---

Havde en diskussion med en kollega, affødt af spørgsmålet: Hvad sker der
hvis man i et rumskib bevæger sig med lysets hastighed og tænder for
lyset...

Mit umiddelbare svar var, at ved bevægelse ved lysets hastighed må tiden stå
stille, så det vil ikke være muligt at tænde lyset. Min kollega var uenig og
begyndte at snakke udviddet relativitetsteori...

jeg er forvirret og savner et svar!

--
Med venlig hilsen, Carit.

---

"Carit Benike" <spam@forbrugerstyrelsen.dk> skrev i en meddelelse
news:3ff5ebd6$0$27404$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Havde en diskussion med en kollega, affødt af spørgsmålet: Hvad sker der
> hvis man i et rumskib bevæger sig med lysets hastighed og tænder for
> lyset...
>
> Mit umiddelbare svar var, at ved bevægelse ved lysets hastighed må tiden
stå
> stille, så det vil ikke være muligt at tænde lyset. Min kollega var uenig
og
> begyndte at snakke udviddet relativitetsteori...
>
> jeg er forvirret og savner et svar!
>
> --

I min verden så skulle de lys der tændes ombord på det fartøj der rejser med
lysets hastighed bevæge sig endnu hurtigere.
Så nej tror ikke det ville være muligt.

Venligst

---

Søren Christensen wrote:

> I min verden så skulle de lys der tændes ombord på det fartøj der rejser med
> lysets hastighed bevæge sig endnu hurtigere.
> Så nej tror ikke det ville være muligt.

Nej, lys bevæger sig med samme hastighed uanset hvilket hastighed
objektet der udsender lyset bevæger sig.

Mvh

Tim

---

"Carit Benike" <spam@forbrugerstyrelsen.dk> skrev i en meddelelse news:3ff5ebd6$0$27404$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Havde en diskussion med en kollega, affødt af spørgsmålet: Hvad sker der
> hvis man i et rumskib bevæger sig med lysets hastighed og tænder for
> lyset...
>
http://www.weburbia.demon.co.uk/physics/headlights.html

Mvh
Martin

---

Martin Larsen wrote:
>
> > Havde en diskussion med en kollega, affødt af spørgsmålet: Hvad sker der
> > hvis man i et rumskib bevæger sig med lysets hastighed og tænder for
> > lyset...
> >
> http://www.weburbia.demon.co.uk/physics/headlights.html

Den side give et fremragende svar!

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Carit Benike skrev:

>Havde en diskussion med en kollega, affødt af spørgsmålet: Hvad sker der
>hvis man i et rumskib bevæger sig med lysets hastighed og tænder for
>lyset...

Set indefra rumskibet vil alt se normalt ud og lyset tænde som
det plejer.

>Mit umiddelbare svar var, at ved bevægelse ved lysets hastighed må tiden stå
>stille, så det vil ikke være muligt at tænde lyset.

Set inde fra rumskibet vil tiden ikke stå stille.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Carit Benike" <spam@forbrugerstyrelsen.dk> writes:

> Havde en diskussion med en kollega, affødt af spørgsmålet: Hvad sker der
> hvis man i et rumskib bevæger sig med lysets hastighed og tænder for
> lyset...
>
> Mit umiddelbare svar var, at ved bevægelse ved lysets hastighed må tiden stå
> stille, så det vil ikke være muligt at tænde lyset. Min kollega var uenig og
> begyndte at snakke udviddet relativitetsteori...

Lige nu bevæger du dig faktisk med lysets hastighed, så hvis du ikke
har probelmer med at tænde lys, så har andre det nok heller ikke.

Hvis du indvender, at du ikke bevæger dig med lysets hastighed, så vil
jeg minde dig om at al bevægelse er relativ - der findes
referencesystemer, i forhold til hvilke du bevæger dig med vilkårlige
hastigheder, inkl. lysets.

Bevægelsens relativitet er det vigtigste aspekt af
relativitetsteorien, så det er det første man skal tænke på, når man
overvejer relativistiske problemer.

   Torben

---

"Torben Ægidius Mogensen" <torbenm@diku.dk> wrote:

> ... der findes
> referencesystemer, i forhold til hvilke du bevæger dig med vilkårlige
> hastigheder ...

men vel ikke med hastigheder over lysets?

mvh
Peter

---

"Peter Weis" <p.weis@email.dk.slet> writes:

> "Torben Ægidius Mogensen" <torbenm@diku.dk> wrote:
>
> > ... der findes
> > referencesystemer, i forhold til hvilke du bevæger dig med vilkårlige
> > hastigheder ...
>
> men vel ikke med hastigheder over lysets?

Selvfølgelig ikke. Det er den anden hovedtese i relativitetsteorien.

   Torben

---

Torben Ægidius Mogensen wrote:
> der findes
> referencesystemer, i forhold til hvilke du bevæger dig med vilkårlige
> hastigheder, inkl. lysets.

Nej, der findes ikke inertialsystemer, som lokalt bevæger sig med netop
lyshastighed relativt til hinanden. En masseløs partikel har intet
hvilesystem. Men udsagnet gælder for enhver hastighed mindre end lysets.

--
Jonas Møller Larsen

---

"Torben Ægidius Mogensen" <torbenm@diku.dk> skrev i en meddelelse
news:w51xqh8ab4.fsf@pc-032.diku.dk...
> Lige nu bevæger du dig faktisk med lysets hastighed, så hvis du ikke
> har probelmer med at tænde lys, så har andre det nok heller ikke.
>
> Hvis du indvender, at du ikke bevæger dig med lysets hastighed, så vil
> jeg minde dig om at al bevægelse er relativ - der findes
> referencesystemer, i forhold til hvilke du bevæger dig med vilkårlige
> hastigheder, inkl. lysets.
>
Ja hvis referencen f.eks er et foton. Så man kan sige at de
referencesystemer ikke behøver at være særligt fjerne. Men det er nok ikke
lige det der menes med at flyve med lysets hastighed. Det er nok nærmere at
man flyver med lysets hastighed i forhold til f.eks jorden, og så bliver dit
svar ubrugeligt.


rAnders.

---

Carit Benike wrote:
> Havde en diskussion med en kollega, affødt af spørgsmålet: Hvad sker der
> hvis man i et rumskib bevæger sig med lysets hastighed og tænder for
> lyset...
>

Dette er fysik faq:
http://math.ucr.edu/home/baez/physics/Relativity/SpeedOfLight/headlights.html

--
Martin Thøgersen

---

"Carit Benike" <spam@forbrugerstyrelsen.dk> skrev i en meddelelse
news:3ff5ebd6$0$27404$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Havde en diskussion med en kollega, affødt af spørgsmålet: Hvad sker der
> hvis man i et rumskib bevæger sig med lysets hastighed og tænder for
> lyset...
>
> Mit umiddelbare svar var, at ved bevægelse ved lysets hastighed må tiden
stå
> stille, så det vil ikke være muligt at tænde lyset. Min kollega var uenig
og
> begyndte at snakke udviddet relativitetsteori...
>
Du kan ikke se nogen lysstråle da alle fotonerne vil hobe sig op i selve
lygterne og de vil ret hurtigt blive helvedes varme

rAnders.

---

rAnders skrev i -dk.videnskab:

> Du kan ikke se nogen lysstråle da alle fotonerne vil hobe sig op i selve
> lygterne og de vil ret hurtigt blive helvedes varme

Og hvis vi nu slukker lygten vender den om, og tænder, så den lyser bagud,
med hvilken hastighed vil lyset så bevæge sig
1. set i forhold til lygten
2. set i forhold til et fixpunkt i rummet,,,

--
Med venlig hilsen | Jeg søger et foto / realistisk maleri over
| omgivelserne ved og lige syd for skovbrynes st
Ivar Madsen | ved Bagsværd fra tiden efter krigen, og
Der kører mdk9.2 | frem til motorvejbyggeriet blev påbegyndt

---

god pointe...
Jeg antager at vi så har bremset lyset ifht. vores referencesystem.



"Ivar Madsen" <spam.usenet.im@milli.dk> skrev i en meddelelse
news:1551755.xVNb1m83xk@news.milli.dk...
> rAnders skrev i -dk.videnskab:
>
> > Du kan ikke se nogen lysstråle da alle fotonerne vil hobe sig op i selve
> > lygterne og de vil ret hurtigt blive helvedes varme
>
> Og hvis vi nu slukker lygten vender den om, og tænder, så den lyser bagud,
> med hvilken hastighed vil lyset så bevæge sig
> 1. set i forhold til lygten
> 2. set i forhold til et fixpunkt i rummet,,,
>
> --
> Med venlig hilsen | Jeg søger et foto / realistisk maleri over
> | omgivelserne ved og lige syd for skovbrynes st
> Ivar Madsen | ved Bagsværd fra tiden efter krigen, og
> Der kører mdk9.2 | frem til motorvejbyggeriet blev påbegyndt

---

Carit Benike skrev i -dk.videnskab:

Jeg flyter lige din text derned, hvor du burde have placeret den,,,

>> > Du kan ikke se nogen lysstråle da alle fotonerne vil hobe sig op i
>> > selve lygterne og de vil ret hurtigt blive helvedes varme
>> Og hvis vi nu slukker lygten vender den om, og tænder, så den lyser
>> bagud, med hvilken hastighed vil lyset så bevæge sig
>> 1. set i forhold til lygten
>> 2. set i forhold til et fixpunkt i rummet,,,
> god pointe...
> Jeg antager at vi så har bremset lyset ifht. vores referencesystem.

Og hvis vi nu drejer den en kvart omgang, således at den lyser vinkelret på
den vej den bevæger sig, hvad vil der så ske med lyset, stadig set i
forhold til ovennævnte to forhold,,,

--
Med venlig hilsen | Jeg søger et foto / realistisk maleri over
| omgivelserne ved og lige syd for skovbrynes st
Ivar Madsen | ved Bagsværd fra tiden efter krigen, og
Der kører mdk9.2 | frem til motorvejbyggeriet blev påbegyndt

---

"rAnders" <rand@hotmail.com> writes:

> "Carit Benike" <spam@forbrugerstyrelsen.dk> skrev i en meddelelse
> news:3ff5ebd6$0$27404$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> > Havde en diskussion med en kollega, affødt af spørgsmålet: Hvad sker der
> > hvis man i et rumskib bevæger sig med lysets hastighed og tænder for
> > lyset...

> Du kan ikke se nogen lysstråle da alle fotonerne vil hobe sig op i selve
> lygterne og de vil ret hurtigt blive helvedes varme

Nu tror jeg næsten, at du laver grin. Men i tilfælde af at andre
hopper på den, må jeg hellere korrigere:

Fotonerne bevæger sig (set fra rumskibets synspunkt) væk fra lygten
med lysets hastighed. Fra en observatør i forhold til hvilken
rumskibet bevæger sig med lysets hastighed (dette kan som andre
påpegede ikke være en fysisk observatør, men f.eks. en foton) vil lys
sendt ud fra rumskibet i dens bevægelsesretning have samme hastighed
som dette (c+c = c). Rumskibet vil for denne observatør forekomme
helt fladtrykt i bevægelsesretningen og lyset fra den vil være
uendeligt blåskiftet.

   Torben

---

"Torben Ægidius Mogensen" <torbenm@diku.dk> skrev i en meddelelse
news:w5y8souett.fsf@pc-032.diku.dk...
> Nu tror jeg næsten, at du laver grin. Men i tilfælde af at andre
> hopper på den, må jeg hellere korrigere:
>
> Fotonerne bevæger sig (set fra rumskibets synspunkt) væk fra lygten
> med lysets hastighed. Fra en observatør i forhold til hvilken
> rumskibet bevæger sig med lysets hastighed (dette kan som andre
> påpegede ikke være en fysisk observatør, men f.eks. en foton) vil lys
> sendt ud fra rumskibet i dens bevægelsesretning have samme hastighed
> som dette (c+c = c). Rumskibet vil for denne observatør forekomme
> helt fladtrykt i bevægelsesretningen og lyset fra den vil være
> uendeligt blåskiftet.
>
Det er rent ud sagt noget vrøvl. For det første kan fotonen ikke iagtage
noget, da alting set fra den vil 'stå stille'. For det andet: hvis den kunne
se noget ville den kun kunne se een foton, nemlig den som den koliderede
med, og den ville ikke have nogen farve. Så vi kan konkludere at intet ville
kunne se noget som helst.
Som man kan se afhænger svaret af hvilke parametre man tager med i sin
verden, og det ene svar kan være ligeså godt som det andet. Men ingen af os
kan komme med et endegyldigt svar da eksperimentet er praktisk umuligt, og
hvis man prøver at tager alle forhold med også teoretisk umuligt at løse.

rAnders.

---

"rAnders" <rand@hotmail.com> wrote in message
news:3ff80d48$0$9751$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> "Torben Ægidius Mogensen" <torbenm@diku.dk> skrev i en meddelelse
> news:w5y8souett.fsf@pc-032.diku.dk...
> > Nu tror jeg næsten, at du laver grin. Men i tilfælde af at andre
> > hopper på den, må jeg hellere korrigere:
> >
> > Fotonerne bevæger sig (set fra rumskibets synspunkt) væk fra lygten
> > med lysets hastighed. Fra en observatør i forhold til hvilken
> > rumskibet bevæger sig med lysets hastighed (dette kan som andre
> > påpegede ikke være en fysisk observatør, men f.eks. en foton) vil lys
> > sendt ud fra rumskibet i dens bevægelsesretning have samme hastighed
> > som dette (c+c = c). Rumskibet vil for denne observatør forekomme
> > helt fladtrykt i bevægelsesretningen og lyset fra den vil være
> > uendeligt blåskiftet.
> >
> Det er rent ud sagt noget vrøvl. For det første kan fotonen ikke iagtage
> noget, da alting set fra den vil 'stå stille'. For det andet: hvis den
kunne
> se noget ville den kun kunne se een foton, nemlig den som den koliderede
> med, og den ville ikke have nogen farve. Så vi kan konkludere at intet
ville
> kunne se noget som helst.
> Som man kan se afhænger svaret af hvilke parametre man tager med i sin
> verden, og det ene svar kan være ligeså godt som det andet. Men ingen af
os
> kan komme med et endegyldigt svar da eksperimentet er praktisk umuligt, og
> hvis man prøver at tager alle forhold med også teoretisk umuligt at løse.

Hvordan kan du vide at alt vil stå stille, set fra en foton?

Har du siddet i en og pudsede du vinduet og kikkede ud?

Det kan ikke bevises at vi ikke en dag kan lave noget hurtigere end lysets
hastighed, men at gå op i sådant er som at gå op i rumskibe der kan rejse
mange lysår væk og komme tilbage - det er ikke noget for os Nietzscheske
"let your senses guide you" Bailey-drikkere

Rutherford og Ramsay beviste eksperimentelt , at massens konstans var en
forældet forenkling

Det har intet flyttet for vor trivsel.

At det førte til bomber med stor intensitet - og kraftværker - har ikke
været et større fremskridt end dynamits opfindelse.

At evighedsmaskine er mulig, får ikke nogens pis i kog, når evighedsmaskiner
med uran og plutonium ikke er så vildt meget bedre end fossile brændstoffer
og vind, vand, bølge og anden kraft.

Lissom månefærd ikke har øget erkendelse en dyt. Kun GPS- og TVsatelit var
et gode på sammme skala som den tunnelskabende dynamit.Billedmobiltelefoner
er et af de største fremskridt og dem havde vi vel fået uden raketter.

---

rAnders :
> Som man kan se afhænger svaret af hvilke parametre man tager med i sin
> verden, og det ene svar kan være ligeså godt som det andet. Men ingen af
os
> kan komme med et endegyldigt svar da eksperimentet er praktisk umuligt, og
> hvis man prøver at tager alle forhold med også teoretisk umuligt at løse

Man kan tilnærme sig et svar ved at have et fartøj, der bevæger sig med
99,9999999999999% af lysets hastighed. Fra enden af dette udsendes en
lysstråle.
Set fra en observatørpost i fartøjet ser man selvfølgelig lyset bevæge sig
bort med den normale lyshastighed (299792,458 km/s).
Set fra en observatørpost uden for fartøjet vil lyset også forlade enden af
fartøjet med 299792,458 km/s. Dette princip er selve grundlaget for
relativitetsteorien.

Man kan udregne den sammensatte hastighed ved flg. simple formel :

u = (v + w)/(1 + v·w/c²)

v = hastigheden af fartøjet set ude fra
w = hastigheden af en genstand i fht. fartøjet
u = hastigheden af genstanden set ude fra.

Hvis man sætter w = lysets hastighed (c), får man også at u er lysets
hastighed.
Hvis v = w = c, får man også at u = c.
Dvs. en genstand der med lysets hastighed forlader en genstand, der bevæger
sig med lysets hastighed i forhold til en given observatør, vil også bevæge
sig med lysets hastighed. Alle andre svar ville være i konflikt med den
specielle relativitetsteori.

--
Hilsen
Regnar Simonsen

---

"Regnar Simonsen" <relisiremovethis@tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:bt9vo2$6n$1@sunsite.dk...
> rAnders :
> > Som man kan se afhænger svaret af hvilke parametre man tager med i sin
> > verden, og det ene svar kan være ligeså godt som det andet. Men ingen af
> os
> > kan komme med et endegyldigt svar da eksperimentet er praktisk umuligt,
og
> > hvis man prøver at tager alle forhold med også teoretisk umuligt at løse
>
> Man kan tilnærme sig et svar ved at have et fartøj, der bevæger sig med
> 99,9999999999999% af lysets hastighed. Fra enden af dette udsendes en
> lysstråle.
> Set fra en observatørpost i fartøjet ser man selvfølgelig lyset bevæge sig
> bort med den normale lyshastighed (299792,458 km/s).
> Set fra en observatørpost uden for fartøjet vil lyset også forlade enden
af
> fartøjet med 299792,458 km/s. Dette princip er selve grundlaget for
> relativitetsteorien.
>
> Man kan udregne den sammensatte hastighed ved flg. simple formel :
>
> u = (v + w)/(1 + v·w/c²)
>
> v = hastigheden af fartøjet set ude fra
> w = hastigheden af en genstand i fht. fartøjet
> u = hastigheden af genstanden set ude fra.
>
> Hvis man sætter w = lysets hastighed (c), får man også at u er lysets
> hastighed.
> Hvis v = w = c, får man også at u = c.
> Dvs. en genstand der med lysets hastighed forlader en genstand, der
bevæger
> sig med lysets hastighed i forhold til en given observatør, vil også
bevæge
> sig med lysets hastighed. Alle andre svar ville være i konflikt med den
> specielle relativitetsteori.
>
Yep, det argumenterer jeg heller ikke imod. Men det var jo heller ikke det
spørgsmålet gik på. Det gik på hvad der skete når det og hint er tilfælde og
det er det jeg argumentere både for og imod

rAnders.

---

Læser fysik på Aalborg universitet, og har for nylig skrevet projekt om den
specielle relativivtets teori. Teorien tager udgangspunkt i, at lysets
hastighed er ens for alle projekter uanset hvilket inertial system, der
måles fra. Einstein blev bl.a. ledt på sporet af dette igennem Maxwells
ligninger, og det er desuden også bevist i Michelson and Morley
eksperimentet. Det faktum, at lysets hastighed er ens for alle, fører frem
til mange mærkværdige resultater. Bl.a. at længder bliver kortere, masser
bliver større samt at tider måles forskelligt når to systemer bevæger sig
med konstant hastighed i forhold til hinanden. Deraf relativitetsteorien da
størrelserne er relative. Som konsekvens af dette vil et objekt der rejser
med lysets hastighed have en uendelig stor masse, men dette vil aldrig kunne
lade sig gøre da det vil samtidig vil kræve uendeligt meget energi. Desuden
er det faktisk bevist eksperimentielt i partikelaccelratorer, hvor atomare
partikler accelereres op til hastigheder sammenlignelige med lysets. Det
viser sig at det kræver mere og mere energi at accelererer partiklerne op på
en større og større hastighed, og man registrere også en masseøgning.
Man kan så filosofere over hvad der vil ske hvis et objekt rejste med lysets
hastighed eller derover. For at kriterierne i relativitetsterien skal være
overholdt, altså at en givet lysbølge skal have lysets hastighed i.f.t
objektet, må tid og længder være negativ. Objektet ville altså rejse tilbage
i tiden og slet ikke eksistere i dette univers grundet den negative længde.
Men som sagt ville dette aldrig kunne lade sig gøre ;)

Simon Holt

"Regnar Simonsen" <relisiremovethis@tiscali.dk> wrote in message
news:bt9vo2$6n$1@sunsite.dk...
> rAnders :
> > Som man kan se afhænger svaret af hvilke parametre man tager med i sin
> > verden, og det ene svar kan være ligeså godt som det andet. Men ingen af
> os
> > kan komme med et endegyldigt svar da eksperimentet er praktisk umuligt,
og
> > hvis man prøver at tager alle forhold med også teoretisk umuligt at løse
>
> Man kan tilnærme sig et svar ved at have et fartøj, der bevæger sig med
> 99,9999999999999% af lysets hastighed. Fra enden af dette udsendes en
> lysstråle.
> Set fra en observatørpost i fartøjet ser man selvfølgelig lyset bevæge sig
> bort med den normale lyshastighed (299792,458 km/s).
> Set fra en observatørpost uden for fartøjet vil lyset også forlade enden
af
> fartøjet med 299792,458 km/s. Dette princip er selve grundlaget for
> relativitetsteorien.
>
> Man kan udregne den sammensatte hastighed ved flg. simple formel :
>
> u = (v + w)/(1 + v·w/c²)
>
> v = hastigheden af fartøjet set ude fra
> w = hastigheden af en genstand i fht. fartøjet
> u = hastigheden af genstanden set ude fra.
>
> Hvis man sætter w = lysets hastighed (c), får man også at u er lysets
> hastighed.
> Hvis v = w = c, får man også at u = c.
> Dvs. en genstand der med lysets hastighed forlader en genstand, der
bevæger
> sig med lysets hastighed i forhold til en given observatør, vil også
bevæge
> sig med lysets hastighed. Alle andre svar ville være i konflikt med den
> specielle relativitetsteori.
>
> --
> Hilsen
> Regnar Simonsen
>
>

---

"Holt" <siho@mail1.stofanet.dk> writes:

> Læser fysik på Aalborg universitet, og har for nylig skrevet projekt om den
> specielle relativivtets teori.
[..]
> For at kriterierne i relativitetsterien skal være
> overholdt, altså at en givet lysbølge skal have lysets hastighed i.f.t
> objektet, må tid og længder være negativ. Objektet ville altså rejse tilbage
> i tiden og slet ikke eksistere i dette univers grundet den negative længde.

Negativ? Hvordan er du kommet frem til det? Jeg mener, du har skrevet
opgave om det og du har ikke bemærket, at "tidsformlen"

t' = t*(sqr(1-V^2/c^2))

giver et komplekst tal (sqr(-n)) for V>c, snarere end et negativt tal?

Det der vås med at tiden løber baglæns er sci-fi-forfatteres hurtige
udvej for at forklare tidsrejser. Det er ikke det formlerne siger.

--
Peter B. Juul, o.-.o "Det, der gør så megen fantasy-litteratur
The RockBear. ((^)) selvhøjtidelig og dræbende kedelig er,
I speak only 0}._.{0 at der mangler hobbitter."
for myself. O/ \O -Per Vadmand.

---

Kender godt tidsformlen min ven, eller snarere end af Lorenz
transformationerne som det jo hedder :) ... prøver bare at besvare
spørgsmålet der blev stillet, på en filosofisk måde, istedet for at
præsentere alle mulige formler. Som du selv siger, kan det siges ud fra
formlerne. Har desuden heller ikke snakket om værdimængden af formlerne i
relativivtesteorien, som jeg godt ved er komplekse tal for v > c, da du vil
få en imaginær enhed i form i den negative kvadratrod. Men det har ingen
betydning for det jeg skrev om. Det jeg ville frem til var, at HVIS et
objekt KUNNE bevæge sig med over lysets hastighed (HVILKET IKKE KAN LADE SIG
GØRE SOM JEG GODT ER KLAR OVER) og undsender en lysbølge, vil tiden og
længde jo være nødsagte til at blive negativ for at lysbølgens hastighed
skal være c. Ved godt at det er vås med at tiden går baglæns, og kan også
referere til flere steder i min re. hvor jeg nævner at det ikke kan lade sig
gøre. Bl.a. andet i starten hvor jeg nævner, at det vil kræve en uendelig
stor energi mængde at bringer et objekt op på lystets hastighed, som det i
øvrigt fremgår af formlen:

E = (mc^2)/(sqrt(1-(v/c)^2))

Er også selv træt af alt det POP-science ok? ;)
Hvilken status har du siden du giver udtryk for at du er så klog? har ph.d.
i fysik el. noget?? At du bare lige tager et stykke af min reply uden at se
det som en helhed, synes jeg er lidt unfair. Hvis du skal svare på noget af
det jeg har skrevet, må du svare på det hele.

mvh. Simon Holt

"Peter B. Juul" <p4@enzym.rnd.remove.this.part.uni-c.dk> wrote in message
news:m2smiphq1o.fsf@enzym.rnd.uni-c.dk...
> "Holt" <siho@mail1.stofanet.dk> writes:
>
> > Læser fysik på Aalborg universitet, og har for nylig skrevet projekt om
den
> > specielle relativivtets teori.
> [..]
> > For at kriterierne i relativitetsterien skal være
> > overholdt, altså at en givet lysbølge skal have lysets hastighed i.f.t
> > objektet, må tid og længder være negativ. Objektet ville altså rejse
tilbage
> > i tiden og slet ikke eksistere i dette univers grundet den negative
længde.
>
> Negativ? Hvordan er du kommet frem til det? Jeg mener, du har skrevet
> opgave om det og du har ikke bemærket, at "tidsformlen"
>
> t' = t*(sqr(1-V^2/c^2))
>
> giver et komplekst tal (sqr(-n)) for V>c, snarere end et negativt tal?
>
> Det der vås med at tiden løber baglæns er sci-fi-forfatteres hurtige
> udvej for at forklare tidsrejser. Det er ikke det formlerne siger.
>
> --
> Peter B. Juul, o.-.o "Det, der gør så megen fantasy-litteratur
> The RockBear. ((^)) selvhøjtidelig og dræbende kedelig er,
> I speak only 0}._.{0 at der mangler hobbitter."
> for myself. O/ \O -Per Vadmand.

---

Holt skrev :
> Bl.a. andet i starten hvor jeg nævner, at det vil kræve en uendelig
> stor energi mængde at bringer et objekt op på lystets hastighed, som det i
> øvrigt fremgår af formlen:
> E = (mc^2)/(sqrt(1-(v/c)^2))

Dette argument passer dog ikke generelt.
Kun hvis man "udefra" prøver at presse hastigheden op på lysets hastighed,
sker der en masseforøgelse.
Der kan nævnes eksempler på at hastigheden øges, uden at massen stiger -
f.eks. :
1) En bil, der kører hurtigere bliver ikke tungere
2) Et legeme, der falder i et gravitationsfelt, bliver ikke tungere.

Det er altså ikke pga. en øgning af massen, at lysets hastighed ikke kan
nås.
Idenfor den specielle reltativitetsteori kan man ikke bevæge sig hurtigere
end lysets hastighed, da man altid bevæger sig gennem rumtiden med lysets
hastighed - denne er invariant.

--
Hilsen
Regnar Simonsen

---

Nej... det er rigtig. Men nu begynder du jo at snakke om den generelle
relativitetsteori, hvor jeg omtaler den specielle.

"Regnar Simonsen" <relisiremovethis@tiscali.dk> wrote in message
news:btpoa9$8g6$1@sunsite.dk...
> Holt skrev :
> > Bl.a. andet i starten hvor jeg nævner, at det vil kræve en uendelig
> > stor energi mængde at bringer et objekt op på lystets hastighed, som det
i
> > øvrigt fremgår af formlen:
> > E = (mc^2)/(sqrt(1-(v/c)^2))
>
> Dette argument passer dog ikke generelt.
> Kun hvis man "udefra" prøver at presse hastigheden op på lysets hastighed,
> sker der en masseforøgelse.
> Der kan nævnes eksempler på at hastigheden øges, uden at massen stiger -
> f.eks. :
> 1) En bil, der kører hurtigere bliver ikke tungere
> 2) Et legeme, der falder i et gravitationsfelt, bliver ikke tungere.
>
> Det er altså ikke pga. en øgning af massen, at lysets hastighed ikke kan
> nås.
> Idenfor den specielle reltativitetsteori kan man ikke bevæge sig hurtigere
> end lysets hastighed, da man altid bevæger sig gennem rumtiden med lysets
> hastighed - denne er invariant.
>
> --
> Hilsen
> Regnar Simonsen
>
>

---

Holt :
> Nej... det er rigtig. Men nu begynder du jo at snakke om den generelle
> relativitetsteori, hvor jeg omtaler den specielle

Nej - sammenhæng mellem masse, energi og bevægelse er givet ved formler
inden for den specielle relativitetsteori.

Kun når man tilfører energi "udefra", øges massen af systemet (den masse,
man f.eks. kan måle med en almindelig badevægt).
Hvis man f.eks. tilfører energi til elementarpartikler i acceleratorer, øges
deres masse, hvilket man må tage hensyn til, hvis de f.eks. skal afbøjes i
et magnetfelt.
Men hvis en bil øger hastigheden, tilføres der ikke energi udefra, og dermed
har vi et lukket system (bilen), der heller ikke øger dets masse. Der sker
blot en omlejring af energi fra potentielt bundet energi til kinetisk
energi. Og i Einsteins formel for masse er der ikke forskel på massen/energi
af de forskellige energityper (stråling, potentiel, kemisk, bevægelse,
magnetfelter osv).

I visse tilfælde kan man endda være ude for at massen falder, når
hastigheden øges.

Et eksempel :

Ole kører i sin nye automobil med en fjeder-optræksmotor.
Set udefra :
Når fjederen bliver slappere, kører bilen hurigere - massen er konstant.
Set fra Oles synspunkt :
Hastigheden i fht. omverdenen øges, og fjederen bilver slappere. Da Ole ved,
at slappe fjedre vejer mindre, end optrukne fjedre, må han konkludere, at
hans bil vejer mindre, når hastigheden øges.
Hvis man sætter tal på, kan man f.eks. få : En optræksbil vejer i hvile 500
kg, men ved 90% af lysets hastighed vejer den blot 220 kg (set fra Oles
synspunkt). Hvis bilen kommer op på lysets hastighed, ville Ole sige, at den
vejer 0 kg. Dette er netop situationen for fotoner - deres hvilemasse - dvs.
massen set i deres eget system - er 0.
Set udefra har lys både masse og energi : m = p/c hvor p = impuls

--
Hilsen
Regnar Simonsen

---

Har ikke argumenteret imod at alting virker normalt, hvis man befinder sig i
det system, som er i bevægelse. Men så skal du jo også tænke på, at
systemets omverden vil ændre sig (f.eks. masse, tid, længde), da der ifølge
relativivtetsteoriens postulater ikke er et system der er mere "rigtig" end
andre. Det kan altså ligeså godt være systemets omverden, der er i bevægelse
i forhold til systemet, som det kan være systemet der i bevægelse i forhold
til omverdenen. Derfor kan man jo betragte at man set fra systemet føre
energi til omverdenen for at få den i bevægelse.

Jeg er helt uenig i dit eksempel med Ole og hans bil.

>En optræksbil vejer i hvile 500
>kg, men ved 90% af lysets hastighed vejer den blot 220 kg (set fra Oles
>synspunkt)

Dette er helt forkert. Ole ville netop ikke registrere en ændring i bilens
masse, da han er jo er i hvile i forhol til denne. En fjeder mister da
heller ikke masse når den bliver slappere...

Gider ikke at bruge mere tid på at argumentere imod det du siger, da jeg har
på fornemmelsen, at du ikke har styr på hvad du snakker om :)

mvh. Simon Holt

"Regnar Simonsen" <relisiremovethis@tiscali.dk> wrote in message
news:btr7en$nt1$1@sunsite.dk...
> Holt :
> > Nej... det er rigtig. Men nu begynder du jo at snakke om den generelle
> > relativitetsteori, hvor jeg omtaler den specielle
>
> Nej - sammenhæng mellem masse, energi og bevægelse er givet ved formler
> inden for den specielle relativitetsteori.
>
> Kun når man tilfører energi "udefra", øges massen af systemet (den masse,
> man f.eks. kan måle med en almindelig badevægt).
> Hvis man f.eks. tilfører energi til elementarpartikler i acceleratorer,
øges
> deres masse, hvilket man må tage hensyn til, hvis de f.eks. skal afbøjes i
> et magnetfelt.
> Men hvis en bil øger hastigheden, tilføres der ikke energi udefra, og
dermed
> har vi et lukket system (bilen), der heller ikke øger dets masse. Der sker
> blot en omlejring af energi fra potentielt bundet energi til kinetisk
> energi. Og i Einsteins formel for masse er der ikke forskel på
massen/energi
> af de forskellige energityper (stråling, potentiel, kemisk, bevægelse,
> magnetfelter osv).
>
> I visse tilfælde kan man endda være ude for at massen falder, når
> hastigheden øges.
>
> Et eksempel :
>
> Ole kører i sin nye automobil med en fjeder-optræksmotor.
> Set udefra :
> Når fjederen bliver slappere, kører bilen hurigere - massen er konstant.
> Set fra Oles synspunkt :
> Hastigheden i fht. omverdenen øges, og fjederen bilver slappere. Da Ole
ved,
> at slappe fjedre vejer mindre, end optrukne fjedre, må han konkludere, at
> hans bil vejer mindre, når hastigheden øges.
> Hvis man sætter tal på, kan man f.eks. få : En optræksbil vejer i hvile
500
> kg, men ved 90% af lysets hastighed vejer den blot 220 kg (set fra Oles
> synspunkt). Hvis bilen kommer op på lysets hastighed, ville Ole sige, at
den
> vejer 0 kg. Dette er netop situationen for fotoner - deres hvilemasse -
dvs.
> massen set i deres eget system - er 0.
> Set udefra har lys både masse og energi : m = p/c hvor p = impuls
>
> --
> Hilsen
> Regnar Simonsen
>
>

---

Holt ;
> Dette er helt forkert. Ole ville netop ikke registrere en ændring i bilens
> masse, da han er jo er i hvile i forhol til denne. En fjeder mister da
> heller ikke masse når den bliver slappere...

Jo, der er noget du har misforstået.
Hvis man f.eks. placerer et en slap fjeder i en lukket/isoleret kasse, vil
systemet have en vis masse, som man kan selvfølgelig kan måle med en vægt.
Hvis man derefter trækker fjederen op, og anbringer den i kassen, vil
systemet have en større masse. Igen kan dette konstateres ved at se på
vægten. Tilført energi svarer til større masse, så simpelt er det.

> Gider ikke at bruge mere tid på at argumentere imod det du siger, da jeg
har
> på fornemmelsen, at du ikke har styr på hvad du snakker om :)

Tak i lige måde.

--
Hilsen
Regnar Simonsen

---

Det er jo ligesom bare energien fra fjederen der får vægten til at vise en
større vægt, selve massen stiger jo ikke vel. Det er faktisk den såkaldte
fjederkraft, der får vægten til at vise et større tal. Vægtens udslag er
altså er resultat af fjederkraften adderet med tyngdekraften på fjederen, da
disse to vil have samme retning hvis fjederen er spændt. En vægt måler jo
ikke massen i den forstand, men snarere den kraft den bliver påtrykt med.
Det du siger er altså, at en spændt fjeder, er påvirket af en større kraft
end en slap fjedre i et tyngdefelt..... eller hva?.... Og en spændt fjeder
er tungere at løfte end en slap fjeder.... eller hva?... Hvis man ladge en
slap fjeder parallelt på vægten med den akse den spændes i, vil vægten så
vise en mindre vægt end hvis man ladge den på samme måde i spændt tilstand??



"Regnar Simonsen" <relisiremovethis@tiscali.dk> wrote in message
news:bu73pi$63s$1@sunsite.dk...
> Holt ;
> > Dette er helt forkert. Ole ville netop ikke registrere en ændring i
bilens
> > masse, da han er jo er i hvile i forhol til denne. En fjeder mister da
> > heller ikke masse når den bliver slappere...
>
> Jo, der er noget du har misforstået.
> Hvis man f.eks. placerer et en slap fjeder i en lukket/isoleret kasse, vil
> systemet have en vis masse, som man kan selvfølgelig kan måle med en vægt.
> Hvis man derefter trækker fjederen op, og anbringer den i kassen, vil
> systemet have en større masse. Igen kan dette konstateres ved at se på
> vægten. Tilført energi svarer til større masse, så simpelt er det.
>
> > Gider ikke at bruge mere tid på at argumentere imod det du siger, da jeg
> har
> > på fornemmelsen, at du ikke har styr på hvad du snakker om :)
>
> Tak i lige måde.
>
> --
> Hilsen
> Regnar Simonsen
>
>

---

"Holt" <siho@mail1.stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:40071e1e$0$21564$ba624c82@nntp01.dk.telia.net...

> Det du siger er altså, at en spændt fjeder, er påvirket af en større kraft
> end en slap fjedre i et tyngdefelt..... eller hva?.... Og en spændt fjeder
> er tungere at løfte end en slap fjeder.... eller hva?..

Jo, det var faktisk hele pointen. Når du spænder fjederen tilfører du den
energi, derved bliver den tungere. Du skal dog nok ikke regne med at din
badevægt er præcis nok til at du kan efterprøve forholdet i praksis

MVH

Lars

---

Det er jo ligesom bare energien fra fjederen der får vægten til at vise en
større vægt, selve massen stiger jo ikke vel. Det er faktisk den såkaldte
fjederkraft, der får vægten til at vise et større tal. Vægtens udslag er
altså er resultat af fjederkraften adderet med tyngdekraften på fjederen, da
disse to vil have samme retning hvis fjederen er spændt. En vægt måler jo
ikke massen i den forstand, men snarere den kraft den bliver påtrykt med.
Det du siger er altså, at en spændt fjeder, er påvirket af en større kraft
end en slap fjedre i et tyngdefelt..... eller hva?.... Og en spændt fjeder
er tungere at løfte end en slap fjeder.... eller hva?... Hvis man ladge en
slap fjeder parallelt på vægten med den akse den spændes i, vil vægten så
vise en mindre vægt end hvis man ladge den på samme måde i spændt tilstand??

"Regnar Simonsen" <relisiremovethis@tiscali.dk> wrote in message
news:bu73pi$63s$1@sunsite.dk...
> Holt ;
> > Dette er helt forkert. Ole ville netop ikke registrere en ændring i
bilens
> > masse, da han er jo er i hvile i forhol til denne. En fjeder mister da
> > heller ikke masse når den bliver slappere...
>
> Jo, der er noget du har misforstået.
> Hvis man f.eks. placerer et en slap fjeder i en lukket/isoleret kasse, vil
> systemet have en vis masse, som man kan selvfølgelig kan måle med en vægt.
> Hvis man derefter trækker fjederen op, og anbringer den i kassen, vil
> systemet have en større masse. Igen kan dette konstateres ved at se på
> vægten. Tilført energi svarer til større masse, så simpelt er det.
>
> > Gider ikke at bruge mere tid på at argumentere imod det du siger, da jeg
> har
> > på fornemmelsen, at du ikke har styr på hvad du snakker om :)
>
> Tak i lige måde.
>
> --
> Hilsen
> Regnar Simonsen
>
>

---

Holt :
> Det du siger er altså, at en spændt fjeder, er påvirket af en større kraft
> end en slap fjedre i et tyngdefelt..... eller hva?.... Og en spændt fjeder
er tungere at løfte end en slap fjeder.... eller hva?...

Ja, sådan forholder det sig.

Holt :
>En vægt måler jo ikke massen i den forstand, men snarere den kraft den
bliver påtrykt med.

Det er korrekt; men du vil nå samme konklusion mht. massen, hvis du udfører
et tilsvarende forsøg i det tomme rum (langt fra gravitationskilder). Her
kan du dog ikke bruge en badevægt, da kassen med fjederen vil være vægtløs.
Hvis man vil måle massen her, kan man påvirke kassen med en kraft, og
derefter måle dens acceleration. Ud fra disse to tal og newtons 2. lov, kan
massen bestemmes.
Hvis man har en kasse med en slap fjeder, og en kasse med en spændt fjeder,
vil massen af den sidstnævnte kasse være størst.

Holt :
> Det er jo ligesom bare energien fra fjederen der får vægten til at vise en
større vægt, selve massen stiger jo ikke vel.

Det er det, det hele drejer sig om. Hvis man tilfører energi til et system
stiger både vægt og masse. Her er vægt defineret ud fra den kraft, legemet
påvirkes af i et tyngdefelt. Massen findes vha. forsøg med kraft og
acceleration. Både den "tunge masse" og den "træge masse" stiger.

Husk i øvrigt at man normalt placerer et svar efter et citat - ikke omvendt.

--
Hilsen
Regnar Simonsen

---

F.eks. vil en vægt give større udslag hvis du måler din vægt på et blødt
underlag, end hvis du måler den på et fast underlag. Dette er jo ikke
ensbetydende med at du er ligepludselig er blevet federe vel??? du kan jo
selv tænke lidt nærmere over dette fænomen eller afprøve det selv.


"Regnar Simonsen" <relisiremovethis@tiscali.dk> wrote in message
news:bu73pi$63s$1@sunsite.dk...
> Holt ;
> > Dette er helt forkert. Ole ville netop ikke registrere en ændring i
bilens
> > masse, da han er jo er i hvile i forhol til denne. En fjeder mister da
> > heller ikke masse når den bliver slappere...
>
> Jo, der er noget du har misforstået.
> Hvis man f.eks. placerer et en slap fjeder i en lukket/isoleret kasse, vil
> systemet have en vis masse, som man kan selvfølgelig kan måle med en vægt.
> Hvis man derefter trækker fjederen op, og anbringer den i kassen, vil
> systemet have en større masse. Igen kan dette konstateres ved at se på
> vægten. Tilført energi svarer til større masse, så simpelt er det.
>
> > Gider ikke at bruge mere tid på at argumentere imod det du siger, da jeg
> har
> > på fornemmelsen, at du ikke har styr på hvad du snakker om :)
>
> Tak i lige måde.
>
> --
> Hilsen
> Regnar Simonsen
>
>

---

Holt :
> F.eks. vil en vægt give større udslag hvis du måler din vægt på et blødt
> underlag, end hvis du måler den på et fast underlag. Dette er jo ikke
> ensbetydende med at du er ligepludselig er blevet federe vel??? du kan jo
> selv tænke lidt nærmere over dette fænomen eller afprøve det selv.

Det er nu omvendt.
Hvis man anbringer en vægt på et blødt underlag - men situationen ellers er
statisk - vil vægten vise det samme.
Hvis du med et "blødt underlag" mener, at vægten (og det som skal vejes)
bevæger sig, vil vægten være mindre.
Hvis man f.eks. vejer 70 kg på badeværelsesgulvet, vil man måske måle en
vægt på 50 kg, hvis vægt og mand siver gennem et bassin med sirup.
Hvis man står på en vægt i et frit fald, vil den vise 0 (massen vil dog
stadig være 70 kg).

Alt dette har dog intet med relativistiske effekter at gøre, så hvorfor
bringe dette på banen?

--
Hilsen
Regnar Simonsen

---

In article <bu950g$qf6$1@sunsite.dk>, relisiremovethis@tiscali.dk says...

> Hvis man anbringer en vægt på et blødt underlag - men situationen ellers er
> statisk - vil vægten vise det samme.
> Hvis du med et "blødt underlag" mener, at vægten (og det som skal vejes)
> bevæger sig, vil vægten være mindre.

Det er nu nok ikke det, han mener. Jeg tror, at der er tale om flg.
fænomen:

Hvis du tager din badevægt og stiller på et gulv med et blødt gulvtæppe,
så vejer du mere, når du vejer dig, end hvis du stiller vægten på et
hårdt klinkegulv. Prøv det selv, for det er faktisk rigtigt.

Med venlig hilsen Sven.

---

Sven Nielsen :
> Hvis du tager din badevægt og stiller på et gulv med et blødt gulvtæppe,
> så vejer du mere, når du vejer dig, end hvis du stiller vægten på et
> hårdt klinkegulv. Prøv det selv, for det er faktisk rigtigt

Umiddelbart virker det lidt underligt.
Jeg prøvede lige efter :
X kg på det hårde klinkegulv
X-1 kg hvor vægten blev sat op i sengen - den svingede dog lidt

--
Hilsen
Regnar Simonsen

---

Sven Nielsen wrote:
>
> Hvis du tager din badevægt og stiller på et gulv med et blødt gulvtæppe,
> så vejer du mere, når du vejer dig, end hvis du stiller vægten på et
> hårdt klinkegulv. Prøv det selv, for det er faktisk rigtigt.

Ja, jeg synes jeg så en tegning af hvad fænomenet skyldes, men jeg kan
lige nu kun finde følgende referat:


Why do I weigh more when I place my bathroom scale on a carpet as
opposed to tile?


It's not a dieter's myth after all. You really do weigh more if you
place your scale on the carpet. Physicists from the University of
Cambridge positioned a standard analogue scale on different surfaces
and discovered a 10% increase in weight when the scale was placed on a
thick carpet versus a wood or tile floor.

The reason? Researchers found that, on a hard surface, the base of the
scale bows inward which shortens the distance between the scale's
fulcrums, the tiny levers placed at each corner to transmit weight to
the spring-loaded metal plate on the back of the scale. Put the scale
on deep carpet, and the scale sinks into it; the base is supported so
it does not bend and thus, the distance between the fulcrums is
increased. Even a small increase in distance between fulcrums can add
several pounds to the weight registered on the display.

Most manufacturers calibrate their scales on hard surfaces and this
makes sense considering this is where most people use them. The
researchers also found that digital scales were far less prone to
differences because of a slight difference in their internal
mechanism. They found differences were exacerbated when the floor was
not completely level.

(fra www.myfitnessexpert.com)


Hvis nogen kan finde den tegning der fulgte med historien da den var i
aviserne, kunne det være nemmere at forstå ...

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jeppe Stig Nielsen :
> The reason? Researchers found that, on a hard surface, the base of the
> scale bows inward which shortens the distance between the scale's
> fulcrums, the tiny levers placed at each corner to transmit weight to
> the spring-loaded metal plate on the back of the scale. Put the scale
> on deep carpet, and the scale sinks into it; the base is supported so
> it does not bend and thus, the distance between the fulcrums is
> increased. Even a small increase in distance between fulcrums can add
> several pounds to the weight registered on the display

Nåh - så vejer man jo eller ikke mere - hvilket også ville stride mod alt.
Forklaringen er at selve vægten ikke fungerer ordentlig. Som sagt - den vægt
jeg brugte viste jo også den modsatte effekt.

--
Hilsen
Regnar Simonsen

---

Et andet eksempel:
Ved ækvator giver vægte mindre udslag end andre steder. Dette skyldes ikke
at massen bliver mindre, men derimod at der er længere end til jordens
centrum, hvilket bevirker at tyngdeaccelerationen bliver mindre. Vægten
bliver derfor påvirket af en mindre kraft (overfør det til fjederen).
Tyngdeacceleationen kan bestemmes ved:

g = (GM)/(r^2)

hvor G er gravitationskonstanten, M jordens masse og r afstanden til jorden
massemidtpunkt.

Holt

"Regnar Simonsen" <relisiremovethis@tiscali.dk> wrote in message
news:bu73pi$63s$1@sunsite.dk...
> Holt ;
> > Dette er helt forkert. Ole ville netop ikke registrere en ændring i
bilens
> > masse, da han er jo er i hvile i forhol til denne. En fjeder mister da
> > heller ikke masse når den bliver slappere...
>
> Jo, der er noget du har misforstået.
> Hvis man f.eks. placerer et en slap fjeder i en lukket/isoleret kasse, vil
> systemet have en vis masse, som man kan selvfølgelig kan måle med en vægt.
> Hvis man derefter trækker fjederen op, og anbringer den i kassen, vil
> systemet have en større masse. Igen kan dette konstateres ved at se på
> vægten. Tilført energi svarer til større masse, så simpelt er det.
>
> > Gider ikke at bruge mere tid på at argumentere imod det du siger, da jeg
> har
> > på fornemmelsen, at du ikke har styr på hvad du snakker om :)
>
> Tak i lige måde.
>
> --
> Hilsen
> Regnar Simonsen
>
>

---

Holt :
> Ved ækvator giver vægte mindre udslag end andre steder. Dette skyldes ikke
> at massen bliver mindre, men derimod at der er længere end til jordens
> centrum, hvilket bevirker at tyngdeaccelerationen bliver mindre. Vægten
> bliver derfor påvirket af en mindre kraft (overfør det til fjederen).
> Tyngdeacceleationen kan bestemmes ved:
>
> g = (GM)/(r^2)
>
> hvor G er gravitationskonstanten, M jordens masse og r afstanden til
jorden massemidtpunkt.

Dette er ikke forklaringen på, at tyngdeaccelerationen er mindre ved
ækvator.

Det der betyder noget i denne sammenhæng, er jordens rotation.
Centripetalkraften og dermed centrifugalkraften er størst ved ækvator - prøv
selv at indsætte værdier i de to formler for tyngdeacceleration og
centripetalkraft.

--
Hilsen
Regnar Simonsen

---

Regnar Simonsen wrote:
>
> > Tyngdeacceleationen kan bestemmes ved:
> >
> > g = (GM)/(r^2)
> >
> > hvor G er gravitationskonstanten, M jordens masse og r afstanden til
> jorden massemidtpunkt.
>
> Dette er ikke forklaringen på, at tyngdeaccelerationen er mindre ved
> ækvator.

Jo, det er en del af forklaringen, for Jordens ækvatorradius er større
end dens polradius.

For øvrigt gælder det ikke eksakt at man kan beregne gravitationen som
om hele Jordens masse var samlet i ét punkt, men det er en tilnærmelse
som er let at regne på.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jeppe Stig Nielsen
> Jo, det er en del af forklaringen, for Jordens ækvatorradius er større
> end dens polradius

Ja - du har selvfølgelig ret.

Hvis man indsætter i formlerne tyngde og acceleration fås sammenlignelige
bidrag.

Tyngde ved polerne :
Udregnet værdi : 9,86 N/kg (tabel 9,83 N/kg)

Tyngde ved ækvator
Udregnet værdi : 9,80 N/kg
Centripetalacceleration : 0,03 N/kg

Ialt : 9,77 N/kg (tabel 9,78 N/kg)

Derudover betyder massefordeling mv også noget for den reelle
tyngdeacceleration.

--
Hilsen
Regnar Simonsen

---

Har centripetalaccelerationen ikke retning imod centrum, altså samme retning
som tyngdeaccelerationen??

mvh

Simon Holt

"Regnar Simonsen" <relisiremovethis@tiscali.dk> wrote in message
news:buc5v2$4sp$1@sunsite.dk...
> Jeppe Stig Nielsen
> > Jo, det er en del af forklaringen, for Jordens ækvatorradius er større
> > end dens polradius
>
> Ja - du har selvfølgelig ret.
>
> Hvis man indsætter i formlerne tyngde og acceleration fås sammenlignelige
> bidrag.
>
> Tyngde ved polerne :
> Udregnet værdi : 9,86 N/kg (tabel 9,83 N/kg)
>
> Tyngde ved ækvator
> Udregnet værdi : 9,80 N/kg
> Centripetalacceleration : 0,03 N/kg
>
> Ialt : 9,77 N/kg (tabel 9,78 N/kg)
>
> Derudover betyder massefordeling mv også noget for den reelle
> tyngdeacceleration.
>
> --
> Hilsen
> Regnar Simonsen
>
>

---

Scripsit "Holt" <siho@mail1.stofanet.dk>

> Har centripetalaccelerationen ikke retning imod centrum, altså samme retning
> som tyngdeaccelerationen??

Jo, men den har samme størrelse som den centrifugalacceleration man
oplever i det roterende koordinatsystem.

--
Henning Makholm "We can hope that this serious deficiency will be
remedied in the final version of BibTeX, 1.0, which is
expected to appear when the LaTeX 3.0 development is completed."

---

Holt
> Jeg er helt uenig i dit eksempel med Ole og hans bil.
>
> >En optræksbil vejer i hvile 500
> >kg, men ved 90% af lysets hastighed vejer den blot 220 kg (set fra Oles
> >synspunkt)
>
> Dette er helt forkert. Ole ville netop ikke registrere en ændring i bilens
> masse, da han er jo er i hvile i forhol til denne

Ja - men prøv at tænke over, hvorledes han opfatter situtationen.
Han vil se verden begynde at bevæge sig; samtidig mister han energi - mon
ikke der er en sammenhæng?
Ole vil selvfølgelig påstå, at der overføres energi fra hans eget system til
omverdenen. Hvis man mister energi, mister man også masse (relativistisk
masse).

--
Hilsen
Regnar Simonsen