---

Hej.

Min søster har været til sådan noget Kemishow, hvor opvisningen blev
afsluttet med et kæmpe brag. Ham, der lavede forsøget, sagde at man skulle
holde sig for ørene, hvis man ikke ville være døv, og jeg har da også fået
at vide at man kunne mærke trykbølgen på sin krop. Han sagde også, at hvis
man var sej, så holdt man sig ikke for ørene, men åbnede blot munden. Han
påstod, at ørene ikke tog skade hvis man bare gjorde dette.. ER DET VIRKELIG
SANDT?

//A n d e r s

---

"Anders" <gregersen_N_O_S_P_A_M_ :) @adslhome.dk> skrev:

>at vide at man kunne mærke trykbølgen på sin krop. Han sagde også, at hvis
>man var sej, så holdt man sig ikke for ørene, men åbnede blot munden. Han
>påstod, at ørene ikke tog skade hvis man bare gjorde dette.. ER DET VIRKELIG
>SANDT?

Nej, det er noget forfærdeligt sludder. Høresansecellerne
(fimrehårene) bliver ødelagt ved så høje lyde at man har lyst til
at holde sig for ørerne. Det opdager man måske ikke med det
samme, men skaderne hober sig op og kan give tinitus en dag. Det
kan ikke anbefales, skulle jeg hilse og sige.

Der er en lille smule om det. Trommehinden sidder udspændt mellem
to hulrum, og den bliver belastet mindst hvis der er samme tryk
på begge sider. Derfor kan det være en fordel at åbne munden ved
høje lydtryk (jf. ved flyvning). Men det skåner ikke fimrehårene
den mindste smule, og de kan ikke regenereres. Derimod kan en
sprængt trommehinde lappes sammen.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen:


>Der er en lille smule om det. Trommehinden sidder udspændt mellem
>to hulrum, og den bliver belastet mindst hvis der er samme tryk
>på begge sider. Derfor kan det være en fordel at åbne munden ved
>høje lydtryk (jf. ved flyvning). Men det skåner ikke fimrehårene
>den mindste smule, og de kan ikke regenereres. Derimod kan en
>sprængt trommehinde lappes sammen.

For lige at uddybe:

Tanken er, at man med åben mund (og polypper) lader eksplosionens
trykbølge gå via munden, det Eustachiske rør og mellemøret til
indersiden af trommehinden, samtidigt med at bølgen ankommer gennem
øregangen til trommehindens yderside.

Trykstigningen på ydersiden og indersiden skulle så opveje hinanden,
så trommehinden ikke slår så kraftigt ud. Dermed skulle man beskytte
både trommehinde, mellemøreknoglerne og sanseorganerne i sneglen.

Det er dog meget spekulativt. Det er mere end tvivlsomt, at det
Eustachiske rør står åbent skråstreg vil åbne på rette tidspunkt. Og
så er beskyttelsen væk.

Fremfor at lette bølgen gennem munden, er der en sikker effekt af i
stedet at dæmpe bølgen begge veje ved at lukke kæften og dække
adgangen til øregangen.

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

"N. Foldager" <nfoldager-delete@yahoo.com> wrote in message
news:5752tv0h2djpjme3d4pju9ug8jhpu57r6b@4ax.com...
> Bertel Lund Hansen:
>
>
> >Der er en lille smule om det. Trommehinden sidder udspændt mellem
> >to hulrum, og den bliver belastet mindst hvis der er samme tryk
> >på begge sider. Derfor kan det være en fordel at åbne munden ved
> >høje lydtryk (jf. ved flyvning). Men det skåner ikke fimrehårene
> >den mindste smule, og de kan ikke regenereres. Derimod kan en
> >sprængt trommehinde lappes sammen.
>
> For lige at uddybe:
>
> Tanken er, at man med åben mund (og polypper) lader eksplosionens
> trykbølge gå via munden, det Eustachiske rør og mellemøret til
> indersiden af trommehinden, samtidigt med at bølgen ankommer gennem
> øregangen til trommehindens yderside.
>
> Trykstigningen på ydersiden og indersiden skulle så opveje hinanden,
> så trommehinden ikke slår så kraftigt ud. Dermed skulle man beskytte
> både trommehinde, mellemøreknoglerne og sanseorganerne i sneglen.
>
> Det er dog meget spekulativt. Det er mere end tvivlsomt, at det
> Eustachiske rør står åbent skråstreg vil åbne på rette tidspunkt. Og
> så er beskyttelsen væk.
>
> Fremfor at lette bølgen gennem munden, er der en sikker effekt af i
> stedet at dæmpe bølgen begge veje ved at lukke kæften og dække
> adgangen til øregangen.

Mon ikke lydbølgen forplanter sig retlinet og hurtigere ind til sårbare
strukturer i det INDRE øre, end trykket op ad trommehinden kan ændres med
skader på det ydre og evt indre øre til følge.?

Mikroskopiske skader pga lydvibrationerne
ved hørenervernes ende-organer ville jeg tro er det interessante.

Mon ikke noget med at tygge tyggegummi i fly har skabt forvirringen

---

"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote

> Mon ikke lydbølgen forplanter sig retlinet og hurtigere ind til sårbare
> strukturer i det INDRE øre, end trykket op ad trommehinden kan ændres med
> skader på det ydre og evt indre øre til følge.?

Normalt udbreder lyden sig til det indre øre gennem trommehinden, så jeg i
tvivl om hvad du her mener.
Lyd kan også udbrede sig direkte gennem kraniet, men forskellen i
materialetæthed og elasticitet mellem luft og kraniebenet er så stor at der
stort set intet slipper igennem. Når manskal benytte lydledning gennem
kraniebenet, bruges altid vibratorer med direkte mekanisk kontakt - enten
ved fjederbøjle eller ved at være skruet fast.

Peter

---

N. Foldager skrev:

>Fremfor at lette bølgen gennem munden, er der en sikker effekt af i
>stedet at dæmpe bølgen begge veje ved at lukke kæften og dække
>adgangen til øregangen.

Den vil desuden skåne fimrehårene i samme grad som man får dæmpet
lyden.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Jeg skrev:

>>Fremfor at lette bølgen gennem munden, er der en sikker effekt af i
>>stedet at dæmpe bølgen begge veje ved at lukke kæften og dække
>>adgangen til øregangen.


Bertel Lund Hansen:

>Den vil desuden skåne fimrehårene i samme grad som man får dæmpet
>lyden.

Naturligvis.

MVH

Niels

---

"N. Foldager" <nfoldager-delete@yahoo.com> skrev
>
> Bertel Lund Hansen:
>
> >Den vil desuden skåne fimrehårene i samme grad som man får dæmpet
> >lyden.
>
> Naturligvis.

Også hvis man medregner det ekko der forekommer hos visse personer?
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Preben Riis Sørensen skrev:
> Også hvis man medregner det ekko der forekommer hos visse personer?

I disse tilfælde, bør personen fjerne fingerene fra ørerne umiddelbart
_efter_ eksplosionen, således at lyden kan komme UD igen denne vej.

Det får mig iøvrigt til at tænke på hvorfor nogle mennesker synes at de
synger så godt, selvsom vi andre bestemt ikke er af samme opfattelse. Vi ved
alle at vores sangstemme lyder _langt_ bedre på badeværelset, hvor det
runger og ekko'er godt og grundigt

-------
Tomas

---

"Bertel Lund Hansen" <nospamius@lundhansen.dk> wrote in message
news:4ml1tvk5p6408kka1rfe2p4fcgv1mj1610@news.stofanet.dk...
> "Anders" <gregersen_N_O_S_P_A_M_ :) @adslhome.dk> skrev:
>
> >at vide at man kunne mærke trykbølgen på sin krop. Han sagde også, at
hvis
> >man var sej, så holdt man sig ikke for ørene, men åbnede blot munden. Han
> >påstod, at ørene ikke tog skade hvis man bare gjorde dette.. ER DET
VIRKELIG
> >SANDT?
>
> Nej, det er noget forfærdeligt sludder. Høresansecellerne
> (fimrehårene) bliver ødelagt ved så høje lyde at man har lyst til
> at holde sig for ørerne. Det opdager man måske ikke med det
> samme, men skaderne hober sig op og kan give tinitus en dag. Det
> kan ikke anbefales, skulle jeg hilse og sige.
>
> Der er en lille smule om det. Trommehinden sidder udspændt mellem
> to hulrum, og den bliver belastet mindst hvis der er samme tryk
> på begge sider. Derfor kan det være en fordel at åbne munden ved
> høje lydtryk (jf. ved flyvning). Men det skåner ikke fimrehårene
> den mindste smule, og de kan ikke regenereres. Derimod kan en
> sprængt trommehinde lappes sammen.

Er du sikkere på at slet ingen reparation kan ske af beskadiget
fimrehårs-væv i det indre øre?

Man plejer at sige at alt andet end tænder og hjerneceller kan gendannes,
til en vis grad.

---

Bo Warming skrev:

>> høje lydtryk (jf. ved flyvning). Men det skåner ikke fimrehårene
>> den mindste smule, og de kan ikke regenereres. Derimod kan en
>> sprængt trommehinde lappes sammen.

>Er du sikkere på at slet ingen reparation kan ske af beskadiget
>fimrehårs-væv i det indre øre?

Sikker og sikker. Det er hvad jeg har forstået, og nogle af de
folk der har fået dommen tinitus, har ikke udsigt til bedring
(tinitus er mange ting så hos andre kan det helbredes eller
bedres).

>Man plejer at sige at alt andet end tænder og hjerneceller kan gendannes,
>til en vis grad.

Det gælder jo ikke f.eks. hjerneceller. Jeg kunne forestille mig
at det også gælder sanseceller. Hvis man får brændt synsceller i
stykker af sollys, mener jeg heller ikke at de kan repareres.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <nospamius@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse news:16i3tvcajfjfhm5195fo1q3c0k01bpbl1k@news.stofanet.dk...
> Bo Warming skrev:
>
> >Man plejer at sige at alt andet end tænder og hjerneceller kan gendannes,
> >til en vis grad.
>
> Det gælder jo ikke f.eks. hjerneceller. Jeg kunne forestille mig
> at det også gælder sanseceller. Hvis man får brændt synsceller i
> stykker af sollys, mener jeg heller ikke at de kan repareres.
>
FYI: hjerneceller kan gendannes. EOD

Mvh
Martin

---

Martin Larsen skrev i -dk.videnskab:

> FYI: hjerneceller kan gendannes. EOD

Kan du henvise til dansksproget dokumantation på det?
Hjenens funktioner kan erstattes af andre områder af hjernen, hvis de
oprentlige bliver skadet, men det er ikke det samme som gendannet
hjerneceller.

--
Med venlig hilsen | Jeg søger et foto / realistisk maleri over
| omgivelserne ved og lige syd for skovbrynes st
Ivar Madsen | ved Bagsværd fra tiden efter krigen, og
Der kører mdk9.2 | frem til motorvejbyggeriet blev påbegyndt

---

"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> wrote in message
news:bqsnb1$emk$1@sunsite.dk...
> "Bertel Lund Hansen" <nospamius@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:16i3tvcajfjfhm5195fo1q3c0k01bpbl1k@news.stofanet.dk...
> > Bo Warming skrev:
> >
> > >Man plejer at sige at alt andet end tænder og hjerneceller kan
gendannes,
> > >til en vis grad.
> >
> > Det gælder jo ikke f.eks. hjerneceller. Jeg kunne forestille mig
> > at det også gælder sanseceller. Hvis man får brændt synsceller i
> > stykker af sollys, mener jeg heller ikke at de kan repareres.
> >
> FYI: hjerneceller kan gendannes. EOD

Jo yngre man er, jo bedre gendannelse - vi er jo langt ude i slægt med
søstjernen, der gendanner arm, og armen gendanner søstjerne, når armen rives
af.

New Scientist skrev fornylig om den vedvarende forskning med at snuppe væv
fra abortfoster og transplantere det ind i hjernen hos alvorligt
hjernelæderede trafikofre.

Der er stadig ingen fremskridt for mennesker, og de "lovende forsøg" med
rotter har ikke ordentlige kontrolforsøg

Nogle har været blinde nogle dage efter sol-UV (sneblindhed) og har
gendannet skadet nethinde. Alt er om gradsforskelle.
Og nogle har fået et tredie tandsæt. Måske underbevidstheden skal være fri
for tillært hjælpeløshed og beslute JEG VIL SE( tygge/høre/tænke)

Hver alkoholberuselse koster millioner af hjerneceller (sir de kloge). Men
hvis vi har flerdobbelt reservekapacitet, gør det jo ikke noget.

---

Martin Larsen wrote:

> FYI: hjerneceller kan gendannes. EOD

Æh, nu skriver du godt nok EOD, men hvad mener du? Hvis du med "gendannes"
mener "regenerere efter skade" så ok. Hvis du mener "gendannes efter at være
gået til grunde" - så er det formodentlig forkert idet jeg går ud fra vi
ikke taler om diverse former for terapi. Måske mener du "danne nye celler" -
det er også ok.

David

---

David T. Metz skrev:

>> FYI: hjerneceller kan gendannes. EOD

>ikke taler om diverse former for terapi. Måske mener du "danne nye celler" -
>det er også ok.

Kan man danne nye hjerneceller?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:
> David T. Metz skrev:
>
>>> FYI: hjerneceller kan gendannes. EOD
>
>> ikke taler om diverse former for terapi. Måske mener du "danne nye
>> celler" - det er også ok.
>
> Kan man danne nye hjerneceller?

Ja. Det er et meget åbent spørgsmål du stiller og derfor tør jeg godt svare
ja. Se fx:
http://www.princeton.edu/pr/pwb/99/0405/brain.htm

David

---

"David T. Metz" <dtm.ioa@cbs.dk.invalid> skrev i en meddelelse news:3fd52b75$0$30084$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Martin Larsen wrote:
>
> > FYI: hjerneceller kan gendannes. EOD
>
> Æh, nu skriver du godt nok EOD, men hvad mener du? Hvis du med "gendannes"

Med fare for at modsige mig selv, så menes der skabelse af
nye hjerneceller - det er jo en populær antagelse at det ikke
kan lade sig gøre. Og mere har jeg ikke at sige om dette.

Mvh
Martin

---

"Bertel Lund Hansen" <nospamius@lundhansen.dk> wrote in message
news:16i3tvcajfjfhm5195fo1q3c0k01bpbl1k@news.stofanet.dk...
> Det gælder jo ikke f.eks. hjerneceller. Jeg kunne forestille mig
> at det også gælder sanseceller. Hvis man får brændt synsceller i
> stykker af sollys, mener jeg heller ikke at de kan repareres.

Mister man følsom finderspids ved snitsår, vil arvævet have god følsomhed -
og hos børn kan der gro en finger ud, selvom et led røg med ved
snitulykken.

---

Bo Warming:

>Mister man følsom finderspids ved snitsår, vil arvævet have god følsomhed -
>og hos børn kan der gro en finger ud, selvom et led røg med ved
>snitulykken.


Der går ingen nerveceller til grunde ved snit i en finger, eller, for
den sags skyld, arm eller ben.

Mvh
Niels Foldager

---

"N. Foldager" <nfoldager-delete@yahoo.com> wrote in message
news:kss5tvo2klgm2ca9q5vojoovv790midm1m@4ax.com...
> Bo Warming:
>
> >Mister man følsom finderspids ved snitsår, vil arvævet have god
følsomhed -
> >og hos børn kan der gro en finger ud, selvom et led røg med ved
> >snitulykken.
>
>
> Der går ingen nerveceller til grunde ved snit i en finger, eller, for
> den sags skyld, arm eller ben.

Blev ikke nerveceller og sanseceller sidestillet?

Følesansen i fingerspidserne skyldes bl.a. Meitnerske og Vaterpacinske
følelegemer , og de bortskæres men gendannes altså.

Lægevidenskaben er cirka så meget på bar bund vedr celle-gendannelse som
atomfysikerne er vedr de arbejdsopgaver med superstrenge osv som de har
blæret sig med siden Curie-Hahn &Co skabte a-kraftværket.

---

Bo Warming:

>> Mister man følsom finderspids ved snitsår, vil arvævet have god
>> følsomhed

Jeg:

>> Der går ingen nerveceller til grunde ved snit i en finger, eller, for
>> den sags skyld, arm eller ben.

Bo:

>Blev ikke nerveceller og sanseceller sidestillet?

Nej.

>Følesansen i fingerspidserne skyldes bl.a. Meitnerske og Vaterpacinske
>følelegemer , og de bortskæres men gendannes altså.

De Meissnerske og Vater-Paciniske legemer (som de hedder) er ikke
nerveceller. De består af bindevævsceller, som, naturligvis, forsynes
med nerveender.

Der går ingen nerveceller til grunde ved snit i en finger, arm eller
ben.

Mvh

Niels Foldager

---

N. Foldager skrev i -dk.videnskab:

> Der går ingen nerveceller til grunde ved snit i en finger, arm eller
> ben.

Det afhænger da så sandlig af dybden af det snit. Hvis det er dybt nok, så
vil nærven blive skåret over.
En overskåren nerve kan vokse sammen igen, men det tager lang tid, jeg mener
at det var i lægens bord, eller VidenOm, eller sådan et sted jeg hørte det
engang, men er det ikke noget med en millimeter om måneden at en nerve
vokser?

--
Med venlig hilsen | Jeg søger et foto / realistisk maleri over
| omgivelserne ved og lige syd for skovbrynes st
Ivar Madsen | ved Bagsværd fra tiden efter krigen, og
Der kører mdk9.2 | frem til motorvejbyggeriet blev påbegyndt

---

Jeg skrev:

>> Der går ingen nerveceller til grunde ved snit i en finger, arm eller
>> ben.

Ivar Madsen skrev:

>Det afhænger da så sandlig af dybden af det snit. Hvis det er dybt nok, så
>vil nærven blive skåret over.

Ja. Men det går den ikke til grunde af.

>En overskåren nerve kan vokse sammen igen, men det tager lang tid, jeg mener
>at det var i lægens bord, eller VidenOm, eller sådan et sted jeg hørte det
>engang, men er det ikke noget med en millimeter om måneden at en nerve
>vokser?

Så er nerven jo heller ikke gået til grunde.

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

"N. Foldager" <nfoldager-delete@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:85e6tv4ej50t0bvciug4h60nku26i0vmbs@4ax.com...
> Jeg skrev:
>
> >> Der går ingen nerveceller til grunde ved snit i en finger, arm eller
> >> ben.
>
> Ivar Madsen skrev:
>
> >Det afhænger da så sandlig af dybden af det snit. Hvis det er dybt nok,
så
> >vil nærven blive skåret over.
>
> Ja. Men det går den ikke til grunde af.
>
> >En overskåren nerve kan vokse sammen igen, men det tager lang tid, jeg
mener
> >at det var i lægens bord, eller VidenOm, eller sådan et sted jeg hørte
det
> >engang, men er det ikke noget med en millimeter om måneden at en nerve
> >vokser?
>
> Så er nerven jo heller ikke gået til grunde.

Han skrev også om at fingerspidsen var blevet snittet af.

---

"Jacob Laugesen" <Sefnyr@yahoo.i.danmark> wrote in message
news:3fd855de$0$95025$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "N. Foldager" <nfoldager-delete@yahoo.com> skrev i en meddelelse
> news:85e6tv4ej50t0bvciug4h60nku26i0vmbs@4ax.com...
> > Jeg skrev:
> >
> > >> Der går ingen nerveceller til grunde ved snit i en finger, arm eller
> > >> ben.
> >
> > Ivar Madsen skrev:
> >
> > >Det afhænger da så sandlig af dybden af det snit. Hvis det er dybt nok,
> så
> > >vil nærven blive skåret over.
> >
> > Ja. Men det går den ikke til grunde af.
> >
> > >En overskåren nerve kan vokse sammen igen, men det tager lang tid, jeg
> mener
> > >at det var i lægens bord, eller VidenOm, eller sådan et sted jeg hørte
> det
> > >engang, men er det ikke noget med en millimeter om måneden at en nerve
> > >vokser?
> >
> > Så er nerven jo heller ikke gået til grunde.
>
> Han skrev også om at fingerspidsen var blevet snittet af.

Jeg vil tro, at nogle nerveceller kan gro frem af intet og nogle gendannes,
hvis der er god blodforsyning.
Immunforsvarets kvalitet og systemets vigtighed for organismens funktion er
nok afgørende - og ingen enkle regler om hvad er muligt, er sande.

---

Jacob Laugesen skrev:

>
>"N. Foldager" <nfoldager-delete@yahoo.com> skrev i en meddelelse
>news:85e6tv4ej50t0bvciug4h60nku26i0vmbs@4ax.com...
>> Jeg skrev:
>>

Jeg skrev:

>> >> Der går ingen nerveceller til grunde ved snit i en finger, arm eller
>> >> ben.

Ivar Madsen skrev:

>>> Det afhænger da så sandlig af dybden af det snit. Hvis det er dybt nok,
>>> så vil nærven blive skåret over.

og

>>> En overskåren nerve kan vokse sammen igen, men det tager lang tid, jeg

Jeg skrev:

>> Så er nerven jo heller ikke gået til grunde.

Jacob Laugesen skrev:

>Han skrev også om at fingerspidsen var blevet snittet af.

Nej. Det var Bo warming.

I en sammenhæng om, hvorvidt hjerne-/nerveceller kan gendannes.

Hvortil jeg altså bemærkede:

>>>> Der går ingen nerveceller til grunde ved snit i en finger, arm eller
>>>> ben.

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

"N. Foldager" <nfoldager-delete@yahoo.com> wrote in message
news:hpfhtvsuvdbn6pb8esg7ce7c8te4sdp7jd@4ax.com...
> Jacob Laugesen skrev:
>
> >
> >"N. Foldager" <nfoldager-delete@yahoo.com> skrev i en meddelelse
> >news:85e6tv4ej50t0bvciug4h60nku26i0vmbs@4ax.com...
> >> Jeg skrev:
> >>
>
> Jeg skrev:
>
> >> >> Der går ingen nerveceller til grunde ved snit i en finger, arm eller
> >> >> ben.
>
> Ivar Madsen skrev:
>
> >>> Det afhænger da så sandlig af dybden af det snit. Hvis det er dybt
nok,
> >>> så vil nærven blive skåret over.
>
> og
>
> >>> En overskåren nerve kan vokse sammen igen, men det tager lang tid, jeg
>
> Jeg skrev:
>
> >> Så er nerven jo heller ikke gået til grunde.
>
> Jacob Laugesen skrev:
>
> >Han skrev også om at fingerspidsen var blevet snittet af.
>
> Nej. Det var Bo warming.
>
> I en sammenhæng om, hvorvidt hjerne-/nerveceller kan gendannes.
>
> Hvortil jeg altså bemærkede:
>
> >>>> Der går ingen nerveceller til grunde ved snit i en finger, arm eller
> >>>> ben.

Visse snitskader på nerveceller fører til at nervecellen uigenkaldeligt dør.
Det afhænger af bl.a. immunforsvar, blodforsyning og hvor højt organismen
prioriterer reparation.

---

On Thu, 11 Dec 2003 22:14:27 +0100, "Bo Warming"
<ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote:

>"N. Foldager" <nfoldager-delete@yahoo.com> wrote in message
>news:hpfhtvsuvdbn6pb8esg7ce7c8te4sdp7jd@4ax.com...
>> Jacob Laugesen skrev:
>>
>> >
>> >"N. Foldager" <nfoldager-delete@yahoo.com> skrev i en meddelelse
>> >news:85e6tv4ej50t0bvciug4h60nku26i0vmbs@4ax.com...
>> >> Jeg skrev:
>> >>
>>
>> Jeg skrev:
>>
>> >> >> Der går ingen nerveceller til grunde ved snit i en finger, arm eller
>> >> >> ben.
>>
>> Ivar Madsen skrev:
>>
>> >>> Det afhænger da så sandlig af dybden af det snit. Hvis det er dybt
>nok,
>> >>> så vil nærven blive skåret over.
>>
>> og
>>
>> >>> En overskåren nerve kan vokse sammen igen, men det tager lang tid, jeg
>>
>> Jeg skrev:
>>
>> >> Så er nerven jo heller ikke gået til grunde.
>>
>> Jacob Laugesen skrev:
>>
>> >Han skrev også om at fingerspidsen var blevet snittet af.
>>
>> Nej. Det var Bo warming.
>>
>> I en sammenhæng om, hvorvidt hjerne-/nerveceller kan gendannes.
>>
>> Hvortil jeg altså bemærkede:
>>
>> >>>> Der går ingen nerveceller til grunde ved snit i en finger, arm eller
>> >>>> ben.
>
>Visse snitskader på nerveceller fører til at nervecellen uigenkaldeligt dør.
>Det afhænger af bl.a. immunforsvar, blodforsyning og hvor højt organismen
>prioriterer reparation.

Nej.

Niels Foldager

---

"N. Foldager" <nfoldager-delete@yahoo.com> skrev i en meddelelse

> >Han skrev også om at fingerspidsen var blevet snittet af.
>
> Nej. Det var Bo warming.
>
> I en sammenhæng om, hvorvidt hjerne-/nerveceller kan gendannes.
>
> Hvortil jeg altså bemærkede:
>
> >>>> Der går ingen nerveceller til grunde ved snit i en finger, arm eller
> >>>> ben.

Går de ikke til grunde hvis man snitter dem af?

Kan du ikke citere "rigtigt"? Dvs. på samme måde som de fleste andre, hvor
man klipper alt andet end det man svarer på fra. Vi har alle resten af
teksten den forvirer bare meget mere når den er med i alle indlæg.

Lad nu være med at flame mig fordi jeg siger det her.

/Jacob Laugesen

---

>Går de ikke til grunde hvis man snitter dem af?

Den perifere ende af nerven går til grunde. Ikke nervecellen, som blot
mister sin perifere ende.

>Kan du ikke citere "rigtigt"? Dvs. på samme måde som de fleste andre, hvor
>man klipper alt andet end det man svarer på fra. Vi har alle resten af
>teksten den forvirer bare meget mere når den er med i alle indlæg.

Jeg citerer det, som jeg mener er nødvendigt for den sammenhæng jeg
svarer i.

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote:

> Er du sikkere på at slet ingen reparation kan ske af beskadiget
> fimrehårs-væv i det indre øre?

Det er jeg sikker på.

> Man plejer at sige at alt andet end tænder og hjerneceller kan gendannes,
> til en vis grad.

Fimrehårene kan ikke gendannes. Der foregår en intens forskning på området,
og man er nået til at kunne gendanne hos de tilsvarende celler i fisk og hos
fugle. Men endnu ikke hos nogen pattedyr.
Vurderingerne går på at det vil tage mindst 15 år før man opnår et
gennembrud. Men det gjorde den også for 10 år siden.

mvh
Peter

---

"Peter Weis" <p.weis@email.dk.slet> wrote in message
news:bqsldh$1ps$3@sunsite.dk...
> Fimrehårene kan ikke gendannes. Der foregår en intens forskning på
området,
> og man er nået til at kunne gendanne hos de tilsvarende celler i fisk og
hos
> fugle. Men endnu ikke hos nogen pattedyr.
> Vurderingerne går på at det vil tage mindst 15 år før man opnår et
> gennembrud. Men det gjorde den også for 10 år siden.

Ja alle videnskabsmænd er løgnagtige reklamefolk der vil have bevilginger og
derfor lover vildt overdrevent.
Det gjaldt også i oldtiden hævder Nietzsche i nedenstående dybsindighed:
Som bidrager til at jeg har nul respekt for humorist&atomfilosof Einstein
Egentlige løgneløfter plejer Nobelpristagere at have folk til,,
massemedierne.

"Tror I virkelig at videnskaben var opstået og havde vokset sig stærk, hvis
ikke troldmændene, alkymisterne, astrologerne og heksene var gået forud
som de, der først måtte skabe tørst, sult og mod på de lønlige forbudte
magter med deres forjættelser og foregøglinger.
Ja, måtte der ikke loves uendelig meget mere, end der nogensinde kan holdes,
for at der overhovedet kan holdes noget i erkendelsens rige.
Og ligeledes står for os om et forspil og indøvelse til videnskaben, skønt
man slet ikke øvede og følte det som sådan, kunne måske religionen for en
eller anden fjern tidsalder stå som indøvelse og forspil.
Måske kan det have været et mærkeligt middel til at enkelte mennesker engang
kan nyde en guds hele selvtilstrækkelighed og al hans selvforløsnings kraft.
Ja - man kan spørge - ville mennesket overhovedt have lært at føle sult og
tørst efter sig selv og hente vederkvægelse og rigdom hos sig selv, uden hin
religiøse forskole og forhistorie?
Måtte Prometeus først bilde sig ind at have stjålet lyset og gøre bod
derfor - for til sidst at opdage, at han havde skabt lyset, da han længtes
efter lys og at ikke blot mennesker, men også gud var et værk i hans hænder
og leret i hans hænder? Alt kun billeddannerens billeder? Ligesom
indbildningen, tyveriet, Kaukasus, gribben og hele den erkendelses tragiske
Prometeus?" Nietzsche. (Den muntre videnskab 1883)