/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Plastposer og vand/kødsaft
Fra : Rømer


Dato : 04-12-03 08:39

Jeg har bemærket, at når jeg tager kød op til optøning, så varer det ikke
længe inden der i bunden af skålen samles kødsaft, der passerer gennem
plastposen.
Da kødsaft jo mestendels er vand tilsat lidt protein og salte undrer det mig
lidt..
Plastposen er tæt for vand - det har jeg prøvet.
Protein og saltindholdet burde "holde på" vandet - i hvert fald
proteinmolekylerne er så store, at de ikke burde kunne passere.
Hvorfor eller rettere hvordan render kødsaften gennem posen?



 
 
Bo Warming (04-12-2003)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 04-12-03 09:04

"Rømer" <fupkonto@hotmail.dk> wrote in message
news:3fcee56d$0$184$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Jeg har bemærket, at når jeg tager kød op til optøning, så varer det ikke
> længe inden der i bunden af skålen samles kødsaft, der passerer gennem
> plastposen.

Hvor ofte ser du plastposer brugt som badebolde om sommeren? Aldrig - for de
er ikke HELT tætte, der vil være små passager ved sammensvejsninger, og
måske nedfrysning kan betyde at iskrystaller laver yderligere små læsioner.

Urin - og blod og andet organisk har opløsningsevner a la kongevand - se
hvor svært det er at indkapsle silikonebryster så ikke de lækker soyaolie ud
i kvindens blod. Er pacemakere teflonbelagt?

Jeg havde en minigylletank i mit soveværelse - helt lugtløst pga spærrelag
af motorolie, som ammoniakken slet ikke kan diffundere, hvilket måske
landmænd kan gavnes af, hvis jeg får det publiceret passende sted og ideen
ikke dør for "Ikke opfundet her" syndromet.

Min dobbelte plastikpose i en malingplastspand ville jeg tømme ud i
baggårdens kloakrist, og jeg erfarede at der var mange knappenålstore
huller som urinen piblede igennem i helt tynde stråler.
Men plastikposerne var ny og hele ved forsøgets start nogle månmeder for -
hvad kan være sket?
Der er ikke igler med tænder i gæret pis - hvad kan bore gennem plastik?
At urin kan lave små huller i aluminumsfolie har en mig overlegen kemiker
belært mig klogt om på denne ng - ammoniakkomplekser - men hvordan kan urin
bore sig gennem polyethylenplastikken, der jo er sej og stærk , at hælder
du 20 litervand i en bærepose, der har tætte svejsninger(nogle har), så kan
det hænge i haven i årevis og afvente, at den skal bruges til brandslukning.
Men hvad kan urinstof eller andet biologisk gøre ved det 0,1 mm tykke (CH2)n
lag?

> Da kødsaft jo mestendels er vand tilsat lidt protein og salte undrer det
mig
> lidt..

Måske kødsaft har noget magik-biologisk ligesom urinen - det tvivler jeg dog
meget på.
Protein og rødt myoglobin er jo fortyndet til under 0,01%.

> Plastposen er tæt for vand - det har jeg prøvet.

Hvordan prøvede du det - over hvor lang tid og ophængte du over avis og så
om våde pletter?

> Protein og saltindholdet burde "holde på" vandet - i hvert fald
> proteinmolekylerne er så store, at de ikke burde kunne passere.

Når du fryser frisk fisk, der er dryppet tør, og tør op, så kan du dryppe
10% af vævsvæskerne af fisken. Iskrystaller skærer gennem cellemembraner

> Hvorfor eller rettere hvordan render kødsaften gennem posen?

Tilfældige skader, når det frosne klemtes ind mellem andre frostvarer i en
trængt fryser, tror jeg,
er den prosaiske forklaring.



Preben Riis Sørensen (04-12-2003)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 04-12-03 17:09


"Rømer" <fupkonto@hotmail.dk> skrev i en meddelelse
news:3fcee56d$0$184$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Jeg har bemærket, at når jeg tager kød op til optøning, så varer det ikke
> længe inden der i bunden af skålen samles kødsaft, der passerer gennem
> plastposen.
> Da kødsaft jo mestendels er vand tilsat lidt protein og salte undrer det
mig
> lidt..
> Plastposen er tæt for vand - det har jeg prøvet.
> Protein og saltindholdet burde "holde på" vandet - i hvert fald
> proteinmolekylerne er så store, at de ikke burde kunne passere.
> Hvorfor eller rettere hvordan render kødsaften gennem posen?
>
>

Der render ikke kødsaft gennem en tæt pose. Der har sikkert siddet et par
stænk blod udvendig på posen, der er i stand til at farve det kondensvand og
smeltet rim, der kommer ved optøningen. Men ellers er standarden, at der er
gået hul på posen, så der skal klogeligst altid noget under, når man tør kød
op.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk



//zigge (05-12-2003)
Kommentar
Fra : //zigge


Dato : 05-12-03 01:49


"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev i en meddelelse
news:3fcf5c25$0$69977$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> > Hvorfor eller rettere hvordan render kødsaften gennem posen?
> >
> >
>
> Der render ikke kødsaft gennem en tæt pose. Der har sikkert siddet et par
> stænk blod udvendig på posen, der er i stand til at farve det kondensvand
og
> smeltet rim, der kommer ved optøningen. Men ellers er standarden, at der
er
> gået hul på posen, så der skal klogeligst altid noget under, når man tør
kød
> op.

Jeg må støtte denne forklaring. Rømer kan jo prøve at skylle den frosne pose
kortvarigt under den varme hane og tørre posen omhyggeligt af næste gang der
tøs kød op. Så vil kondensvandet sikkert være klart.

Mvh
//zigge



Bo Warming (05-12-2003)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 05-12-03 13:25

"//zigge" <ziggeOVERFLOEDIGT@privat.dk> wrote in message
news:3fcfd5ec$0$30079$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev i en meddelelse
> news:3fcf5c25$0$69977$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> > > Hvorfor eller rettere hvordan render kødsaften gennem posen?
> > >
> > >
> >
> > Der render ikke kødsaft gennem en tæt pose. Der har sikkert siddet et
par
> > stænk blod udvendig på posen, der er i stand til at farve det
kondensvand
> og
> > smeltet rim, der kommer ved optøningen. Men ellers er standarden, at der
> er
> > gået hul på posen, så der skal klogeligst altid noget under, når man tør
> kød
> > op.
>
> Jeg må støtte denne forklaring. Rømer kan jo prøve at skylle den frosne
pose
> kortvarigt under den varme hane og tørre posen omhyggeligt af næste gang
der
> tøs kød op. Så vil kondensvandet sikkert være klart.

Dråber på ydersiden giver ikke megen rødfarvning. Kødsaft er jo ikke blod -
det er lyserødt. Der siver snarere noget saft ud ved postens
sammensvejsninger eller beskadligelser



Preben Riis Sørensen (05-12-2003)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 05-12-03 17:47


"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev
> Dråber på ydersiden giver ikke megen rødfarvning. Kødsaft er jo ikke
blod -
> det er lyserødt. Der siver snarere noget saft ud ved postens
> sammensvejsninger eller beskadligelser
>
>

Du vil altså på enhver tænkelig måde have tingene i den gale hals, Bo. Det
er derfor du ligger i de flestes killfilter. Hvis du så også lige fremover
ville huske kun at komme med indlæg i de grupper de tilhører (ikke dette
indlæg), så kan det være vi kunne tolerere dig, og drage nytte af din viden,
som jo egentlig er omfattende.

Tilbage til emnet, så er saft fra frosset kød = blod, og det er velbekendt
rødt. Og hvis du havde læst første indlæg ordentligt, så skriver Rømer at
posen var tæt ved efterprøvning.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk



Morten Bjergstrøm (05-12-2003)
Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm


Dato : 05-12-03 18:01

"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev:

> Tilbage til emnet, så er saft fra frosset kød = blod, og det er
> velbekendt rødt. Og hvis du havde læst første indlæg ordentligt,
> så skriver Rømer at posen var tæt ved efterprøvning.

Man skelner i almindelighed mellem blod og kødsaft. I øvrigt er det
ikke alt rødt, der er blod som du mere eller mindre gør dig til
talsmand ovenfor.

--
Morten http://miljokemi.dk

Preben Riis Sørensen (05-12-2003)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 05-12-03 22:27


"Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> skrev
>
> Man skelner i almindelighed mellem blod og kødsaft.

Mener ikke der løber nævneværdigt kødsaft fra ferskt kød. Taler man ikke kun
om kødsaft i forb. m. stegning? Og hvis der gør, vil det da også indeholde
blod, og dermed være rødt, ikke?

>I øvrigt er det
> ikke alt rødt, der er blod som du mere eller mindre gør dig til
> talsmand ovenfor.

Vil du så gøre dig til talsmand for, hvad det så er?

--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk



Torben Frandsen (05-12-2003)
Kommentar
Fra : Torben Frandsen


Dato : 05-12-03 23:00

"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev
> "Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> skrev
> >I øvrigt er det
> > ikke alt rødt, der er blod som du mere eller mindre gør dig til
> > talsmand ovenfor.
>
> Vil du så gøre dig til talsmand for, hvad det så er?

Jeg har aldrig troet at kødsaft var blod. I så fald skulle det da være noget
fortyndet - og i så fald med hvad mon? Jeg har derimod forestillet mig (dog
uden at kontrollere det) at det er hhv. ekstra- og intracellulærvæske. Kød
som ikke har været frosset væsker mindre end kød som har været frosset. Det
kunne vel passe meget godt med at cellevæggene bliver punkteret af
iskrystaller på samme måde som vi kender det fra jordbær.

Torben



Bo Warming (06-12-2003)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 06-12-03 12:12

"Torben Frandsen" <frandsen@ret.så.privat.tele.dk> wrote in message
news:3fd1006c$0$160$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> "Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev
> > "Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> skrev
> > >I øvrigt er det
> > > ikke alt rødt, der er blod som du mere eller mindre gør dig til
> > > talsmand ovenfor.
> >
> > Vil du så gøre dig til talsmand for, hvad det så er?
>
> Jeg har aldrig troet at kødsaft var blod. I så fald skulle det da være
noget
> fortyndet - og i så fald med hvad mon? Jeg har derimod forestillet mig
(dog
> uden at kontrollere det) at det er hhv. ekstra- og intracellulærvæske. Kød
> som ikke har været frosset væsker mindre end kød som har været frosset.
Det
> kunne vel passe meget godt med at cellevæggene bliver punkteret af
> iskrystaller på samme måde som vi kender det fra jordbær.

Kød, der har været frosset ,væske mere end kød der ikke har været frosset.

Når iskrystaller dannes, så skær de gennem cellemembraner og proteiner
denaturerer fordi is betyder at der ikke er vandmolekyler til at
stabiliserer proteinets garnnøgle-struktur.

Omfanget af skaden på plastindpakningen af det frostne kød, kan vi ikke gøre
os klog på, og test af plastposens tæthed er ikke beskrevet af Rømer.

Første gang kød fryses, og optøs, mistes ca 10% af kødsaften, der omfatter
lymfe og intracellulærvæske og det blod som slagteriet ikke gad vente på
dryppede af.

Myoglobinet i muskelfibre er for aldrende kvæg så rødt som blodets
hæmoglobin. Der skal meget lidt til for at afdryp ser pænt lyserødt og
blodagtigt ud.

Kalvekød er knap så rødt, og svinekød meget mindre - hvorfor mon?



Tomas Christiansen (05-12-2003)
Kommentar
Fra : Tomas Christiansen


Dato : 05-12-03 23:43

Rømer skrev:
> Jeg har bemærket, at når jeg tager kød op til optøning, så varer det ikke
> længe inden der i bunden af skålen samles kødsaft, der passerer gennem
> plastposen.

Det er min teori at plastikposer rent faktisk bliver ødelagt i forbindelse
med at de ligger i fryseren.
Om det er kulden alene eller om det er når de bliver bøjet frem og tilbage i
fossen tilstand, ved jeg ikke.

Måske man skulle prøve med:
1. En pose fyldt helt op med vand, så man undgår at den bliver bøjet frem
og tilbage i frossen tilstand.
2. En pose halvt fyldt med vand, som bøjes frem og tilbage nogle gange når
posen+vandet er frosset.
3. En tom pose som er rullet let sammen, og som man forsigtigt undgår at
bøje i frossen tilstand, og som efter optøningen fyldes med vand.
4. En tom pose, som bøjes frem og tilbage nogle gange når posen er frosset,
og som efter optøningen fyldes med vand.

-------
Tomas


Biker Mike (07-12-2003)
Kommentar
Fra : Biker Mike


Dato : 07-12-03 18:27

Tjae, så er der jo kun een forklaring efter at jeg har læst de andres
indlæg, rim fra posens overside smelter og løber ned i fadet som den ligger
i, og da du engang i tidernes morgen har taget det blodige og ferske kød med
dine bare næver og lagt det ned i posen er der kommet lidt blod på posens
yderside via dine fingre da du bandt en knude på den, samt på den del af
posens inderside som er udenfor knudens / klipsens stykke og også tildels
indsmurt i blod under kødets indføring vil under optøningen smelte og dryppe
/ løbe ned i bunden af fadet hvor det farver smæltevandet, der skal ikke
mere end enkelte dråber blod til at farve kraftigt.

Elementært min kære Watson

Med venlig hilsen
Michael Sørensen

Jeg laver ikke noget i dag,
for i går lavede jeg heller ikke noget,
og det blev jeg ikke færdig med.

"Rømer" <fupkonto@hotmail.dk> wrote in message
news:3fcee56d$0$184$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Jeg har bemærket, at når jeg tager kød op til optøning, så varer det ikke
> længe inden der i bunden af skålen samles kødsaft, der passerer gennem
> plastposen.
> Da kødsaft jo mestendels er vand tilsat lidt protein og salte undrer det
mig
> lidt..
> Plastposen er tæt for vand - det har jeg prøvet.
> Protein og saltindholdet burde "holde på" vandet - i hvert fald
> proteinmolekylerne er så store, at de ikke burde kunne passere.
> Hvorfor eller rettere hvordan render kødsaften gennem posen?
>
>



Preben Riis Sørensen (07-12-2003)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 07-12-03 19:20


"Biker Mike" <fjerndette-dko12134@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:bqvo0c$11h8$1@news.cybercity.dk...
> Tjae, så er der jo kun een forklaring efter at jeg har læst de andres
> indlæg, rim fra posens overside smelter og løber ned i fadet som den
ligger
> i, og da du engang i tidernes morgen har taget det blodige og ferske kød
med
> dine bare næver og lagt det ned i posen er der kommet lidt blod på posens
> yderside via dine fingre da du bandt en knude på den, samt på den del af
> posens inderside som er udenfor knudens / klipsens stykke og også tildels
> indsmurt i blod under kødets indføring vil under optøningen smelte og
dryppe
> / løbe ned i bunden af fadet hvor det farver smæltevandet, der skal ikke
> mere end enkelte dråber blod til at farve kraftigt.

Du må have læst for lidt. Den konklusion skrev jeg den 4.december.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk



Biker Mike (07-12-2003)
Kommentar
Fra : Biker Mike


Dato : 07-12-03 21:27

Så langt kan jeg ikke se tilbage, Men så er vi da flere der mener det samme


Med venlig hilsen
Michael Sørensen

Jeg laver ikke noget i dag,
for i går lavede jeg heller ikke noget,
og det blev jeg ikke færdig med.

"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> wrote in message
news:3fd36f69$0$69941$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> "Biker Mike" <fjerndette-dko12134@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
> news:bqvo0c$11h8$1@news.cybercity.dk...
> > Tjae, så er der jo kun een forklaring efter at jeg har læst de andres
> > indlæg, rim fra posens overside smelter og løber ned i fadet som den
> ligger
> > i, og da du engang i tidernes morgen har taget det blodige og ferske kød
> med
> > dine bare næver og lagt det ned i posen er der kommet lidt blod på
posens
> > yderside via dine fingre da du bandt en knude på den, samt på den del af
> > posens inderside som er udenfor knudens / klipsens stykke og også
tildels
> > indsmurt i blod under kødets indføring vil under optøningen smelte og
> dryppe
> > / løbe ned i bunden af fadet hvor det farver smæltevandet, der skal ikke
> > mere end enkelte dråber blod til at farve kraftigt.
>
> Du må have læst for lidt. Den konklusion skrev jeg den 4.december.
> --
> M.V.H.
> Preben Riis Sørensen
> preben@esenet.dk
>
>



Bo Warming (08-12-2003)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 08-12-03 05:39

"Biker Mike" <fjerndette-dko12134@vip.cybercity.dk> wrote in message
news:br02i8$1d6e$1@news.cybercity.dk...
> "Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> wrote in message
> news:3fd36f69$0$69941$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> > "Biker Mike" <fjerndette-dko12134@vip.cybercity.dk> skrev i en
meddelelse
> > news:bqvo0c$11h8$1@news.cybercity.dk...
> > > Tjae, så er der jo kun een forklaring efter at jeg har læst de andres
> > > indlæg, rim fra posens overside smelter og løber ned i fadet som den
> > ligger
> > > i, og da du engang i tidernes morgen har taget det blodige og ferske
kød
> > med
> > > dine bare næver og lagt det ned i posen er der kommet lidt blod på
> posens
> > > yderside via dine fingre da du bandt en knude på den, samt på den del
af
> > > posens inderside som er udenfor knudens / klipsens stykke og også
> tildels
> > > indsmurt i blod under kødets indføring vil under optøningen smelte og
> > dryppe
> > > / løbe ned i bunden af fadet hvor det farver smæltevandet, der skal
ikke
> > > mere end enkelte dråber blod til at farve kraftigt.
> >
> > Du må have læst for lidt. Den konklusion skrev jeg den 4.december.

Hvordan kan det gå til at et silikonebryst med soyaolie indeni efter nogen
tid kan LÆKKE?

Det har jeg ofte læst om, og derfor rapporterede jeg her for ukritisk om
nogle forsøg, hvor urin trængte gennem polyethylenpose - men der må - som
med kød i fryser - være sket mekaniske skader på plastikken

Urin kan trænge gennem aluminium - fordi det beskyttende oxidlag opløses af
ammoniakkomplekser. Men man skal være pave for at tro at AIDS-virus kan
trænge gennem et kondom.

Hvilke metaloverflader (er vævsforligelige og) korroderer ikke i legemet ?

- amalgam(Hg-Ag), guld, platinmetallerne, titan - og?



Jeppe Stig Nielsen (08-12-2003)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 08-12-03 14:09

Bo Warming wrote:
>
> Hvilke metaloverflader (er vævsforligelige og) korroderer ikke i legemet ?
>
> - amalgam(Hg-Ag), guld, platinmetallerne, titan - og?

Rustfrit stål?

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Bo Warming (08-12-2003)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 08-12-03 14:30

"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> wrote in message
news:3FD477E5.80650986@jeppesn.dk...
> Bo Warming wrote:
> >
> > Hvilke metaloverflader (er vævsforligelige og) korroderer ikke i legemet
?
> >
> > - amalgam(Hg-Ag), guld, platinmetallerne, titan - og?
>
> Rustfrit stål?

Cromlegeret stål, ofte med lidt nikkel, er vist almindeligste rustfrit
stål - er det mon det de bruger til kunstige led?

Mon ikke næsten alle metaller med atomnummer over sølvs, er ædelt nok til at
modstå legemsvæsker?



Jeppe Stig Nielsen (08-12-2003)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 08-12-03 14:44

Bo Warming wrote:
>
> Mon ikke næsten alle metaller med atomnummer over sølvs, er ædelt nok til at
> modstå legemsvæsker?

Det at have et atomnummer over sølvs (47) er vel ikke nogen garanti
for »ædelhed« eller kemisk modståelighed? Fx er cæsium vel ikke særligt
ædelt (det står i første hovedgruppe).

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Bo Warming (08-12-2003)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 08-12-03 16:17

"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> wrote in message
news:3FD48021.D8C67B4E@jeppesn.dk...
> Bo Warming wrote:
> >
> > Mon ikke næsten alle metaller med atomnummer over sølvs, er ædelt nok
til at
> > modstå legemsvæsker?
>
> Det at have et atomnummer over sølvs (47) er vel ikke nogen garanti
> for »ædelhed« eller kemisk modståelighed? Fx er cæsium vel ikke særligt
> ædelt (det står i første hovedgruppe).

Der fik du mig. Jer er blevet rusten. Men ser vi bort fra alkali og ½-alkali
metaller - er tungmetal og ædelmetal så ikke ret synonymt?

Depleted uran er vist så ædelt som noget, og at Golf1-krig-U238støv skulle
gøre soldater syge, er vist så usandsynligt som at Hg-Ag-tandplomber gør
folk syge- antal joner i opløsning kan næsten tælles.



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408527
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste