 1976, p. 31-32).44
her gives den kulturhistoriske skoles grundtese:
"Any function in the child's cultural development appears on the stage
twice, on two planes, first on the social plane and then on the
psychological, first among people as an intermental category, and then
within the child as an intramental category"
hvortil der så knyttes følgende kommentarer:
Miller citerer (p.194) fra Vygotsky, Lev. S. (1966). Lev S. Vygotsky havde
formuleret denne idé under indflydelse af bl.a. den franske psykiater Pierre
Janet. Han "forbandt sin teori med den basale 'sociogenetiske lov', fremsat
af Baldwin og Janet ...: de højere psykiske funktioner dukker først op i
barnets kollektive adfærd, i formen for kooperation med andre, og kun
derfter bliver den internaliseret i barnets interne funktioner." (van der
Veer & Valsiner, 1991, p. 317) Da kritikken i tiden fra 1932 satte ind også
mod Vygotsky, spurgte P. Razmyslov: "Hvad mener Vygosky med at sige, at hver
psykologisk funktion fremtræder to gange, først på det interpsykologiske, så
på det intrapsykologiske plan?" Problemet var bl.a., at Vygotsky kun i vage
vendinger talte om "sociale kollektiver" og i det hele taget manglede en del
maxistiske termer; desuden var det import fra det borgerlige vesten. (ibid.
p. 381) Den er baggrund for forskning relateret til "næste udviklingszone"
eller "mikrogenese" som hos James V. Wertsch & Maya Hickman i Hickman
(1987).
Men det er en vanskelig nød at knække - i øvrigt: Pippi Langstømpe blev
konstrueret (angivelig) allerede i 1941 og udgivet (skrevet ned) i 1944, som
baseret på en fortælling til Astrid Lindgrens syge datter i '41.
Vygotsky var udviklingspsykolog, men fik et meget kort liv, idet han døde i
1934 kun 38 år gammel. Den mest kendte klassiker af de mere end 80
manuskripter han fremstillede, er Tænkning og Sprog - 2 bind, udgivet på
Hanz Reitzels forlag og har kommentarer af A.R. Luria.
Det V. beskæftiger sig mest med er sprogets udvikling og funktion.
Hvis du i øvrigt skal ad den vej, så er der nogle personer og begreber, du
skal igennem:
Rubinstein, Luria, Leontjew, Elkonin - udviklingszoner, kulturhistoriske
skole, marxistisk psykologi, virksomhedsteori, genspejling, dialektik,
statisk og dynamisk, indre og ydre forhold, motivations-behovssfæren -
dertil knytter sig såkaldte "skoler" - Berlinerskolen og Frankfurterskolen -
begreber som "frigørende pædagogik" indgår også i denne række af begreber.
Og jeg kan - som en lille appetitvækker - tilføje:
Vygotsky taler om barnets udviklingszone. Det indebærer i grove træk, at man
ser på hvad et barn kan udføre uden den voksnes hjælp - det er det, han
kalder for den nuværende udviklingszone. Dernæst kan man uden om denne zone
lave endnu en cirkel, som han kalder den nærmeste udviklingszone, altså den
zone, hvori der befinder sig alle de færdigheder, som barnet endnu ikke selv
kan udføre, men kan gøre det med hjælp fra en voksen. Kravene er imidlertid
at man sørger for kun at hjælpe barnet sålænge det er nødvendigt -man skal
ikke fortsætte med at hjælpe barnet, for hvis man bliver ved, risikerer man
at sætte barnet tilbage i udvikling og dermed gør man ikke barnet en
tjeneste m.h.p. udvikling.
Et eksempel: et lille barn forsøger med al magt at komme op på en stol.
Velmendende voksne hjælper det op, og gør dermed barnet et dårlig tjeneste,
idet det ikke får mulighed for selv at udvidde den aktuelle udviklingszone,
hvor der skabes den nødvendige afstand mellem det barnet gerne vil, men ikke
kan og det barnet kan. Det hæmmer altså motivationen - den indre drivkraft -
således at barnet næste gang blot vil afvente at den voksne hjælper det op i
stedet for at det selv får´mulighed for at reflektere over, hvad det kan ved
egen kraft og ved andres hjælp.
Rubinstein regnes for grundlæggeren af den marxistiske psykologi, Luria
beskæftigede sig med hjernens funktion, Leontjew udviklede den
virksomhedsteoretiske tilgang som et bindeled og en forklaringsvariabel
mellem mennesket og den omgivende virkelighed.
Elkonin arbejdér videre med blandt andet Vygotskys tanker, men er særlig
optaget af motivationspsykologiens muligheder, som han inkorporerer i især
V.s teorier, hvor vi altså har dn førnævnte forklaring på motivationen som
det barnet gerne vil ,men endnu ikke kan og ´så det barnet kan.
Du kan i øvrigt se en lang række både danske og udenlandske forfattere, der
beskriver disse forskere og deres teorier, men lad mig henvise dig til nogle
danske forfattere (forskere), der er nogenlunde læselige:
Schmidt, Thyssen og Rabøl Hansen - som næsten er "klassikere" i dag. De
beskriver f.eks. de teoretiske baggrunde for nogle af de tanker, der rører
sig i den kulturhistoriske skole og henviser til begreber som
fremtrædelsesform og væsen, som er yderst centralt i forståelsen af
virksomhedsteorien og de ting, der knytter sig til personlighedsudvikling.
Så er der nyere forfattere, der - udover at være forskere og teoretikere -
samtidig også har lavet et fornuftigt feltarbejde med henvisning til
skoleverdenen. Her kan jeg f.eks. nævne Mariane Hedegaard -og til børn og
børns leg m.v. kan jeg desuden henvise til Stig Broström, lektor (ph.d.)
DPI.
Jeg har også skrevet et speciale om virksomhedsteori og forholdet mellem
denne og Klafkis tanker - kan lånes på DPI (søg på mit navn), men der findes
bedre specialer og indgangsvinkler end dette.
Mariane Hedegaard er rigtig god at læse -og letforståelig også i hendes
henvisning til praksis.
Mads Hermansen er optaget af skoleudvikling og skoleliv, ligesom den norske
sociolog Regi Th. Enerstvedt taler om læringsbegrebet.
Bent Nabe-Nielsen har også nogle gode, skole-kritiske udgivelser. Men jeg
vil råde dig til at begynde med at få hold på videnskabsteorien - det vil
sige: du skal sætte dig specielt grundigt ind i den marxistiske filosofi
omkring hvad dialektisk materialisme er, genspejlingsbegrebet og forholdet
mellem statisk og dynamisk samfundsudvikling. Det behøver ikke at tage lang
tid:
Sørg for at få fat i dialektikkens tre "grundlove": selve dialektikken som
modsætningernes enhed og kamp - forholdet: tese- anti-tese og
syntese-begrebet (rimeligt enkelt på dit niveau) - dernæst "negationernes
negation" og "kvantitetens omslag til kvalitet".
Dernæst forstå forskellen mellem dynamisk og statisk dialektik - forholdet
mellem idealisme og materialisme - og husk at udviklingen her forstås som
noget, der aldrig går i stå.
Navne som Feuerbach og Hegel er gode at kende fordi der på det filosofiske
plan altid henvises til dem. Du skal IKKE læse de to filosoffer, men blot få
en idé om, hvad de står for - få fat i en bog om videnskabsteori og studér
denne - specielt kapitlerne om marxismen.
Genspejlingsteorien knytter an til forholdet mellem mekanisk og dynamisk
genspejling af virkeligheden - (pas på det ord, virkeligheden - for det kan
du blive bedt om at definere) - husk at marx ikke talte alene for at
beskrive verden, men at forandre den -at praksis var rettesnoren for
sandhedens validitet.
Har du altså fat i dialektikken, genspejlingen, idealisme og materialisme,
så har du et godt grundlag for at forstå Vygotskys tankegang, men det er et
absolut must, at du forsøger at sætte dig grundigt ind i de centrale punkter
her, ellers vil du næppe forstå ret meget af det.
Forudsat at du har hold på de nævnte centrale begreber, så ved du at
udgangspunktet er materialistisk -at det drejer sig om en verden, hvor
udgangspunktet for al menneskelig aktivitet primært er den materielle
virkelighed og at ideerne er sekundære, udsprunget af den virkelighed man
tilegner sig. Med andre ord: du tilegner dig virkeligheden ved at erkende
den, men samtidig med den erkendelse forandrer du dig og dermed giver det
anledning til at du kan forandre verden. Og den forandring af din verden
giver anledning til en ny genspejling, en ny forandring af dig og en ny
mulighed for at forandre dine omgivelser.
Du skal så også forstå forskellen på objektiv og subjektiv - og kunne
skelne det fra neutralitetsbegrebet.
Dernæst er du så parat til for alvor at studere Vygotsky - også gennem de
nævnte forfattere, der også kan give dig mulighed for at se tingene i et
praktisk perspektiv.
I undervisningsøjemed får du brug for nogle vigtige begreber: udviklingen
bæres frem af, at man erfarer det teoretiske. Man skal begynde sin
undervisning med det teoretiske (ikke at forveksle med det boglige) for at
lade det "stige op" til det konkrete. Altså ikke gå fra det konkrete til det
abstrakte, men fra det abstrakte til det konkrete som HOVEDVEJ i
undervisningén. Det er det blandt andet M. Hedegaard er optaget af. Hun
beskæftiger sig med orienteringsfagene, herunder historie og taler blandt
andet om den narrative måde at undervise på i historie, altsammen med afsæt
i virksomhedsteorien, som formuleret af Leontjew.
Det kan virke temmelig uoverskueligt, men tænk sådan: hvis du ser et bjerg
af kød, du måske spiser med velbehag, så vil du - ved det blotte syn af
det - måske sige: det kommer jeg aldrig igennem. Men ikke desto mindre vil
du gennem et år formentlig have sat den pågældende mængde kød til livs uden
at tænke over det. Altså lidt efter lidt.
Spørg igen, hvis du løber sur i det.Held og lykke!
--
Med venlig hilsen
Arne H. Wilstrup
overlærer, cand.pæd.