> Er der andre i gruppen der som jeg dagligt følger MarsRoveren
> "Spirits" færd (glæder mig til den begynder at køre!) og tjekker de
> nyeste billeder ud på
>
>
http://marsrovers.jpl.nasa.gov/home/index.html
>
Ja
> Ud fra billederne indtil nu er der vist ikke meget tvivl om, at
> stenene i Gusev krateret ser ud til at være blevet slebet runde af en
> eller anden geologisk proces, f.eks. den store sten yderst til venstre
> på billedet her:
>
>
http://marsrovers.jpl.nasa.gov/gallery/press/spirit/20040108a/color_panorama_sol6-A6R1_br.jpg
Vindslebne sten er hvad vi forventer at se i en ørken. Og vindslebne sten er
hvad 'folk' ser på billederne fra Mars - mest som et resultat af disse
forudfattede forventninger. Ret beset er det mildest talt vildt at sige
noget om formen på de sten du refererer til. Omvendt er der ingen grund til
diskussion ... beviserne er på vej. Jeg har faktisk taget mig selv i at
forvente vindslebne sten - men se landskabet ... der er en lille sand-drive,
en lille klit, men også tilsyneladende masser af sand mellem stenene for en
vind at flytte rundt på - om den havde blæst.
Et hurtigt resume´af ørken-geologi (jeg er ikke specialist) I den ene extrem
er der et hav af sand som bevæher sig i klitform i den overvejende vinds
retning - velbeskrevet sand/silt af en forudbestemt kornstørrelse og
fordeling. Den anden extrem er det landskab der er tilbage når vinden har
berøvet det for det sand/silt der kan suspenderes i vinden eller bringes i
exaltation over overfladen. Det er enten en 'stenet' eller et grovkornet lag
(efterladenskab) eller en våd (cohesiv) sand - våd fordi overfladen
efterhånden ligger lavt i landskabet.... selv en ørken har floder .. wadi's
er flodløb af ephemerale strømme ( floder fra enkeltstående
nedbørsbegivenheder)
Der er ikke overhovedet spor efter erosive wadi's på nogle af billederne.
Det må vel siges at være påfaldende eftersom sitet er valgt ud fra en
orbital iagttagelse af en (tilsyneladende) floddal orienteret gennem
krater-randen og mod Gusev's centrum. Roverens mobilitet skal sige om denne
iagttagelse holder for resten af landskabet.
ps. klitter har en velbeskrevet kornstørrelsesfordeling - måske var det på
sin plads at tilføje, at en betragtelig del af de store oceaners finkornede
røde sedimenter formodes at have en 'vindblæst' oprindelse. Den iagttagelse
gør en helhed ud af den vindslebne erosion
> MEN er det af flydende vand?? Alternativet er "sandblæsning" - godt
> nok er Mars' atmosfære meget tynd, men det har den muligvis ikke altid
> været (meget er idag bundet som frossen C02 ved polerne).
>
> Nogen, der ved, hvordan man kan se forskel? Analoger til Jorden
> forekommer mig usikre, da de fleste af Jordens ørkener i tidens løb
> har været dækket af hav.
Vi har masser af grund til at spærre øjnene op og mærke os forsigtigt frem,
for selv om landskabet da ligner noget vi kender, så er det muligvis ikke
alt sammen så ligetil. Der er et eksempel på på billederne at sedimentet har
en vis sammenhængskraft og tilsyneladende flyttes i 'flager' ....
Hvis vi tager billederne for pålydende og antager at planeten er tør: Vand
spiller ind i den geologiske front både som et eksogent medium sidestillet
med is og luft (sedimenttransportører), men i hvor høj grad sker de
geologiske processer i kraft af de biologiske processer: Efter nærmere
omtanke er der ikke meget af de vanlige processer eller tankegange som
overlever ideen om at vand er fraværende. Vil der egentlig ske en
nedbrydning eller kemisk udvikling af sedimenterne? Afrundede sandkorn som
vi (i hvertfald som danske) kender så godt er i virkeligheden det ultimative
nedbrydningsprodukt (de sidste 5%) af vulkanske bjergarter. Afrundede
sandkorn (monomineralsk) løber let gennem fingrene, men hvordan vil et
komplet unedbrudt sediment hænge sammen?
De perioder af Jordens historie hvor kontinenterne har været samlet har også
givet grund til udvikling af kontinrntale sandsten ... røde hæmatitkoatede
quartzkorn. Hæmatit har en stærk farveevne og et tynt lag er nok til
rødfarvning. Hvordan kan man forestille sig denne proces uden at være
medieret af vand?
Billederne viser en meget let vind-eroderet overflade - efter
Jord-standarder et næsten statisk morfologisk landskab. De små sandklitter
er ikke mere udtryk for fælles interplanetare forhold end al den løse
sediment mellem stenene er udtryk for en Jord-fremmed stillestående
meteorologi.
Det bliver spændende at følge videre iagttagelser
ps igen. Der siges ofte 'ler eller mudder' under iagttagelsen af billederne.
Ler er egentlig både en kornstørrelsesfraktion og en mineralogisk
betegnelse - men lad det være. Det har så at sige to tilstande: aggregeret
som en 'stiv' sten som dog kan pulveriseres af en hammer - denne form er
medieret af vand og tilstedeværelsen af sådan sedimentær sten vil være
diagnostisk for tilstedeværelsen af vand. Uden vand er 'ler' blot ultrafint
støv.
Det niveau den sedimentære nedbrydning sker på ligger som jeg kan se i
temperatur-variationer, sprængninger af sammensatte mineralogier ud fra de
temperaturafhængige volumetriske ændringer af lithologiernes sammensatte
mineralogier. Hvilken kemisk grundlag er der for en nedbrydning herfra?
Carsten