"Anne Thomsen" <annthoms2003@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:9515eb74.0312251032.33c44bd6@posting.google.com...
> Hej alle
> Er der nogen af jer her i gruppen, der ved hvor lang tid det tog at
> blive udlært smed i gamle dage ( først i 1800 tallet).
>
> Venlig hilsen
> Anne
***************
Uden at vide så skrækkeligt meget om tingenes tilstand, så vil jeg da gerne
bidrage med følgende:
Langt tilbage i tiden var smeden nærmest ansat og ejet af bonden.
Efterhånden som smedene 'brød ud', skulle bonden selv komme med materialerne
hvis man ville have lavet noget.
I laugstiden lagde man vægt på at lærlingene fik en god uddannelse så de
kunne føre traditionerne videre.
Loven om næringsfrihed fra 1857 ophævede laugene, og dermed blev lærlingenes
forhold noget flydene.
Med industrialiseringen hvor håndværksmestrene i nogen grad skulle
konkurrere med fabrikkerne, der benyttede børnearbejde og arbejdsdrenge,
blev lærlingene sjoflet.
Lærlinge brugtes af mange blot som billig arbejdskraft, [hvad jeg kan
skrive under på] til alt forefaldende arbejde.
Der var ingen krav om at arbejdsgiveren selv var faglært, eller beskæftigede
andre faglærte, og læretiden skulle ikke afsluttes med en svendeprøve.
Først i 1898 fik Danmark sin første egentlige lærlingelov.
Den sikrede ganske vist ikke at der skete et fagligt tilsyn med uddannelsen,
men den fastlagde nogle regler for forholdet mellem mester og lærling, f.
eks om oprettelse af en kontrakt!
Der var heller ingen krav om skoleundervisning for lærlinge, men i mange
byer oprettedes Tekniske Skoler. Eksempelvis oprettedes "Korsør Håndværker
og Industriforening" i 1868 en aftenskole for lærlinge.
Der undervistes i dansk skrivning og regning, og fagkredsen udvidedes
efterhånden med tegning og andre fag.
Lærlingene boede som regel hos mester og fik kosten. Mester havde ret til at
tugte ham til han var fyldt 18 år.
Når man var udlært, drog man efter gammel skik på valsen et år eller to.
1893 indgik DSMF (Dansk Smede og Maskinarbejder Forbund) og det tyske
metalarbejderforbund en gensidig overenskomst om rejseunderstøttelse til
deres medlemmer.
-----------
Efterskrift:
Da jeg selv kom i lære 1954 hos 'George Andersens Maskinfabrik' i Rødovre,
blev jeg meget forbavset over hvor lidt fagforeningen gjorde for os
lærlinge. Jeg mødte selv op i forbundet med mine problemer med mester, men
man kunne intet stille op.
Heldigvis er tingenes tilstand ændret væsentligt siden.
Men det er jo en helt anden sag.
Hilsen
Flemming Svendsen, Korsør.