---

Kan man nogen steder finde noget om det medium universet,
tid/rum/stof, udbreder sig i. Har søgt på google, men ved sikkert
ikke nok til at stille de rigtige spørgsmål.

Venlig hilsen

Villy Dalsgaard

---

Scripsit "Vidal" <<vidal>@webspeed.dk>

> Kan man nogen steder finde noget om det medium universet,
> tid/rum/stof, udbreder sig i.

Fysikken antager ikke at der er noget medium. Rumtiden og dens indhold
*er* der bare.

--
Henning Makholm "Also, the letters are printed. That makes the task
of identifying the handwriting much more difficult."

---

Vidal < wrote:
> Kan man nogen steder finde noget om det medium universet,
> tid/rum/stof, udbreder sig i. Har søgt på google, men ved sikkert
> ikke nok til at stille de rigtige spørgsmål.
>

Du tænker nok på æteren. Det er en gammel tanke, der nu er helt
afskaffet. Æteren fik for alvor dødsstødet med Michelson-Morleys
velkende interferens forsøg.

--
Martin Thøgersen

---

"Martin Thoegersen" <nospam@nospam.dk> skrev i en meddelelse news:bs9a2k$frv$1@sunsite.dk...
> Vidal < wrote:
> > Kan man nogen steder finde noget om det medium universet,
> > tid/rum/stof, udbreder sig i. Har søgt på google, men ved sikkert
> > ikke nok til at stille de rigtige spørgsmål.
> >
>
> Du tænker nok på æteren. Det er en gammel tanke, der nu er helt
> afskaffet. Æteren fik for alvor dødsstødet med Michelson-Morleys
> velkende interferens forsøg.
>
Her er en side med links til moderne æterteorier:
http://opensource.nus.edu.sg/personal/aether/links.html

Mvh
Martin

---

"Martin Thoegersen" <nospam@nospam.dk> skrev i en meddelelse news:bs9a2k$frv$1@sunsite.dk...
> Vidal < wrote:

> > Kan man nogen steder finde noget om det medium universet,
> > tid/rum/stof, udbreder sig i. Har søgt på google, men ved sikkert
> > ikke nok til at stille de rigtige spørgsmål.

> Du tænker nok på æteren. Det er en gammel tanke, der nu er helt
> afskaffet. Æteren fik for alvor dødsstødet med Michelson-Morleys
> velkende interferens forsøg.

Nej, jeg tænker rent faktisk på, når noget breder sig, bliver
større, som universet faktisk gør, må det nødvendigvis have
et medium, et eller andet, at udbrede sig i. Der må være
'noget' der omgiver det.

Jack Sarfatti og en anden som jeg ikke lige kan huske har
skrevet noget om det. Tak for forslagene.

Venlig hilsen

Villy Dalsgaard

---

Vidal @webspeed.dk> skrev:

> Nej, jeg tænker rent faktisk på, når noget breder sig, bliver
> større, som universet faktisk gør, må det nødvendigvis have
> et medium, et eller andet, at udbrede sig i. Der må være
> 'noget' der omgiver det.

Hvis du forsøger at forstå big-bang, vil du opdage at de
erfaringer du har fra den virkelighed der omgiver dig og
som du kender gennem dine sanser nærmest er et handikap.
Prøv fx. at forklare forskellen mellem det tomme rum og
/ingen ting/.


Ivar Magnusson

---

"Vidal @webspeed.dk>" <<vidal> skrev i en meddelelse
news:3feaafbd$0$69932$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> "Martin Thoegersen" <nospam@nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:bs9a2k$frv$1@sunsite.dk...
> > Vidal < wrote:
>
> > > Kan man nogen steder finde noget om det medium universet,
> > > tid/rum/stof, udbreder sig i. Har søgt på google, men ved sikkert
> > > ikke nok til at stille de rigtige spørgsmål.
>
> > Du tænker nok på æteren. Det er en gammel tanke, der nu er helt
> > afskaffet. Æteren fik for alvor dødsstødet med Michelson-Morleys
> > velkende interferens forsøg.
>
> Nej, jeg tænker rent faktisk på, når noget breder sig, bliver
> større, som universet faktisk gør, må det nødvendigvis have
> et medium, et eller andet, at udbrede sig i. Der må være
> 'noget' der omgiver det.
>
Hvis vi antager at der er en 'æter' som universet kan udbrede sig i, så må
denne æter være uendelig.
For mig virker det så lidt mærkeligt at der skulle være en sådan uendelig
æter inden unverset blev skabt, men vel ikke umuligt. Hvis æteren ikke er
uendelig så må æteren også have et medium at være i da æteren så skulle
udbrede sig sammen med universet. Jeg vil så konkludere at hvis der er en
æter må den være uendelig, ellers skulle æterens æter også have en æter at
udbrede sig i, osv.
Fordi man ikke kan måle eller bevise at der er en æter, betyder det ikke at
den ikke eksistere. Man kan aldrig påvise at noget man ikke kender formen af
ikke eksistere. Så en æter af ukendt form kan ikke afvises. Lidt det samme
forhold der gør sig gældende når man i f.eks frikender folk for en
forbrydelse. Det betyder ikke at de ikke har gjort det, men at man bare ikke
har bevise for de har gjort det.
Så hvis nogen påstår at æteren er stenddød, så kan man så tænke på alle de
andre ting der er blevet erklæret stenddøde og alligevel genopstået


rAnders.

---

rAnders wrote:
> "Vidal @webspeed.dk>" <<vidal> skrev i en meddelelse
>> Nej, jeg tænker rent faktisk på, når noget breder sig, bliver
>> større, som universet faktisk gør, må det nødvendigvis have
>> et medium, et eller andet, at udbrede sig i. Der må være
>>'noget' der omgiver det.

Det ville være en gyldig argumentation, hvis der fandtes et
statisk/fast/absolut/kald-det-hvad-du-vil rum. Så kunne man henvise til
"volumenbevarelse" af det statiske rum og slutte, at når universet
bliver større, så må der nødvendigvis være noget andet, som bliver mindre.

Vores dagligdags intuition fortæller os, at rummet er statisk, men det
gælder kort og godt ikke. Generelt er rummet er dynamisk og kan vokse,
skrumpe og forme sig på mærkelige måder, bare sådan "i sig selv".
Universets udvidelse skal ikke forstås i forhold til et omgivende medium
men i forhold til objekterne i universet.

> Hvis vi antager at der er en 'æter' som universet kan udbrede sig i, så må
> denne æter være uendelig.

Man kan da godt (hypotetisk) forestille sig en endelig æter.

> Fordi man ikke kan måle eller bevise at der er en æter, betyder det ikke at
> den ikke eksistere. Man kan aldrig påvise at noget man ikke kender formen af
> ikke eksistere. Så en æter af ukendt form kan ikke afvises.

Det er klart; Mangel på bevis er ikke det samme som modbevis. Men hvis
en æter ikke på nogen måde kan måles eller påvises, kan spørgsmålet om
dens eksistens jo ikke afgøres med videnskabelige metoder.

> Så hvis nogen påstår at æteren er stenddød, så kan man så tænke på alle de
> andre ting der er blevet erklæret stenddøde og alligevel genopstået

Den idé, man i slutningen af 1800-tallet havde om en "æter", er stendød.
Lige så stendød som den specielle relativitetsteori er rigtig.

--
Jonas Møller Larsen

---

"Jonas Møller Larsen" <nospam@nospam.nospam> skrev i en meddelelse
news:3fedb261$0$17613$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
> rAnders wrote:
> > "Vidal @webspeed.dk>" <<vidal> skrev i en meddelelse
> >> Nej, jeg tænker rent faktisk på, når noget breder sig, bliver
> >> større, som universet faktisk gør, må det nødvendigvis have
> >> et medium, et eller andet, at udbrede sig i. Der må være
> >>'noget' der omgiver det.
>
Forkert Citeret !!!

> Det ville være en gyldig argumentation, hvis der fandtes et
> statisk/fast/absolut/kald-det-hvad-du-vil rum. Så kunne man henvise til
> "volumenbevarelse" af det statiske rum og slutte, at når universet
> bliver større, så må der nødvendigvis være noget andet, som bliver mindre.
>
Og hvorfor det ?

> Vores dagligdags intuition fortæller os, at rummet er statisk, men det
> gælder kort og godt ikke. Generelt er rummet er dynamisk og kan vokse,
> skrumpe og forme sig på mærkelige måder, bare sådan "i sig selv".

Joo det kan det vel, men gør det det så ?
Jeg kan jo også påstå at et øble teoretisk set kan flyve af sigselv, men det
gør det ikke vel !?

> Universets udvidelse skal ikke forstås i forhold til et omgivende medium
> men i forhold til objekterne i universet.
>
Ja OGSÅ det.

> > Hvis vi antager at der er en 'æter' som universet kan udbrede sig i, så
må
> > denne æter være uendelig.
>
> Man kan da godt (hypotetisk) forestille sig en endelig æter.
>
Ikke hvis man følger mit postulatet om at universet bruger mediet til at
udbrede sig i.

> > Fordi man ikke kan måle eller bevise at der er en æter, betyder det ikke
at
> > den ikke eksistere. Man kan aldrig påvise at noget man ikke kender
formen af
> > ikke eksistere. Så en æter af ukendt form kan ikke afvises.
>
> Det er klart; Mangel på bevis er ikke det samme som modbevis. Men hvis
> en æter ikke på nogen måde kan måles eller påvises, kan spørgsmålet om
> dens eksistens jo ikke afgøres med videnskabelige metoder.
>
Joo, hvis man får en ide til hvordan det muligtvis kan være så kan man
efterprøvet det.

> > Så hvis nogen påstår at æteren er stenddød, så kan man så tænke på alle
de
> > andre ting der er blevet erklæret stenddøde og alligevel genopstået
>
> Den idé, man i slutningen af 1800-tallet havde om en "æter", er stendød.
> Lige så stendød som den specielle relativitetsteori er rigtig.
>
Joo men tænk på at Atomet er jo heller ikke Atom'art længere, men det
eksistere dog stadigt i bedste velgående.

rAnders.

---

rAnders wrote:
> "Jonas Møller Larsen" <nospam@nospam.nospam> skrev i en meddelelse
> news:3fedb261$0$17613$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
>>rAnders wrote:
>>>"Vidal @webspeed.dk>" <<vidal> skrev i en meddelelse
>>>>Nej, jeg tænker rent faktisk på, når noget breder sig, bliver
>>>>større, som universet faktisk gør, må det nødvendigvis have
>>>>et medium, et eller andet, at udbrede sig i. Der må være
>>>>'noget' der omgiver det.
>>
> Forkert Citeret !

Nej. Det fremgår, at Vidal (Villy Dalsgaard) havde skrevet det, jeg
svarede på.

> !!

>>Det ville være en gyldig argumentation, hvis der fandtes et
>>statisk/fast/absolut/kald-det-hvad-du-vil rum. Så kunne man henvise til
>>"volumenbevarelse" af det statiske rum og slutte, at når universet
>>bliver større, så må der nødvendigvis være noget andet, som bliver mindre.
>>
> Og hvorfor det ?

Hvorfor hvad? Hvis der gælder volumenbevarelse, skal summen af
universets størrelse og omgivelsernes størrelse være konstant.

>>Vores dagligdags intuition fortæller os, at rummet er statisk, men det
>>gælder kort og godt ikke. Generelt er rummet er dynamisk og kan vokse,
>>skrumpe og forme sig på mærkelige måder, bare sådan "i sig selv".
>
> Joo det kan det vel, men gør det det så ?

Ja, det er det morsomme ved det hele. Når f.eks. lys fra fjerne stjerner
passerer tæt forbi Solen, afbøjes det bl.a. som følge af rummets
krumning. Mere generelt som følge af rumtidens krumning.

Hvis vi kunne måle Jordens rumfang, ville vi finde, at det var lidt for
stort i forhold til hvad man skulle forvente ud fra overfladearealet.
Det skyldes, at rummet krummer inde i Jorden.

> Jeg kan jo også påstå at et øble teoretisk set kan flyve af sigselv,
> men det gør det ikke vel !?

Ikke så vidt jeg ved. Påstanden ville nok falde til jorden ved nærmere
granskning.

>>Universets udvidelse skal ikke forstås i forhold til et omgivende medium
>>men i forhold til objekterne i universet.
>>
> Ja OGSÅ det.

Nej, kun det. Der er ingen grund til at antage et medium uden om dét, vi
normalt kalder universet.

>>>Hvis vi antager at der er en 'æter' som universet kan udbrede sig i, så
>>>må denne æter være uendelig.
>>
>>Man kan da godt (hypotetisk) forestille sig en endelig æter.
>>
> Ikke hvis man følger mit postulatet om at universet bruger mediet til at
> udbrede sig i.

Jo. Mediet skal bare være stort nok til at kunne rumme universet.

>>Den idé, man i slutningen af 1800-tallet havde om en "æter", er stendød.
>>Lige så stendød som den specielle relativitetsteori er rigtig.
>>
> Joo men tænk på at Atomet er jo heller ikke Atom'art længere, men det
> eksistere dog stadigt i bedste velgående.

Jamen, det er da bestemt muligt at nogen en dag opdager et nyt fænomen
og kalder det "æteren". Men før vi ved, hvad ordet betyder, er det jo
lidt svært at diskutere, om "æteren" eksisterer.

--
Jonas Møller Larsen

---

Jonas Møller Larsen
> Der er ingen grund til at antage et medium uden om dét, vi normalt kalder
universet.

Enig !

> Ja, det er det morsomme ved det hele. Når f.eks. lys fra fjerne stjerner
> passerer tæt forbi Solen, afbøjes det bl.a. som følge af rummets
> krumning. Mere generelt som følge af rumtidens krumning.

Halvt enig.
Den halve afbøjning skyldes rummets krumning - og den anden halvdel skyldes
rum-tidens krumning. At rummets krumning så er en bieffekt af rumtidens
krumning, er så en anden sag.

> Jamen, det er da bestemt muligt at nogen en dag opdager et nyt fænomen
> og kalder det "æteren". Men før vi ved, hvad ordet betyder, er det jo
> lidt svært at diskutere, om "æteren" eksisterer

Måske enig.
Selv om der måske ikke er en traditionel "æter" - dvs. et medie af en eller
anden substans, kan der måske måske nok tænkes en "kvanteæter". Denne
behøver ikke at være i konflikt med hverken den generelle eller den
specielle relativitetsteori. En af grundene hertil, er at denne æter er
"ikke-lokal". Det er velkendt, at man vil erfare de sammen forhold (fysiske
love og effekter), hvis man bevæger sig jævnt i fht. hinanden.
Men man kan dog også accelerere i fht. resten af universet - og denne
acceleration kan måles. Dette har bla. været behandlet i det berømte "Machs
princip", der ikke er nemt at integrere i selve relativitetsteorien. Man
kunne dog forestille sig et ikke-lokalt baggrundsmedium af virtuelle
partikler, der evt. ville kunne vekselvirke med andre relle partikler.
Vekselvirkninger af denne type ville skabe et måleligt kraftfelt (selve
tilstedeværelsen af virtuelle partikler kan f.eks. påvises med 2 parallelle
metalplader, der anbragt i vacuum tiltrækker hinanden, da visse felter
udelukkes fra mellemrummet).

--
Hilsen
Regnar Simonsen

---

Scripsit "Regnar Simonsen" <relisiremovethis@tiscali.dk>

> Men man kan dog også accelerere i fht. resten af universet - og denne
> acceleration kan måles. Dette har bla. været behandlet i det berømte "Machs
> princip", der ikke er nemt at integrere i selve relativitetsteorien.

Faktisk må man vel sige at GR direkte forkaster Machs princip, idet
såvel interti som gravitation forklares som en rent lokal effekt af
stoffets vekselvirken med den "underliggende" rumtid.

Min lærebog i relativitetsteori (Rindler: Relativity, special,
general, and cosmological) nævner kort og pirrende at GR tillader
"anti-machiske" universer hvor hele resten af universet ser ud til at
rotere, observeret fra ethvert punkt.

--
Henning Makholm "Det er jo svært at vide noget når man ikke ved det, ikke?"

---

Henning Makholm wrote:
> Faktisk må man vel sige at GR direkte forkaster Machs princip, idet
> såvel interti som gravitation forklares som en rent lokal effekt af
> stoffets vekselvirken med den "underliggende" rumtid.

Hmm, min Ray d'Inverno: Introducing Einstein's Relativity mener, at
Machs princip bliver implementeret i GR. Machs princip skulle gå ud på,
at legemers inerti skyldes fiksstjernernes masse. For at måle et legemes
inerti skal man således accelerere det i forhold til fiksstjernerne.
Eller, ækvivalent, holde legemet i ro og accelerere fiksstjernerne i
modsat retning.

Ifølge Machs princip skulle legemer ikke have inerti i et tomt univers.

> Min lærebog i relativitetsteori (Rindler: Relativity, special,
> general, and cosmological) nævner kort og pirrende at GR tillader
> "anti-machiske" universer hvor hele resten af universet ser ud til at
> rotere, observeret fra ethvert punkt.

Det lyder væmmeligt.

--
Jonas Møller Larsen

---

Scripsit Jonas Møller Larsen <nospam@nospam.nospam>
> Henning Makholm wrote:

> > Faktisk må man vel sige at GR direkte forkaster Machs princip, idet
> > såvel interti som gravitation forklares som en rent lokal effekt af
> > stoffets vekselvirken med den "underliggende" rumtid.

> Hmm, min Ray d'Inverno: Introducing Einstein's Relativity mener, at
> Machs princip bliver implementeret i GR. Machs princip skulle gå ud
> på, at legemers inerti skyldes fiksstjernernes masse.

Jeg kan ikke se hvordan den forklaring understøttes af GR.

Så vidt jeg kan se, ville GR have det helt fint med et univers kun
bestående af Solsystemet, og ingen fiksstjerner. GR forudsiger at der
ikke ville være nogen målbar forskel i legemers inertielle opførsel i
sådan en situtation.

> > Min lærebog i relativitetsteori (Rindler: Relativity, special,
> > general, and cosmological) nævner kort og pirrende at GR tillader
> > "anti-machiske" universer hvor hele resten af universet ser ud til at
> > rotere, observeret fra ethvert punkt.

> Det lyder væmmeligt.

Ja, mange af eksemplerne på GR giver mig kvalme når jeg forsøger at
forestille mig hvordan de ville se ud hvis de havde lille nok skala
til at kunne erkendes direkte med sanserne...

--
Henning Makholm "Monarki, er ikke noget materielt ... Borger!"

---

Henning Makholm wrote:
> Scripsit Jonas Møller Larsen <nospam@nospam.nospam>
>>Hmm, min Ray d'Inverno: Introducing Einstein's Relativity mener, at
>>Machs princip bliver implementeret i GR. Machs princip skulle gå ud
>>på, at legemers inerti skyldes fiksstjernernes masse.
>
> Jeg kan ikke se hvordan den forklaring understøttes af GR.
>
> Så vidt jeg kan se, ville GR have det helt fint med et univers kun
> bestående af Solsystemet, og ingen fiksstjerner. GR forudsiger at der
> ikke ville være nogen målbar forskel i legemers inertielle opførsel i
> sådan en situtation.

D'Inverno argumenterer, at det er Mach'sk, når massefordelingen
bestemmer rumtidens geometri, som igen bestemmer legemers inertielle
bevægelser. Han skriver dog også, at GR "cannot be considered a
completely Machian theory", fordi størrelsen af et legemes inerti,
massen, ikke afhænger af omgivelsernes masse.

I klassisk mekanik accepterer vi blot som et postulat (Newtons 1. lov =
inertiens lov), at visse referencesystemer er inertielle, mens andre -
de accelererede systemer - ikke er det. GR forklarer, at det netop er de
referencesystemer, som "følger med" en geodæt, er inertialsystemer.

--
Jonas Møller Larsen

---

Regnar Simonsen wrote:
> Den halve afbøjning skyldes rummets krumning - og den anden halvdel skyldes
> rum-tidens krumning.

Det kan jeg ikke lige gennemskue, hvad du mener med. "Rummet" defineret
som de tredimensionale flader i rumtiden, hvor tidskoordinaten har
konstant værdi, er jo en lidt arbitrær størrelse. Rummets geometri
afhænger af, hvilken tidskoordinat man bruger.

> At rummets krumning så er en bieffekt af rumtidens
> krumning, er så en anden sag.

--
Jonas Møller Larsen

---

> > Den halve afbøjning skyldes rummets krumning - og den anden halvdel
skyldes
> > rum-tidens krumning.

Jonas Møller Larsen :
> Det kan jeg ikke lige gennemskue, hvad du mener med. "Rummet" defineret
> som de tredimensionale flader i rumtiden, hvor tidskoordinaten har
> konstant værdi, er jo en lidt arbitrær størrelse. Rummets geometri
> afhænger af, hvilken tidskoordinat man bruger.

Man kan godt tale om en rent rumlig geometri - når man f.eks. taler om
universets krumning, mener man den rumlige form.

Selve rumtidens krumning er direkte ansvarlig for flg. 2 forhold :
gravitation og ændring af tidsforløb nær et kompakt objekt.
Andre effekter som f.eks. afbøjning af lys omkring solen skyldes en rumlig
krumning.
Citat fra "Gravitation" (Misner, Thorne & Wheeler, side 32) :
"Bending of light by the sun is a consequence of the curvature of space near
the sun.
Ray of light pursues geodesic, but geometry in which it travels is curved.
Actual travel takes place in spacetime rather than space; correct deflection
is twice that given by above picture"

Citatet er ledsaget af en skitse, hvor man ser rummets bøjning nær solen;
nogenlunde som et gummilagen med en bule. En sådan skitse ses i øvrigt ofte
i populære tidskrifter, når tyngde skal ankueliggøres. Men den er
misvisende, da den viser rummets krumning og ikke rum-tidens.

--
Hilsen
Regnar Simonsen

---

Regnar Simonsen wrote:
> Man kan godt tale om en rent rumlig geometri - når man f.eks. taler om
> universets krumning, mener man den rumlige form.

Ja, men her er det underforstået (og sjældent nævnt), at man bruger
"cosmic time" som tidsparameter. Hvis man brugte en anden tidsparameter,
ville man få en anden rumlig geometri.

> Selve rumtidens krumning er direkte ansvarlig for flg. 2 forhold :
> gravitation og ændring af tidsforløb nær et kompakt objekt.
> Andre effekter som f.eks. afbøjning af lys omkring solen skyldes en rumlig
> krumning.
> Citat fra "Gravitation" (Misner, Thorne & Wheeler, side 32) :
> "Bending of light by the sun is a consequence of the curvature of space near
> the sun.
> Ray of light pursues geodesic, but geometry in which it travels is curved.
> Actual travel takes place in spacetime rather than space; correct deflection
> is twice that given by above picture"

Ahh, nu forstår jeg. Billedet er den 2-d. mangfoldighed, som fremkommer,
når man sætter t=konstant og theta=konstant, hvor t og theta er de
sædvanlige koordinater i Schwarzschild-metrikken. Men igen, man kunne
vælge at skære Schwarzschild-rumtiden op på andre måder. Det ville give
andre rumlige geometrier og andre resultater (end 50% af det korrekte)
hvis man forsøger at udregne lysets afbøjning uden hensyntagen til den
fulde rumtid.

Min pointe er egentlig bare, at "rummets krumning er skyld i halvdelen
af afbøjningen" mere siger noget om, hvordan vi oftest vælger at
beskrive lysstrålen, end hvad der egentlig sker.

> Citatet er ledsaget af en skitse, hvor man ser rummets bøjning nær solen;
> nogenlunde som et gummilagen med en bule. En sådan skitse ses i øvrigt ofte
> i populære tidskrifter, når tyngde skal ankueliggøres.

Jeg kender den godt

> Men den er
> misvisende, da den viser rummets krumning og ikke rum-tidens.

Den viser også, hvordan arealet(volumen) af Jorden kan være "for stort"
i forhold til omkredsen(overfladen), når rummet krummer.

--
Jonas Møller Larsen

---

"Jonas Møller Larsen" <nospam@nospam.nospam> skrev i en meddelelse
news:3fedf82a$0$17605$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...

> >>>"Vidal @webspeed.dk>"
> >>>>Nej, jeg tænker rent faktisk på, når noget breder sig, bliver
> >>>>større, som universet faktisk gør, må det nødvendigvis have
> >>>>et medium, et eller andet, at udbrede sig i. Der må være
> >>>>'noget' der omgiver det.
> >>
>
> >>Det ville være en gyldig argumentation, hvis der fandtes et
> >>statisk/fast/absolut/kald-det-hvad-du-vil rum. Så kunne man henvise til
> >>"volumenbevarelse" af det statiske rum og slutte, at når universet
> >>bliver større, så må der nødvendigvis være noget andet, som bliver
mindre.
> >>
> > Og hvorfor det ?
>
> Hvorfor hvad? Hvis der gælder volumenbevarelse, skal summen af
> universets størrelse og omgivelsernes størrelse være konstant.
>
Hvem udover dig, taler om volumen bevarelse ?

> >>Vores dagligdags intuition fortæller os, at rummet er statisk, men det
> >>gælder kort og godt ikke. Generelt er rummet er dynamisk og kan vokse,
> >>skrumpe og forme sig på mærkelige måder, bare sådan "i sig selv".
> >
> > Joo det kan det vel, men gør det det så ?
>
> Ja, det er det morsomme ved det hele. Når f.eks. lys fra fjerne stjerner
> passerer tæt forbi Solen, afbøjes det bl.a. som følge af rummets
> krumning. Mere generelt som følge af rumtidens krumning.
>
Joo, men det gør jo ikke æteren mere usandsynlig at rummet kan krumme på de
mærkeligste måder.
Det ville nærmest være usandsynligt at rummet var helt jævnt fordelt. Men
rummet vil stadigt have en såkaldt ydre grænse, uanset om det er rundt som
en bold eller ujævnt. Der hvor massen ophører sandsynligtvis også rummets
krumning.

> Hvis vi kunne måle Jordens rumfang, ville vi finde, at det var lidt for
> stort i forhold til hvad man skulle forvente ud fra overfladearealet.
> Det skyldes, at rummet krummer inde i Jorden.
>
> > Jeg kan jo også påstå at et øble teoretisk set kan flyve af sigselv,
> > men det gør det ikke vel !?
>
> Ikke så vidt jeg ved. Påstanden ville nok falde til jorden ved nærmere
> granskning.
>
> >>Universets udvidelse skal ikke forstås i forhold til et omgivende medium
> >>men i forhold til objekterne i universet.
> >>
> > Ja OGSÅ det.
>
> Nej, kun det. Der er ingen grund til at antage et medium uden om dét, vi
> normalt kalder universet.
>
Hov, jeg taler jo ikke kun udenom, snare at universet er kunne være
indeholdt i et medium der gennemsyrer alt stof.
Men jeg må sige at jeg er ikke fortaler for et Medium, jeg mener bare ikke
man kan afskrive muligheden for et sådan af en art. Som jeg også skriv
tidligere, kunne man så påstå at mediet også skulle have et medie at
'udbrede' sig i

rAnders.

---

rAnders wrote:
> "Jonas Møller Larsen" <nospam@nospam.nospam> skrev i en meddelelse
> Hvem udover dig, taler om volumen bevarelse ?

Volumenbevarelse er som regel den implicitte (og fejlagtige) antagelse,
der ligger bag tankegangen: "Når universet udvider sig, må det
nødvendigvis have noget at udvide sig i."

> Men
> rummet vil stadigt have en såkaldt ydre grænse, uanset om det er rundt som
> en bold eller ujævnt.

Nej, ikke nødvendigvis. Overfladen af en bold er et eksempel på en
todimensional overflade uden nogen ydre grænse. Tilsvarende kan man
sagtens have tredimensionale rum uden nogen grænse.

(Analogien er ikke helt perfekt, fordi vi normalt forestiller os
2-sfæren (bolden) som indlejret i et tredimensionalt rum. Men hverken
2-sfæren eller vort univers behøver at være indlejret i et
højeredimensionalt rum.)

> Hov, jeg taler jo ikke kun udenom, snare at universet er kunne være
> indeholdt i et medium der gennemsyrer alt stof.
> Men jeg må sige at jeg er ikke fortaler for et Medium, jeg mener bare ikke
> man kan afskrive muligheden for et sådan af en art.

Jeg kan heller ikke udelukke et medium i og uden om dét vi normalt
kalder universet. Men jeg kan konstatere, at det pt. er en unødvendig
antagelse uden nogen forklaringsværdi.

Jeg kan heller ikke udelukke, at Jordkloden balancerer på ryggen af
usynlige skildpadder. Men jeg kan konstatere, at det pt. er en
unødvendig antagelse uden nogen forklaringsværdi.

--
Jonas Møller Larsen

---

Jonas Møller Larsen wrote:
>
> Jeg kan heller ikke udelukke, at Jordkloden balancerer på ryggen af
> usynlige skildpadder. Men jeg kan konstatere, at det pt. er en
> unødvendig antagelse uden nogen forklaringsværdi.

Det forklarer da hvorfor skildpadden er et helligt dyr som fejres hvert
år under skildpaddehøjtiden.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)