---

Når man sidder her midt i denne højtid og mindes...den første hund og
bedste ven som man har måtte tage afsked med i det forgangne år?
Selvom det nu er snart 8 mdr. siden, så føles savnet ligeså dybt,
stort og nyt som var det på dagen jeg måtte sende min elskede ven
"hjem". Jeg savner virkelig min elskede hund, selvom hans krop var
træt og slidt op og jeg ved det var det rette, så savner jeg ham helt
enormt...gad vide om det nogensinde bliver anderledes.

Det gør virkelig ondt når man skal gennem en højtid for første gang
uden det lille væsen man har nydt at have hos sig. Alle de minder og
tiden hvor man sidste år gjorde ting sammen, vanerne er svære at bryde
også selvom man har en anden lille hund hos sig endnu, som man også
elsker, så er mindet om den første hund og hans personlighed meget
stærkt og tydeligt i ens hjerte. Så tiden her er fyldt med tårer og
stærke følelser af afsavn, for nogen er en hund en hund, for mig mit
livs store ubetingede kærlighed som jeg virkelig savner.

Jeg sender mine tanker til alle jer som også har måtte gennemgå den
sorg man oplever når man oplever at tiden er nået til at man må
skilles fra det lille væsen man elsker mere end noget andet..
Mine tanker går også til alle jer andre hundeejere, må I være
opmærksomme og huske hvert sekund I har med jeres dejlige hundevenner,
nyd at I kan nusse og kramme og se på jeres elskede hunde...fordi I
KAN.

Glædelig jul til jer alle alligevel og beklager jeg lige måtte ud med
mine lidt triste tanker i denne tid....

Jeannette Svensson/..asko

---

Hej Jeannette

Nej kender det ikke med en hund ( i hvert fald ikke min egen, men har
oplevet det med mange af min mormor og morfar's hunde, og det er ikke
sjovt ), for jeg har min første hund hos mig endnu, og har det forhåbenlig i
mange år endnu, han bliver nemlig først 3 år her i februar, men jeg kan godt
sætte mig ind i det. Som sagt håber jeg på at have Nicki i mange år endnu,
men det sker at jeg kan sidde og kigge på ham, og få den onde tanke om at en
dag er han her ikke mere, og bare tanken er ikke til at bære. Jeg ved godt
at man jo ved at han en dag ikke er her mere inden man anskaffer sig en
hund, men tanken gør ondt. Så jeg kan udemærket godt sætte mig ind i dit
sted.

> Mine tanker går også til alle jer andre hundeejere, må I være
> opmærksomme og huske hvert sekund I har med jeres dejlige hundevenner,
> nyd at I kan nusse og kramme og se på jeres elskede hunde...fordi I
> KAN.

Du kan tro jeg vil huske alle mine stunder med Nicki, han er mit et og alt,
og jeg elsker ham mere end noget ander ( lige så højt som jeg elsker min
kæreste ).

> Glædelig jul til jer alle

Også glædelig jul til dig, og så op med humøret tros alt

Mange julehilsner fra

Bolette og Nicki
www.bolettes.dk

---

"Bolette Nielsen" <bobo@nospam.bolettes.dk> skrev i en meddelelse
news:bsemfp$b1a$1@news.cybercity.dk...

Klip
>Som sagt håber jeg på at have Nicki i mange år endnu,
> men det sker at jeg kan sidde og kigge på ham, og få den onde tanke om at
en
> dag er han her ikke mere, og bare tanken er ikke til at bære. Jeg ved godt
> at man jo ved at han en dag ikke er her mere inden man anskaffer sig en
> hund, men tanken gør ondt. Så jeg kan udemærket godt sætte mig ind i dit
> sted.

Fuldstændig på samme måde har vi det osgå med vores to hunde. Vi har to
Westier og vi elsker dem over alt andet på denne jord, får helt ondt i maven
ved at se på dem nogle gange fordi de er så dejlige. Som dig kommer den
tanke desværre også nogle gange til os, at de jo ikke lever evigt, desværre
meget kortere end os og derfor er det jo en selvfølge, at man inden for
10-15 år (hvis ingen sygdomme støder til) må sige farvel til dem. Tanken er
slet ikke til at tænke Men man må jo nyde den tid man har sammen med dem
og være taknemmelig for, at de er i ens liv. Man skal jo huske på, at det er
naturens gang og at hundene lever et godt og trygt liv, ofte meget længere
end naturligt, da de jo er beskyttet af os mennesker.

> Du kan tro jeg vil huske alle mine stunder med Nicki, han er mit et og
alt,
> og jeg elsker ham mere end noget ander ( lige så højt som jeg elsker min
> kæreste ).

Og så kan lille Nicki jo ikke forlange det bedre

> Mange julehilsner fra
>
> Bolette og Nicki

Mvh
HP

---

"Jeannette Svensson" <asko1@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:f9242a90.0312250436.47b888f7@posting.google.com...

> Jeg sender mine tanker til alle jer som også har måtte gennemgå den
> sorg man oplever når man oplever at tiden er nået til at man må
> skilles fra det lille væsen man elsker mere end noget andet..
> Mine tanker går også til alle jer andre hundeejere, må I være
> opmærksomme og huske hvert sekund I har med jeres dejlige hundevenner,
> nyd at I kan nusse og kramme og se på jeres elskede hunde...fordi I
> KAN.

I dette år og slutningen af sidste år, har vores børn mistet deres farfar og
deres reservebedste. Begge mennesker led af kræft og det har helt sikkert,
sat det med " at sove stille ind" i et andet perspektiv for mig. Det er en
forfærdelig og smertefuld måde, at miste livet på.
På det punkt er det godt, at vi kan tage beslutningen for vores kæledyr, så
de ikke skal slutte livet, med at lide...

Da Buffy så også blev syg, af hjernebetændelse troede vi også, at vi skulle
miste hende og hun var ikke engang fyldt et år endnu.
Heldigvis kæmpede hun og klarede skærene og selvom hun ikke er helt den
samme som før, er vi dybt taknemlige for, at hun er her og hun er i live og
livsglad og tro mig: Vi husker at kramme og nusse hende.

> Glædelig jul til jer alle alligevel og beklager jeg lige måtte ud med
> mine lidt triste tanker i denne tid....

Glædelig jul til dig også.
Man må huske, at glæde sig over det, man stadig har og så huske på de gode
minder fra dem, der var...selvom det er trist..


Mvh. www.tjekmig.dk

---

On 25 Dec 2003 04:36:04 -0800, asko1@ofir.dk (Jeannette Svensson)
wrote:

HI Jeannette

jegf føler mig da stærkt berør over din note din inlæg om man vil ...
nu er min kun 2 år og 9 mdr ...så jeg regner da bestemt med der mindst
er 13 år ulykker i hende endnu
men helt reelt tror jeg faktisk jeg vil blive sindsyg hvis hun gik til
i utide .......... jeg ku da se på min rejse til Afriak på 4 uger jeg
havde kærsten på messenger imens og hun skal sgu nok klare sig
men den enste mine tanker gik til var sgu hunden ...så jeg tror godt
jeg forstår hvad du mener et eller andet sted så er hunde jo også
bedre ind mennesker ?


>Det gør virkelig ondt når man skal gennem en højtid for første gang
>uden det lille væsen man har nydt at have hos sig. Alle de minder og
>tiden hvor man sidste år gjorde ting sammen, vanerne er svære at bryde
>også selvom man har en anden lille hund hos sig endnu,

jeg tror det er vigtigt hverken med hunde eller mennesker i taps
situasioner at lade den ene blive en substitut for den anden -

Det kan ikke lade sig gøre specilt ikke med en hvad jeg formoder er en
valp også en ældre...... måske gamel hund !

en gamel hun er jo en refleksion af det liv man har haft med den i den
alder man har haft som valpe vil reflektere de år man har med den som
man atter bliver ca 15 år ældre ...


>som man også
>elsker, så er mindet om den første hund og hans personlighed meget
>stærkt og tydeligt i ens hjerte. Så tiden her er fyldt med tårer og
>stærke følelser af afsavn, for nogen er en hund en hund, for mig mit
>livs store ubetingede kærlighed som jeg virkelig savner.

Det kan jeg sgu godt fortså ..... da jeg mistede min gamle hund
.....det var lige efter min mormors død som jeg fejrede med at bælle 4½
L rødvin og 50 valium ( kan ikke anbefales det giver hjerte banken
og det at skulle brække sig en helt ny betydning ! )
så min kvote af sorg var lidt brugt op da hun døde Bella .... men
sådan en hund for jeg da aldrig igen - selv om jeg nok elsker den
lille mere på min egen måde så ....var hun jo go som dagen var lang på
de 14 år vi havde hende lavede hun 2 unoder i form af at strejfe ....
ja så var der lidt med at gå på køkken bordet og med at rulle sig i ko
lort men hwa fan :)))......

men som tiden går tror jeg også du vil opleve det er en 50:50
situasion med forskelige kvaliteter og glæder , der ikke kan
samenlignes og slet ikke bør gør det ...... selvføligt skal du
akceptere din sorg - jeg tror kun det gør ondt være at kæmpe i mod den
jeg tror da også som jeg vist skrev at jeg ville blive reelt sindsyg
hvis min lille døde --- jeg havde da marrridt i nat om hun blev
kidnappet af en dame i rødt tøj og jeg var ude og smadere en masse
lejligheder for at finde hende igen .... jeg vågnede fanme badet i
sved og fik først styr på pulsen da jeg fik hende flået op fra
fodenden af min seng og var helt sikker på hun var der ;)

men det er jo sådan for os hunde ejer med mindre man er et sted i 80
erne og for en hund så følger der en sorg med en dag , der er næppe
nogen vej uden om !!!!

men sorgen i sig selv reflektere jo netop også en stor kvalitet der
har beriget som en en tid som menneske og hvor mange ting her i livet
giver os i virkligheden det ???

tænk på alle de timer man måske har haft tysk i skolen eller hørt på -
x - er = + , som man reelt kunne have brugt kvalitativt sammen med sin
hund



--

Mv.
Bo M Mogensen

" Så længe jeG er håbeløs er der håb
og der er Håb ENDNU "
ØSTKYST HOSTLERS !

---

Hej Jeannette

Jo tak. Det får følelserne frem. Har prøvet det 3 gange. Står nu nok
desværre til, snart at skulle aflevere nummer 4. Det bliver svært at sige
farvel, men på den anden side, vi ved det, den dag vi anskaffer dem, at går
det godt for os begge, så bliver det os, der skal aflevere hunden, og ikke
omvendt.
Det har sin egen trøst, at kunne sige, den havde et godt liv, og den var
aldrig i fare for at blive kasseret. Den altid var en del af familien,
altid var elsket, og dens minde vil altid være hos os, samt at vi vil prøve
at videreføre dens gode evner i dens efterfølger.

M.V.H.....Benny..

---

"Jeannette Svensson" <asko1@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:f9242a90.0312250436.47b888f7@posting.google.com...
> Selvom det nu er snart 8 mdr. siden, så føles savnet ligeså dybt,
> stort og nyt som var det på dagen jeg måtte sende min elskede ven
> "hjem".

Selvom det nu er 14 måneder siden jeg måtte sende min elskede
'hjertehund' hjem - så føles det stadig som en af de mest bevægende
beslutninger jeg har måttet træffe. Tiden var inde - og hun blev 12 år.
- 12 dejlige år, som jeg også mindes med varme. Hun var helt speciel,
havde karisma - og vi kunne forstå hinanden på det psykiske plan.
Jeg har aldrig været nødt til at løfte stemmen - eller skænde hende ud,
hun lyttede simpelthen efter min mindsle lyd eller bevægelse. En tro
følgesvend, som aldrig har været mere end 50-100 væk fra mig.
Hun hadede simpelthen at være væk fra mig........ kun ene eneste
'gang har hun foretaget sig 'noget', som var mere spændende end
at lytte efter mig. Hun havde nedlagt en hermelin - og det kunne
lukke ørerne af )

Jeg er så heldig, at der er et væsen - som har præcis samme udtryk
i sine øjne - det næ næsten som to dråber vand - selvom der er to
generationers forskel - og jeg er blevet lovet en hvalp efter denne
prægtige hund. Måske til næste år......... det fylder mig med varme,
blot at tænke på at få en hund med samme anlæg - temperament og
gener.

Ikke at jeg har menneskeliggjort min hund - det gør jeg ikke, og jeg
forventer heller ikke en kloning - men jeg "ved hvad jeg kan vente", og
det betydet en hel del.

Glædelig Jul Jeanette........ jeg tænder et lys for vores hjertehunde
- og mindes de gode gamle dage ved ringsiden )

/Mari

---

Hej Mari

Det er netop det med at man ved at denne hund man har haft lige præcis
"det" det gjorde at man kunne kommunikere på et højere plan...og hvor
ER du heldig
at have fundet en med samme gener, det ville jeg også ønske at jeg
havde, at jeg eller andre havde valgt at avle på det kuld min hund var
ud af...det kuld var nemlig helt unikt og jeg har ikke fundet andre
med samme slags karisma efterfølgende...men jeg leder stadig
Tillykke med dit fund!

Jeg er da også lidt trøstet over at vide at jeg ikke er helt tosset
når jeg stadig føler sorg og kan tude totalt utrøstelig når jeg tænker
på det jeg ikke har i denne verden mere, det er godt at vide at der er
flere derude der har det på samme måde...når andre ikke hundefolk
omkring en mener man da vist har en skrue løs

Jeg tænder også lys for vore hunde der er "gået over" i dette år, og
mindes alle de gode tider både på agilitybanen og de andre steder hvor
de unikke dyr har elsket at bruge deres evner sammen med deres
mennesker.

Tak Mari og alle I andre der har skrevet her med alle jeres gode
trøstende ord,I får alle en varm tanke og et knus for de mange
oplevelser i har skrevet om og delt med mig og alle de andre i denne
gruppe.

De kærligste tanker og hilsener fra

Jeannette Svensson/..asko

---

On 25 Dec 2003 04:36:04 -0800, asko1@ofir.dk (Jeannette Svensson)
wrote:


>Glædelig jul til jer alle alligevel og beklager jeg lige måtte ud med
>mine lidt triste tanker i denne tid....

Nu er det jo som regel ved højtiderne at man mest savner dem man har
mistet. dyr som mennesker...
Det var Vaks' 2. juleaften i år, og da vi har fået endnu en hund i
familien siden da, så var jeg lidt betænkelig ved at gaverne lå under
træet. Jeg var faktisk osse lidt betænkelig ved at have et træ
stående, for ville de nu i deres, somme tider ret vilde leg vælte
træet? Eller "pakke" gaverne ud?
Jeg kunne have sparet mig bekymringerne, for de var henne at snuse til
træet, og så var det ikke spændende mere.
En enkelt fordel er der så ved at være hundeløs... Når man sidder
fuldstændig forædt i den dejlige varme stue, så SKAL man ikke
nødvendigvis ud at gå en tur i kulden. Det er man pisket til når man
har hund.
Jeg har selv sagt farvel til et par hunde gennem tiden, og selvom man
aldrig glemmer dem, så bliver det lettere at leve med. Den største
trøst er at man gav dem så godt et liv som man formåede, og at de fik
lov til at leve et liv hvor de var glade og raske. De blev begge
aflivet før de kunne blive alvorligt syge... og med det mener jeg, at
den ene havde dårligt hjerte og simpelthen var træt af livet (Han blev
13 år, og han holdt med at spise), og den anden fik konstateret
galoperende kræft i underlivet og maven (Hun blev 15 år, men nåede
aldrig at blive syg eller afkræftet af sygdommen, da jeg fik hende
aflivet INDEN hun begyndte at vise tegn på smerter - hun blødte dog
fra skeden, og det var derved at vi opdagede at hun var fyldt med
knuder.) Det er altid svært at sige farvel, men det er endnu sværere
at skulle se på at den hund man elsker lider!
--
Leyna
Big Girls - Lidt mere end gennemsnittet.
http://www.big-girls.dk