/ Forside / Teknologi / Multimedie & design / Andet multimedie / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet multimedie
#NavnPoint
refi 19159
Klaudi 13515
severino 5400
pallebhan.. 4553
molokyle 4203
o.v.n. 3762
tedd 3707
bentjuul 3670
transor 2817
10  miritdk 2644
Dropshadow og clippingpaths i Photoshop EP~
Fra : Finn Christensen


Dato : 19-04-01 14:32

Hej,
En forespørgsel, som jeg indtil nu har været for dum til at
regne ud.

Hvis man har fritskrabet en ting på et billede i Photoshop og
fået lavet en fin dropshadow på det man har fritskrabet, kan man
så godt gemme billedet MED fritskrabningskurven - og så lige få
"drop-shadow'en" med - SAMTIDIG med, at fritskrabningskurven
"stadig virker"...?

Jeg håber at spørgsmålet er forståeligt og at det selvfølgelig
kan lade sig gøre - og ikke mindst, at der så er en der kan
fortælle mig hvordan man gør.

Jeg har ingen problemer med bruge fritskrabningskurer iøvrigt.
Det går fint med "clipping paths", gemme som EPS og ganze
mollevitten. Men det ville ski' da være fedt, hvis man kunne få
en dropshadow med....

Eller er det ikke muligt...?


--

Hilsen
Finn



 
 
Thomas (19-04-2001)
Kommentar
Fra : Thomas


Dato : 19-04-01 15:23

> Hvis man har fritskrabet en ting på et billede i Photoshop og
> fået lavet en fin dropshadow på det man har fritskrabet, kan man
> så godt gemme billedet MED fritskrabningskurven - og så lige få
> "drop-shadow'en" med - SAMTIDIG med, at fritskrabningskurven
> "stadig virker"...?

Nej, det kan ikke lade sige gøre uden en plug-in alt afhængig af hvilket
program det skal placeres i.

--
MVH

Thomas
http://www.jogt.com - webcam og undervandsbilleder fra Rødehavet
http://users.cybercity.dk/~bkb3175/ - en dansk Flash tutorial



Madsen (19-04-2001)
Kommentar
Fra : Madsen


Dato : 19-04-01 17:18

"Finn Christensen" <info@webhusetNOSPAMZ.dk> skrev:

> Hvis man har fritskrabet en ting på et billede i Photoshop og
> fået lavet en fin dropshadow på det man har fritskrabet, kan man
> så godt gemme billedet MED fritskrabningskurven - og så lige få
> "drop-shadow'en" med - SAMTIDIG med, at fritskrabningskurven
> "stadig virker"...?

Muligvis har jeg misforstået dit spørgsmål...
Du vil altså have den drop-shadow med over i et andet program
hvor billedet skal sættes ind, eller hvad?

Mac eller PC og hvilken version af Photoshop?

Jeg går ud fra det er PC og 6´eren. :)

Hvis du har lavet en sti rundt om et objekt og derefter vælger Drop
Shadow som effekt på laget, så vil skyggen jo komme til at ligge
uden for stien og kan derfor af gode grunde ikke komme med over.
Derfor bliver du nødt til at lave en ny fritskrabningskurve.
(Åh hvor jeg hader dette ord! Jeg kalder det fremover en klippesti!)

Du skal altså IMO have lavet en ny klippesti hvor din dropshadow er
med inden for stien. Nu kan jeg se at det vist har ændret sig noget i
version 6.0 som jeg sidder med nu, for jeg er næsten sikker på at
hvis man i version 5.5 trykkede Ctrl. ned og så venstreklikkede på
sit lag med lageffekten drop-shadow påført, - så ville man få en
markering rundt om _både_ objekt og skygge, men hvis jeg gør det
i 6.0 så får jeg kun markeret objektet og får ikke skyggen med, og er
derfor ikke kommet et eneste skridt videre. Det fatter jeg umiddelbart
ikke en meter af, men det er muligt det var det samme i version 5.5
og at det bare er "huskeren" der svigter hos mig.
Du kan løse det ved at højreklikke på dit effektlag (drop-shadow)
og så vælge at lave effektlaget om til et ganske almindeligt lag.
Du får en advarselsboks der siger at visse effekter ikke kan gen-
skabes via lag, men for drop-shadows vedkommende, kan jeg ikke
se nogen umiddelbar ændring.
<URL: http://www.wol.dk/~hijklm/photoshop/klippesti/opret_lag.gif >

Nu har du nemlig muligheden for at trykke Ctrl. ned og klikke på det
lag hvor skyggen ligger og derved få den markeret. Når du har en
markering rundt om den, så trykker du Shift + Ctrl ned og klikker så
denne gang på det lag hvor selve objektet ligger i.
<URL: http://www.wol.dk/~hijklm/photoshop/klippesti/markering.gif >
(Der må findes lettere måder af få et effektlag markeret på i 6´eren,
men denne metode virker da trods alt!)

Du skal du så bare have lavet en ny sti ud fra din markering som
skal gemmes, laves til klippesti, have klappet dine lag sammen og
gemt filen som en EPS eller TIFF indeholdende den nye klippesti.
(Gem PSD-filen også med lag og hele balladen intakt, så der er
mulighed for at rette i den senere!)

Husk lige på, at dette eksempel går ud fra at du placerer billedet på
en hvid baggrund i dit sideombrydningsprogram.
Hvis det skal ligge på en farvet baggrund så bliver du nødt til at have
den farve med i et underliggende lag i PS når du laver din dropshadow.
Hvis bagggrunden f.eks skal være grøn i sideombrydningsprogrammet,
ja så skal baggrunden i Photoshop også have samme grønne farve.
En meget vigtig detalje! Dette skyldes at en "ægte" drop-shadow jo
består af pixels som bliver mere og mere gennemsigtige og altså
derfor i den ydeste kant (afhængig af opacity-indstilling), er mere eller
mindre gennemsigtige. Den baggrundsfarve du har valgt i Photoshop
er derfor mulig at se igennem de yderste pixels af din skygge og det
vil så også kunne ses i sideobrydningsprogrammet, medmindre du
altså bruger den samme baggrundsfarve hele forløbet igennem, og
det bør man derfor gøre. Hvis ikke ser det åndsvagt ud!

Jeg synes at have hørt eller læst engang, at et program som InDesign
kan påføre effekter som f.eks drop-shadow direkte på et objekt med
klippesti, men det kan jeg ikke finde ud af. (InDesign 1.5)
Hvis der er en der ved hvordan man gør, så kunne jeg godt tænke mig
at vide det. Måske er det bare noget jeg har drømt. Jeg ved det ikke ;)

--
Mvh. Madsen
(Remove »who« in email)







Thomas (19-04-2001)
Kommentar
Fra : Thomas


Dato : 19-04-01 20:17

> Husk lige på, at dette eksempel går ud fra at du placerer billedet på
> en hvid baggrund i dit sideombrydningsprogram.

Men så er der vel ingen grund til at fritlægge det...?

> Jeg synes at have hørt eller læst engang, at et program som InDesign
> kan påføre effekter som f.eks drop-shadow direkte på et objekt med
> klippesti, men det kan jeg ikke finde ud af. (InDesign 1.5)
> Hvis der er en der ved hvordan man gør, så kunne jeg godt tænke mig
> at vide det. Måske er det bare noget jeg har drømt. Jeg ved det ikke ;)

Det ligger ikke som standard i InDesign, men kan muligvis fås som plug-in
(det kan det i hvert fald til QXP). Jeg har set en beta af noget Adobe roder
med, hvor alle de store programmer er sat sammen i ét (Photoshop,
Illustrator og InDesign), der kan man det hele. Nu mangler vi så bare at de
kommer så langt at de vil lancere det. Det så lidt lækkert ud

--
MVH

Thomas
http://www.jogt.com - Webcam og undervandsbilleder fra RødeHavet
http://users.cybercity.dk/~bkb3175/ - en dansk Flash4 tutorial
No job is so simple, that it can't be done vrong.





Madsen (19-04-2001)
Kommentar
Fra : Madsen


Dato : 19-04-01 21:25

"Thomas" <flash4@it.dk> skrev:

> > Husk lige på, at dette eksempel går ud fra at du placerer billedet på
> > en hvid baggrund i dit sideombrydningsprogram.
>
> Men så er der vel ingen grund til at fritlægge det...?

Det kunne jo tænkes at man ville have en tekst til at følge klippestien
eller måske have et andet objekt til at overlappe eller ligge så tæt
på objektet, at en klippesti var nødvendig...?

> > Jeg synes at have hørt eller læst engang, at et program som InDesign
> > kan påføre effekter som f.eks drop-shadow direkte på et objekt med
> > klippesti, men det kan jeg ikke finde ud af. (InDesign 1.5)
> > Hvis der er en der ved hvordan man gør, så kunne jeg godt tænke mig
> > at vide det. Måske er det bare noget jeg har drømt. Jeg ved det ikke ;)
>
> Det ligger ikke som standard i InDesign, men kan muligvis fås som plug-in
> (det kan det i hvert fald til QXP). Jeg har set en beta af noget Adobe roder
> med, hvor alle de store programmer er sat sammen i ét (Photoshop,
> Illustrator og InDesign), der kan man det hele. Nu mangler vi så bare at de
> kommer så langt at de vil lancere det. Det så lidt lækkert ud

Det var nok det havde jeg drømt om så ;)

--
Mvh. Madsen
(Remove »who« in email)




storm (19-04-2001)
Kommentar
Fra : storm


Dato : 19-04-01 21:21


"Thomas" <flash4@it.dk> skrev

i en meddelelse news:9bnde2$pqf$1@news.cybercity.dk...
> > Husk lige på, at dette eksempel går ud fra at du placerer billedet på
> > en hvid baggrund i dit sideombrydningsprogram.
>
> Men så er der vel ingen grund til at fritlægge det...?

Hvordan vil du ellers ligge en dropshadow på en cykel der er fotograferet på
en broget baggrund?

> Det ligger ikke som standard i InDesign, men kan muligvis fås som plug-in
> (det kan det i hvert fald til QXP). Jeg har set en beta af noget Adobe
roder
> med, hvor alle de store programmer er sat sammen i ét (Photoshop,
> Illustrator og InDesign), der kan man det hele. Nu mangler vi så bare at
de
> kommer så langt at de vil lancere det. Det så lidt lækkert ud

Tror I faktisk at QXP dage lakker mod enden...

nina



Thomas (20-04-2001)
Kommentar
Fra : Thomas


Dato : 20-04-01 08:04

> Hvordan vil du ellers ligge en dropshadow på en cykel der er fotograferet

> en broget baggrund?

Tror lige jeg slår hjernen til igen, det var dejligt at have den slået fra,
men konsekvenserne er ikke gode...

> Tror I faktisk at QXP dage lakker mod enden...

Medmindre de strammer sig gevaldigt an, men der går nok lang tid, da de jo
stadig har fat i den tykke ende af den grafiske branche.

--
MVH

Thomas
http://www.jogt.com - webcam og undervandsbilleder fra Rødehavet
http://users.cybercity.dk/~bkb3175/ - en dansk Flash tutorial



storm (19-04-2001)
Kommentar
Fra : storm


Dato : 19-04-01 21:50


"Madsen" <madsens@whomail.dk> skrev

> Du skal altså IMO have lavet en ny klippesti hvor din dropshadow er
> med inden for stien. Nu kan jeg se at det vist har ændret sig noget i
> version 6.0 som jeg sidder med nu, for jeg er næsten sikker på at
> hvis man i version 5.5 trykkede Ctrl. ned og så venstreklikkede på
> sit lag med lageffekten drop-shadow påført, - så ville man få en
> markering rundt om _både_ objekt og skygge, men hvis jeg gør det
> i 6.0 så får jeg kun markeret objektet og får ikke skyggen med, og er
> derfor ikke kommet et eneste skridt videre.

Jeg har længe undret på hvad IMO betyder?
Og det du skriver med at på en selection frem ved at Ctrl-klikke på laget
har jeg også haft problemer med i 6.0, men hvis du istedet går i Channels og
CTRL-klikker på dit RGB/CMYK lag så kommer markeringen som du beskriver, men
det er jo nok fordi det ikke er så nødvendigt længere. De elementer man før
kunne få fat i på denne måde er jo nu tilgængelige via lagene.
Hvis det skal være på hvid baggrund har man jo heller ikke brug for det, og
skal det være på motiv/farvet baggrund skal du jo alligevel samkopiere i
lagene.

> Hvis det skal ligge på en farvet baggrund så bliver du nødt til at have
> den farve med i et underliggende lag i PS når du laver din dropshadow.
> Hvis bagggrunden f.eks skal være grøn i sideombrydningsprogrammet,
> ja så skal baggrunden i Photoshop også have samme grønne farve.
> En meget vigtig detalje! Dette skyldes at en "ægte" drop-shadow jo
> består af pixels som bliver mere og mere gennemsigtige og altså
> derfor i den ydeste kant (afhængig af opacity-indstilling), er mere eller
> mindre gennemsigtige. Den baggrundsfarve du har valgt i Photoshop
> er derfor mulig at se igennem de yderste pixels af din skygge og det
> vil så også kunne ses i sideobrydningsprogrammet, medmindre du
> altså bruger den samme baggrundsfarve hele forløbet igennem, og
> det bør man derfor gøre. Hvis ikke ser det åndsvagt ud!

Ja, og husk at tjekke at skyggen står til multiply (blend mode), så den
lægger sig naturligt ovenpå den underliggende farve/motiv.

RESPEKT TIL MADSEN for hans altid seriøse, grundige og tålmodige svar.

nina



Madsen (19-04-2001)
Kommentar
Fra : Madsen


Dato : 19-04-01 23:14

"storm" <klaura@post12.tele.dk> skrev:

> Jeg har længe undret på hvad IMO betyder?

IMO - In My Opinion (slang, Usenet, IRC)
IMHO - In My Humble Opinion (slang, Usenet, IRC)
<URL: http://www.wol.dk/~hijklm/pdf/akronymer.pdf (292 kb.)
Her skulle være lidt go´nat-læsning til de næste par dage.
Man kunne jo også bare snakke dansk, men... ;)

> Og det du skriver med at på en selection frem ved at Ctrl-klikke på laget
> har jeg også haft problemer med i 6.0, men hvis du istedet går i Channels og
> CTRL-klikker på dit RGB/CMYK lag så kommer markeringen som du
> beskriver..

Hvis jeg har en fil bestående af flere lag hvor der på hver lag ligger et
en eller anden figur af en slags, så kan jeg altid få en markering rundt
om denne ting ved at holde Ctrl nede og venstreklikke en enkelt gang
på laget. Det kan jeg også i version 6.0 af PS.

> men det er jo nok fordi det ikke er så nødvendigt længere. De elementer
> man før kunne få fat i på denne måde er jo nu tilgængelige via lagene.
> Hvis det skal være på hvid baggrund har man jo heller ikke brug for det, og
> skal det være på motiv/farvet baggrund skal du jo alligevel samkopiere i
> lagene.

Her er jeg så til gengæld slette ikke med mere. Det er da altid en fordel
at man kan hente en "gratis" selektion ved at holde Ctrl. nede og venstre-
klikke på et lag. Man kan selvfølgelig også bruge Select => Load Selection
=> Layer Tranparency, men så er Ctrl. + ventreklik nemmere. (IMHO ;)

Uanset hvad, så kan jeg da ikke se andre muligheder end at man bliver
nødt til at få valgt det objekt ud man ønsker en klippesti rundt om og så
samtidig få skyggen med, hvis man ønsker at få denne med i sin klippe-
sti, eller er der andre måder at gøre det på?
Sådan som jeg beskrev det er måden jeg har lært det på i sin tid, men
det er muligt at der er sket noget drastisk nyt i 6´eren. Jeg er langt fra
helt inde i hvad der er sket af nyheder i den version.
Har købt "Classroom in a book" til version 6 for nogle dage siden, men
er ikke kommet igang endnu. Manualer gider jeg somregel ikke at læse
før jeg selv står med håret i postkassen.

> > Hvis det skal ligge på en farvet baggrund så bliver du nødt til at have
> > den farve med i et underliggende lag i PS når du laver din dropshadow.
> > Hvis bagggrunden f.eks skal være grøn i sideombrydningsprogrammet,
> > ja så skal baggrunden i Photoshop også have samme grønne farve.
> > En meget vigtig detalje! Dette skyldes at en "ægte" drop-shadow jo
> > består af pixels som bliver mere og mere gennemsigtige og altså
> > derfor i den ydeste kant (afhængig af opacity-indstilling), er mere eller
> > mindre gennemsigtige. Den baggrundsfarve du har valgt i Photoshop
> > er derfor mulig at se igennem de yderste pixels af din skygge og det
> > vil så også kunne ses i sideobrydningsprogrammet, medmindre du
> > altså bruger den samme baggrundsfarve hele forløbet igennem, og
> > det bør man derfor gøre. Hvis ikke ser det åndsvagt ud!
>
> Ja, og husk at tjekke at skyggen står til multiply (blend mode), så den
> lægger sig naturligt ovenpå den underliggende farve/motiv.

Den glemte jeg i skyndingen. Jeg har nu også brugt normal op til flere
gange, men du har ret i at multiply ofte giver et bedre resultat.

> RESPEKT TIL MADSEN for hans altid seriøse, grundige og tålmodige
> svar.

Tak og tak fordi du retter mig når jeg får skrevet noget ævl ;)

--
Mvh. Madsen
(Remove »who« in email)



storm (20-04-2001)
Kommentar
Fra : storm


Dato : 20-04-01 23:06


"Madsen" <madsens@whomail.dk> skrev

> > men det er jo nok fordi det ikke er så nødvendigt længere. De elementer
> > man før kunne få fat i på denne måde er jo nu tilgængelige via lagene.
> > Hvis det skal være på hvid baggrund har man jo heller ikke brug for det,
og
> > skal det være på motiv/farvet baggrund skal du jo alligevel samkopiere i
> > lagene.
>
> Her er jeg så til gengæld slette ikke med mere. Det er da altid en fordel
> at man kan hente en "gratis" selektion ved at holde Ctrl. nede og venstre-
> klikke på et lag. Man kan selvfølgelig også bruge Select => Load Selection
> => Layer Tranparency, men så er Ctrl. + ventreklik nemmere. (IMHO ;)
>
> Uanset hvad, så kan jeg da ikke se andre muligheder end at man bliver
> nødt til at få valgt det objekt ud man ønsker en klippesti rundt om og så
> samtidig få skyggen med, hvis man ønsker at få denne med i sin klippe-
> sti, eller er der andre måder at gøre det på?

Nå, jeg har snakket lidt skævt måske, jeg mente bare at du kunne gå i
Channels istedet for i lag og vælge element og skygge med Ctrl +
venstreklik, og ja, hvis du har flere elementer med effekter må du samle dem
i sæt og så kun aktivere det sæt du vil vælge, lidt omstændeligt måske, men
jeg vil da også mene at du kun sjældent har brug for det, men der kan
selvfølgelig være enkelttilfælde.

nina



Madsen (21-04-2001)
Kommentar
Fra : Madsen


Dato : 21-04-01 12:33

"storm" <klaura@post12.tele.dk> skrev:

> "Madsen" <madsens@whomail.dk> skrev
>
> > Uanset hvad, så kan jeg da ikke se andre muligheder end at man bliver
> > nødt til at få valgt det objekt ud man ønsker en klippesti rundt om og så
> > samtidig få skyggen med, hvis man ønsker at få denne med i sin klippe-
> > sti, eller er der andre måder at gøre det på?
>
> Nå, jeg har snakket lidt skævt måske, jeg mente bare at du kunne gå i
> Channels istedet for i lag og vælge element og skygge med Ctrl +
> venstreklik, og ja, hvis du har flere elementer med effekter må du samle dem
> i sæt og så kun aktivere det sæt du vil vælge, lidt omstændeligt måske, men
> jeg vil da også mene at du kun sjældent har brug for det, men der kan
> selvfølgelig være enkelttilfælde.

Man kan gemme markeringer som channels, men inden du får gemt din
markering via Select => Save Selection, så er det vel farver du vælger
ud hvis du bruger Ctrl. + venstreklik, og også selvom du kun bruger den
øverste kanal i channels-paletten. (RGB, CMYK eller whatever.) ?

For at demonstrere hvad jeg mener, så kan du evt. prøve at hente denne
fil og så se om du kan få valgt element og skygge ud ved at bruge Ctrl. +
venstreklik på RGB-kanalen. (Der skal kun markeres elementet plus
skyggen og intet andet.)
<URL: http://www.wol.dk/~hijklm/photoshop/channels/rgb.psd >
(Fylder 359 Kb.) Det kan jeg ihvert tilfælde ikke finde ud af kun vha. Ctrl.
og venstre museklik. :(

Derimod kan jeg gå om på Layer-paletten og Ctrl. + venstreklikke på
laget med elementet, men skyggen får jeg ikke med. Det var så her jeg
mente at man kunne lave skyggen om til et lag for nemt at få den valgt
ud og derved få den med indenfor klippestien, når man engang laver en
sådan ud af sin markering.

Når man så har begge valgt ud på den måde, så kan man jo f.eks sige
Select => Save Selection og så har man rigtig nok en gemt markering i
Channels-paletten, som kan bruges til at hente markeringen med senere,
men når det bare er for at lave et billede med klippesti, så kan jeg ikke
se de store fordele i at gemme en markering som en kanal, men der er
jo altså mulighed for det også, hvis man skulle have behov for det.
<URL: http://www.wol.dk/~hijklm/photoshop/channels/gemt_channel.psd >
(385 kb. og gemt markering af element + skygge som en channel som
så kan markeres igen ved at klikke shift + venstre musetast på den.)

Lagene skal jo så selvfølgelig klappes sammen hvis det er den her
klippesti rundt om element og skygge vi stadig snakker om at ende op i.

Er vi helt gledet fra hinanden!? Jeg har en eller anden fornemmelse af at
vi ikke helt snakker om det samme, men der er sgu så svært at illustrere
udelukkende via tekst!

--
Mvh. Madsen
(Remove »who« in email)






storm (23-04-2001)
Kommentar
Fra : storm


Dato : 23-04-01 21:16


"Madsen" <madsens@whomail.dk> skrev

> Man kan gemme markeringer som channels, men inden du får gemt din
> markering via Select => Save Selection, så er det vel farver du vælger
> ud hvis du bruger Ctrl. + venstreklik, og også selvom du kun bruger den
> øverste kanal i channels-paletten. (RGB, CMYK eller whatever.) ?

Ja, men jo alle farver, dvs motiv+skygge. F.eks hvis jeg skriver en tekst og
giver den dropshadow.
>
> For at demonstrere hvad jeg mener, så kan du evt. prøve at hente denne
> fil og så se om du kan få valgt element og skygge ud ved at bruge Ctrl. +
> venstreklik på RGB-kanalen. (Der skal kun markeres elementet plus
> skyggen og intet andet.)
> <URL: http://www.wol.dk/~hijklm/photoshop/channels/rgb.psd >
> (Fylder 359 Kb.) Det kan jeg ihvert tilfælde ikke finde ud af kun vha.
Ctrl.
> og venstre museklik. :(

Altså, hvorfor kan jeg hverken det ene eller det andet med den fil - er det
noget med QuickTime plug-in der driller er den min sløve maskine - jeg kan
ikke få fat i dine billeder, men du udtrykker dig klart nok.
>
> Når man så har begge valgt ud på den måde, så kan man jo f.eks sige
> Select => Save Selection og så har man rigtig nok en gemt markering i
> Channels-paletten, som kan bruges til at hente markeringen med senere,
> men når det bare er for at lave et billede med klippesti, så kan jeg ikke
> se de store fordele i at gemme en markering som en kanal, men der er
> jo altså mulighed for det også, hvis man skulle have behov for det.
> <URL: http://www.wol.dk/~hijklm/photoshop/channels/gemt_channel.psd >
> (385 kb. og gemt markering af element + skygge som en channel som
> så kan markeres igen ved at klikke shift + venstre musetast på den.)

Ja, det kunne jeg opnå ved tekst med dropshadow i ved at CTRL +
venstreklikke i Channels.

> Er vi helt gledet fra hinanden!? Jeg har en eller anden fornemmelse af at
> vi ikke helt snakker om det samme, men der er sgu så svært at illustrere
> udelukkende via tekst!

Nej du udtrykker dig klart nok, men jeg kan ikke finde en situation hvor man
vil have brug for det.
Skyggen ligger enten på hvid baggrund og så skal den ligge nederst i
montageprogrammet, eller den ligger på farve eller motiv, og så må det
samkopieres i PS, evt. med en partiel Clippingpath hvor du bare slår en
rigelig stor bue omkring din skygge.

nina



Madsen (23-04-2001)
Kommentar
Fra : Madsen


Dato : 23-04-01 23:05

"storm" <klaura@post12.tele.dk> skrev:

> "Madsen" <madsens@whomail.dk> skrev
>
> > Man kan gemme markeringer som channels, men inden du får gemt din
> > markering via Select => Save Selection, så er det vel farver du vælger
> > ud hvis du bruger Ctrl. + venstreklik, og også selvom du kun bruger den
> > øverste kanal i channels-paletten. (RGB, CMYK eller whatever.) ?
>
> Ja, men jo alle farver, dvs motiv+skygge. F.eks hvis jeg skriver en tekst og
> giver den dropshadow.

Ja med en ensfarvet tekst virker det her, men prøv f.eks på et tekstlag
hvor bogstaverne har forskellig farve. Så synes jeg det kokser ved at
gøre det på den øverste RGB-kanal her hos mig og det er uanset om
jeg laver mit lag til raster via Layer => Rasterize => Type, eller om jeg
vælger hver enkelt bogstav ud med tekstværktøjet og så giver det en
eller anden farve. (!?)

> > <URL: http://www.wol.dk/~hijklm/photoshop/channels/rgb.psd >
> > (Fylder 359 Kb.) Det kan jeg ihvert tilfælde ikke finde ud af kun vha.
> > Ctrl. og venstre museklik. :(
>
> Altså, hvorfor kan jeg hverken det ene eller det andet med den fil - er det
> noget med QuickTime plug-in der driller...

Ja det er så. Prøv med en PC at højreklikke på linket og vælge:
"Gem Destination som..." :)

> > Når man så har begge valgt ud på den måde, så kan man jo f.eks sige
> > Select => Save Selection og så har man rigtig nok en gemt markering i
> > Channels-paletten, som kan bruges til at hente markeringen med senere,
> > men når det bare er for at lave et billede med klippesti, så kan jeg ikke
> > se de store fordele i at gemme en markering som en kanal, men der er
> > jo altså mulighed for det også, hvis man skulle have behov for det.
> > <URL: http://www.wol.dk/~hijklm/photoshop/channels/gemt_channel.psd >
> > (385 kb. og gemt markering af element + skygge som en channel som
> > så kan markeres igen ved at klikke shift + venstre musetast på den.)
>
> Ja, det kunne jeg opnå ved tekst med dropshadow i ved at CTRL +
> venstreklikke i Channels.

Ja det kan jeg også hvis jeg har gemt markeringen af element + skygge
som en channel, men i et eksempel som den øverste fil, (rgb.psd) - så
kan jeg ikke få valgt skyggen og elementet ud vha. den kanal der hedder
rgb. (eller den øverste "fælles-kanal" afhængig af hvad farverum man nu
pløjer rundt i.) og jeg snakker stadig om metoden ved at sige Ctrl. +
venstreklikke på kanalen.

> > Er vi helt gledet fra hinanden!? Jeg har en eller anden fornemmelse af at
> > vi ikke helt snakker om det samme, men der er sgu så svært at illustrere
> > udelukkende via tekst!
>
> Nej du udtrykker dig klart nok, men jeg kan ikke finde en situation hvor man
> vil have brug for det.
> Skyggen ligger enten på hvid baggrund og så skal den ligge nederst i
> montageprogrammet, eller den ligger på farve eller motiv, og så må det
> samkopieres i PS, evt. med en partiel Clippingpath hvor du bare slår en
> rigelig stor bue omkring din skygge.

I første omgang svarede jeg jo ud fra Finns spørgsmål.

Han skriver:
"Hvis man har fritskrabet en ting på et billede i Photoshop og fået
lavet en fin dropshadow på det man har fritskrabet, kan man så
godt gemme billedet MED fritskrabningskurven - og så lige få
"drop-shadow'en" med - SAMTIDIG med, at fritskrabningskurven
"stadig virker"...?

Det forstår jeg sådan at han ihvert tilfælde har mere en 1 lag i billedet
og at han har lavet en drop-shadow ved at dobbeltklikke på sit lag osv.
Samtidig har han så åbenbart en path defineret som clippingpath og den
ligger udenom elementet, men skyggen "kommer uden for" den path og
kommer jo så derfor ikke med ovre i sideombrydningsprogrammet, vel?
"Hvad er den nemmeste måde at gøre det på", forstår jeg så han siger,
imellem linierne.
Det var så her vi begyndte at snakke om den nemmeste måde til at få
noget markeret på et lag. Du siger man ikke kan få noget valgt ved at
Ctrl. + venstreklikke på laget i din PS 6 og jeg kan ikke få det til at virke
via RGB i channels på det eksempel jeg sidder med, så det var her jeg
mente om vi monstro var gledet fra hinanden. ;)

Selvfølgelig er det rigtigt at man ikke altid har behov for at lave så præcis
en klippesti og vi ved jo ikke engang om Finn har behov for en så "tæt
barbering." Måske var det i hans tilfælde nok at tegne en hurtig trekant
med pen-tool og så afsted det går. Det burde man nok have spurgt ham
om, egentlig.
Vi må køre et FUT til news:dk.edb.grafik.qxp.idd.pm eller whatever, hvis
det bliver nødvendigt. ;)

--
Mvh. Madsen
(Remove »who« in email)







Finn Christensen (19-04-2001)
Kommentar
Fra : Finn Christensen


Dato : 19-04-01 22:55

Tak for din lange GODE forklaring.
Jeg kan godt se, at det nok ikke er muligt.
Hele idéen var netop, at de "frittede" billeder MED dropshadow
skulle kune placeres på alle mulige forskellige baggrunde i
andre programmer, der normalt understøtter import af frittede
EPS-billeder der stammer fra Photoshop. Og også gerne "ovenpå"
andre billeder der således er "baggrund".

Det var nemlig lige præcist det med, at de pixels selv
dropshadow'en består af, jo netop bliver mere og mere
transparente jo længere man "kommer ud" - og det funker jo fint
nok med "layers" i Photoshop, men det var netop den effekt jeg
gerne vil have med over i andre programmer.
Om de så kom over i Quakr, PageMaker, Corel, Illustrator eller
andet skulle så gerne være ligegyldigt - bare de kunne importere
normale fritlagte EPS-fotos.....

Men jeg prøver at se efter det plug-in til Quark, som er nævnt i
et andet svar. Jeg arbejde nemlig også i Quark (og altsammen på
PC, ja) - det kunne måkse prøves, hvis jeg kan finde det.......



Finn



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408888
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste