---

Jeg og nogle kammerater sad og undrede os over nogle ting og hen ad aftenen
stod vi med en masse spørgsmål vi ikke umiddelbart kunne besvare..



1. Hvorfor stiger varm luft?
(Er det fordi når noget er varmt fylder det mere... Man kender fenomenet at
større sten finder
opad i en kasse med sand hvis den rystes)

2. Hvad er et ormehul?
(Er det ikke 2 sortehuller hvis ender støder sammen? Det blev nævnt på DR2's
program "Rummet" at man kunne benytte disse
som transport, men er det ikke svært at komme ud af et sort hul?

3. Er der mere end 1 sorthul i mælkevejen? (det i centrum)

4. Påvirker månens tyngdekraft andet andet havene?

5. Hvordan måles afstande til stjernerne og hvilke stoffer andre planeter
består af?

6. Og det sidste men store: Tror i, som videnskabsmænd på gud?
(Vi mener, at mange ting modsiger kristendommen, som fx. at jorden skulle
være skabt for 6.000 år siden, jorden er ikke universets
centrum, mennesket er ikke den perfekte skabning, men et led i
evolutionen...)


Håber i kan hjælpe os lidt =o)
Tak på forhånd..

---

Peter Lind skrev:

>1. Hvorfor stiger varm luft?

Varme svarer til molekylebevægelser. Jo varmere, jo hurtigere
bevægelser. Molekylerne støder mod hinanden og kommer derved til
at fylde mere, jo hurtigere de bevæger sig. Det passer ved luft,
men der findes faste stoffer hvor andre fænomener spiller ind.

Jo mere spredte molekylerne er, jo mindre massefylde har luften,
og så stiger den til vejrs som en badebold der slippes på bunden
af havet.

>(Er det fordi når noget er varmt fylder det mere...

Ja (med det forbehold der står ovenfor.).

>4. Påvirker månens tyngdekraft andet andet havene?

Den påvirker alt hvad der er på jorden, men hvis du mener om den
er årsag til andre bemæekslesværdige fænomener, så er svaret mig
bekendt nej.

>og hvilke stoffer andre planeter består af?

Når man kan se lyset fra en stjerne, kan man også sende det
gennem et spektrometer, og da vi kender bølgelængden for lys fra
forskellige atomer, kan vi også vide hvilke atomer der er på
stjernen.

>6. Og det sidste men store: Tror i, som videnskabsmænd på gud?

Du mener vel om det kan forenes med at en videnskabelig holdning
at tro på Gud/en gud?

Ja, det kan det godt. Nej, jeg tror ikke selv på nogen gud.

Den religiøse og den videnskabelige forklaring er ikke
konkurrenter, og de vil aldrig modsige hinanden - selv om visse
trosretninger måske har den opfattelse.

Man kan sammenligne det med en rent mekanisk beskrivelse af en
arm der svinger gennem luften - og så et lille barns forskrækkede
oplevelse af én der stikker en lussing: samme begivenhed
beskrevet videnskabeligt og psykologisk. Videnskabsmanden kan
aldrig bevise at barnets oplevelse er forkert.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Peter Lind" <lomme@postkasse.net> writes:

> (Er det fordi når noget er varmt fylder det mere... Man kender fenomenet at

Den gennemsnitlige afstand mellem molekylerne er større i varm gas
(herunder luft) som følge af disses større bevægelse. Dermed er
massefylden mindre og den stiger til vejrs ift. den kolde luft.

> større sten finder
> opad i en kasse med sand hvis den rystes)

Uden at det er noget, jeg er sikker på, tror jeg snarere, det har
noget at gøre med at sandets mindre partikelstørrelse får det til at
pakke sig bedre under stenen og skubbe denne op.

> 4. Påvirker månens tyngdekraft andet andet havene?

Den påvirker skam alt på jorden. Havene er bare tilstrækkelig store og
flydende til at effekten her ses tydeligt.

> 5. Hvordan måles afstande til stjernerne og hvilke stoffer andre planeter
> består af?

Uha, igen et emne, jeg ikke ligefrem er ekspert på. Man benytter ofte
rødforskydning til at bestemme afstanden til stjerne på; man kigger
vist på bestemte spektrallinjer og ser, hvor meget disse har flyttet
sig.

Spektrallinjerne er også måden, man bestemmer bestanddelene udfra; på
disses bølgelængde og styrke, kan man estimere indholdet af
forskellige grundstoffer.

> 6. Og det sidste men store: Tror i, som videnskabsmænd på gud?

Jeg gør ikke, men man kan godt. Husker jeg ret, har Jens Martin
Knudsen ('Marsmanden'; astronom fra Kbh's Universitet) udtalt, at han
anser videnskab og religion som to forskellige områder og at de
sagtens kan sameksistere.

> (Vi mener, at mange ting modsiger kristendommen, som fx. at jorden skulle
> være skabt for 6.000 år siden, jorden er ikke universets
> centrum, mennesket er ikke den perfekte skabning, men et led i
> evolutionen...)

Hvis jeg troede på begge dele, ville jeg utvivlsomt kunne finde på en
masse gode forklaringer på uoverensstemmelserne; meget religion er
trods alt vagt formuleret (i mine øjne).

/Rasmus

--
-- [ Rasmus "Møffe" Bøg Hansen ] ---------------------------------------
Just install Windows. It will crash once a day, and your hardware
will no longer be the poblem.
----------------------------------[ moffe at amagerkollegiet dot dk ] --

---

In article <87he08ucro.fsf@grignard.amagerkollegiet.dk>,
spam@amagerkollegiet.dk says...

> Man benytter ofte rødforskydning til at bestemme afstanden til stjerne på; man kigger
> vist på bestemte spektrallinjer og ser, hvor meget disse har flyttet sig.

Det er metoden til at bestemme stjernens (radiale) hastighed med. Du kan
ikke bestemme afstanden med denne metode.

Med venlig hilsen Sven

---

Sven Nielsen <sven@SPAMSPAMSPAMscientist.SPAM.com> writes:

> In article <87he08ucro.fsf@grignard.amagerkollegiet.dk>,
> spam@amagerkollegiet.dk says...
>
>> Man benytter ofte rødforskydning til at bestemme afstanden til stjerne på; man kigger
>> vist på bestemte spektrallinjer og ser, hvor meget disse har flyttet sig.
>
> Det er metoden til at bestemme stjernens (radiale) hastighed med. Du kan
> ikke bestemme afstanden med denne metode.

Sorry, så har jeg hørt på min astronom-nabo med 3/4 øre for lidt

/Rasmus

--
-- [ Rasmus "Møffe" Bøg Hansen ] ---------------------------------------
Expect the unexpected.
- HitchHikers Guide to the Galaxy, Douglas Adams
----------------------------------[ moffe at amagerkollegiet dot dk ] --

---

Sven Nielsen <sven@SPAMSPAMSPAMscientist.SPAM.com> writes:

> In article <87he08ucro.fsf@grignard.amagerkollegiet.dk>,
> spam@amagerkollegiet.dk says...
>
>> Man benytter ofte rødforskydning til at bestemme afstanden til
>> stjerne på; man kigger vist på bestemte spektrallinjer og ser, hvor
>> meget disse har flyttet sig.
>
> Det er metoden til at bestemme stjernens (radiale) hastighed med. Du kan
> ikke bestemme afstanden med denne metode.
>

Ikke direkte, men der er en korrelation mellem stjernens/galaksens
radiale hastighed væk fra os og dens afstand til os; det første
google-hit er
http://spiff.rit.edu/classes/phys240/lectures/expand/expand.html.

Mvh Rasmus

--

---

In article <u0lu1486dei.fsf@legolas.imf.au.dk>, burner+usenet@imf.au.dk
says...

> Ikke direkte, men der er en korrelation mellem stjernens/galaksens
> radiale hastighed væk fra os og dens afstand til os; det første
> google-hit er
> http://spiff.rit.edu/classes/phys240/lectures/expand/expand.html.

Du tænker på Hubble-loven. Det er nu noget lidt andet, som ikke er
relevant for stjerner i Mælkevejen. Det er derimod den sammenhæng mellem
afstanden til fjerne galakser og deres rødforskydning, som viser at
Universet udvider sig.

Med venlig hilsen Sven.

---

Scripsit Sven Nielsen <sven@SPAMSPAMSPAMscientist.SPAM.com>

> Du tænker på Hubble-loven. Det er nu noget lidt andet, som ikke er
> relevant for stjerner i Mælkevejen. Det er derimod den sammenhæng mellem
> afstanden til fjerne galakser og deres rødforskydning, som viser at
> Universet udvider sig.

Og den eneste grund til at man kender til Hubbles lov og universets
udvidelse er at man i forvejen havde en *anden* metode end
rødforskydningen til at vurdere afstandene til middelfjerne galakser.

Så vidt jeg husker var det noget med en bestemt slags stjerner hvis
absolutte lysstyrke afhænger på en velkent måde af et eller andet man
kan observere på afstand (perioden for en eller anden variation).

--
Henning Makholm Set your feet free!

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse news:87y8tklhjk.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
>
> Så vidt jeg husker var det noget med en bestemt slags stjerner hvis
> absolutte lysstyrke afhænger på en velkent måde af et eller andet man
> kan observere på afstand (perioden for en eller anden variation).
>
Cepheide-metoden:
http://www.horsstats-gym.dk/kastro/kastro3/intrinsic/classical.html

Mvh
Martin

---

> Så vidt jeg husker var det noget med en bestemt slags stjerner hvis
> absolutte lysstyrke afhænger på en velkent måde af et eller andet man
> kan observere på afstand (perioden for en eller anden variation).

Det er nemlig rigtigt. Det var nemlig Henrietta S. Lewitt, der i 1908 (hvis
jeg husker rigtigt) opdagede, at perioden (P) af pusationen af
cepheide-varable stjerner afhænger af (middelværdien af) deres absolutte
lysstyrke (M), så M=C*log(P), hvor C er en konstant.

Dette kunne hun erkende, ved at se på cepheider i Den store Magellanske Sky.
Man kan jo med god tilnærmelse sige, at stjernerne der har samme afstand fra
os, og at, hvis een stjerne er k gange så lysstærk på himlen, så er det fordi,
den udsender k gange så meget lys. Dermed kunne hun finde en lovmessighed
mellem deres lysstyrke på himmelen (den såkaldte tilsyneladende lysstyrke, m)
og deres periode, som blev fundet til m=c*log(P). Sammenhængen mellem c og C
er nem at finde netop fordi, alle stjernerne i Den store Magellanske Sky har
samme (og ad anden vej kendte) afstand.

Dette blev som antydet tidligere i tråden brugt af Edwin Hubble til at erkende
den kendte lov for den kosmologiske rødforskydning. Før det, blev det vist
også brugt til at bevise, at disse sjove klatter, man så på himmelen
(galakserne) ikke var en del af vores egen Mælkevej.

Dette er for mig et af de smukkeste eksempler på, hvordan man kan trække så
uendelig meget information ud af nogle små, åndssvage lyspletter på himmelen.

-vinter
--
Christian Vinter
Student of astrophysics.
University of Copenhagen, Denmark
http://www.fys.ku.dk/~vinter

---

Christian Vinter
> Det er nemlig rigtigt. Det var nemlig Henrietta S. Lewitt, der i 1908
(hvis
> jeg husker rigtigt) opdagede, at perioden (P) af pusationen af
> cepheide-varable stjerner afhænger af (middelværdien af) deres absolutte
> lysstyrke (M), så M=C*log(P), hvor C er en konstant

Henrietta Leavitt kom med de første målinger i 1908 - selve sammenhængen
mellem periode og lysstyrke kom dog først i 1912.
I øvrigt blev metoden revurderet, da man fandt at der var to forskellige
stjernetyper - så i 1952 måtte alle afstande ganges med 2.
Universet blev pludselig (som vi opfatter det) dobbelt så stort !! (Baade)

--
Hilsen
Regnar Simonsen

---

Regnar Simonsen wrote:
> Christian Vinter


> Henrietta Leavitt kom med de første målinger i 1908 - selve sammenhængen
> mellem periode og lysstyrke kom dog først i 1912.

Takker. Jeg burde have slået efter.

> I øvrigt blev metoden revurderet, da man fandt at der var to forskellige
> stjernetyper - så i 1952 måtte alle afstande ganges med 2.

Så er det min tur til at finde noget upræcist i dit indlæg ?

Som du dog sikkert godt ved, kaldes de ikke typer, men populationer. Og det er
der en god grund til, da de er fra to forskellige epoker i galaksens dannelse.
Population I er de unge og derfor metalrige stjerner, mens population II er
fra tidligt i galaksens historie, og derfor typisk ses i kuglehobene.

Det viser sig desuden, at cepheiders pulsationsperiode afhænger af deres
metalicitet. Og missæren, du omtaler, hænger på, at Leavitt fandt sin
korrellation for stjerner i Den store Magellanske Sky, hvor stjernedannelse
stadig foregår, og hvor stjernerne derfor er unge. Hubble brugte dog cepheider
i kuglehobe, hvor der ikke har været stjernedannelse længe, og hvor stjernerne
derfor er gamle.


-vinter


> --
> Hilsen
> Regnar Simonsen
>
>


--
Christian Vinter
Student of astrophysics.
University of Copenhagen, Denmark
http://www.fys.ku.dk/~vinter

---

"Regnar Simonsen" <relisiremovethis@tiscali.dk> wrote in message news:<brcsfj$1m2$1@sunsite.dk>...
> Christian Vinter
> > Det er nemlig rigtigt. Det var nemlig Henrietta S. Lewitt, der i 1908
> (hvis
> > jeg husker rigtigt) opdagede, at perioden (P) af pusationen af
> > cepheide-varable stjerner afhænger af (middelværdien af) deres absolutte
> > lysstyrke (M), så M=C*log(P), hvor C er en konstant
>
> Henrietta Leavitt kom med de første målinger i 1908 - selve sammenhængen
> mellem periode og lysstyrke kom dog først i 1912.
> I øvrigt blev metoden revurderet, da man fandt at der var to forskellige
> stjernetyper - så i 1952 måtte alle afstande ganges med 2.
> Universet blev pludselig (som vi opfatter det) dobbelt så stort !! (Baade)

Afstanden til de nærmeste galakser er rigtigt nok (formodet) fundet
tilnærmelsesvis, ved hjælp af cepheide-variable stjerner, mens de
fjernere galaksers afstand er målt ud fra specifikke supernovaers
lysudsending. Disse målinger er (formodentlig) rimelig sikre.

Afstandsmåling ved hjælp af rødforskydning er derimod langt mere
usikker. Afstandensmåling ved hjælp af rødforskydning bruges i de
tilfælde, hvor man ikke har ovennævnte muligheder og bruger derfor
sammenfaldne resultater af rødforskydning og ovennævnte målemetoder,
som referencemålinger. Derudover bruges der rødforskydningstabeller og
lign.

Hastighedsmålingen af nære som fjerne galakser m.v. er derimod utrolig
usikker, da videnskaben alene kun har rødforskydningen som målemetode.
At bygge hele kosmologien op på rødforskydningens indikation af
hastighed er for mig at se, videnskabens største fejl.

Ved at fastholde den forøgede rødforskydning fra fjerne himmelobjekter
som bevis for at de fjerne himmelobjekter bevæger sig med større og
større hastighed, bort fra os. Er i mine øjne at sætte hele sin formue
på en hest alene, selv om der findes "dark horses", som man endnu ikke
kender til.

Der kan være mange årsager til at lys bliver rødforskudt end blot
himmelobjekternes bevægelse bort fra os. Men hvad der ellers udover
deres bevægelse kan være årsag, det ved jeg ikke. Jeg vil blot ikke
være så fundamentalistisk, at jeg ser bort fra andre muligheder.

Man har desværre ud fra antagelse om, at rødforskydningen er opstået
ved bevægelse bort fra os, skabt en helt speciel teori med dertil
hørende relativitetsteori og som kendes under betegnelsen Big Bang
teorien. Denne teori styrer mere eller mindre den eksakte videnskab i
dag. Hele den astronomiske og fysiske videnskab har sat sig på et
billede af et Big Bang. Hver gang der kommer observationer der rokker
ved Big Bang, forsøger man med lodder og trisser at få disse nye
observationer til at passe ind i teorien om Big Bang. At flytte sig
bort fra Big Bang har man ikke tænkt sig at gøre, så er det bedre at
forvrænge billedet af det observerede og på den måde få det til at
passe.

Derfor skal antagelse om de fjerne himmelobjekters bevægelse bort fra
os, tages med et vist forbehold. Det er ikke alt hvad de siger på
"bjerget", der nødvendigvis er det rigtige.

Det er bedre at lære af andres fejl (ptolemæus) og middelalderens
kirkefolk og i stedet gøre som Kopernikus og Galileo, at se tingene ud
fra andre synsfelter end fra det man selv står på.

Med venlig hilsen

Lars Kristensen

---

Først:

Jeg kan se, det er noget, du har tænkt lidt over, så al respekt for det. Men
du må alligevel undskylde, hvis jeg tillader mig at kalde det vrøvl!

Dernæst:

Lars Kristensen wrote:
>
> Afstanden til de nærmeste galakser er rigtigt nok (formodet) fundet
> tilnærmelsesvis, ved hjælp af cepheide-variable stjerner, mens de
> fjernere galaksers afstand er målt ud fra specifikke supernovaers
> lysudsending. Disse målinger er (formodentlig) rimelig sikre.

Det forholder sig nok nærmere omvendt. Cepheide-metoden er relativt sikker,
hvis man tager højde for metalliciteten i periode-lysstyrke-relationen.
Der er derimod en masse diskussion om, hvorvidt der er grundlæggende fejl i
SN-metoden. Det diskutteres f.eks., om der også indenfor supernovaer af type
IIa er forskellige populationer, således at f.eks. de gamle, fjerne og
metalfattige supernovaer har en anden lysstyrke end de nære, unge og metalrige.

> Afstandsmåling ved hjælp af rødforskydning er derimod langt mere
> usikker. Afstandensmåling ved hjælp af rødforskydning bruges i de
> tilfælde, hvor man ikke har ovennævnte muligheder og bruger derfor
> sammenfaldne resultater af rødforskydning og ovennævnte målemetoder,
> som referencemålinger. Derudover bruges der rødforskydningstabeller og
> lign.

Nu roder du altså sagerne sammen. Når man argumenterer for BB-modellen,
benytter man ikke rødforskydningen som afstandsmåling. Tværtimod: Man benytter
cepheide- og SN-metoderne til at finde afstande og viser at det korrellerer
med deres rødforskydning på den så kendte måde.

> Hastighedsmålingen af nære som fjerne galakser m.v. er derimod utrolig
> usikker, da videnskaben alene kun har rødforskydningen som målemetode.

Målingen af rødforskydningen er meget præcis. Jeg har ikke tal på det, i
lambda/delta_lambda, men det er et stort tal.

> At bygge hele kosmologien op på rødforskydningens indikation af
> hastighed er for mig at se, videnskabens største fejl.

Nå.
Det er da forhåbenligt i skarp konkurrence med opfindelsen af kernevåben.

> Der kan være mange årsager til at lys bliver rødforskudt end blot
> himmelobjekternes bevægelse bort fra os. Men hvad der ellers udover
> deres bevægelse kan være årsag, det ved jeg ikke. Jeg vil blot ikke
> være så fundamentalistisk, at jeg ser bort fra andre muligheder.

Du har ret i, at BB-modellen til tider præsenteres som den absolutte og
endegyldige sandhed, men det er langt fra holdningen blandt dem, der arbejder
med det. De holder bestemt øjnene åbne for alternativer, men sålænge der ikke
er nogen fornuftige, må de jo arbejde under antagelsen af BB-modellen.

Det samme gælder jo for solsystemets dannelse, der faktisk på mange måder er
endnu dårligere forstået end universets ditto. Men alligevel arbejder vi udfra
nogle modeller, jeg ikke gider gå ind i her, selvom de er alt andet end
selvkonsistente -- især med observationerne af andre solsystemer.

> Man har desværre ud fra antagelse om, at rødforskydningen er opstået
> ved bevægelse bort fra os, skabt en helt speciel teori med dertil
> hørende relativitetsteori og som kendes under betegnelsen Big Bang
> teorien.

Vrøvl! Relativitetsteorien er ikke en følge af BB-teorien og er faktisk slet
ikke inspireret af den. Den kan dog forklare den, men det har jeg ikke meget
forstand på.

> Denne teori styrer mere eller mindre den eksakte videnskab i
> dag.

Så relativitetsteorien styrer gruppeteorien og f.eks. teorierne om
stjernedannelse, metrologi og kaosfysik?

> Hele den astronomiske og fysiske videnskab har sat sig på et
> billede af et Big Bang. Hver gang der kommer observationer der rokker
> ved Big Bang, [...]

Hvilke?

> Det er ikke alt hvad de siger på
> "bjerget", der nødvendigvis er det rigtige.

Det er det aldrig. Men man skal ikke skyde noget ned, bare fordi, det er sagt
af nogen, der ved, hvad de snakker om (ta' den Fogh!).

Som jeg læser dit indlæg, skyder du BB-teorien ned med påstand om, at man
altid skal holde øjnenene åbne for noget andet. Javist, men så påstår jeg,
jorden er flad, for man skal ikke stole på alt, man får at vide. Hvorfor er
det lige denne teori, du betvivler. Hvad med at vælge en mere usikker teori?
Hvis du vil mere end dette, skal du redegøre for en samlet teori, der vigtigst
af alt kan forklare de observationelle data -- kke mindst følgende fire:
1) Universet synes at være homogent (ens, uanset hvor langt væk).
2) Universet synes at være isotropt (ens, uanset retning).
3) Rødforskydningens korrellation med afstand.
4) 3K baggrundsstrålingen.


-vinter

--
Christian Vinter
Student of astrophysics.
University of Copenhagen, Denmark

Århusgade 52, 2.tv Home: 35426160
2100 København Ø Office: 353-25969
http://www.fys.ku.dk/~vinter


--
Christian Vinter
Student of astrophysics.
University of Copenhagen, Denmark
http://www.fys.ku.dk/~vinter

---

Rasmus Bøg Hansen wrote:
>
> > 4. Påvirker månens tyngdekraft andet andet havene?
>
> Den påvirker skam alt på jorden. Havene er bare tilstrækkelig store og
> flydende til at effekten her ses tydeligt.

Læg mærke til at det er fordi havene strækker sig hele vejen fra den
side af jordkloden der vender mod Månen, til den side der vender bort
fra Månen. Kun på den måde kan tidevand opstå.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

> Rasmus Bøg Hansen wrote:
>>Havene er bare tilstrækkelig store og
>>flydende til at effekten her ses tydeligt.

Jeppe Stig Nielsen wrote:
>
> Læg mærke til at det er fordi havene strækker sig hele vejen fra den
> side af jordkloden der vender mod Månen, til den side der vender bort
> fra Månen. Kun på den måde kan tidevand opstå.
>

Det forstår jeg ikke: Er det ikke nok, at de er "tilstrækkeligt store"? Hvis
vi nu lige lægger en slags polært koordinatsystem med centrum i jordens
centrum, så v=0 mod månen og v=pi væk fra månen; da ville der vel også komme
tidevand i et ocean, der kun fyldte den kvarte klode fra f.eks. 0 til pi/2
eller fra pi/2 til pi. (Eller for den sags skyld et, der fyldte pi/4, pi/100
osv. -- bare det er "tilstrækkeligt stort").
Det eneste, jeg kan huske om den sag, er, at det er et helvede at regne på
tidekræfters effekt, hvis det skal gøres ordenligt. Det er noget med
perturbationer på nogle onde kuglefunktioner.

-vinter

--
Christian Vinter
Student of astrophysics.
University of Copenhagen, Denmark
http://www.fys.ku.dk/~vinter

---

"Christian Vinter" <vinter@SLET.fys.ku.dk> skrev i en meddelelse
news:3FDDA969.4070308@SLET.fys.ku.dk...
> > Rasmus Bøg Hansen wrote:
> >>Havene er bare tilstrækkelig store og
> >>flydende til at effekten her ses tydeligt.
>
> Jeppe Stig Nielsen wrote:
> >
> > Læg mærke til at det er fordi havene strækker sig hele vejen fra den
> > side af jordkloden der vender mod Månen, til den side der vender bort
> > fra Månen. Kun på den måde kan tidevand opstå.
> >
>
> Det forstår jeg ikke: Er det ikke nok, at de er "tilstrækkeligt store"?
Hvis
> vi nu lige lægger en slags polært koordinatsystem med centrum i jordens
> centrum, så v=0 mod månen og v=pi væk fra månen; da ville der vel også
komme
> tidevand i et ocean, der kun fyldte den kvarte klode fra f.eks. 0 til pi/2
> eller fra pi/2 til pi. (Eller for den sags skyld et, der fyldte pi/4,
pi/100
> osv. -- bare det er "tilstrækkeligt stort").
> Det eneste, jeg kan huske om den sag, er, at det er et helvede at regne på
> tidekræfters effekt, hvis det skal gøres ordenligt. Det er noget med
> perturbationer på nogle onde kuglefunktioner.

Jeg læste engang en artikkel om på langt sigt at standse eller bremse månen
i at fjerne sig fra jorden ved at bygge dæmninger tværs over oceanerne. Hvis
det kan standse tidevandet så passer din teori ikke.

---

In article <3fd6fb20$0$128$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>,
lomme@postkasse.net says...

> 1. Hvorfor stiger varm luft?

Varm luft har en lavere massefylde end kold luft. Dvs. at en
varmluftsballon vejer mindre end den luft, der ellers ville have været
hvor ballonen er. Dette får luften til at presse ballonen opad. Fænomenet
kaldes opdrift.

> 2. Hvad er et ormehul?

Ormehuller er et fænomen, der kun kendes fra teorierne. Om de
eksisisterer vides ikke. Ormehuller er i princippet en tunnel mellem
forskellige steder i rummet. Hvis de findes, er de sandsynligvis så små,
at selv ikke atomer kan gå gennem dem.

> 3. Er der mere end 1 sorthul i mælkevejen? (det i centrum)

Sandsynligvis ja. Meget tunge stjerner menes at kollapse under deres egen
vægt og blive til sorte huller, når de løber tør for brændstof.

> 4. Påvirker månens tyngdekraft andet andet havene?

Månens tyngdekraft påvirker alt, der kommer i nærheden af den. Jord
påvirkes præcis lige så meget som vand. Tidevandet skyldes blot, at vand
har nemmere ved at flytte sig end jord.

> 5. Hvordan måles afstande til stjernerne og hvilke stoffer andre planeter
> består af?

Det er meget svært at bestemme afstand til stjerner. Den grundlæggende
metode betår i at observere hvor meget stjernen flytter sig på himlen i
løbet af et halvt år. Nære stjerner flytter sig fordi vi skifter
synsvinkel til den, når Jorden bevæger sig rundt om Solen. Hvis den
flytter sig meget, er den tættere på. Hvis stjernen flytter sig et
buesekund, er afstanden 1 parsec. Ved fjernere stjerner kan denne metode
ikke bruges, da de flytter sig for lidt til at det kan måles. Man kan da
benytte andre metoder, der går ud på at "gætte" hvor meget lys stjernen
udsender, og derefter måle, hvor meget det er svækket, når lyset når
Jorden. Jo større afstand, jo mere er lyset svækket.

Man kan kun grundstofanalysere (terrestiske) planeter hvis man har noget
stof fra planeten. F. eks. har man en meteorit fra Mars. Har man ikke
det, er man nødt til at sende en sonde ud at tage prøver. Stjerner kan
man derimod analysere ved at se på det lys, de udsender. Der vil være
spektrallinjer i lyset, der stammer fra grundstofferne i stjernens
fotosfære.

> 6. Og det sidste men store: Tror i, som videnskabsmænd på gud?

Jeg kan kun svare for mig selv: Nej. Jeg tror på det, der kan måles og
vejes, bevises og sandsynliggøres ved eksperimenter og iagttagelser af
den reelle fysiske verden.

Med venlig hilsen Sven.

---

"Peter Lind" <lomme@postkasse.net> skrev i en meddelelse
news:3fd6fb20$0$128$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Jeg og nogle kammerater sad og undrede os over nogle ting og hen ad
aftenen
> stod vi med en masse spørgsmål vi ikke umiddelbart kunne besvare..
>
> 6. Og det sidste men store: Tror i, som videnskabsmænd på gud?

Ja, naturligvis! Og at Gud har udstyret os med erkendelsesevne og andre
avancerede hjernefunktioner bl.a. for at sætte os i stand til at gennemskue
"religiøse" fundamentalister.
Tidspunktet og måden er bedøvende ligegyldig og totalt irrelevant!

M.v.h.

Poul Evald Hansen

---

Peter Lind wrote:
> 1. Hvorfor stiger varm luft?
> (Er det fordi når noget er varmt fylder det mere...

Varm luft ekspandere. Tætheden er derfor lavere, og derfor
"flyder" varm luft oven på kold luft. Dvs. princippet er
opdrift, præcist ligesom et skip fortrænget et vist volumen
af vand, men vejer samtidigt mindrer end dette volumen,
ellers ville skibet sænke. Det er forøvrigt også derfor
varmluft balloner fungerer.

Forøvrigt, hvis man varmer en elastik op så trækker den sig
sammen, så ikke alt ekspandere når det bliver varmere.
Det kan vises ved at hænge en lille vægt i en elastik, og
så varme den ved at hurdig fører flammen fra en lighter
langs elastikken.

> Man kender fenomenet at større sten finder
> opad i en kasse med sand hvis den rystes)
Granulære materialer er et aktivt forskningsområde,
og er forøvrigt ganske komplekst.

> 2. Hvad er et ormehul?
> (Er det ikke 2 sortehuller hvis ender støder sammen?
Noget i den stil. Problemet er dog at de er ustabile,
og derfor vil kollapse.

> 5. Hvordan måles afstande til stjernerne

Der er mange forskellige måder afhængige af afstanden.

Kigger du på et objekt, så begge øjne ikke i samme
retning men skeler lidt specielt, hvis objektet er tæt på.
(se på din næse) Hjernen kan så fra vinklen mellem de to
retninger og afstanden mellem øjenene udregne hvad afstanden
til objektet er.

Dette er parallakse teknikken. Og bruges ved at man finder
hvor på himlen en stjerne er, så venter man et halvt år, så
jorden er på den anden side af solen, og finder samme stjerne
igen. Retningen vil være lidt forskellig. Kender man forskellen
på retningen, samt diameterens af jordens bane kan man udregne
afstanden. Denne fungrer for stjerner inden for vores område af
mælkevejen.

Dette er kun en af mange teknikker.

For objekter længrer borte kan rødforskydning bruges. Samme
princip som ambulancer, kender man frekvensen af en stillestående
ambulance, så kan man sammenligne med frekvensen når den kører
imod en, og derfra udregne hastigheden. Og hastigheden og afstand
er proportionale med hinanden fordi universet ekspanderer
(Hubble loven).

Du kan også se på supernovaer af en passende type, de udsender
vist altid den samme lysmængde, og derfor kan man måle hvor meget
lys man modtager, og derved udregne hvor langt borte supernovaen er.


> 6. Og det sidste men store: Tror i, som videnskabsmænd på gud?
Det er en falsk dikotomi.

Gruppen består ikke udelukkende af videnskabsmænd, men af folk
med interesse i videnskab, dvs. folk der er åbne for ny viden
om hvordan tingene forholder sig ude i naturen.

(Og så Bo Warming der sikkert endnu ikke har fundet ud af hvad
ordet betyder er, men formodeligt stadig prædiker sin rindalistiske
ideologi.) (han er i mit filter)


> (Vi mener, at mange ting modsiger kristendommen, som fx. at
> jorden skulle være skabt for 6.000 år siden, jorden er ikke
> universets centrum, mennesket er ikke den perfekte skabning,
> men et led i evolutionen...)

Vælger du at fortolke religiøse skrifter som bogstavelige
sandheder så har du et problem (fundamentalisme), ikke kun
med videnskaben, men med resten af den modernet verden. Der
klart viser at hvad du har valgt at tro er sandheder er falske.
Men dette er ikke videnskabens eller verdens problem, præcist
ligesom det ikke er videnskabens problem hvis du vælger at
tro at tyngdeloven ikke gælder, og derfor kaster dig ud fra
et højhus.

--
Mvh. Carsten Svaneborg
http://www.softwarepatenter.dk

---

Carsten Svaneborg <zqex@sted.i.tyskland.de> writes:

> Forøvrigt, hvis man varmer en elastik op så trækker den sig sammen,
> så ikke alt ekspandere når det bliver varmere. Det kan vises ved at
> hænge en lille vægt i en elastik, og så varme den ved at hurdig
> fører flammen fra en lighter langs elastikken.

Et lignende forsøg:

Hvis man har en post elastik og hiver i den til den bliver længere, så
kan man føre den op til sine læber i forlænget tilstand. Nu kan man
mærke at temperaturen afhænger af længden.

Forsøget skal udføres så hurtigt at varmen ikke kan nå at diffundere
fra omgivelserne ind i elatikken. Desuden er det noget svineri at
udføre forsøget uden at vaske elastikken først.

Niels

--
Niels L Ellegaard http://dirac.ruc.dk/~gnalle/

---

On Wed, 10 Dec 2003 15:14:43 +0100, Carsten Svaneborg <zqex@sted.i.tyskland.de> wrote:

>(Og så Bo Warming der sikkert endnu ikke har fundet ud af hvad
>ordet betyder er, men formodeligt stadig prædiker sin rindalistiske
>ideologi.) (han er i mit filter)

Hov hov hov. Rindalisme er modstand mod at bruge skatemidler på kunst, det
har intet med afføring i marmeladeglas at gøre.

---

Scripsit "Peter Lind" <lomme@postkasse.net>

De første spørgsmål har andre svaret på, men...

> 6. Og det sidste men store: Tror i, som videnskabsmænd på gud?

Nej og ja. Jeg er videnskabsmand, og jeg tror (efter bedste evne) på
Gud. Men det er ikke noget jeg gør "som videnskabsmand", mere end det
er noget jeg gør som udlandsdansker, som mand med fuldskæg eller som
togtosse.

> (Vi mener, at mange ting modsiger kristendommen, som fx. at jorden skulle
> være skabt for 6.000 år siden, jorden er ikke universets
> centrum, mennesket er ikke den perfekte skabning, men et led i
> evolutionen...)

Ingen af disse fjollede påstande indgår i normal
mainstream-kristendom.

--
Henning Makholm "Need facts -- *first*. Then
the dialysis -- the *analysis*."

---

Peter Lind wrote:
> Jeg og nogle kammerater sad og undrede os over nogle ting og hen ad
> aftenen stod vi med en masse spørgsmål vi ikke umiddelbart kunne
> besvare..

De fleste af dine/jeres spørgsmål er vist besvaret, så jeg holder mig til
det sidste.

> 6. Og det sidste men store: Tror i, som videnskabsmænd på gud?
> (Vi mener, at mange ting modsiger kristendommen, som fx. at jorden
> skulle være skabt for 6.000 år siden, jorden er ikke universets
> centrum, mennesket er ikke den perfekte skabning, men et led i
> evolutionen...)

Jeg gør ikke selv, men mange videnskabsfolk tror (og har troet) på Gud, og
føler ikke at det har nogen som helst konflikt med deres videnskabelige
arbejde.
Alt det der fis med kreationisme (Gud skabte jorden på 6 dage for 6000 år
siden) og at alt hvad der står i biblen skulle være den skinbarlige
objektive sandhed, er der faktisk ikke ret mange kristne der hopper på. Noah
byggede ikke en ark, Jesus gik ikke på vandet (selv om vi har set Josefine
lokke ham til det) han gjorde ikke blinde til seende, og hans krop levede
heller ikke videre efter han var blevet korsfæstet. Der er selvfølgelig
mange der godt kan lide at være fundamentalister og sige at alt er konkret,
men det som kristendommen især handler om, er alt det der ligger uden for
vores umiddelbare forklaringsevne, ideerne om at man skal være gode mod
hinanden, hjælpe de svage, indse sine egne fejltagelser, og ikke snyde i
pengesager, har for så vidt ikke noget imod videnskaben.

Men - man kan som videnskabsinteresseret (og egentlig også som religiøst
menneske) kun have afsky tilovers for de mennesker der ævler løs om at
Darwin tog fejl, og det i virkeligheden er Gud der har placeret
dinosauerknoglerne, så de ser ud til at være gamle.

Håber det giver lidt mere indsigt, ellers så check evt. lidt op på noget af
det Thorkild Grosbøll har sagt de sidste par måneder - det forklarer
(ihvertfald for mig) en stor del af hvad den kristne tro egentlig går ud på.

--
Mvh
Peter Lind

---

"Peter Lind" <peterlind@hotmail.com> writes:

> Alt det der fis med kreationisme (Gud skabte jorden på 6 dage for 6000 år
> siden) og at alt hvad der står i biblen skulle være den skinbarlige
> objektive sandhed, er der faktisk ikke ret mange kristne der hopper på. Noah
> byggede ikke en ark, Jesus gik ikke på vandet (selv om vi har set Josefine
> lokke ham til det) han gjorde ikke blinde til seende, og hans krop levede
> heller ikke videre efter han var blevet korsfæstet.

Pas nu liiiige lidt på. Du sammenblander nogle ting nu.

Nej, langt de fleste kristne tror ikke, at Jorden blev til på seks
dage for 6000 år siden - men de tror på, at Gud skabte Jorden. De
fleste er overraskende ligeglade med hvordan og hvornår.

Men at Jesus var Guds søn, udøvede en pokkers masse mirakler og
genopstod på tredjedagen, det er så centrale elementer i kristentroen,
at man dårligt kan kalde sig kristen uden at tro det.

Og de to kategorier af historier er i øvrigt også dokumenteret på
meget forskellig vis - det første er udpræget mytologisk materiale,
der er blevet fortalt gennem generationer for til sidst at blive
skrevet ned, mens det andet er nedskrevet af øjenvidner eller folk,
der har talt med øjenvidner. Der er væsentlig forskel.

(Nå ja, mht. Noa: Det er sådan en historie, der klart lugter af en
kerne af sandhed. Selv tror jeg, at en eller anden mand - vi kan godt
kalde ham Noa - reddede sig selv, sin familie og et par af hver
dyreart han kendte til fra en større oversvømmelse. Men næppe en
global sådan.)



--
Peter B. Juul, o.-.o "Hvis du står overfor et stort problem,
The RockBear. ((^)) så prøv at komme igennem det ved at skabe
I speak only 0}._.{0 et endnu større problem."
for myself. O/ \O -Hayao Miyazaki

---

"Peter B. Juul" <p4@enzym.rnd.remove.this.part.uni-c.dk> skrev i en meddelelse news:m2oeug8cot.fsf@enzym.rnd.uni-c.dk...
>
> Men at Jesus var Guds søn, udøvede en pokkers masse mirakler og
> genopstod på tredjedagen, det er så centrale elementer i kristentroen,
> at man dårligt kan kalde sig kristen uden at tro det.
>
Jeg kender en der hedder Thorkild Grosbøll

Mvh
Martin

---

"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> writes:

> Jeg kender en der hedder Thorkild Grosbøll

Jeg finder, at Thorkild Grosbøll dårligt kan kalde sig kristen. Et
grundlæggende krav må vel være at anerkende hovedelementerne i bare en
enkelt eller to af de forskellige trosbekendelser (tre) som
Folkekirken anerkender som sit trosgrundlag.

--
Peter B. Juul, o.-.o "Man skal ikke dø en lineær død."
The RockBear. ((^))          - Birksted
I speak only 0}._.{0
for myself. O/ \O

---

Peter B. Juul wrote:

>>Jeg kender en der hedder Thorkild Grosbøll
>
>
> Jeg finder, at Thorkild Grosbøll dårligt kan kalde sig kristen. Et
> grundlæggende krav må vel være at anerkende hovedelementerne i bare en
> enkelt eller to af de forskellige trosbekendelser (tre) som
> Folkekirken anerkender som sit trosgrundlag.

Lad mig gætte: Du har ikke læst hans bog? Den er ellers ikke på meget mere end
100 sider.

-vinter

--
Christian Vinter
Student of astrophysics.
University of Copenhagen, Denmark
http://www.fys.ku.dk/~vinter

---

Christian Vinter <vinter@SLET.fys.ku.dk> writes:

> Lad mig gætte: Du har ikke læst hans bog? Den er ellers ikke på meget
> mere end 100 sider.

Du gætter fuldstændigt rigtigt. Jeg har så mange bøger jeg burde læse,
at jeg er nødt til at prioritere - og endnu en teolog på glatis
prioriterer jeg ikke særlig højt.

--
Peter B. Juul, o.-.o "Kritikken af dine indlæg skyldes alene det
The RockBear. ((^)) faktum, at du er en idiot."
I speak only 0}._.{0 -Stefan Holm
for myself. O/ \O

---

Peter B. Juul wrote:

>>Lad mig gætte: Du har ikke læst hans bog?

> Du gætter fuldstændigt rigtigt. Jeg har så mange bøger jeg burde læse,
> at jeg er nødt til at prioritere - og endnu en teolog på glatis
> prioriterer jeg ikke særlig højt.

Og du har selvfølgelig helt ret til at mene, hvad du vil. Og jeg vil ikke
engang sige, det er synd, du ikke har læst bogen, for den er mest af alt en
tåget omgang strøtanker, som jeg ikke kunne bruge til noget. Men af det reelle
indhold i bogen er en stor del et forsvar for, at man sagtens kan være kristen
uden at tro på alle miraklerne og resten er en understregning af evangeliets
vigtighed for den gode Pastor Grosbøl.

Mere generelt, synes jeg det er yderst farligt at udtale sig /så/ skråsikkert
om en bog, du ikke har læst. Men hvad det angår, er du jo helt på linie med
alle de andre deltagere i forsommerens debat.

-vinter

(Og så er vi vist forresten OT big time)
--
Christian Vinter
Student of astrophysics.
University of Copenhagen, Denmark
http://www.fys.ku.dk/~vinter

---

Christian Vinter <vinter@SLET.fys.ku.dk> writes:

> Men af det reelle indhold i bogen er en stor del et forsvar
> for, at man sagtens kan være kristen uden at tro på alle miraklerne

Jamen, det er pastor Grosbøl langt fra den første, der siger. Det får
han ikke nødvendigvis ret af.

Det handler ikke (for mig) om at forhindre folk i at tro eller ikke
tro, hvad de vil. Det handler om at undgå en total udvanding af
sproget.

Hvis man kalder sig kristen bygger man på 2000 års kristen
tradition. Er der en ting, der har stået klart hele vejen igennem de
mange år, så er det, at det grundlæggende i kristendommen er Jesu
guddommelighed og genopstandelse.

Vi har det allerede i Paulus første brev til korinterne kapitel 15,
hvor han redegør for en masse mennesker, der så den genopstandne
Jesus. Nogle sprogforskere mener, at han citerer en trosbekendelse,
der er helt fra 30'erne - altså få år efter korsfæstelsen. Det går
igen i de trosbekendelser fra de første århundreder, som Folkekirken
erklærer sig enig i og det ses overalt op igennem den kristne
litteratur. Genopstandelsen er så uløseligt forbundet med
kristendommen, at hvis man kalder sig kristen uden at tro på
genopstandelsen, så er der tale om en omdefinition af ordet "kristen".

> resten er en understregning af evangeliets vigtighed for den gode
> Pastor Grosbøl.

Ja, det er meget godt - men hvilket evangelium taler han da om, hvis
det ikke er det, som han er ansat til at prædike?

> Mere generelt, synes jeg det er yderst farligt at udtale sig /så/
> skråsikkert om en bog, du ikke har læst. Men hvad det angår, er du jo
> helt på linie med alle de andre deltagere i forsommerens debat.

Jeg udtalte mig om hvad Grosbøl har kastet af sig i f.eks. det famøse
interview. Det var nok.
--
Peter B. Juul, o.-.o "All great epics come to an end. The Iliad. The
The RockBear. ((^)) Odyssey. War and Peace. Buffy the Vampire Slayer.
I speak only 0}._.{0 Just kidding. The Tolstoy book is a ringer.
for myself. O/ \O Doesn't belong on this list. Too literal.
Not enough monsters." - New York Newsday

---

Peter B. Juul wrote:
> Christian Vinter <vinter@SLET.fys.ku.dk> writes:

> Hvis man kalder sig kristen bygger man på 2000 års kristen
> tradition. Er der en ting, der har stået klart hele vejen igennem de
> mange år, så er det, at det grundlæggende i kristendommen er Jesu
> guddommelighed og genopstandelse.

Det var ikke for at diskutere indholdet i hverken hans bog eller andre af hans
udtalelser. Jeg opfatter mig ikke religiøs under nogen definition, så det er
lidt svært at forsvare Grosbøl. Han er helt sikkert uenig med dig i, hvad der
er centralt i kristendommen, men det må du klare med ham.

>>Mere generelt, synes jeg det er yderst farligt at udtale sig /så/
>>skråsikkert om en bog, du ikke har læst. Men hvad det angår, er du jo
>>helt på linie med alle de andre deltagere i forsommerens debat.
>
> Jeg udtalte mig om hvad Grosbøl har kastet af sig i f.eks. det famøse
> interview. Det var nok.

Hvis du mener, det er nok, er det jo svært at diskutere. Jeg fik bare mistanke
om, du ikke havde læst hans bog. Og selvom bogen er fuld af en masse vrøvl,
har den et ret skarpt angreb på den etablerede kirke og han påstår desuden, at
han langt fra er den eneste præst, der ikke tror på miraklerne. Det fik mig
til at tro, du ikke ville kalde ham på glatis, hvis du havde læst hans lille bog.
Jeg kender ikke din definition på at være på glatis, men du ville (kan jeg
læse mig til) stadig være uenig med ham.

-vinter


--
Christian Vinter
Student of astrophysics.
University of Copenhagen, Denmark
http://www.fys.ku.dk/~vinter

---

Christian Vinter <vinter@SLET.fys.ku.dk> writes:

> Det var ikke for at diskutere indholdet i hverken hans bog eller andre
> af hans udtalelser. Jeg opfatter mig ikke religiøs under nogen
> definition, så det er lidt svært at forsvare Grosbøl. Han er helt
> sikkert uenig med dig i, hvad der er centralt i kristendommen, men det
> må du klare med ham.

Det behøver jeg ikke. Det har biskoppen taget sig af.

> Hvis du mener, det er nok, er det jo svært at diskutere. Jeg fik bare
> mistanke om, du ikke havde læst hans bog. Og selvom bogen er fuld af
> en masse vrøvl, har den et ret skarpt angreb på den etablerede kirke
> og han påstår desuden, at han langt fra er den eneste præst, der ikke
> tror på miraklerne.

Og det har han utvivlsomt ret i. Men den danske folkekirke i det
21. århundrede er en parentes i kristendommens historie og de -
alvorlige - problemer med ansatte forkyndere, der ikke tror på det, de
er ansat til at forkynde, kan ikke med rimelighed anvendes til at
ændre på hvad ordet "kristen" betyder.

Kort sagt: Jeg synes, at Grosbøl må tro og ikke tro på lige hvad han
vil. Men hvis ikke han er kristen i ordets historisk etablerede
betydning, så bør han ikke være præst i en kristen kirke.

--
Peter B. Juul, o.-.o "Could it possibly get uglier? I used to be a
The RockBear. ((^)) highly respected Watcher and now I'm a wounded
I speak only 0}._.{0 dwarf with the mystical strength of a doily."
for myself. O/ \O - Giles

---

"Christian Vinter" <vinter@SLET.fys.ku.dk> skrev i en meddelelse news:3FD898E6.1050106@SLET.fys.ku.dk...
>
> Mere generelt, synes jeg det er yderst farligt at udtale sig /så/ skråsikkert
> om en bog, du ikke har læst.

Du har tilsyneladende læst her, men intet fattet. Hvad skal
læsning så hjælpe.
Grosbøll har udtalt sig i flere spaltemeter i pressen - det må
vel være rigeligt, hvis man kan læse.

Mvh
Martin

---

p4@enzym.rnd.remove.this.part.uni-c.dk (Peter B. Juul) mælte sligt:

>... i bare en enkelt eller to af de forskellige trosbekendelser (tre) som
>Folkekirken anerkender som sit trosgrundlag.

Fire. Eller fem, hvis man tæller katekismen med.
(<http://www.folkekirken.dk/Tro/Bekend/Default.htm>)

Med derudover er jeg i øvrigt enig.

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Ride the Walrus!"

---

Peter B. Juul wrote:
> Men at Jesus var Guds søn, udøvede en pokkers masse mirakler og
> genopstod på tredjedagen, det er så centrale elementer i kristentroen,
> at man dårligt kan kalde sig kristen uden at tro det.

Personligt tror jeg nu ikke at de fleste kristne mener at dette er så
centralt endda. Mon ikke at det der er centralt for de fleste kristne
(og for andre ikke-fanatiske religiøse) er hvordan man lever i
hverdagen, og ikke hvad der skete for X-tusinde år siden? Men det bliver
vist OT nu...

Med venlig hilsen Preben

---

Preben Mikael Bohn skrev:

>> Men at Jesus var Guds søn, udøvede en pokkers masse mirakler og
>> genopstod på tredjedagen, det er så centrale elementer i kristentroen,
>> at man dårligt kan kalde sig kristen uden at tro det.

>Personligt tror jeg nu ikke at de fleste kristne mener at dette er så
>centralt endda.

Hvorfor tror du deres religion har navn efter Kristus?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:
> Preben Mikael Bohn skrev:
>>Personligt tror jeg nu ikke at de fleste kristne mener at dette er så
>>centralt endda.
>
> Hvorfor tror du deres religion har navn efter Kristus?

Jeg går ud fra at du spørger fordi du tror at navnet på en religion
bestemmer hvorfor folk tror på denne religion? Eller hvad?

Bemærk udtrykket "Personligt tror jeg...". Hvis du kan vise andet eller
tror andet er du jo velkommen.

Med venlig hilsen Preben

---

Preben Mikael Bohn skrev:

>> Hvorfor tror du deres religion har navn efter Kristus?

>Jeg går ud fra at du spørger fordi du tror at navnet på en religion
>bestemmer hvorfor folk tror på denne religion? Eller hvad?

Nej, spørgsmålet var retorisk. For de kristne er troen på Jesus
som Guds søn nemlig vitterligt helt central, og det afspejles i
den betegnelse de selv har valgt.

>Bemærk udtrykket "Personligt tror jeg...". Hvis du kan vise andet eller
>tror andet er du jo velkommen.

Jeg kan henvise til Bibelen.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <nospamius@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:v4fhtvgi5l3itnvde1pf02ehqmsd6ni36v@news.stofanet.dk...
> Preben Mikael Bohn skrev:
>
> >> Hvorfor tror du deres religion har navn efter Kristus?
>
> >Jeg går ud fra at du spørger fordi du tror at navnet på en religion
> >bestemmer hvorfor folk tror på denne religion? Eller hvad?
>
> Nej, spørgsmålet var retorisk. For de kristne er troen på Jesus
> som Guds søn nemlig vitterligt helt central, og det afspejles i
> den betegnelse de selv har valgt.
Ja!

Poul Evald Hansen

---

Bertel Lund Hansen wrote:
> Nej, spørgsmålet var retorisk. For de kristne er troen på Jesus
> som Guds søn nemlig vitterligt helt central, og det afspejles i
> den betegnelse de selv har valgt.

Kender dog en del kristne der mener at det at leve efter "kristne
værdier" også gør dem kristne, uden at de dog tror på at Jesus genopstod
eller kunne gå på vandet eller at Gud skabte jorden på 6 dage, etc. Men
det er jo ens eget valg om man vil kalde sig kristen af den ene eller
den anden grund. Derfor min første kommentar.

>>Bemærk udtrykket "Personligt tror jeg...". Hvis du kan vise andet eller
>>tror andet er du jo velkommen.
>
> Jeg kan henvise til Bibelen.

Hvis du dermed mener at man kun kan være kristen ved at tro på alt hvad
der står i bibelen så er du som sagt velkommen. Det er dog ikke min
mening, men sådan er vi jo så forskellige.

Med venlig hilsen Preben

FUT: dk.livssyn.kristendom (som jeg desværre ikke læser så ofte, sorry)

---

Preben Mikael Bohn <nospam@nospam.com> writes:

> Kender dog en del kristne der mener at det at leve efter "kristne
> værdier" også gør dem kristne, uden at de dog tror på at Jesus
> genopstod eller kunne gå på vandet eller at Gud skabte jorden på 6
> dage, etc. Men det er jo ens eget valg om man vil kalde sig kristen af
> den ene eller den anden grund. Derfor min første kommentar.

Præcis.

Og på samme måde er jeg en søløve, fordi jeg ikke er så vild med fisk
og godt kan lide, at de bliver spist.

--
Peter B. Juul, o.-.o "Man skal ikke dø en lineær død."
The RockBear. ((^))          - Birksted
I speak only 0}._.{0
for myself. O/ \O

---

Peter B. Juul wrote:
> Preben Mikael Bohn <nospam@nospam.com> writes:
>>Kender dog en del kristne der mener at det at leve efter "kristne
>>værdier" også gør dem kristne, uden at de dog tror på at Jesus
>>genopstod eller kunne gå på vandet eller at Gud skabte jorden på 6
>>dage, etc. Men det er jo ens eget valg om man vil kalde sig kristen af
>>den ene eller den anden grund. Derfor min første kommentar.
>
> Og på samme måde er jeg en søløve, fordi jeg ikke er så vild med fisk
> og godt kan lide, at de bliver spist.

Jeg har lidt svært ved at se seriøsiteten i den sammenligning; det er
muligt at kategorisere dig som et menneske ud fra et videnskabeligt
synspunkt (hvordan kan du spørge om i dk.videnskab); du kan ikke, imho,
på samme måde kategorisere en kristen; ud af de X millioner kristne der
findes i dag er der sikkert Y millioner meninger om hvad en kristen er
(hvor Y ikke er signifikant mindre end X).

Med venlig hilsen Preben

---

Preben Mikael Bohn <nospam@nospam.com> writes:

> > Og på samme måde er jeg en søløve, fordi jeg ikke er så vild med fisk
> > og godt kan lide, at de bliver spist.
>
> Jeg har lidt svært ved at se seriøsiteten i den sammenligning;

Den er ellers let nok: Jeg synes bestemt, at det billede jeg har af
hvad søløver går og gør (spiser fisk) er en god ting, for jeg er ikke
så vild med fisk. Jeg spiser sådan set heller ikke ret meget fisk
selv, men jeg synes at det der med at få dem fjernet ved at spise dem
er ret tiltalende og jo må hænge sammen med, at søløver heller ikke
bryder sig om fisk.

Ergo erklærer jeg, at når jeg nu ikke bryder mig om fisk - ligesom
søløver - så er jeg altså også en søløve. (Før du opgiver mig helt, så
læs også de sidste afsnit i dette indlæg. Der er mening i galskaben.)

> det er
> muligt at kategorisere dig som et menneske ud fra et videnskabeligt
> synspunkt (hvordan kan du spørge om i dk.videnskab);

Det er min ret at være søløve og erklære at jeg er det, så kom du ikke
her med dine tåbelige klassificeringer.

> du kan ikke,
> imho, på samme måde kategorisere en kristen; ud af de X millioner
> kristne der findes i dag er der sikkert Y millioner meninger om hvad
> en kristen er (hvor Y ikke er signifikant mindre end X).

Så du mener altså, at "kristen" passende kan være et ord, der kan
beskrive hvad som helst? Hvis en eller anden forvirret gambianer
mener, at det at være kristen vil sige, at man godt kan lide at se på
sommerfugle, så er det bare OK? Det er ikke ham, der har misforstået
hvad "kristen" betyder?

Selvfølgelig er jeg ikke en søløve. Det er tydeligt for enhver. Jeg
har ikke engang luffer.

Men hvis der er nogle egenskaber ved søløver som gør, at vi kan
klassificere dem som søløver, hvorfor er det så pludselig så
diskriminerende, at gøre det samme med kristne?

2000 års historie understøtter mig i påstanden om, at kristne tror på
Kristi guddommelighed og genopstandelse. Næsten lige så mange års
historie understøtter mig i påstanden om, at kristne ikke nødvendigvis
er gode og rare mennesker.

Er det så ikke lidt fjollet pludselig at anerkende, at en acceptabel
definition på en kristen er "et godt og rart menneske, der ikke tror
på Kristi guddommelighed og genopstandelse"?

Jeg kender gode og rare mennesker både i kristne og ikke-kristne
kredse. Jeg vil helst fortsætte med blot at klassificere dem som "gode
og rare mennesker", således at ordet "kristen" fortsat har en
betydning og ikke bare betyder "en person som af sig selv eller
evt. andre kaldes for kristen". For så kan vi lige så godt være
søløver.

--
Peter B. Juul, o.-.o "We haven't lost and we never will
The RockBear. ((^)) Today you came into our grasp
I speak only 0}._.{0 We are going to kill you
for myself. O/ \O We are going to kill you
By giving you lots of water to drink"

---

"Peter B. Juul" <p4@enzym.rnd.remove.this.part.uni-c.dk> skrev i en
meddelelse news:m21xra73oi.fsf@enzym.rnd.uni-c.dk...

> 2000 års historie understøtter mig i påstanden om, at kristne tror på
> Kristi guddommelighed og genopstandelse.

Og det er vel grundlæggende det sammen med en accept af Jesus som den
højeste åndelige myndighed, som kendetegner vi kristne.

Dermed mener jeg også, det er forkert f.eks. at definere kristendommen som
en slags dansk nationalfølelse, også fordi kristendommen er udbredt over
hele verden på linie med f.eks. islam.

> Næsten lige så mange års
> historie understøtter mig i påstanden om, at kristne ikke nødvendigvis
> er gode og rare mennesker.

Det må jeg desværre også give dig ret i. Kristne er såmænd nok "bare"
mennesker på godt og ondt.

Noget andet er, at en religion såsom den kristne tro mest er nogle følelser
hos de troende, som i meget høj grad ligger udenfor videnskabens
referenceramme, og derfor ikke entydigt kan forklares videnskabeligt. Når
man prøver at forklare den kristne tro videnskabeligt, bliver konklusionen
da også normalt noget i retning af, at vi troende er underlegne og barnlige
mennesker, som ikke har krav på nogen respekt, men bør omskoles til et mere
sagligt livssyn.

Med venlig hilsen
Børge

---

Preben Mikael Bohn skrev:

>Kender dog en del kristne der mener at det at leve efter "kristne
>værdier" også gør dem kristne, uden at de dog tror på at Jesus genopstod
>eller kunne gå på vandet eller at Gud skabte jorden på 6 dage, etc.

Hvis hver enkelt person selv kan definere hvad "kristen" betyder,
så kan muslimer også være kristne.

Det er sådan set smart, for så kan vi jo lave en enhedsreligion.
Men så er det bare svært at vide hvad en kristen egentlig tror
på, og så kan det blive svært at snakke sammen.

>> Jeg kan henvise til Bibelen.

>Hvis du dermed mener at man kun kan være kristen ved at tro på alt hvad
>der står i bibelen

Det har jeg hverken sagt eller ment.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:
> Men så er det bare svært at vide hvad en kristen egentlig tror
> på, og så kan det blive svært at snakke sammen.

Og jeg går ud fra at du ved hvad alle kristne tror på?

Med venlig hilsen Preben

---

"Bertel Lund Hansen" <nospamius@lundhansen.dk> wrote in message
news:isditv4s0f4kgl7chap0ngauctfr8ect6d@news.stofanet.dk...
> Preben Mikael Bohn skrev:
>
> >Kender dog en del kristne der mener at det at leve efter "kristne
> >værdier" også gør dem kristne, uden at de dog tror på at Jesus genopstod
> >eller kunne gå på vandet eller at Gud skabte jorden på 6 dage, etc.
>
> Hvis hver enkelt person selv kan definere hvad "kristen" betyder,
> så kan muslimer også være kristne.

Men frygt ikke at de finder på at lege kristne sådan, som jeg leger katolik

"Er uærlighed så forfærdelig? Er det ikke blot en made hvorved vi fordobler
vor personlighed."Oscar Wilde

"Denne bog er lavet af Slim Shady, med Marshall Mathers hjerne, men set fra
Eminems synsvinkel". Fra "Eminems tekster kommenteret af Eminem".

"Den erkendende og det er kendte er et. Jævne mennesker forestiller sig, at
de skal se Gud, som om han stod der og de der. Således er det ikke. Gud og
jeg, vi er eet i erkendelsen. Eckhardt 1260-1327 = en middelalderlig
Thorkild Grosbøll

---

Bertel Lund Hansen <nospamius@lundhansen.dk> mælte sligt:

>>>Hvorfor tror du deres religion har navn efter Kristus?

Unitarerne hedder unitarer, fordi bevægelsens primære karakteristikon engang
var, at de regnede gud for en udelelig enhed (unitas), og dermed forkastede
treenighedslæren. Det er dog langtfra det mest centrale element i unitarismen
nu om dage.

>Jeg kan henvise til Bibelen.

Bibelen er en relativ dårlig kilde til, hvad kristne flest tror den dag i dag.

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"The suit was ugly! Whale biologist."

---

Preben Mikael Bohn <nospam@nospam.com> writes:

> Personligt tror jeg nu ikke at de fleste kristne mener at dette er så
> centralt endda. Mon ikke at det der er centralt for de fleste kristne
> (og for andre ikke-fanatiske religiøse) er hvordan man lever i
> hverdagen, og ikke hvad der skete for X-tusinde år siden?

Det er fint at ville være et ordentligt menneske. Det er bare ikke det
"kristen" betyder.

> Men det
> bliver vist OT nu...

Jeps.
--
Peter B. Juul, o.-.o "Hvis du står overfor et stort problem,
The RockBear. ((^)) så prøv at komme igennem det ved at skabe
I speak only 0}._.{0 et endnu større problem."
for myself. O/ \O -Hayao Miyazaki

---

Preben Mikael Bohn <nospam@nospam.com> mælte sligt:
>Peter B. Juul wrote:

>>Men at Jesus var Guds søn, udøvede en pokkers masse mirakler og
>>genopstod på tredjedagen, det er så centrale elementer i kristentroen,
>>at man dårligt kan kalde sig kristen uden at tro det.

>Personligt tror jeg nu ikke at de fleste kristne mener at dette er så
>centralt endda. Mon ikke at det der er centralt for de fleste kristne
>(og for andre ikke-fanatiske religiøse) er hvordan man lever i
>hverdagen, og ikke hvad der skete for X-tusinde år siden?

Jo, i hvert fald såfremt du med "de fleste kristne" mener "de fleste danske
kristne" og lader folk selv afgøre, om de er kristne eller ej.

Kristeligt Dagblad opgav d. 10/6-00 andelen af danskere, der var medlem af
folkekirken, som 85,1%.

Jeg kan desværre ikke finde nogen statistik på, hvor mange danskere, der tror
på Jesu legemlige opstandelse, man jeg er voldsomt sikker på, at den ikke er
så høj som 85,1%, taget i betragtning at 10% af folkekirkens medlemmer slet
ikke tror på, at Jesus har eksisteret (Kristeligt Dagblad, 15.06.00).

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"I used to be with it, but then they changed what *it* was. Now, what
I'm with isn't *it*, and what's *it* seems weird and scary to me."

---

"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> wrote in
message news:p2jhtvgrlv4p2mv54r88shss53jt72572m@4ax.com...
> Preben Mikael Bohn <nospam@nospam.com> mælte sligt:
> >Peter B. Juul wrote:
>
> >>Men at Jesus var Guds søn, udøvede en pokkers masse mirakler og
> >>genopstod på tredjedagen, det er så centrale elementer i kristentroen,
> >>at man dårligt kan kalde sig kristen uden at tro det.

Når Jesus mødte en psykiatrisk syg person og uddrev hans onde ånder, så var
det fordi hans overbevisningskraft mht placeboeffekt overgik vor tumpede
lægevidenskabs
Om han genopstod eller massesuggestion skabte en myte derom, er uvæsentligt.

> Jo, i hvert fald såfremt du med "de fleste kristne" mener "de fleste
danske
> kristne" og lader folk selv afgøre, om de er kristne eller ej.

At lade andre afgøre det, er vanvid.

> Kristeligt Dagblad opgav d. 10/6-00 andelen af danskere, der var medlem af
> folkekirken, som 85,1%.

Er det % af danske statsborgere, eller er muslimindvandring holdt ude af
det?
Formodentlig det første, og så ville det være rart at vide om hvor mange af
de 14,9%, der har muslimsk oprindelse.

> Jeg kan desværre ikke finde nogen statistik på, hvor mange danskere, der
tror
> på Jesu legemlige opstandelse, man jeg er voldsomt sikker på, at den ikke
er
> så høj som 85,1%, taget i betragtning at 10% af folkekirkens medlemmer
slet
> ikke tror på, at Jesus har eksisteret (Kristeligt Dagblad, 15.06.00).

Mange af de 10% er ligeglade eller har ikke forstået spørgsmålet. At en
landsbyprofet er blevet kerne om Jesus-mytologi vil nok få benægte?
At denne person er symbol for altruistisk ideologi som overtog asa-troens
job, er noget der ses med sympati på, trods kristendommens undertrykkelse og
fejl.




> "I used to be with it, but then they changed what *it* was. Now, what
> I'm with isn't *it*, and what's *it* seems weird and scary to me."

Er det Homer Simpson der siger det?

---

"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> mælte sligt:
>"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> wrote:

>Når Jesus mødte en psykiatrisk syg person og uddrev hans onde ånder, så var
>det fordi hans overbevisningskraft mht placeboeffekt overgik vor tumpede
>lægevidenskabs

Det er da i hvert fald én forklaringsmodel.

>Om han genopstod eller massesuggestion skabte en myte derom, er uvæsentligt.

Ikke for en ret betydelig mængde kristne :)

>>Kristeligt Dagblad opgav d. 10/6-00 andelen af danskere, der var medlem af
>>folkekirken, som 85,1%.

>Er det % af danske statsborgere, eller er muslimindvandring holdt ude af
>det?

Det er rimeligvis det første. Se her: <http://www.kentaurnet.dk/artikel/12/>

Der står et godt stykke nede på siden:

Medlemskab af folkekirken
85,1 % af den danske befolkning er medlem af folkekirken.
88,8 % af den danske befolkning (uden indvandrere.) er medlem af folkekirken.
Kilde: Kristeligt Dagblad 10.6.00

>>"I used to be with it, but then they changed what *it* was. Now, what
>> I'm with isn't *it*, and what's *it* seems weird and scary to me."

>Er det Homer Simpson der siger det?

Tæt på. Det er Grampa :)

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"I used to be with it, but then they changed what *it* was. Now, what
I'm with isn't *it*, and what's *it* seems weird and scary to me."

---

On Thu, 11 Dec 2003 22:52:01 +0100, Bo Warming wrote:

> "Rasmus Underbjerg Pinnerup" <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> wrote in
> message news:p2jhtvgrlv4p2mv54r88shss53jt72572m@4ax.com...
>> Preben Mikael Bohn <nospam@nospam.com> mælte sligt:
>>>Peter B. Juul wrote:
>>
>>>>Men at Jesus var Guds søn, udøvede en pokkers masse mirakler og
>>>>genopstod på tredjedagen, det er så centrale elementer i kristentroen,
>>>>at man dårligt kan kalde sig kristen uden at tro det.
>
> Når Jesus mødte en psykiatrisk syg person og uddrev hans onde ånder, så var
> det fordi hans overbevisningskraft mht placeboeffekt overgik vor tumpede
> lægevidenskabs

Men dette er bare en moderne måte å fortolke ting på. Slikt bør vi unngå
for ikke å misforstå Jeshua. Jeshua var seg neppe bevisst hva en
psykiatrisk syk person er for noe. Det er nok heller slik at Jeshua møtte
det han trodde var en person besatt av onde ånder. Derfor besverget han
åndene og drev dem ut. For Jeshuas vedkommende har dette ikke noe som helst
med placeboeffekter å gjøre i det hele tatt. Det har med demonutdrivelse å
gjøre. Det er altså ingen grunn til å opphøye Jeshua ben Joseph til noe
annet enn et produkt av sin samtid. Verden på den tid satt fast i en gammel
babylonsk forestilling om ånder og demoner som lurte over alt. Selvsagt tok
disse også kontroll over mennesker. Og selvsagt måtte man kjempe med
demonene for å ta tilbake mennesket. Altså: kun en kamp med demoner og
overhodet ikke noe som kan knyttes opp mot vår legevitenskap.

--
Yours, Knut
http://family.albert-schweitzer.com
(updated November 17 2003)

Please note that identity e-mail is a spamgourmet address that only
forwards one e-mail from sender. For further communication apply hineni at
jerusalem-mail dot com where at should be @ and dot should be .

---

Peter B. Juul wrote:

<snip>

> (Nå ja, mht. Noa: Det er sådan en historie, der klart lugter af en
> kerne af sandhed. Selv tror jeg, at en eller anden mand - vi kan
godt
> kalde ham Noa - reddede sig selv, sin familie og et par af hver
> dyreart han kendte til fra en større oversvømmelse. Men næppe en
> global sådan.)

Myten er ret almindelig i Mesopotamien, hvor arkæologerne i øvrigt har
påvist adskillige større og mindre oversvømmelseskatastrofer.

--
Kristian Damm Jensen
damm (at) ofir (dot) dk

---

Kristian Damm Jensen skrev:

>Myten er ret almindelig i Mesopotamien, hvor arkæologerne i øvrigt har
>påvist adskillige større og mindre oversvømmelseskatastrofer.

Der behøver heller ikke ligge en konkret person eller begivenhed
bag. Vi har f.eks. Holger Danske der vil vågne og redde landet i
tilfælde af krig. Det er jo bare det mytologiske udtryk for at
der er nogen der må tage sig sammen hvis vi vil overleve en
vanskelig tid. Jeg har vist engang i min barndom forhørt mig om
han skulle være en historisk person, men det er jo sådan set lige
meget.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Scripsit "Peter Lind" <peterlind@hotmail.com>

> Alt det der fis med kreationisme (Gud skabte jorden på 6 dage for 6000 år
> siden) og at alt hvad der står i biblen skulle være den skinbarlige
> objektive sandhed, er der faktisk ikke ret mange kristne der hopper på. Noah
> byggede ikke en ark, Jesus gik ikke på vandet (selv om vi har set Josefine
> lokke ham til det) han gjorde ikke blinde til seende, og hans krop levede
> heller ikke videre efter han var blevet korsfæstet. Der er selvfølgelig
> mange der godt kan lide at være fundamentalister og sige at alt er konkret,
> men det som kristendommen især handler om, er

Jeg tror du skulle overlade det til ande at forklare hvad kristendom
handler om.

> Men - man kan som videnskabsinteresseret (og egentlig også som religiøst
> menneske) kun have afsky tilovers for de mennesker der ævler løs om at
> Darwin tog fejl, og det i virkeligheden er Gud der har placeret
> dinosauerknoglerne, så de ser ud til at være gamle.

Selvfølgelig er det Gud der har placeret dinosaurfossilerne. Det der
evt kan være spørgsmål om er *hvordan* han gjorde det: ved at skabe
dinosaurer og lade deres knogler forstene eller ved i sin almægtighed
at skabe fossilerne færdipakkede så det *ser ud som om* de er
forstenede knogler. Der er vistnok videnskabelig enighed om at hvis
sidstnævnte er tilfældet, har Gud ihvertfald gjort sig møjsommelige
anstrengelser for at få illusionen til at holde. I så fald vil det
være det rene blasfemi blot at trække på skuldrene og *lade være* med
at interessere sig hvor hvad det er for en historie han har gjort sig
sådan en umage med at fortælle.

--
Henning Makholm "The practical reason for continuing our
system is the same as the practical reason
for continuing anything: It works satisfactorily."

---

Henning Makholm wrote:
> Scripsit "Peter Lind" <peterlind@hotmail.com>

NB: Jeg har futtet denne debat til dk.videnskab.religion (hvis jeg har
fundet ud af det der futteri), da det nok vil være en mere relevant gruppe.

>> Alt det der fis med kreationisme (Gud skabte jorden på 6 dage for
>> 6000 år siden) og at alt hvad der står i biblen skulle være den
>> skinbarlige objektive sandhed, er der faktisk ikke ret mange kristne
>> der hopper på. Noah byggede ikke en ark, Jesus gik ikke på vandet
>> (selv om vi har set Josefine lokke ham til det) han gjorde ikke
>> blinde til seende, og hans krop levede heller ikke videre efter han
>> var blevet korsfæstet. Der er selvfølgelig mange der godt kan lide
>> at være fundamentalister og sige at alt er konkret, men det som
>> kristendommen især handler om, er
>
> Jeg tror du skulle overlade det til ande at forklare hvad kristendom
> handler om.

Det har Peter B. Juul også sagt. Jeg kan konkludere at hvis det er afgørende
for at være kristen at man tror fuldt og fast på at en mand for 2000 år
siden havde evnen til at helbrede lamme og blinde blot ved at lægge hånden
på dem, gå på en ikke tilfrosset sø, samt blive korsfæstet og dø, for
derefter at leve videre et par dage senere som om intet var hændt - ja så må
jeg hellere melde mig ud af folkekirken sammen med Grosbøll og hans slæng.

Hvis det derimod drejer sig om at forstå symbolikken i de ting han gjorde,
at de lamme ikke var fysisk lamme, men derimod "lammede i deres valg af
retning i livet" og at de blinde ikke var fysisk blinde, men derimod "blinde
over for den sande vej/tro" - ja så vil jeg gladeligt fortsætte med at kalde
mig kristen.
Jeg ved godt at man i trosbekendelsen siger at man tror på Jesus
opstandelse - sågar på kødets opstandelse, men jeg mener ikke at der
decideret menes at Jesus fortsatte med at leve i sin kødelige krop efter sin
død. At hans ideer derimod levede videre i kraft af apostlene, via
Helligånden, det synes jeg harmonerer fint med alle de ting der siges både i
biblen og i kirken.

> Selvfølgelig er det Gud der har placeret dinosaurfossilerne. Det der
> evt kan være spørgsmål om er *hvordan* han gjorde det: ved at skabe
> dinosaurer og lade deres knogler forstene eller ved i sin almægtighed
> at skabe fossilerne færdipakkede så det *ser ud som om* de er
> forstenede knogler.

Det synes jeg er et tåbeligt udsagn på alle planer, og en fornærmelse mod
Gud, kristne og videnskabsfolk. Der er intet som helst der tyder på at
knoglerne skulle være placeret, men den pågældende forklaring kan med lethed
bruges på ALT - det var Gud der sagde til Lee Harvey Oswald at han skulle
skyde Kennedy, etc. - så den er for så vidt overhovedet ikke interessant.

Hvis man derimod mener at Gud skabte universet og på en eller anden måde
lagde sæden til at livet skulle udvikle sig her på jorden, måske i retning
af os mennesker, måske i retning af noget større, og evolutionen så
udviklede sig efter de regler han havde fastsat fra starten - så er det
meget svært at finde nogle modargumenter, i videnskab såvel som i biblen.

-

Hvis det virkelig er rigtigt at man ikke må kalde sig kristen, når man ikke
tror at biblen er en historisk korrekt beretning over hvad der skete, så kan
vi vist godt nedlægge folkekirken, og lade det være op til få sekteriske
grupper at kalde sig kristne.
Men det kan jeg forstå på hele Grosbøll-debatten at der er MEGET delte
meninger om.


--
Mvh
Peter Lind

---

Bertel Lund Hansen <nospamius@lundhansen.dk> writes:

> Nej, spørgsmålet var retorisk. For de kristne er troen på Jesus
> som Guds søn nemlig vitterligt helt central, og det afspejles i
> den betegnelse de selv har valgt.

For nogle af dem der kalder sig kristne, ja. For andre, nej.
Og nogle af dem der kalder sig kristne mener ikke at andre af dem
der kalder sig det, er det. Og så videre.

/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
DHTML Death Colors: <URL:http://www.infimum.dk/HTML/rasterTriangleDOM.html>
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'