/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
ring omkring solen?
Fra : Sebastjan in Malta


Dato : 19-12-03 09:16

I sidste uge, og nu atter i dag til morgen, har jeg observeret et
himmelfænomen som jeg ikke mindes at have set før.

Ved begge lejligheder så jeg noget som lignede en lille stump regnbue.
Klokken var ca. 08:00 (CET); solen stod ca. 10 grader over horizonten,
og fænomenet sås i omtrent samme højde som solen, ca. 20 til 25 grader
til højre for denne, og vedvarede i det mindste i flere minutter.
Vejret var i begge tilfælde letskyet.

Der kan ikke have været tale om en sædvanlig regnbue: den ser man kun
når man har solen i ryggen, og der var heller ingen antydning af regn
i den retning hvor fænomenet kunne ses. Men der var tydelige
regnbue-farver (rødt nærmest solen, violet fjernest).

Jeg mener engang at have læst om "ringe om solen" (eller månen), men
jeg har som sagt ikke tidligere set dem.

Hvem kan forklare noget nærmere?

Sebastjan (Republikken Malta)

 
 
Herluf Holdt, 3140 (19-12-2003)
Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140


Dato : 19-12-03 09:49

Sebastjan in Malta skrev:

> [...] og fænomenet sås i omtrent samme højde som solen,
> ca. 20 til 25 grader til højre for denne, og vedvarede i det
> mindste i flere minutter. Vejret var i begge tilfælde letskyet.

Du har sandsynligvis set en del af en "22-graders halo".
Fænomenet kaldes også "bisole". Dette fænomen skyldes
nogle sekssidede iskrystaller højt oppe i atmosfæren.
Jeg håber at du kan bruge noget af dette til at "google"
efter.

(Der findes også en "46-graders halo").

Min kilde: "Himlen dag og nat" (Gad, 1986).

--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere


Klaus Alexander Seis~ (19-12-2003)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 19-12-03 11:03

Sebastjan in Malta skrev:

> Jeg mener engang at have læst om "ringe om solen" (eller månen),
> men jeg har som sagt ikke tidligere set dem.
>
> Hvem kan forklare noget nærmere?

Mon ikke der er tale om en halo? Se fx

   <http://www.astro.ku.dk/lys/halo.html>

--
Klaus Alexander Seistrup, Copenhagen, Denmark.
http://www.seistrup.dk/ · http://www.pnx.dk/

Stubbe B.R. (19-12-2003)
Kommentar
Fra : Stubbe B.R.


Dato : 19-12-03 11:24

> Klokken var ca. 08:00 (CET); solen stod ca. 10 grader over horizonten,
> og fænomenet sås i omtrent samme højde som solen, ca. 20 til 25 grader
> til højre for denne, og vedvarede i det mindste i flere minutter.
> Vejret var i begge tilfælde letskyet.

Som Herluf Holdt skrev i et tidligere indlæg er det sandsynligvis en bisol
(eng. sundog), som du har set. Evt. kan du sammenligne med billedet på
følgende hjemmeside:
http://www.sundog.clara.co.uk/halo/parhelia.htm

--
Mvh. Stubbe Bak Rasmussen



Sebastjan in Malta (19-12-2003)
Kommentar
Fra : Sebastjan in Malta


Dato : 19-12-03 15:40

"Stubbe B.R." <no@mail.today> wrote in message news:<bruji6$1oug$1@news.cybercity.dk>...
> >
> Som Herluf Holdt skrev i et tidligere indlæg er det sandsynligvis en bisol
> (eng. sundog), som du har set. Evt. kan du sammenligne med billedet på
> følgende hjemmeside:
> http://www.sundog.clara.co.uk/halo/parhelia.htm
>
Tak for de prompte og udtømmende svar. Billedet svarer nøje til hvad
jeg så (dog at jeg kun observerede ét parhelion - som det vist hedder
i éntal). Det morer mig at min bedømmelse af vinkelafstanden fra
solen, foretaget uden ethvet hjælpemiddel, ikke var helt i skoven.

Venlige hilsner, Sebastjan

Herluf Holdt, 3140 (19-12-2003)
Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140


Dato : 19-12-03 16:59

Sebastjan in Malta skrev:

> [...] Det morer mig at min bedømmelse af vinkelafstanden
> fra solen, foretaget uden ethvet hjælpemiddel, ikke var
> helt i skoven.

Hej Sebastian

Dit vinkeløjemål er vist *mægtig* godt. Men nu gør du mig
nysgerrig - apropos: "ikke helt i skoven". Har I lidt "skov"
i republikken Malta?

--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere


Sebastjan in Malta (21-12-2003)
Kommentar
Fra : Sebastjan in Malta


Dato : 21-12-03 09:59

"Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJERN@privat.dk> wrote in message news:<3fe32113$0$27453$edfadb0f@dread16.news.tele.dk>...
> [.....]
> - apropos: "ikke helt i skoven". Har I lidt "skov" i republikken Malta?

Dette spørgsmål kunne give anledning til interessante sproglige
betragtninger. Men de hører snarere hjemme i dk.kultur.sprog.

I stedet vil jeg fremdrage nogle af H.C. Andersens himmeliagttagelser.
Da han engang fortalte at han (i København) havde observeret en
måne-regnbue, blev han - uberettiget - hånet for at forveksle digtning
med fakta.

Da han i marts 1841 sejlede fra Italien via Malta til Grækenland,
gjorde planeten Venus et stærkt indtryk på ham ved sin store
lysstyrke, som han sammenlignede med månens i Norden, ja han bemærkede
at den fik genstande til at kaste skygge (se Mit Livs Eventyr, 1855).
Faktisk lyste Venus netop i de dage med sin største lysstyrke (se
nærmere: "Andersen and Malta" i årbogen Anderseniana for 1991).

Senere under den samme rejse, ved Smyrna, så' Andersen månen "som en
kugle af sølv der hvilede i en båd af guld." Også denne rammende
beskrivelse (i En Digters Bazar, 1842) indbragte ham hån fra en
kritiker som nok vidste hvordan måner skal se ud!

H.C. Andersen besad næppe stor teoretisk indsigt i astronomien, men
hans iagttagelsesevne var imponerende.

Sebastjan

Jeppe Stig Nielsen (20-12-2003)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 20-12-03 12:17

Sebastjan in Malta wrote:
>
> Tak for de prompte og udtømmende svar. Billedet svarer nøje til hvad
> jeg så (dog at jeg kun observerede ét parhelion - som det vist hedder
> i éntal).

Eller på »mere dansk«: Kun én bisol.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408527
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste