/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Billeder fra Mars - er stenene slebet af v~
Fra : Kristian Juul


Dato : 09-01-04 14:33

Er der andre i gruppen der som jeg dagligt følger MarsRoveren
"Spirits" færd (glæder mig til den begynder at køre!) og tjekker de
nyeste billeder ud på

http://marsrovers.jpl.nasa.gov/home/index.html

Ud fra billederne indtil nu er der vist ikke meget tvivl om, at
stenene i Gusev krateret ser ud til at være blevet slebet runde af en
eller anden geologisk proces, f.eks. den store sten yderst til venstre
på billedet her:

http://marsrovers.jpl.nasa.gov/gallery/press/spirit/20040108a/color_panorama_sol6-A6R1_br.jpg

MEN er det af flydende vand?? Alternativet er "sandblæsning" - godt
nok er Mars' atmosfære meget tynd, men det har den muligvis ikke altid
været (meget er idag bundet som frossen C02 ved polerne).

Nogen, der ved, hvordan man kan se forskel? Analoger til Jorden
forekommer mig usikre, da de fleste af Jordens ørkener i tidens løb
har været dækket af hav.

 
 
Christian B. Andrese~ (09-01-2004)
Kommentar
Fra : Christian B. Andrese~


Dato : 09-01-04 14:50


"Kristian Juul" <vinter.juul@mail.tele.dk> wrote in message
news:a3ebc0aa.0401090533.db57bea@posting.google.com...
> Er der andre i gruppen der som jeg dagligt følger MarsRoveren
> "Spirits" færd (glæder mig til den begynder at køre!) og tjekker de
> nyeste billeder ud på
>
> http://marsrovers.jpl.nasa.gov/home/index.html
>
> Ud fra billederne indtil nu er der vist ikke meget tvivl om, at
> stenene i Gusev krateret ser ud til at være blevet slebet runde af en
> eller anden geologisk proces, f.eks. den store sten yderst til venstre
> på billedet her:
>
>
http://marsrovers.jpl.nasa.gov/gallery/press/spirit/20040108a/color_panorama_sol6-A6R1_br.jpg
>
> MEN er det af flydende vand?? Alternativet er "sandblæsning" - godt
> nok er Mars' atmosfære meget tynd, men det har den muligvis ikke altid
> været (meget er idag bundet som frossen C02 ved polerne).

Der er jævnligt meget voldsomme sandstorme, så de er sandblæste.


--
mvh/rg. Christian
Påkører du klovbærende vildt, afmærk stedet
og ring til en fra Schweisshunderegistret:
http://www.schweiss.dk/ eller Falck: 70 10 20 30




N. Foldager (09-01-2004)
Kommentar
Fra : N. Foldager


Dato : 09-01-04 16:01

Kristian Juul:

>Ud fra billederne indtil nu er der vist ikke meget tvivl om, at
>stenene i Gusev krateret ser ud til at være blevet slebet runde af en
>eller anden geologisk proces, f.eks. den store sten yderst til venstre
>på billedet her:
>
>http://marsrovers.jpl.nasa.gov/gallery/press/spirit/20040108a/color_panorama_sol6-A6R1_br.jpg
>
>MEN er det af flydende vand?? Alternativet er "sandblæsning" - godt
>nok er Mars' atmosfære meget tynd, men det har den muligvis ikke altid
>været (meget er idag bundet som frossen C02 ved polerne).
>
>Nogen, der ved, hvordan man kan se forskel? Analoger til Jorden
>forekommer mig usikre, da de fleste af Jordens ørkener i tidens løb
>har været dækket af hav.

Der er ikke megen tvivl om, at der er tale om sandblæsning. Atmosfæren
er fyldt med støv, og der forekommer ofte meget store vindhastigheder.
De faceterede flader og klitdannelserne taler for det samme.

Venlig hilsen

Niels Foldager


PEHnews (09-01-2004)
Kommentar
Fra : PEHnews


Dato : 09-01-04 17:24


"N. Foldager" <nfoldager-delete@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:4dgtvvkj6ip7tuhohseje86ht8uh4olmd7@4ax.com...
> >Nogen, der ved, hvordan man kan se forskel? Analoger til Jorden
> >forekommer mig usikre, da de fleste af Jordens ørkener i tidens løb
> >har været dækket af hav.
>
> Der er ikke megen tvivl om, at der er tale om sandblæsning. Atmosfæren
> er fyldt med støv, og der forekommer ofte meget store vindhastigheder.
> De faceterede flader og klitdannelserne taler for det samme.

Men den meget tynde atmosfære virker det tankevækkende at tale om
"sandblæsning"; men det behøver jo heller ikke at være et nutidigt fænomen.

PEH



Carsten Troelsgaard (09-01-2004)
Kommentar
Fra : Carsten Troelsgaard


Dato : 09-01-04 16:15



> Er der andre i gruppen der som jeg dagligt følger MarsRoveren
> "Spirits" færd (glæder mig til den begynder at køre!) og tjekker de
> nyeste billeder ud på
>
> http://marsrovers.jpl.nasa.gov/home/index.html
>

Ja

> Ud fra billederne indtil nu er der vist ikke meget tvivl om, at
> stenene i Gusev krateret ser ud til at være blevet slebet runde af en
> eller anden geologisk proces, f.eks. den store sten yderst til venstre
> på billedet her:
>
>
http://marsrovers.jpl.nasa.gov/gallery/press/spirit/20040108a/color_panorama_sol6-A6R1_br.jpg

Vindslebne sten er hvad vi forventer at se i en ørken. Og vindslebne sten er
hvad 'folk' ser på billederne fra Mars - mest som et resultat af disse
forudfattede forventninger. Ret beset er det mildest talt vildt at sige
noget om formen på de sten du refererer til. Omvendt er der ingen grund til
diskussion ... beviserne er på vej. Jeg har faktisk taget mig selv i at
forvente vindslebne sten - men se landskabet ... der er en lille sand-drive,
en lille klit, men også tilsyneladende masser af sand mellem stenene for en
vind at flytte rundt på - om den havde blæst.
Et hurtigt resume´af ørken-geologi (jeg er ikke specialist) I den ene extrem
er der et hav af sand som bevæher sig i klitform i den overvejende vinds
retning - velbeskrevet sand/silt af en forudbestemt kornstørrelse og
fordeling. Den anden extrem er det landskab der er tilbage når vinden har
berøvet det for det sand/silt der kan suspenderes i vinden eller bringes i
exaltation over overfladen. Det er enten en 'stenet' eller et grovkornet lag
(efterladenskab) eller en våd (cohesiv) sand - våd fordi overfladen
efterhånden ligger lavt i landskabet.... selv en ørken har floder .. wadi's
er flodløb af ephemerale strømme ( floder fra enkeltstående
nedbørsbegivenheder)
Der er ikke overhovedet spor efter erosive wadi's på nogle af billederne.
Det må vel siges at være påfaldende eftersom sitet er valgt ud fra en
orbital iagttagelse af en (tilsyneladende) floddal orienteret gennem
krater-randen og mod Gusev's centrum. Roverens mobilitet skal sige om denne
iagttagelse holder for resten af landskabet.

ps. klitter har en velbeskrevet kornstørrelsesfordeling - måske var det på
sin plads at tilføje, at en betragtelig del af de store oceaners finkornede
røde sedimenter formodes at have en 'vindblæst' oprindelse. Den iagttagelse
gør en helhed ud af den vindslebne erosion

> MEN er det af flydende vand?? Alternativet er "sandblæsning" - godt
> nok er Mars' atmosfære meget tynd, men det har den muligvis ikke altid
> været (meget er idag bundet som frossen C02 ved polerne).
>
> Nogen, der ved, hvordan man kan se forskel? Analoger til Jorden
> forekommer mig usikre, da de fleste af Jordens ørkener i tidens løb
> har været dækket af hav.

Vi har masser af grund til at spærre øjnene op og mærke os forsigtigt frem,
for selv om landskabet da ligner noget vi kender, så er det muligvis ikke
alt sammen så ligetil. Der er et eksempel på på billederne at sedimentet har
en vis sammenhængskraft og tilsyneladende flyttes i 'flager' ....
Hvis vi tager billederne for pålydende og antager at planeten er tør: Vand
spiller ind i den geologiske front både som et eksogent medium sidestillet
med is og luft (sedimenttransportører), men i hvor høj grad sker de
geologiske processer i kraft af de biologiske processer: Efter nærmere
omtanke er der ikke meget af de vanlige processer eller tankegange som
overlever ideen om at vand er fraværende. Vil der egentlig ske en
nedbrydning eller kemisk udvikling af sedimenterne? Afrundede sandkorn som
vi (i hvertfald som danske) kender så godt er i virkeligheden det ultimative
nedbrydningsprodukt (de sidste 5%) af vulkanske bjergarter. Afrundede
sandkorn (monomineralsk) løber let gennem fingrene, men hvordan vil et
komplet unedbrudt sediment hænge sammen?

De perioder af Jordens historie hvor kontinenterne har været samlet har også
givet grund til udvikling af kontinrntale sandsten ... røde hæmatitkoatede
quartzkorn. Hæmatit har en stærk farveevne og et tynt lag er nok til
rødfarvning. Hvordan kan man forestille sig denne proces uden at være
medieret af vand?

Billederne viser en meget let vind-eroderet overflade - efter
Jord-standarder et næsten statisk morfologisk landskab. De små sandklitter
er ikke mere udtryk for fælles interplanetare forhold end al den løse
sediment mellem stenene er udtryk for en Jord-fremmed stillestående
meteorologi.

Det bliver spændende at følge videre iagttagelser

ps igen. Der siges ofte 'ler eller mudder' under iagttagelsen af billederne.
Ler er egentlig både en kornstørrelsesfraktion og en mineralogisk
betegnelse - men lad det være. Det har så at sige to tilstande: aggregeret
som en 'stiv' sten som dog kan pulveriseres af en hammer - denne form er
medieret af vand og tilstedeværelsen af sådan sedimentær sten vil være
diagnostisk for tilstedeværelsen af vand. Uden vand er 'ler' blot ultrafint
støv.

Det niveau den sedimentære nedbrydning sker på ligger som jeg kan se i
temperatur-variationer, sprængninger af sammensatte mineralogier ud fra de
temperaturafhængige volumetriske ændringer af lithologiernes sammensatte
mineralogier. Hvilken kemisk grundlag er der for en nedbrydning herfra?

Carsten



Pongo (09-01-2004)
Kommentar
Fra : Pongo


Dato : 09-01-04 16:35

Carsten Troelsgaard wrote:
> Det niveau den sedimentære nedbrydning sker på ligger som jeg kan se i
> temperatur-variationer, sprængninger af sammensatte mineralogier ud
> fra de temperaturafhængige volumetriske ændringer af lithologiernes
> sammensatte mineralogier. Hvilken kemisk grundlag er der for en
> nedbrydning herfra?

Har man ikke et godt sammenligningsgrundlag i Månestøv ?
Månestøv må vel være klipper, som alene er nedbrudt ved
temperatursvingninger, samt eventuelt gennem knusning i forbindelse med
meteornedslag. På månen forekommer der vel ingen form for erosion, eller
gør der ?

/Klaus




N. Foldager (26-01-2004)
Kommentar
Fra : N. Foldager


Dato : 26-01-04 22:22

Pongo:

>Månestøv må vel være klipper, som alene er nedbrudt ved
>temperatursvingninger, samt eventuelt gennem knusning i forbindelse med
>meteornedslag. På månen forekommer der vel ingen form for erosion, eller
>gør der ?

Det har du ret i. Ingen erosion udover temperaturvariationer,
meteornedslag og mikrometeoritter i gennem nogle milliarder år. Der er
jo heller ingen pladetektonik eller vulkaner.

Månen er bl.a. interessant, fordi man dér kan finde milliarder af år
gamle stenarter, hvor de her på Jorden ødelægges af vand, vind og
vejr, samt for en stor del ved omsmeltning ved kanterne af
kontinentalpladerne. Uden at ville tage petroleum på det, mener jeg at
kunne huske, at 25% af jordskorpen er omdannet, siden dinosaurerne
uddøde for ca. 60 millioner år siden. I sin tid var man af den grund
bange for, at krateret efter den meteorit, som antages at have spillet
hovedrollen dengang, ikke længere fandtes.

Venlig hilsen

Niels Foldager


Carsten (27-01-2004)
Kommentar
Fra : Carsten


Dato : 27-01-04 11:29


"N. Foldager" <nfoldager-delete@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:el0b10tcc901u7c0hs3m6k2mhg8sbnp7p0@4ax.com...
> Pongo:
>
> >Månestøv må vel være klipper, som alene er nedbrudt ved
> >temperatursvingninger, samt eventuelt gennem knusning i forbindelse med
> >meteornedslag. På månen forekommer der vel ingen form for erosion, eller
> >gør der ?
>
> Det har du ret i. Ingen erosion udover temperaturvariationer,

I har da ellers lige grundig overbevist mig om at vinderosion er betydelig -
du mener vand-erosion.

> meteornedslag og mikrometeoritter i gennem nogle milliarder år. Der er
> jo heller ingen pladetektonik eller vulkaner.
>
> Månen er bl.a. interessant, fordi man dér kan finde milliarder af år
> gamle stenarter, hvor de her på Jorden ødelægges af vand, vind og
> vejr, samt for en stor del ved omsmeltning ved kanterne af
> kontinentalpladerne. Uden at ville tage petroleum på det, mener jeg at
> kunne huske, at 25% af jordskorpen er omdannet, siden dinosaurerne
> uddøde for ca. 60 millioner år siden. I sin tid var man af den grund
> bange for, at krateret efter den meteorit, som antages at have spillet
> hovedrollen dengang, ikke længere fandtes.
>
> Venlig hilsen
>
> Niels Foldager
>



N. Foldager (27-01-2004)
Kommentar
Fra : N. Foldager


Dato : 27-01-04 15:59


Pongo:

>> >Månestøv må vel være klipper, som alene er nedbrudt ved
>> >temperatursvingninger, samt eventuelt gennem knusning i forbindelse med
>> >meteornedslag. På månen forekommer der vel ingen form for erosion, eller
>> >gør der ?

Jeg:

>> Det har du ret i. Ingen erosion udover temperaturvariationer,
>> meteornedslag og mikrometeoritter i gennem nogle milliarder år. Der er
>> jo heller ingen pladetektonik eller vulkaner.

Carsten:

>I har da ellers lige grundig overbevist mig om at vinderosion er betydelig -

Det var jo på Mars.

Venlig hilsen

Niels Foldager



Carsten (27-01-2004)
Kommentar
Fra : Carsten


Dato : 27-01-04 20:07


"N. Foldager" <nfoldager-delete@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:42vc10hhbe137pbo3b7cgbjmdfo9i6435n@4ax.com...

> >I har da ellers lige grundig overbevist mig om at vinderosion er
betydelig -
>
> Det var jo på Mars.

Py ha, jeg var bange for at vi skulle have den igen - baglæns
Jeg er vist dumpet ind i en tråd som starter udenfor mit 'mail-lager'

Venligst Carsten



N. Foldager (09-01-2004)
Kommentar
Fra : N. Foldager


Dato : 09-01-04 18:33

Carsten Troelsgaard:

>Vindslebne sten er hvad vi forventer at se i en ørken. Og vindslebne sten er
>hvad 'folk' ser på billederne fra Mars - mest som et resultat af disse
>forudfattede forventninger.

Nu kan du jo næppe dokumentere, hvad der får "folk" til at tolke
billederne, som de hver især giver udtryk for; om det skulle være
forudfattet eller ej.

> Ret beset er det mildest talt vildt at sige
>noget om formen på de sten du refererer til.

Det er vel helt i orden, at "folk" tager udgangspunkt i det, der
foreligger på nuværende tidspunkt. Angribeligt bliver det først, hvis
man ikke ændrer opfattelse i takt med nye oplysninger, der kommer til.

Forudfattet eller ej. Det, *jeg* ser på billederne, er sten, som
mange steder er afrundede og faceterede.

Det er en kendt ting, at der er overordentligt store vindhastigheder
på Mars, herunder med globale støvstorme. Når der er globale
støvstorme, er der intet sted, der forbliver støvfrit.

Det er efter min mening i orden at have det i baghovedet, når man
vurderer de foreliggende billeder.

Jeg mener også at stenene ligner basalt, men det tør jeg selvfølgelig
ikke nævne, da jeg ikke har foretaget en egentlig analyse af dem.

> Omvendt er der ingen grund til
>diskussion ... beviserne er på vej.

Hvornår må vi så efter din mening tage os den glæde, at teoretisere
over det, der foreligger?

Venlig hilsen

Niels Foldager


Carsten Troelsgaard (09-01-2004)
Kommentar
Fra : Carsten Troelsgaard


Dato : 09-01-04 19:20


> Hvornår må vi så efter din mening tage os den glæde, at teoretisere
> over det, der foreligger?

Undskyld, du har ret.


Om støvstormene: som antydet i min post er Jordens oceaner der hvor den
finkornede luftbårne støv ender. På mars er der ikke det samme dræn så den
finkornede støv er måske mere mobil på trods af at det bærende medium er
betydelig svagere.
Om vindslebne sten og vindbåret silt: De periglaciale områder til sidste
istid har været udsat for både udtørring og vedvarende vind-påvirkning, og
visse områder (Kina fx) er i den forbindelse dækket af store
løss-aflejringer af de vinde der skabes af det 'konstante' polare
kuldelavtryk. Sydvest Jylland har ligget foran isen i det derved definerede
periglaciale landskab, og her er 'dreikanter' almindelige, vindslebne sten
med enkelte facetter og skarpt tegnede kanter mellem disse.
Det vil nok være påfaldende at den vindbårne erosion/pålejring ikke sætter
sig spor under så statiske forhold som på Mars. Måske har et forhold
betydning: Det kan iagttages at den salterende population (det sand der
flyttes ved at trille og hoppe men uden at blive bragt helt i svævende
suspension) har en betydelig abrasiv indflydelse. I dette perspektiv tager
det måske mere end en støvstorm at slibe stenene til. Min pointe er vist at
hvor det tager 50000år at skabe en vestjysk dreikanter er det måske ikke nok
med 5000000 år på Mars.

Carsten



N. Foldager (09-01-2004)
Kommentar
Fra : N. Foldager


Dato : 09-01-04 20:01


Alt forladt


>Om støvstormene: som antydet i min post er Jordens oceaner der hvor den
>finkornede luftbårne støv ender. På mars er der ikke det samme dræn så den
>finkornede støv er måske mere mobil på trods af at det bærende medium er
>betydelig svagere.

En interessant pointe.

>Det vil nok være påfaldende at den vindbårne erosion/pålejring ikke sætter
>sig spor under så statiske forhold som på Mars. Måske har et forhold
>betydning: Det kan iagttages at den salterende population (det sand der
>flyttes ved at trille og hoppe men uden at blive bragt helt i svævende
>suspension) har en betydelig abrasiv indflydelse.

Og omvendt er det jo i hvert fald rigtigt, at den til enhver tid
suspenderede del af støvet ingen abrasion medfører.


>I dette perspektiv tager
>det måske mere end en støvstorm at slibe stenene til. Min pointe er vist at
>hvor det tager 50000år at skabe en vestjysk dreikanter er det måske ikke nok
>med 5000000 år på Mars.

Tja - ?

Venlig hilsen

Niels Foldager

Jeppe Stig Nielsen (09-01-2004)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 09-01-04 19:07

Kristian Juul wrote:
>
> MEN er det af flydende vand?? Alternativet er "sandblæsning" - godt
> nok er Mars' atmosfære meget tynd, men det har den muligvis ikke altid
> været (meget er idag bundet som frossen C02 ved polerne).

Men hvorfor skulle sandblæsning ikke kunne finde sted selvom Mars'
atmosfære er tynd (0,7 kPa)? Det må vel være vindhastighederne der
betyder noget, og de er jo høje?

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Jeppe Stig Nielsen (09-01-2004)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 09-01-04 20:11

Kristian Juul wrote:
>
> "Spirits" færd (glæder mig til den begynder at køre!)

Bare den nu kan komme forbi den airbag der er i vejen for den.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Carsten Troelsgaard (10-01-2004)
Kommentar
Fra : Carsten Troelsgaard


Dato : 10-01-04 11:23

Dette er et 'gammelt' billede men.. er der nogle som har mødt en kommentar
til det? Den sorte textur er dog underlig. Er overfladen blevet ramt af en
sværm af små meteorsten? Med en tynd lys dækjord og en mørk underjord kan
man måske forestille sig et 'splattermønster' som på billedet.
Jeg tror ikke på, at en lokal vind lægger eller fjerner sand i sådanne
mønstre - som der er lagt op til i kommentaren til billedet ... men det kan
jeg måske blive nødt til?

Carsten

http://themis.la.asu.edu/zoom-20040103a.html



Carsten Troelsgaard (10-01-2004)
Kommentar
Fra : Carsten Troelsgaard


Dato : 10-01-04 15:47



> Dette er et 'gammelt' billede men.. er der nogle som har mødt en kommentar
> til det?

http://themis.la.asu.edu/zoom-20040105a.html

Her refereres der til de sorte spor som 'tracks after dustdevils' ... altså
små hvirvelvinde

Carsten



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408847
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste