Bertel Lund Hansen skrev:
> Hvis du ukritisk åbner tilsendte filer, kan du netop ikke være på
> den sikre side. Uanset hvor dyrt og godt et AV-psogram er, så kan
> det i sagens natur ikke kende den sidste nye virus. Og hvis den
> først bliver aktiveret, så er de skønne penge jo spildt.
>
> Du er derimod sikret ved aldrig at åbne vedhæftede filer som du
> ikke selv har bedt om.
Okay - det gør jeg nu heller ikke. Jeg åbner kun filer jeg regner med at
modtage - det har jeg altid gjort. Men jeg kan jo ikke være sikker på at
afsenderen har virustjekket dokumenterne før afsendelse. Nu modtager jeg
faktisk mange dokumenter fra mange personer, så der må være en vis risiko.
> Du skal mindst sætte dit system op til at vise efternavne på
> filerne. Windows er som standard sat op til at skjule
> efternavnene, og det betyder at minlillevovse.doc.exe bliver
> præsenteret som minlillevovse.doc. Hvis du åbner den, aktiverer
> du et program i stedet for at åbne et dokument som man kunne tro.
Det har jeg gjort lige siden jeg første gang fik Windows. Selvfølgelig ville
mange orme ikke kunne spredes, hvis alle brugere gjorde dette, men jeg vil
nu stadig mene at der findes orme, der f.eks. er indlejret i koden i en
HTML-e-mail eller som en makro i et vedhæftet dokument. Og hvem ved - måske
finder virus-forfatterne på helt nye smarte måder at skjule ormen på. Dog
kan en antivirus normalt finde dem efter få dage og til tider også med det
samme (heuristic scan), hvilket da minimerer risikoen.
Jeg vil selvfølgelig overholde alle de helt almene regler såsom ikke at åbne
en vedhæftet .exe- eller .vbs-fil, men hvis jeg nu insisterer på at få et
antivirus-program som en (lille) ekstra garanti, hvad skal jeg da vælge? Der
findes jo et hav af de programmer. Er Norton f.eks. værd at bruge penge på?
Er der noget der kører bedre på WinXP end andet?
> >Måske jeg rent faktisk også skal anskaffe noget antispam-software.
>
> Det kan man vælge at gøre hvis ikke ens udbyder tilbyder
> filtrring (gratis). Selv vælger jeg at skifte offentlig
> mailadresse med jævne mellemrum.
Det gør de desværre ikke. Måske jeg skulle foreslå dem det.
> >Er du sikker på at det er godt (nok)? - man får i hvert fald ingen idé om
> >hvilke porte m.m., der er åbnede/lukkede og hvilken kommunikation der
> >egentlig foregår (eller gør man?).
>
> Vil du have fred for uvedkommende, eller vil du forske i hvem der
> kontakter dit system? Ved du for øvrigt at firewallen er slået
> *fra* som default?
Jeg vil selvfølgelig blot have fred. Jeg har altid kendt til den indbyggede
firewall i WinXP siden jeg fik det, men har ikke benyttet den. Hvorfor?
Fordi mange folk har overbevist mig om at det blot giver en falsk tryghed.
Jeg har desværre ret nemt ved at tro sådanne kommentarer, da jeg generelt
ikke stoler for meget på Microsoft. Men hvis den virker og er funktionel,
vil jeg da begynde at bruge den. Ligenu får alle programmer dog godt nok
adgang - forstår jeg ikke helt - jeg må vist læse lidt i hjælp-filen.
> >Det gør man ved mange firewall-produkter.
> >Men om det blot er en slags reklameværdi ved jeg ikke.
>
> Reklameværdien overstiger nytteværdien med en pæn faktor. Men
> hvis man vil lære om nettes funktion, kan det være en god idé at
> installere en såkaldt privat firewall og nærlæse logfilerne. Man
> skal bare ikke tro at den beskytter ret godt.
Én ting er i hvert fald sikkert. Hvis jeg har en firewall og den har valgt
at spærre for en port eller en applikation, vil jeg også gerne kunne vide
det. Nu udvikler jeg ofte software og det ville da være irriterende, hvis et
af mine programmer uden grund lige pludselig ikke kunne gå på internettet,
fordi en firewall mistænker det for at være noget grumt.
Jeg vil kort spørge: Er den indbyggede WinXP firewall sagen? - eller bør jeg
invistere i anden software?
[Klip - Viruser til Linux] (Der er åbenbart kun få)
>
> Jeg skrev konkret om virussikkerhed. Den er ikke noget problem på
> Linux. Hvordan man i øvrigt bedst beskytter det, må andre kloge
> i. Men det er i hvert fald et spørgsmål om hvor vigtige data man
> har og hvilke trusler der er realistiske.
Det må jeg finde ud af.
> >Selvfølgelig er der også den største fare - et eksempel: Man har en
dårlig
> >dag og glemte at logge af, da man forlod computeren. Ens lillebror har en
> >god dag og skal lige "prøve noget" eller installere "what-ever" program
>
> Den slags beskytter man sig lidt imod ved kun at arbejde som
> almindelig bruger.
Man kan nu stadig afvikle en downloadet applikationsfil selvom man er alm.
bruger. Man kan stadig indsætte en virusbefængt diskette eller CD/DVD. Men
du har ret i at det giver en større sikkerhed.
Mvh. Bjarke