Jeg er lige nødt til at blære mig:
D. 19/4 kl 14:43 kom jordens dejligste dreng til verden (i kan godt 
glemme det, han _er_ den dejligste). Han er resultatet af ca 8 års 
anstrengelser, afbrudt af en graviditet der endte 1 februar sidste med 
to drenge, som desværre ikke levede så længe (hhv 20 minutter og 10 
dage). 
Christoffer (AKA verdens dejligste dreng) startede sin karriere på 
Rigshospitalets fertilitetsklinik, hvor vi fik hjælp til at blive 
gravide igen (tvillingerne blev også til der), og han så lyset på 
Roskilde sygehus, hvor han blev hjulpet ud ved et kejsersnit 3 uger før 
tid. Kejsersnittet blev planlagt fordi scanningerne antydede at han ikke 
tog ordentligt på i vægt, samt at han havde for lidt fostervand. Efter 
kejsersnittet blev det tydeligt at moderne teknik ikke er så 
forfærdeligt nøjagtigt - Christoffer vejede betydeligt mere end skønnet 
(2600g) og havde alt det fostervand han skulle have, til gengæld var 
livmoderen bristet, så det kun var fosterhinden der holdt ham tilbage, 
og moderkagen var begyndt at løsne sig. Så vi er særdeles lykkelige for 
at moderne teknik ikke er så nøjagtigt - livmoderen havde ikke holdt til 
en normal fødsel, og moderkagen havde nok heller ikke holdt så længe til.
Christoffer er, trods sin størrelse (over 4 gange mere end hans 
storebrødre), en særdeles livsglad og stærk dreng, med langt rødt og en 
anelse krøllet hår, og smukke gråblå øjne.
Sidder der nogen ufrivilligt barnløse, eller nogen der har mistet børn, 
som overvejer om det er alle bekymringerne og besværet værd, så kan jeg 
kun sige: Gu er det så. Når man hører sit barn skrige for første gang, 
ser ham åbne øjnene og kigge på en og prøve at smile lidt, så er man 
ikke i tvivl - kampen, bekymringerne og smerterne bliver betydningsløse, 
og der er kun glæden over sit barn tilbage.
Det er meget længe siden jeg sidst er vågnet op om morgenen for at tænke 
"hold kæft, det var en dejlig drøm", for så at opdage at det ikke var en 
drøm - for fanden hvor er det en pragtfuld oplevelse.
Skulle dette indlæg give anledning til yderligere debat, så læg venligst 
mærke til at det er postet i både dk.familie.barn og 
dk.helbred.sorg+krise.
Christoffers storebrødre kan interesserede læse om på 
<
http://www.edlich.dk/edlich/historien/dansk/index_h_dk.html>
-- 
MVH
Martin Edlich, MF (MegaFar)
Henvendelser til min e-mail adresse vil blive besvaret kort, men uhøfligt 
(medmindre jeg selv er ude om det, og det er Off Topic).