/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Rumelevatoren i DR's Viden om
Fra : Søren Søndergaard


Dato : 01-12-03 22:20

Hej

Jeg så DR 'Viden om' udsendelsen som sluttede af med diskussionen om
rumelevatoren. (Genudsendes DR1 om en time)

Jeg har studeret tidligere tråde i gruppen om samme emne uden jeg har fået
afklaret føgende.

- Hvad er det der skal modvirke den lodrette kraft som elevatoren påvirker
snoren med?

- Hvordan har man tænkt sig at udkompencere korioliskræfterne når elevatoren
bevæger sig op at snoren?

Umiddelbart synes en elevator at være et temmelig dårligt transportmiddel
(i modsætning til på jorden).
Den eneste måde at lave en kraftpåvirkning er vel stadig en tilsvarende
modsatrettet gennem masseudslyngelde (raketmotor ionmotor ol.)

MVH
Søren




 
 
Henning Makholm (01-12-2003)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 01-12-03 22:47

Scripsit "Søren Søndergaard" <soren_k_sondergaard@hotmail.dk>

> - Hvad er det der skal modvirke den lodrette kraft som elevatoren påvirker
> snoren med?

Den er ganske lille i forhold til kablets vægt. Hvis man sørger for at
nederste ende af kablet sidder ordentlig fast kan man have et passende
overskud af løftekraft fra kontravægten ude på den anden side af den
geostationære bane.

> - Hvordan har man tænkt sig at udkompencere korioliskræfterne når elevatoren
> bevæger sig op at snoren?

Corioliskraften (med c: det er et personnavn) er negligibel. Selv hvis
vi forestiller os en rigtig hurtig elevatorstol (100 m/s), vil
coriolisaccelerationen kun være på 4 mm/s².

> Umiddelbart synes en elevator at være et temmelig dårligt transportmiddel

Jeg kan ikke se hvordan du når den konklusion.

> Den eneste måde at lave en kraftpåvirkning er vel stadig en tilsvarende
> modsatrettet gennem masseudslyngelde (raketmotor ionmotor ol.)

Nej, pointen er jo netop at elevatorstolen kan gribe fat i kablet og
således bæres direkte af det.

--
Henning Makholm "Khanivore is climbing out of its life-support pod."

Teis Jacobsen (01-12-2003)
Kommentar
Fra : Teis Jacobsen


Dato : 01-12-03 23:01

Det store spørgsmål, synes jeg, er hvordan en sådan elevator skulle
beskyttes mod terror. F.eks. a la World Trade.



Bertel Lund Hansen (01-12-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 01-12-03 23:22

Teis Jacobsen skrev:

>Det store spørgsmål, synes jeg, er hvordan en sådan elevator skulle
>beskyttes mod terror. F.eks. a la World Trade.

Er det anderledes end rumraketterne?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Teis Jacobsen (01-12-2003)
Kommentar
Fra : Teis Jacobsen


Dato : 01-12-03 23:37

Det er sværere at ramme en rumraket med et fly....

Men jeg tænkte nu på at det vil være UTROLIGT dyrt at bygge en rumelevator.
Og det vil være et meget oplagt mål for terrorister.

"Bertel Lund Hansen" <nospamius@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:cofnsvofsum2dfvg9irpr6iienfri1j2s2@news.stofanet.dk...
> Teis Jacobsen skrev:
>
> >Det store spørgsmål, synes jeg, er hvordan en sådan elevator skulle
> >beskyttes mod terror. F.eks. a la World Trade.
>
> Er det anderledes end rumraketterne?
>
> --
> Bertel
> http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/



Martin Højriis Krist~ (01-12-2003)
Kommentar
Fra : Martin Højriis Krist~


Dato : 01-12-03 23:39

"Teis Jacobsen" <replicat@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:bqgfh4$ck0$1@gnd.k-net.dk...
> Det er sværere at ramme en rumraket med et fly....

Det bliver nok pænt svært at komme indenfor 2-300 km af rumelevatoren i et
uautoriseret fly.

--
Martin Højriis Kristensen - http://usenet.makr.dk/



Torben Ægidius Mogen~ (02-12-2003)
Kommentar
Fra : Torben Ægidius Mogen~


Dato : 02-12-03 12:04

Bertel Lund Hansen <nospamius@lundhansen.dk> writes:

> Teis Jacobsen skrev:
>
> >Det store spørgsmål, synes jeg, er hvordan en sådan elevator skulle
> >beskyttes mod terror. F.eks. a la World Trade.
>
> Er det anderledes end rumraketterne?

Ja, for dels er elevatoren meget dyrere, og dels er konsekvenserne ved
et brækket kabel langt større.

Dog vil et brud i lav højde (og her er en flyvemaskines flyvehøjde
lav) dog ikke være så farligt: Den nederste del vil falde ned og kan
skabe ødelæggelse, men kun i et ca. 10km langt spor. Den ydre del vil
blive trukket op af kontravægten, men denne vil finde et stabilt
kredsløb højere oppe. Da kablet dermed bliver trukket ud af
atmosfæren, er det begrænset hvor meget ødelæggelse det forårsager.

Et brud øverst på kablet er langt værre. Ødelæggelsen vil nu være i
et 30.000 km. langt spor (3/4 gang om ækvator), og den øverste del vil
have meget større fart på, når den når atmosfæren. Man kan dog lave
anordninger, der vil mindske effekten af et sådant brud: Man kan kappe
kablet flere steder, så man undgår at den nederste del af kablet
trækker den øverste ned. De øverste dele vil i stedet gå i kredsløb
uden for atmosfæren, og kan indfanges senere, når elevatoren skal
genbygges.

Men det ændrer ikke det faktum, at det vil være ualmindeligt dyrt at
genopbygge elevatoren efter et brud. Derfor vil en effektiv
beskyttelse af kablet være vigtig. Luftrummet omkring kablet vil nok
være lukket (men ikke nødvendigvis i flere 100 km's afstand, som en
anden foreslog), og overfladetransport vil være strengt kontrolleret.
Den del af kablet, som er indenfor atmosfæren vil nok også laves
ekstra solid (det er kun en lille del af den samlede længde, så den
ekstra masse er ikke noget stort problem), så selv et beskadiget kabel
vil kunne holde. Eventuelt kunne man lave den nederste del af kablet
som 5-7 kabler, der mødes udenfor atmosfæren. Dermed vil elevatoren
kunne holde til et brud på indtil flere af disse kabler. Den del af
kablet, der er udenfor atmosfæren er sværere at nå, og kunne være
beskyttet af missiler eller partikelkanoner fra rumstationen.

   Torben

Henning Makholm (01-12-2003)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 01-12-03 23:06

Scripsit Henning Makholm <henning@makholm.net>

> Corioliskraften (med c: det er et personnavn) er negligibel. Selv hvis
> vi forestiller os en rigtig hurtig elevatorstol (100 m/s), vil
> coriolisaccelerationen kun være på 4 mm/s².

Ups, 16 mm/s². Jeg glemte at gange med 2, og fik regnet galt om til
radianer.

--
Henning Makholm "They discussed old Tommy Somebody and Jerry Someone Else."

Per Abrahamsen (02-12-2003)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 02-12-03 15:37

"Teis Jacobsen" <replicat@hotmail.com> writes:

> Det store spørgsmål, synes jeg, er hvordan en sådan elevator skulle
> beskyttes mod terror. F.eks. a la World Trade.

Hmm... Sådan et kabel må være temmeligt solidt for at kunne bære sin
egen vægt. Er et sammenstød med en jumbojet i fuld fart overhovedet
signifikant i den skala?

Det er selvfølgelig en påvirkning i en anden retning, så hvis kablets
styrke kun er i en retning kan det være et problem.

Henning Makholm (02-12-2003)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 02-12-03 15:49

Scripsit Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk>

> Er et sammenstød med en jumbojet i fuld fart overhovedet
> signifikant i den skala?

> Det er selvfølgelig en påvirkning i en anden retning, så hvis kablets
> styrke kun er i en retning kan det være et problem.

Tja, det skal jo ihvertfald kunne holde til vindtrykket på 10
kilometer lodret kabel. Der skal nok dimensioneres specielt til at
kunne holde til et sammenstød lokalt, men det bør ikke være et stort
problem. WTC holdt jo fint indtil varmen fra branden begyndte at
svække stålkonstruktionen.

--
Henning Makholm "However, the fact that the utterance by
Epimenides of that false sentence could imply the
existence of some Cretan who is not a liar is rather unsettling."

Peter Jensen (02-12-2003)
Kommentar
Fra : Peter Jensen


Dato : 02-12-03 19:19

Henning Makholm wrote:

>> Er et sammenstød med en jumbojet i fuld fart overhovedet signifikant
>> i den skala?
>>
>> Det er selvfølgelig en påvirkning i en anden retning, så hvis kablets
>> styrke kun er i en retning kan det være et problem.
>
> Tja, det skal jo ihvertfald kunne holde til vindtrykket på 10
> kilometer lodret kabel. Der skal nok dimensioneres specielt til at
> kunne holde til et sammenstød lokalt, men det bør ikke være et stort
> problem. WTC holdt jo fint indtil varmen fra branden begyndte at
> svække stålkonstruktionen.

Meget apropos, er der nogen der har data om nanorørs brændbarhed? De
består jo af kul. Selv diamant brænder lystigt, når først det er tændt.

Det er vel mest et spørgsmål om at lave en form for indpakning på de
nederste par kilometer, hvor der er nok ilt. Kombineret med rigeligt
redundans under atmosfæren skulle det være relativt godt sikret mod
terror. Jeg vil tro der er langt større fare for at en uopdaget
near-Earth asteroide klipper kablet over i stor højde.

--
PeKaJe

There are ten or twenty basic truths, and life is the process of
discovering them over and over and over. -- David Nichols

Jeppe Stig Nielsen (02-12-2003)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 02-12-03 19:42

Peter Jensen wrote:
>
> Jeg vil tro der er langt større fare for at en uopdaget
> near-Earth asteroide klipper kablet over i stor højde.

Nej, dén fare er ufatteligt lille.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Peter Jensen (02-12-2003)
Kommentar
Fra : Peter Jensen


Dato : 02-12-03 20:45

Jeppe Stig Nielsen wrote:

>> Jeg vil tro der er langt større fare for at en uopdaget near-Earth
>> asteroide klipper kablet over i stor højde.
>
> Nej, dén fare er ufatteligt lille.

Det er jeg godt klar over, men jeg sammenligner med et andet ufatteligt
usandsynligt scenarie, som terrorisme er i denne sammenhæng. Det kabel
kan holde til det træk som en rumstation 100.000 km ude vil give.
Derfor burde det også kunne holde til noget med så lidt energi i sig som
et fly. Specielt hvis det er blevet forstærket i de nederste 10 km.

Jeg tror dog *ikke* at kablet holder til kollision med en mindre
asteroide, da de relative hastigheder kan være enorme. Asteroider
består også typisk af store mængder jern, nikkel og sten, mens et fly
typisk består af tynd aluminiumsplade rundt om luft. Kablet vil på grund
af sin længde også have et relativt stort areal vendt mod en eventuel
asteroide, så det er ikke så lille et mål som f.eks. ISS.

Igen, det er usandsynligt at det sker inden for en overskuelig
tidsramme, men med mindre der findes en måde at beskytte kablet, så
*vil* det ske før eller siden.

--
PeKaJe

I put up my thumb... and it blotted out the planet Earth.
      -- Neil Armstrong

Jeppe Stig Nielsen (03-12-2003)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 03-12-03 18:11

Peter Jensen wrote:
>
> Kablet vil på grund
> af sin længde også have et relativt stort areal vendt mod en eventuel
> asteroide, så det er ikke så lille et mål som f.eks. ISS.

Arealet er praktisk taget nul. Det er meget mere sandsynligt at en
meteoroide eller asteroide rammer selve Jorden og her forårsager så
stor skade på civilisationen at den fortsatte drift af rumelevatoren
ikke er mulig.

Jeg er enig i at det ikke vil være let for terrorister at kappe kablet
over. Men forskellen på terrorister og meteoroider er at terroristerne
sætter sig ned og overvejer hvordan de kan gøre mest skade, før de går
i gang.

Men hvad som helst kan principielt ødelægges af terrorisme, og jeg
mener slet ikke at ekistensen af terror kan være et argument imod en
rumelevator. Terrorisme er stærkt opreklameret for tiden.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Peter Jensen (03-12-2003)
Kommentar
Fra : Peter Jensen


Dato : 03-12-03 22:04

Jeppe Stig Nielsen wrote:

>> Kablet vil på grund af sin længde også have et relativt stort areal
>> vendt mod en eventuel asteroide, så det er ikke så lille et mål som
>> f.eks. ISS.
>
> Arealet er praktisk taget nul.

Det er da noget fis! Konservative bud siger at kablet skal være mindst
1 cm i diameter, hvilket selvfølgeligt er et usandsynligt mål for en
asteroide. Kablet er dog også op til 100.000 km langt, og hvis vi
antager et cirkelrundt tværsnit, så vil det samlede areal præsenteret
mod et indkommende objekt være 1 million m^2. Det svarer til 100
hektar. Det *er* altså ikke et lille mål, når man tager den betydelige
længde i betragtning.

Kombineret med de potentielt katastrofiske konsekvenser ved en klipning,
vil jeg mene at det er noget man realistisk burde forholde sig til.

> Det er meget mere sandsynligt at en meteoroide eller asteroide rammer
> selve Jorden og her forårsager så stor skade på civilisationen at den
> fortsatte drift af rumelevatoren ikke er mulig.

Det vil jeg ikke mene. Der er et ukendt antal asteroider i relativt
lavt, men stabilt kredsløb om jorden. Siden rumelevatoren er en
permanent konstruktion, så er chancerne ikke små for at den møder noget
inden for en overskuelig fremtid.

Der skal lidt mere specielle forhold til at sende en asteroide mod
jorden selv, da en asteroide skal slås ud af et stabilt kredsløb.
Dermed ikke være sagt at dén fare skal ignoreres, men det er en anden
debat.

> Jeg er enig i at det ikke vil være let for terrorister at kappe kablet
> over. Men forskellen på terrorister og meteoroider er at terroristerne
> sætter sig ned og overvejer hvordan de kan gøre mest skade, før de går
> i gang.

Selvfølgeligt, men de har som regel ikke midler i stil med flere
milliarder tons stål med relative hastigheder på flere tusinde kilometer
i timen. Måske med en atombombe placeret tæt på kablet, men det er der
jo intet der overlever. Anlægget må så bare sikres godt.

> Men hvad som helst kan principielt ødelægges af terrorisme, og jeg
> mener slet ikke at ekistensen af terror kan være et argument imod en
> rumelevator. Terrorisme er stærkt opreklameret for tiden.

Helt enig. Der er gået meget politik i det for tiden. Det er også en
helt anden debat ...

--
PeKaJe

He's like a function -- he returns a value, in the form of his opinion.
It's up to you to cast it into a void or not. -- Phil Lapsley

Herluf Holdt, 3140 (03-12-2003)
Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140


Dato : 03-12-03 22:22

Peter Jensen skrev:
> [...] Der er et ukendt antal asteroider i relativt lavt, men stabilt
> kredsløb om jorden. Siden rumelevatoren er en permanent
> konstruktion, så er chancerne ikke små for at den møder noget
> inden for en overskuelig fremtid.
> Der skal lidt mere specielle forhold til at sende en asteroide mod
> jorden selv, da en asteroide skal slås ud af et stabilt kredsløb.

De der asteroider i relativt lavt kredsløb om *jorden*, har jeg
aldrig hørt om. Det lyder mildt sagt relativt uhyggeligt. Har du
et link eller en kilde?

--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere


Peter Jensen (03-12-2003)
Kommentar
Fra : Peter Jensen


Dato : 03-12-03 22:47

Herluf Holdt, 3140 wrote:

> De der asteroider i relativt lavt kredsløb om *jorden*, har jeg aldrig
> hørt om. Det lyder mildt sagt relativt uhyggeligt. Har du et link
> eller en kilde?

Nu du lige nævner det, så er jeg ikke 100% sikker på hvor jeg havde hørt
det henne. Jeg mener bare at have hørt at der for tiden er over 500
større objekter der er blevet opdaget i kredsløb om jorden. Dog ikke så
lavt som den højde ISS og rumfærgen befinder sig i. Dertil er vind-
modstanden for stor.

--
PeKaJe

Death has been proven to be 99% fatal in laboratory rats.

Herluf Holdt, 3140 (04-12-2003)
Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140


Dato : 04-12-03 00:05

Peter Jensen skrev:
> Nu du lige nævner det, så er jeg ikke 100% sikker på hvor jeg
> havde hørt det henne. Jeg mener bare at have hørt at der for
> tiden er over 500 større objekter der er blevet opdaget i kredsløb
> om jorden. Dog ikke så lavt som den højde ISS og rumfærgen
> befinder sig i. Dertil er vind- modstanden for stor.

Det er forhåbentlig en "and". Jeg mener at asteroiderne er i
kredsløb om Solen. De ca. 2000 som man kender banerne for,
skulle befinde sig i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter. I
ekstremt sjældne tilfælde kan de pertuberes ud af deres baner
og komme tæt på jorden. Men indfanget i kredsløb om jorden?
- nej jeg køber den ikke.

--
Med venlig hilsen Herluf Holdt


Preben Riis Sørensen (04-12-2003)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 04-12-03 00:11


"Peter Jensen" <usenet@pekajemaps.homeip.net> skrev i en meddelelse
news:3fce59bd$0$29369$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Herluf Holdt, 3140 wrote:
>
> > De der asteroider i relativt lavt kredsløb om *jorden*, har jeg aldrig
> > hørt om. Det lyder mildt sagt relativt uhyggeligt. Har du et link
> > eller en kilde?
>
> Nu du lige nævner det, så er jeg ikke 100% sikker på hvor jeg havde hørt
> det henne. Jeg mener bare at have hørt at der for tiden er over 500
> større objekter der er blevet opdaget i kredsløb om jorden. Dog ikke så
> lavt som den højde ISS og rumfærgen befinder sig i. Dertil er vind-
> modstanden for stor.

Der er ingen Asteroider i kredsløb om Jorden. Og der er ingen vind i ISS
højde. Men der er en del asteroider hvis bane om Solen krydser jordbanen, og
det er således ikke noget med at slå nogen ud af kurs, men at Jorden er på
rette sted til rette tid.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk



Peter Jensen (04-12-2003)
Kommentar
Fra : Peter Jensen


Dato : 04-12-03 20:29

Preben Riis Sørensen wrote:

>> Nu du lige nævner det, så er jeg ikke 100% sikker på hvor jeg havde
>> hørt det henne. Jeg mener bare at have hørt at der for tiden er over
>> 500 større objekter der er blevet opdaget i kredsløb om jorden. Dog
>> ikke så lavt som den højde ISS og rumfærgen befinder sig i. Dertil
>> er vind- modstanden for stor.
>
> Der er ingen Asteroider i kredsløb om Jorden.

Nej, jeg brugte det forkerte ord for det. Jeg mente egentligt små
satellitter Dem er der en del af. Det er godt nok ikke ligefrem store
klumper, men deres fart er heller ikke lille.

> Og der er ingen vind i ISS højde.

Nej, nok ikke så meget vind, men der er temmelig meget luft (relativt
set, selvfølgeligt). Derfor er der også vindmodstand. Hvorfor tror du
ellers at rumfærgerne altid skubber ISS højere op, før den vender
tilbage? Hvad tror du der skete med Skylab?

--
PeKaJe

There comes a time to stop being angry.
      -- A Small Circle of Friends

Preben Riis Sørensen (05-12-2003)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 05-12-03 18:00


"Peter Jensen" <usenet@pekajemaps.homeip.net> skrev > . Derfor er der også
vindmodstand. Hvorfor tror du
> ellers at rumfærgerne altid skubber ISS højere op, før den vender
> tilbage? Hvad tror du der skete med Skylab?

En Asteroide på milliarder af tons ville kunne kredse tilsvarende en
uhyggelig stor faktor længere tid end en rumstation, som tager år om at
falde ned. Men der er altså ingen....
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk



Jeppe Stig Nielsen (04-12-2003)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 04-12-03 14:28

Peter Jensen wrote:
>
> > Arealet er praktisk taget nul.
>
> Det er da noget fis! Konservative bud siger at kablet skal være mindst
> 1 cm i diameter, hvilket selvfølgeligt er et usandsynligt mål for en
> asteroide. Kablet er dog også op til 100.000 km langt, og hvis vi
> antager et cirkelrundt tværsnit, så vil det samlede areal præsenteret
> mod et indkommende objekt være 1 million m^2. Det svarer til 100
> hektar. Det *er* altså ikke et lille mål, når man tager den betydelige
> længde i betragtning.

Nu er det jo lidt meningsløst at diskutere hvad der er stort og hvad
der er lille. Jeg er enig i din udregning, og 100 ha = 1 km².
Man kan også angive det til 4,4·10^{-17} (A.E.)².

Til sammenligning er Jordens tværsnitsareal på

1,28·10^8 km² = 5,7·10^{-9} (A.E.)²


--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Peter Jensen (04-12-2003)
Kommentar
Fra : Peter Jensen


Dato : 04-12-03 21:02

Jeppe Stig Nielsen wrote:

> Nu er det jo lidt meningsløst at diskutere hvad der er stort og hvad
> der er lille. Jeg er enig i din udregning, og 100 ha = 1 km². Man kan
> også angive det til 4,4·10^{-17} (A.E.)².
>
> Til sammenligning er Jordens tværsnitsareal på
>
> 1,28·10^8 km² = 5,7·10^{-9} (A.E.)²

Jeg ved *godt* at arealet er forsvindende lille i forhold til Jordens
areal! Jeg ville bare pointere at sådan et kabel ville være noget af
det største vi har placeret derude, og slid fra rumskrot og støv vil
være mærkbart. Derfor går jeg også ud fra at kablet skal have tilført
flere lag med tiden.

En anden ting at tage højde for er at Jordens atmosfære normalt
beskytter godt imod de 40.000 tons større eller mindre støvpartikler der
årligt falder denne vej, men et rumelevatorkabel har ikke *den*
beskyttelse. En "gigant" på et par cm's diameter der bevæger sig med
mange tusinde km/h relativ hastighed kan nok gøre betydelig lokal skade.
Om kablet så holder er op til hvor overdimensioneret det er.

Det jeg egentligt mangler for at kunne føre en meningsfyldt debat er
alle relevante styrkedata på nanorør-kabel, samt hvor stort kablet
tænkes at blive. Jeg har umiddelbart det indtryk at styrken i nogle
retninger ikke er specielt stor, ligesom med kulfiber. Hvis det ikke er
tilfældet, så har rumstøv og skrot nok ikke nogen nævneværdig betydning,
selvom jeg stadig tror at større sten kan forvolde betydelig skade.

Et helt andet punkt er hvordan man har tænkt sig at forankre kablet. I
de modeller jeg har set har der været et betydeligt træk i kablet, så vi
skal have fundet noget rimeligt geologisk stabilt klippe.

--
PeKaJe

Caution: breathing may be hazardous to your health.

Preben Riis Sørensen (05-12-2003)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 05-12-03 18:05


"Peter Jensen" <usenet@pekajemaps.homeip.net> skrev
> Et helt andet punkt er hvordan man har tænkt sig at forankre kablet. I
> de modeller jeg har set har der været et betydeligt træk i kablet, så vi
> skal have fundet noget rimeligt geologisk stabilt klippe.
>

Man ville kunne konstruere et kabel med et hvilket som helst træk. Og af
hensyn til belastningen, udover det at skulle kunne bære sin egen vægt,
ville man næppe vælge et træk, der er større end kun lige nødvendigt for at
man kan sende gods op ad det.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk



Herluf Holdt, 3140 (02-12-2003)
Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140


Dato : 02-12-03 17:28

Per Abrahamsen skrev:
> Hmm... Sådan et kabel må være temmeligt solidt for at kunne
> bære sin egen vægt. Er et sammenstød med en jumbojet i fuld
> fart overhovedet signifikant i den skala?

Vil sådan noget "nano-carbon"-materiale, med angiveligt to gange
diamants styrke, ikke bare klippe en jumbojet i to pæne halvdele?

--
Med venlig hilsen Herluf Holdt


Henning Makholm (02-12-2003)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 02-12-03 18:41

Scripsit "Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJERN@privat.dk>
> Per Abrahamsen skrev:

> > Er et sammenstød med en jumbojet i fuld fart overhovedet
> > signifikant i den skala?

> Vil sådan noget "nano-carbon"-materiale, med angiveligt to gange
> diamants styrke, ikke bare klippe en jumbojet i to pæne halvdele?

Ihvertfald ikke medmindre man giver kablet tværsnit som en meget skarp
kniv of jumbojetten rammer lige ind mod æggen. I praksis vil et
rumelevatorkabel sandsynligvis være massivt og have et ret stort
cirkulært tværsnit (på et sted mellem 10 og 100 m i diameter, vil jeg
forvente).

Og selv om vi antager at jumbojetten bliver klippet over, betyder det
ikke at kablet ikke udsættes for nogen sideværts kraft. Flyvemaskiner
er bygget til at hænge sammen; det kræver energi at skille dem ad. Set
fra flyets hvilesysem er den eneste måde at levere den energi at lade
en kraft virke på kablet idet det bevæger sig gennem flyet.

--
Henning Makholm "Fuck Lone."

Martin Larsen (02-12-2003)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 02-12-03 19:30

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse news:yahvfozp180.fsf@tyr.diku.dk...
> Scripsit "Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJERN@privat.dk>
> > Per Abrahamsen skrev:
>
> > > Er et sammenstød med en jumbojet i fuld fart overhovedet
> > > signifikant i den skala?
>
> > Vil sådan noget "nano-carbon"-materiale, med angiveligt to gange
> > diamants styrke, ikke bare klippe en jumbojet i to pæne halvdele?
>
> Ihvertfald ikke medmindre man giver kablet tværsnit som en meget skarp
> kniv of jumbojetten rammer lige ind mod æggen. I praksis vil et
> rumelevatorkabel sandsynligvis være massivt og have et ret stort
> cirkulært tværsnit (på et sted mellem 10 og 100 m i diameter, vil jeg
> forvente).
>
Ha, ha ha ha. Flere størrelsesordner mere end det der normalt foreslås.

Mvh
Martin.




Martin Kristensen (02-12-2003)
Kommentar
Fra : Martin Kristensen


Dato : 02-12-03 20:13

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:yahvfozp180.fsf@tyr.diku.dk...

> > Vil sådan noget "nano-carbon"-materiale, med angiveligt to gange
> > diamants styrke, ikke bare klippe en jumbojet i to pæne halvdele?
>
> Ihvertfald ikke medmindre man giver kablet tværsnit som en meget skarp
> kniv of jumbojetten rammer lige ind mod æggen. I praksis vil et
> rumelevatorkabel sandsynligvis være massivt og have et ret stort
> cirkulært tværsnit (på et sted mellem 10 og 100 m i diameter, vil jeg
> forvente).

Mener du ikke mm?

--
Mvh. Martin Kristensen
Halvt robot, halvt maskine



Lars Funck (03-12-2003)
Kommentar
Fra : Lars Funck


Dato : 03-12-03 09:03


"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:yahvfozp180.fsf@tyr.diku.dk...

> Ihvertfald ikke medmindre man giver kablet tværsnit som en meget skarp
> kniv of jumbojetten rammer lige ind mod æggen. I praksis vil et
> rumelevatorkabel sandsynligvis være massivt og have et ret stort
> cirkulært tværsnit (på et sted mellem 10 og 100 m i diameter, vil jeg
> forvente).


Jeg tror næppe de første rum elevatorer bliver af en så kolosal størrelse.
Jeg tror nærmere vi taler om kabler, altså en tykkelse der måles i
centimeter.

MVH

Lars



Henning Makholm (03-12-2003)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 03-12-03 18:15

Scripsit "Lars Funck" <Funck@nospamnetworldmedia.dk.dk>

> Jeg tror nærmere vi taler om kabler, altså en tykkelse der måles i
> centimeter.

Hvordan skal elevatorstolen gribe fat i (og kraftforsynes fra) så
tyndt et kabel?

OK, mine >10m var mest det indtryk jeg havde fået fra mere eller
mindre velovervejet science fiction. Men under 2-3 meter kan jeg
stadig ikke se hvordan man skulle få til at fungere
infrastrukturmæssigt.

--
Henning Makholm "... it cannot be told in his own
words because after September 11 he
forgot about keeping his diary for a long time."

Herluf Holdt, 3140 (03-12-2003)
Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140


Dato : 03-12-03 18:36

Henning Makholm skrev:
> Scripsit "Lars Funck" skrev:
>> Jeg tror nærmere vi taler om kabler, altså en tykkelse der måles i
>> centimeter.
> Hvordan skal elevatorstolen gribe fat i (og kraftforsynes fra) så
> tyndt et kabel?

> OK, mine >10m var mest det indtryk jeg havde fået fra mere eller
> mindre velovervejet science fiction. Men under 2-3 meter kan jeg
> stadig ikke se hvordan man skulle få til at fungere
> infrastrukturmæssigt.

I følge den viste tegnefilmsanimation var "nanotube-carbon-kablet"
sådan et lakridsbåndslignende et, som vi bruger til at forbinde
harddiske i pc'en med. Der var nogle 'rullebånd' på rumelevatoren,
som udvekslede med dette. Størrelsen på kablet var ikke angivet.
D.v.s. det var vel nærmest "science fiction" vi så i programmet.

--
Med venlig hilsen Herluf Holdt


Lars Funck (04-12-2003)
Kommentar
Fra : Lars Funck


Dato : 04-12-03 08:29


"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:yahad69vn59.fsf@tyr.diku.dk...
> Scripsit "Lars Funck" <Funck@nospamnetworldmedia.dk.dk>
>
> > Jeg tror nærmere vi taler om kabler, altså en tykkelse der måles i
> > centimeter.
>
> Hvordan skal elevatorstolen gribe fat i (og kraftforsynes fra) så
> tyndt et kabel?

Nu er det vel hovedsageligt et spørgsmå om, hvor stor elevatorstolen skal
være. Hvis vi som udgangspunkt tager, at en tur i elevatoren vil tage så
lang tid, at det ikke er en realistisk måde for mennesker at blive
transporteret ud i rummet, så behøver stolen jo ikke være ret stor. En
elevatorstol der kan transportere nogle hundrede kilo gods ud i rummet kan i
min fantasi (!) sagtens kravle op ad et kabel med en tykkelse på nogle
centimeter.

MVH

Lars



Torben Ægidius Mogen~ (04-12-2003)
Kommentar
Fra : Torben Ægidius Mogen~


Dato : 04-12-03 11:16

"Lars Funck" <Funck@nospamnetworldmedia.dk.dk> writes:

> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
> news:yahad69vn59.fsf@tyr.diku.dk...
> > Scripsit "Lars Funck" <Funck@nospamnetworldmedia.dk.dk>
> >
> > > Jeg tror nærmere vi taler om kabler, altså en tykkelse der måles i
> > > centimeter.
> >
> > Hvordan skal elevatorstolen gribe fat i (og kraftforsynes fra) så
> > tyndt et kabel?
>
> Nu er det vel hovedsageligt et spørgsmå om, hvor stor elevatorstolen skal
> være. Hvis vi som udgangspunkt tager, at en tur i elevatoren vil tage så
> lang tid, at det ikke er en realistisk måde for mennesker at blive
> transporteret ud i rummet, så behøver stolen jo ikke være ret stor. En
> elevatorstol der kan transportere nogle hundrede kilo gods ud i rummet kan i
> min fantasi (!) sagtens kravle op ad et kabel med en tykkelse på nogle
> centimeter.

Et kabel vil nok starte ret tyndt men have kravlere, der kontinuerligt
sætter ekstra tråde på kablet, så det bliver større. Initielt skal
det bare kunne bære sin egen vægt med en vis sikkerhedsmargen. Selv
da vil det være brugbart, for selv ganske få kilograms nyttelast vil
kunne forsyne stationen for enden af kablet og små satelliter kan
sendes op (evt. i mindre stykker, der samles oppe på stationen).

MHT. hastigheden, så er tanken, at elevatorstolene er forsynet med en
solcelle, der bestråles med en kraftig laser. Det vil ikke give
energi nok til den store acceleration, og inde i atmosfæren er der
også luftmodstand at tage hensyn til. Man kommer dog ret hurtigt ud
af atmosfæren selv ved lav hastighed, så det er ikke urimeligt at
antage at stolene langsomt kan accelereres op til et par tusinde km/t.
Rundt regnet vil det give en rejsetid på en uges tid.

Et andet problem er, hvad man gør med elevatorstolene, når de er
kommet op. På grund af den lange rejsetid er det næppe realistisk at
sende dem ned igen (der vil nok være flere stole undervejs samtidigt)
med mindre det kan arrangeres, at stole kan passere hinanden. Man kan
dog forestille sig, at stolene kan genbruges på stationen. Solceller
og motorer er vel altid nyttige, og resten kan bruges som
byggemateriale til at udvide stationen.

   Torben

Henning Makholm (04-12-2003)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 04-12-03 11:45

Scripsit torbenm@diku.dk (Torben Ægidius Mogensen)

> MHT. hastigheden, så er tanken, at elevatorstolene er forsynet med en
> solcelle, der bestråles med en kraftig laser.

[...]

> Et andet problem er, hvad man gør med elevatorstolene, når de er
> kommet op. På grund af den lange rejsetid er det næppe realistisk at
> sende dem ned igen

Så vidt jeg havde forstået ville pointen med en elevator netop være at
at elevatorstole på vej ned ville fungere som kontravægte - energien
til at løfte stole på vej op kan delvist komme fra den der frigives af
stole på vej ned. Det kræver ikke andet end tilstrækkelig tæt trafik
samt regenerativ bremsning under nedturen -- og så altså at kablet er
strukturelt stabilt nok til at to stole kan passere hinanden.

--
Henning Makholm "- Or hast thee (perverted) designs
to attempt (strange, hybrid) procreation
experiments with this (virginal female) self?"

Bertel Lund Hansen (04-12-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 04-12-03 12:48

Henning Makholm skrev:

>stole på vej ned. Det kræver ikke andet end tilstrækkelig tæt trafik
>samt regenerativ bremsning under nedturen -- og så altså at kablet er
>strukturelt stabilt nok til at to stole kan passere hinanden.

Man kunne vel ligefrem lave et paternoster?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Martin Larsen (04-12-2003)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 04-12-03 13:22

"Bertel Lund Hansen" <nospamius@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse news:gm7usvc3b3oq0gigbdbop91oj9hskfgsp9@news.stofanet.dk...
>
> Man kunne vel ligefrem lave et paternoster?
>
Nej, for dels har kablet ikke samme tykkelse overalt og
dels skal "kabinerne" kunne køre med forskellig hastighed.

Jeg tror at man må afsætte fx hver 10. dag til returgods.

Mvh
Martin



Henning Makholm (04-12-2003)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 04-12-03 11:55

Scripsit "Lars Funck" <Funck@nospamnetworldmedia.dk.dk>

> Hvis vi som udgangspunkt tager, at en tur i elevatoren vil tage så
> lang tid, at det ikke er en realistisk måde for mennesker at blive
> transporteret ud i rummet, så behøver stolen jo ikke være ret stor.

Hm, jamen det tog jeg så ikke som udgangspunkt. Jeg forestillede mig
en marchhastighed på omkring 100 km/t; så kan en elevatorstol nå
endestationen på et par dage.

Det kræver naturligvis en del energi at løfte en elevatorstol med
plads til passagerer med 100 km/t, men hvis man kan bruge tomme stole
på vej ned som kontravægt, kan er det kun passageren man skal betale
for, rent energimæssigt. Så koster det netto knap 300 W per kg på det
stejleste stykke.

--
Henning Makholm "Nej, hvor er vi altså heldige! Længe
leve vor Buxgører Sansibar Bastelvel!"

Jonas Haase (04-12-2003)
Kommentar
Fra : Jonas Haase


Dato : 04-12-03 12:18

Henning Makholm <henning@makholm.net> writes:

> Scripsit "Lars Funck" <Funck@nospamnetworldmedia.dk.dk>
>
> > Hvis vi som udgangspunkt tager, at en tur i elevatoren vil tage så
> > lang tid, at det ikke er en realistisk måde for mennesker at blive
> > transporteret ud i rummet, så behøver stolen jo ikke være ret stor.
>
> Hm, jamen det tog jeg så ikke som udgangspunkt. Jeg forestillede mig
> en marchhastighed på omkring 100 km/t; så kan en elevatorstol nå
> endestationen på et par dage.

Der skal nok være tilpas mange der er villige til at rejse en uges tid
for at komme i rummet - i dag er der jo også folk der er villige til
at betale millioner for at blive skudt op i russiske kapsler, og de er
jo hverken bekvemme eller hurtige fremme ved målet.

>
> Det kræver naturligvis en del energi at løfte en elevatorstol med
> plads til passagerer med 100 km/t, men hvis man kan bruge tomme stole
> på vej ned som kontravægt, kan er det kun passageren man skal betale
> for, rent energimæssigt. Så koster det netto knap 300 W per kg på det
> stejleste stykke.
>

Men kan vel ligesågodt fylde de nedadgående stole med nytige ting og
sager, som f.eks titan og iridium fra månen.

hilsen
Jonas
--
Bad spellers of the world UNTIE!

Jeppe Stig Nielsen (04-12-2003)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 04-12-03 14:33

Henning Makholm wrote:
>
> Hm, jamen det tog jeg så ikke som udgangspunkt. Jeg forestillede mig
> en marchhastighed på omkring 100 km/t; så kan en elevatorstol nå
> endestationen på et par dage.

Ja, eller et par uger eller hvad det nu er.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Henning Makholm (05-12-2003)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 05-12-03 12:11

Scripsit Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk>
> Henning Makholm wrote:

> > Hm, jamen det tog jeg så ikke som udgangspunkt. Jeg forestillede mig
> > en marchhastighed på omkring 100 km/t; så kan en elevatorstol nå
> > endestationen på et par dage.

> Ja, eller et par uger eller hvad det nu er.

Hov. Jeg glemte et nul. Så må vi hellere sætte farten op til 300 km/t;
det bliver så fem døgn. Stadig ikke længere tid end det tog at komme
fra Europa til Nordamerika for 100 år siden.

--
Henning Makholm "Det er jo svært at vide noget når man ikke ved det, ikke?"

Poul Anker Gensmann (04-12-2003)
Kommentar
Fra : Poul Anker Gensmann


Dato : 04-12-03 06:56



Per Abrahamsen (04-12-2003)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 04-12-03 13:59

"Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJERN@privat.dk> writes:

> De der asteroider i relativt lavt kredsløb om *jorden*, har jeg
> aldrig hørt om.

De hedder vist satelitter når de er i kredsløb. Man må nok være
forberedt på sammenstød med menneskeskabte satelitter.


Peter B. Juul (06-12-2003)
Kommentar
Fra : Peter B. Juul


Dato : 06-12-03 02:51

Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> writes:

> De hedder vist satelitter når de er i kredsløb. Man må nok være
> forberedt på sammenstød med menneskeskabte satelitter.

I 3001 lod Clarke satelitterne indgå i "den store oprydning". Da man
byggede tre(?) rumelevatorer var der alligevel ikke brug for
satelitter mere.


--
Peter B. Juul, o.-.o "Og hvis man vælter en planet
The RockBear. ((^)) alligevel, så smelter den."
I speak only 0}._.{0 -POK
for myself. O/ \O

Per Abrahamsen (04-12-2003)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 04-12-03 14:00

Peter Jensen <usenet@pekajemaps.homeip.net> writes:

> Det er vel mest et spørgsmål om at lave en form for indpakning på de
> nederste par kilometer, hvor der er nok ilt.

Men er indpakningen stærk nok til at klare sammenstødet?

Per Abrahamsen (05-12-2003)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 05-12-03 12:22

Henning Makholm <henning@makholm.net> writes:

> Hov. Jeg glemte et nul. Så må vi hellere sætte farten op til 300 km/t;
> det bliver så fem døgn. Stadig ikke længere tid end det tog at komme
> fra Europa til Nordamerika for 100 år siden.

Japan har lige eksperimenteret med tog der når op på 581 km/t, jeg kan
ikke se hvorfor rumelevatoren skulle have en max-hastighed lavere end
det.

Hvorfor er du egentlig interesseret i en max-hastighed i stedet for en
max-acceleration?

Henning Makholm (05-12-2003)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 05-12-03 13:56

Scripsit Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk>
> Henning Makholm <henning@makholm.net> writes:

> > Hov. Jeg glemte et nul. Så må vi hellere sætte farten op til 300 km/t;

> Hvorfor er du egentlig interesseret i en max-hastighed i stedet for en
> max-acceleration?

Fordi strækningen er så lang, at jeg tror den begrænsende faktor er
hvad den mekaniske forbindelse mellem kabel og elevatorstol kan holde
til. Den kan sikkert udmærket *konstrueres* til at klare >1000 km/t,
men det vil være dyrere i konstruktion og vedligeholdelse. Når først
elevatoren er hurtig nok til at have passagerer med overhovedet, tror
jeg ikke at marginalgevinsten ved at gøre den endnu hurtigere kan
retfærdiggøre de øgede omkostninger.

--
Henning Makholm "Punctuation, is? fun!"

Preben Riis Sørensen (05-12-2003)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 05-12-03 18:10


"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev
> Fordi strækningen er så lang, at jeg tror den begrænsende faktor er
> hvad den mekaniske forbindelse mellem kabel og elevatorstol kan holde
> til. Den kan sikkert udmærket *konstrueres* til at klare >1000 km/t,
> men det vil være dyrere i konstruktion og vedligeholdelse. Når først
> elevatoren er hurtig nok til at have passagerer med overhovedet, tror
> jeg ikke at marginalgevinsten ved at gøre den endnu hurtigere kan
> retfærdiggøre de øgede omkostninger.

Jeg tror man ville være ganske godt tilfreds med få km/time. Der er jo ingen
der siger at man skal kravle hele strækningen. Det er vel kun nogen få
hundrede km der skal til for at få udbytte af kablet? Egentlig skulle kablet
laves som rør, så kunne man indrette verdens dyreste tankstation, så evt.
raketbrændstof først fyldes på ved afsendelsespunktet.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk



Henning Makholm (05-12-2003)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 05-12-03 19:04

Scripsit "Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk>
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev

> > Fordi strækningen er så lang, at jeg tror den begrænsende faktor er
> > hvad den mekaniske forbindelse mellem kabel og elevatorstol kan holde
> > til. Den kan sikkert udmærket *konstrueres* til at klare >1000 km/t,

> Jeg tror man ville være ganske godt tilfreds med få km/time.

Ikke hvis der skal passagerer med.

> Der er jo ingen der siger at man skal kravle hele strækningen. Det
> er vel kun nogen få hundrede km der skal til for at få udbytte af
> kablet?

Tja, men så bliver udbyttet jo også tilsvarende lavt.

--
Henning Makholm "Detta, sade de, vore rena sanningen;
ty de kunde tala sanning lika väl som någon
annan, när de bara visste vad det tjänade til."

Preben Riis Sørensen (05-12-2003)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 05-12-03 22:44


"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev
> Tja, men så bliver udbyttet jo også tilsvarende lavt.

Nu har jeg ikke den opsendelsesmæssige viden til at udtale mig om det, men
der skal selvfølgelig mere fart på en given satellit, der slippes f.eks. fra
400 km højde for at få den i kredsløb, men hvad man har sparet aner jeg
ikke, men jeg ville da tro at man ret hurtigt har sparet hovedparten af
brændstofforbruget, samt løfteraketten. Hvordan er situationen når man
kommer over 36000 km?
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk



Henning Makholm (06-12-2003)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 06-12-03 00:25

Scripsit "Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk>
>
> Nu har jeg ikke den opsendelsesmæssige viden til at udtale mig om det, men
> der skal selvfølgelig mere fart på en given satellit, der slippes f.eks. fra
> 400 km højde for at få den i kredsløb, men hvad man har sparet aner jeg
> ikke, men jeg ville da tro at man ret hurtigt har sparet hovedparten af
> brændstofforbruget, samt løfteraketten.

Undvigehastigheden ved jordoverfladen er 11,2 km/s.

Undvigehastigheden i 400 kms højde er (hvis ikke jeg regner meget
galt) 10,9 km/s. Heraf leverer jordens rotation 0,5 km/s, hvis man
starter i østlig retning.

Selvom brændstofforbruget stiger mere end lineært med delta-v (fordi
man i starten også skal løfte det brændstof man bruger senere i
processen), er den forskel vist ikke værd at bygge en rumelevator for.

> Hvordan er situationen når man kommer over 36000 km?

Undvigehastigheden fra geosynkront kredsløb er 4,7 km/s. Heraf leverer
jordens rotation over halvdelen, hvis man starter i østlig retning.


Ovenstående er under forudsætning af at vi vil væk fra jorden.
Hvis man i stedet vil opsende en satellit til geosynkront kredsløb,
er hastigheden i bunden af en Hohmann-overgangsbane mellem højder
400 km og 36000 km lige knap 10 km/s - altså ikke særlig meget mindre
end undvigehastigheden. Og jordens rotation giver os stadig kun 0,5
km/s gratis i starten.

Rumfærgen opsender satellitter fra omkring 300 km's højde -- men den
starter ikke fra stilstand i forhold til jordoverfladen, men fra et
kredsløb med omkring 8 km/s. Derfor kan det ikke sammenlignes med at
starte 400 km oppe af en rumelevator.

--
Henning Makholm "We will discuss your youth another time."

Preben Riis Sørensen (06-12-2003)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 06-12-03 10:31


"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:yah7k1a3l0i.fsf@tyr.diku.dk...
> Scripsit "Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk>
> >
> > Nu har jeg ikke den opsendelsesmæssige viden til at udtale mig om det,
men
> > der skal selvfølgelig mere fart på en given satellit, der slippes f.eks.
fra
> > 400 km højde for at få den i kredsløb, men hvad man har sparet aner jeg
> > ikke, men jeg ville da tro at man ret hurtigt har sparet hovedparten af
> > brændstofforbruget, samt løfteraketten.
>
> Undvigehastigheden ved jordoverfladen er 11,2 km/s.
>
> Undvigehastigheden i 400 kms højde er (hvis ikke jeg regner meget
> galt) 10,9 km/s. Heraf leverer jordens rotation 0,5 km/s, hvis man
> starter i østlig retning.
>
> Selvom brændstofforbruget stiger mere end lineært med delta-v (fordi
> man i starten også skal løfte det brændstof man bruger senere i
> processen), er den forskel vist ikke værd at bygge en rumelevator for.
>
> > Hvordan er situationen når man kommer over 36000 km?
>
> Undvigehastigheden fra geosynkront kredsløb er 4,7 km/s. Heraf leverer
> jordens rotation over halvdelen, hvis man starter i østlig retning.
>
>
> Ovenstående er under forudsætning af at vi vil væk fra jorden.
> Hvis man i stedet vil opsende en satellit til geosynkront kredsløb,
> er hastigheden i bunden af en Hohmann-overgangsbane mellem højder
> 400 km og 36000 km lige knap 10 km/s - altså ikke særlig meget mindre
> end undvigehastigheden. Og jordens rotation giver os stadig kun 0,5
> km/s gratis i starten.
>
> Rumfærgen opsender satellitter fra omkring 300 km's højde -- men den
> starter ikke fra stilstand i forhold til jordoverfladen, men fra et
> kredsløb med omkring 8 km/s. Derfor kan det ikke sammenlignes med at
> starte 400 km oppe af en rumelevator.

Jeg tænkte mest på jordsatellitter. Et eller andet sted må besparelsen jo
være brugbar, al den stund at man hverken skal slås med vægt af løfteraket,
brændstof eller luftmodstand. Så må man jo bide i det sure æble og kravle
højere op. Hvis man så når ud over de 36000 og slipper satellitten der, hvad
sker der så? Og vil elevatoren ikke selv glide opad efter passagen af
synkronhøjden?
-
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk



Ulrik Smed (07-12-2003)
Kommentar
Fra : Ulrik Smed


Dato : 07-12-03 00:05

Preben Riis Sørensen wrote:
> Og vil elevatoren
> ikke selv glide opad efter passagen af synkronhøjden?

Først når tyngdepunktet for hele konstuktionen kommer over
synkronhøjde. Så pga. kablets vægt skal en evt. station i kablets
ende være en del højere oppe.

--
Ulrik Smed,
Denmark, Aarhus



Preben Riis Sørensen (07-12-2003)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 07-12-03 11:46


"Ulrik Smed" <ulsm@post1.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3fd260b2$0$184$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Preben Riis Sørensen wrote:
> > Og vil elevatoren
> > ikke selv glide opad efter passagen af synkronhøjden?
>
> Først når tyngdepunktet for hele konstuktionen kommer over
> synkronhøjde. Så pga. kablets vægt skal en evt. station i kablets
> ende være en del højere oppe.
>
> --
> Ulrik Smed,
> Denmark, Aarhus
>
>

Jeg mener ikke at kablets tyngdepunkt har noget med det at gøre. Men kablets
træk gør at elevatoren springer de hastigheder over, der ellers var
nødvendige for at befinde sig i de forskellige højder.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk



Ulrik Smed (07-12-2003)
Kommentar
Fra : Ulrik Smed


Dato : 07-12-03 12:54

Preben Riis Sørensen wrote:

> Jeg mener ikke at kablets tyngdepunkt har noget med det at
gøre. Men
> kablets træk gør at elevatoren springer de hastigheder over,
der
> ellers var nødvendige for at befinde sig i de forskellige
højder.

Hmm, jeg tænkte vist fejlagtigt på elevatoren som værende en
station fastsiddende i ende af kablet. Jo, en elevator vil vel
være vægtløs i synkronbanen, i forhold til kablet, og trække udad
når den er højere oppe. Kablet selv skal have tyngdepunkt lidt
uden for synkronbanen for ikke at falde ned, så det skal
fortsætte længere ud, evt. afsluttet med en kontravægt (station).

--
Ulrik Smed,
Denmark, Aarhus



Per Abrahamsen (05-12-2003)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 05-12-03 12:24

Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> writes:

> Hvorfor er du egentlig interesseret i en max-hastighed i stedet for en
> max-acceleration?

Eller en max-energitilførsel?

Per Abrahamsen (06-12-2003)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 06-12-03 18:57

p4@enzym.rnd.remove.this.part.uni-c.dk (Peter B. Juul) writes:

> I 3001 lod Clarke satelitterne indgå i "den store oprydning". Da man
> byggede tre(?) rumelevatorer var der alligevel ikke brug for
> satelitter mere.

Det lyder mystisk.


Peter B. Juul (06-12-2003)
Kommentar
Fra : Peter B. Juul


Dato : 06-12-03 19:03

Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> writes:

> > I 3001 lod Clarke satelitterne indgå i "den store oprydning". Da man
> > byggede tre(?) rumelevatorer var der alligevel ikke brug for
> > satelitter mere.
>
> Det lyder mystisk.

Hvis man har tre (eller var det fire) rumelevatorer, som alle går op
til geostationær højde (som Clarke's vist gør), så kan man dække hele
Jorden med transmissioner og observationer, er vist ideen.

--
Peter B. Juul, o.-.o "I'm not ignoring any facts.
The RockBear. ((^)) I'm simply ignoring you.
I speak only 0}._.{0 Slight difference."
for myself. O/ \O -jms

Torben Ægidius Mogen~ (08-12-2003)
Kommentar
Fra : Torben Ægidius Mogen~


Dato : 08-12-03 11:21

p4@enzym.rnd.remove.this.part.uni-c.dk (Peter B. Juul) writes:


> Hvis man har tre (eller var det fire) rumelevatorer, som alle går op
> til geostationær højde (som Clarke's vist gør), så kan man dække hele
> Jorden med transmissioner og observationer, er vist ideen.

Det er ganske vist rigtigt, men der er en fordel ved satelitter i
lavere bane: Der er mindre forsinkelse af signaler.

En geostationær satellit er ca. 30.000 km oppe, så de tager 1/10 s.
for et signal at komme op og 1/10 s. for at komme ned igen, altså 1/5
s. ialt. Dertil kommer lidt ekstra fordi sender og modtager ikke
begge er lige under satellitten, så lad os sige 1/4 s. Hvis vi
antager at der er en del satelitter i lave kredsløb (400 km), som
fungerer som netværk, så skal et signal op til den nærmest og dernæst
følge jordens krumning fra satellit til satellit og så ned igen ved
modtageren. Ved. f.eks. et signal fra København til Rom (ca. 2.000
km) får vi en samlet afstand på 2.800 km. Hvis vi ser bort fra
forsinkelse i relæerne tager det under 1/100 s. Den største afstand
(for kommunikation mellem to modstående punkter på jorden) er 20.800
km, altså ca. 1/14 s.

En forsinkelse på 1/4 sekund er ikke noget problem for
envejskommunikation, men hvis der skal være hurtig dialog
(f.eks. fjernstyring eller online realtime spil) kan det være
problematisk.

   Torben

Jeppe Stig Nielsen (08-12-2003)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 08-12-03 14:07

"Torben Ægidius Mogensen" wrote:
>
> En forsinkelse på 1/4 sekund er ikke noget problem for
> envejskommunikation, men hvis der skal være hurtig dialog
> (f.eks. fjernstyring eller online realtime spil) kan det være
> problematisk.

Det er værre når man skal spille Counter Strike mod folk der bor på
Mars og den slags steder.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Martin Larsen (08-12-2003)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 08-12-03 14:46

"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse news:3FD4776D.6FD41CDE@jeppesn.dk...
>
> Det er værre når man skal spille Counter Strike mod folk der bor på
> Mars og den slags steder.
>
Computerspil er ikke noget problem, hvis de er programmerede
med hensyntagen til forsinkelsen i kommunikationen. Man skal
blot have udviklet en smart interruptstyring af hjernen.

Mvh
Martin



Peter B. Juul (08-12-2003)
Kommentar
Fra : Peter B. Juul


Dato : 08-12-03 17:05

torbenm@diku.dk (Torben Ægidius Mogensen) writes:

> En geostationær satellit er ca. 30.000 km oppe, så de tager 1/10 s.
> for et signal at komme op og 1/10 s. for at komme ned igen, altså 1/5
> s. ialt.

Ja. Men det varer næppe længe, før satellit-"bouncing" af signaler er
en saga blot. Det er næsten udgået til internet-brug.

--
Peter B. Juul, o.-.o "We haven't lost and we never will
The RockBear. ((^)) Today you came into our grasp
I speak only 0}._.{0 We are going to kill you
for myself. O/ \O We are going to kill you
By giving you lots of water to drink"

Per Abrahamsen (06-12-2003)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 06-12-03 19:20

p4@enzym.rnd.remove.this.part.uni-c.dk (Peter B. Juul) writes:

> Hvis man har tre (eller var det fire) rumelevatorer, som alle går op
> til geostationær højde (som Clarke's vist gør), så kan man dække hele
> Jorden med transmissioner og observationer, er vist ideen.

Der må være en frygtelig masse atmosfære i vejen.


Peter B. Juul (06-12-2003)
Kommentar
Fra : Peter B. Juul


Dato : 06-12-03 20:18

Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> writes:

> > Hvis man har tre (eller var det fire) rumelevatorer, som alle går op
> > til geostationær højde (som Clarke's vist gør), så kan man dække hele
> > Jorden med transmissioner og observationer, er vist ideen.
>
> Der må være en frygtelig masse atmosfære i vejen.

Tjah. Har man teknologien til at bygge rumelevatorer og
nul-inerti-felter er atmosfære nok ikke det store problem.

--
Peter B. Juul, o.-.o "Hvis du står overfor et stort problem,
The RockBear. ((^)) så prøv at komme igennem det ved at skabe
I speak only 0}._.{0 et endnu større problem."
for myself. O/ \O -Hayao Miyazaki

Per Abrahamsen (06-12-2003)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 06-12-03 20:28

p4@enzym.rnd.remove.this.part.uni-c.dk (Peter B. Juul) writes:

> Tjah. Har man teknologien til at bygge rumelevatorer og
> nul-inerti-felter er atmosfære nok ikke det store problem.

Jeg har svært ved at se en sammenhæng mellem de tre ting.

Peter B. Juul (08-12-2003)
Kommentar
Fra : Peter B. Juul


Dato : 08-12-03 17:02

Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> writes:

> > Tjah. Har man teknologien til at bygge rumelevatorer og
> > nul-inerti-felter er atmosfære nok ikke det store problem.
>
> Jeg har svært ved at se en sammenhæng mellem de tre ting.

Der er ingen. HVad jeg mente var blot, at den anden teknologi, som
Clarke beskriver i 3001 er mere fantastisk end den, der skal til for
at overleve, at diverse signaler skal igennem noget atmosfære.

--
Peter B. Juul, o.-.o "At Smørrebrød er ikke Mad,
The RockBear. ((^)) Og Kierlighed er ikke Had,
I speak only 0}._.{0 Det er for Tiden hvad jeg veed
for myself. O/ \O Om Smørrebrød og Kierlighed." - J.H. Wessel.

Per Abrahamsen (08-12-2003)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 08-12-03 19:31

p4@enzym.rnd.remove.this.part.uni-c.dk (Peter B. Juul) writes:

> Ja. Men det varer næppe længe, før satellit-"bouncing" af signaler er
> en saga blot. Det er næsten udgået til internet-brug.

Jeps, det er derfor jeg tror overvågningssatelitter er vigtigere på
sigt. Og hvor kommunikationssatelitter måske kan erstattes af tre
rumelevatorer fordi man kontrolerer både sender og modtager, så må
overvågningssatelitter klare sig med det signal der nu engang er og må
derfor være så tæt på mplet som muligt.

Måske kan de erstattes af ubemandede fly, men ikke af
rumelevatorerne.

Og kommunikationssatelitterne bliver ersatttet af
kabler, ikke en rumelevatorer.

Jeg tror ACT mest tænker på kommunikationssatelitter, fordi han
opfandt dem, og rumelevatorer fordi han populariserede ideen.

Men selvfølgelig, en bog sat 1000 år frem kan slippe af sted med at
påstå hvad som helst, både samfund, kultur og teknologi vil have
ændret sig så meget at vi ikke har nogen ide om hvad der vil være
behov for i den retning.

Henning Makholm (08-12-2003)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 08-12-03 20:06

Scripsit Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk>

> Jeg tror ACT mest tænker på kommunikationssatelitter, fordi han
> opfandt dem, og rumelevatorer fordi han populariserede ideen.

Arthur C. Tarke?

--
Henning Makholm "Nej, hvor er vi altså heldige! Længe
leve vor Buxgører Sansibar Bastelvel!"

Peter B. Juul (08-12-2003)
Kommentar
Fra : Peter B. Juul


Dato : 08-12-03 20:28

Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> writes:

> Jeps, det er derfor jeg tror overvågningssatelitter er vigtigere på
> sigt. Og hvor kommunikationssatelitter måske kan erstattes af tre
> rumelevatorer fordi man kontrolerer både sender og modtager, så må
> overvågningssatelitter klare sig med det signal der nu engang er og må
> derfor være så tæt på mplet som muligt.

Med elevatorerne har man jo pludselig helt fantastiske muligheder for
at benytte interferometri. Det vil være lettere og billigere at have
10-15 sensorer på elevatoren med en vis afstand end en enkelt
satellit.

Det forekommer mig, at der også er bygget en ring i geostationær
højde, btw., men jeg er ikke sikker.

> Men selvfølgelig, en bog sat 1000 år frem kan slippe af sted med at
> påstå hvad som helst, både samfund, kultur og teknologi vil have
> ændret sig så meget at vi ikke har nogen ide om hvad der vil være
> behov for i den retning.

Alene den påstand, at Star Trek stadig er populært i 3001, gør bogen
svær at holde af.
--
Peter B. Juul, o.-.o "Og hvis man vælter en planet
The RockBear. ((^)) alligevel, så smelter den."
I speak only 0}._.{0 -POK
for myself. O/ \O

Jonas Møller Larsen (02-12-2003)
Kommentar
Fra : Jonas Møller Larsen


Dato : 02-12-03 12:13

Hvorfor er det nødvendigt (fordelagtigt?) med en kontravægt? Man kunne
vel alternativt bare forlænge kablet et godt stykke forbi den
geostationære bane, så det blev sin egen "kontravægt".

--
Jonas Møller Larsen


Lars Funck (02-12-2003)
Kommentar
Fra : Lars Funck


Dato : 02-12-03 13:24


"Jonas Møller Larsen" <nospam@nospam.nospam> skrev i en meddelelse
news:3fcc833e$0$17620$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
> Hvorfor er det nødvendigt (fordelagtigt?) med en kontravægt? Man kunne
> vel alternativt bare forlænge kablet et godt stykke forbi den
> geostationære bane, så det blev sin egen "kontravægt".


Ja, det kunne man. Men man må vel gå ud fra, at man sender materiale i
kredsløb fordi man skal bruge det til noget. Derfor er en rumstation af en
slags i den anden ende kun naturligt som opsamlingssted. Iøvrigt kunne man
sikkert bygge en rumstation billigere end den længde kabel der alternativt
skulle til.

MVH

Lars



Henning Makholm (02-12-2003)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 02-12-03 14:09

Scripsit Jonas Møller Larsen <nospam@nospam.nospam>

> Hvorfor er det nødvendigt (fordelagtigt?) med en kontravægt? Man kunne
> vel alternativt bare forlænge kablet et godt stykke forbi den
> geostationære bane, så det blev sin egen "kontravægt".

Tja. Men så kommer kontravægten til at bestå af kabelmateriale, og det
er sikkert dyrere en ganske mange andre måder at skaffe sig samme
masse på.

--
Henning Makholm "Punctuation, is? fun!"

Preben Riis Sørensen (02-12-2003)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 02-12-03 20:34


"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:yah4qwjl63d.fsf@tyr.diku.dk...
> Scripsit Jonas Møller Larsen <nospam@nospam.nospam>
>
> > Hvorfor er det nødvendigt (fordelagtigt?) med en kontravægt? Man kunne
> > vel alternativt bare forlænge kablet et godt stykke forbi den
> > geostationære bane, så det blev sin egen "kontravægt".
>
> Tja. Men så kommer kontravægten til at bestå af kabelmateriale, og det
> er sikkert dyrere en ganske mange andre måder at skaffe sig samme
> masse på.

Ja, men hvordan bliver byggeteknikken så? Jeg havde forestillet mig at man
begynder at bygge indad og udad fra 36000 km højde. Da vil man jo opretholde
balance, men hvordan så med at koble vægt på?
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk



Jonas Møller Larsen (02-12-2003)
Kommentar
Fra : Jonas Møller Larsen


Dato : 02-12-03 20:55

Preben Riis Sørensen wrote:
> Ja, men hvordan bliver byggeteknikken så? Jeg havde forestillet mig at man
> begynder at bygge indad og udad fra 36000 km højde. Da vil man jo opretholde
> balance, men hvordan så med at koble vægt på?

Man kunne have kontravægten til at ligge i den geostationære bane fra
begyndelsen. Det svarer effektivt til ingen kontravægt at have.
Efterhånden som kablet udbygges nedad mod Jorden fires kontravægten
udad, sådan at der hele tiden er balance. (Hmm, indtil kablet bliver
fastgjort til Jorden, er det vist en ustabil ligevægtssituation. Nå, det
kan vel klares med nogle styreraketter.)

--
Jonas Møller Larsen


Martin Højriis Krist~ (02-12-2003)
Kommentar
Fra : Martin Højriis Krist~


Dato : 02-12-03 21:37

"Søren Søndergaard" <soren_k_sondergaard@hotmail.dk> skrev i en meddelelse
news:3fcbb0a8$0$9736$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Jeg så DR 'Viden om' udsendelsen som sluttede af med diskussionen om
> rumelevatoren. (Genudsendes DR1 om en time)

Kunne man klare det med et 6-800 km højt tårn?

Byggeteknisk forekommer opgaven mig at være på niveau med et 36.000 langt
kabel, som dog kan "understøttes" i begge ender.

--
Martin Højriis Kristensen - http://usenet.makr.dk/



Jonas Møller Larsen (02-12-2003)
Kommentar
Fra : Jonas Møller Larsen


Dato : 02-12-03 21:19

Martin Højriis Kristensen wrote:
> Kunne man klare det med et 6-800 km højt tårn?

Tårnet skulle enten have et meget bredt fundament (som en pyramide),
eller det ville være ustabilt: Tip det en kvart grad, og det vælter. En
rumelevator vil være stabil: Skub lidt til den, og den falder tilbage på
plads.

--
Jonas Møller Larsen


Martin Højriis Krist~ (02-12-2003)
Kommentar
Fra : Martin Højriis Krist~


Dato : 02-12-03 22:29

"Jonas Møller Larsen" <nospam@nospam.nospam> skrev i en meddelelse
news:3fcd032d$0$17602$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
> > Kunne man klare det med et 6-800 km højt tårn?
> Tårnet skulle enten have et meget bredt fundament (som en pyramide),

Ja, det giver sig selv. Off the top of my head forestiller jeg mig at et
tårn af geodætiske kupler stablet i pyramideform vil være den mest
realiserbare form.

--
Martin Højriis Kristensen - http://usenet.makr.dk/



Jonas Møller Larsen (02-12-2003)
Kommentar
Fra : Jonas Møller Larsen


Dato : 02-12-03 21:40

Martin Højriis Kristensen wrote:
> Ja, det giver sig selv. Off the top of my head forestiller jeg mig at et
> tårn af geodætiske kupler stablet i pyramideform vil være den mest
> realiserbare form.

Geodætiske kupler?

--
Jonas Møller Larsen


Martin Højriis Krist~ (02-12-2003)
Kommentar
Fra : Martin Højriis Krist~


Dato : 02-12-03 23:17


"Jonas Møller Larsen" <nospam@nospam.nospam> skrev i en meddelelse
news:3fcd0837$0$17611$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
> Martin Højriis Kristensen wrote:
> > Ja, det giver sig selv. Off the top of my head forestiller jeg mig at
et
> > tårn af geodætiske kupler stablet i pyramideform vil være den mest
> > realiserbare form.
> Geodætiske kupler?

Geodæsiske...

--
Martin Højriis Kristensen - http://usenet.makr.dk/



Jonas Møller Larsen (03-12-2003)
Kommentar
Fra : Jonas Møller Larsen


Dato : 03-12-03 16:39

Martin Højriis Kristensen wrote:
> "Jonas Møller Larsen" <nospam@nospam.nospam> skrev i en meddelelse
>>Martin Højriis Kristensen wrote:
>>>Ja, det giver sig selv. Off the top of my head forestiller jeg mig at et
>>>tårn af geodætiske kupler stablet i pyramideform vil være den mest
>>>realiserbare form.
>>
>>Geodætiske kupler?
>
> Geodæsiske...

Jeg ved ikke, hvad du mener med geodæ(t/s)iske kupler. Det umiddelbare
problem med en 800 km høj pyramide er, at den vil kollapse under sin
egen vægt eller synke ned i jordskorpen (tænk over, hvorfor de højeste
bjerge på Jorden kun er 8 km høje) - hvis den altså ikke er særdeles
letvægts-.

--
Jonas Møller Larsen


Jeppe Stig Nielsen (03-12-2003)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 03-12-03 18:04

"Martin Højriis Kristensen" wrote:
>
> Kunne man klare det med et 6-800 km højt tårn?

For det første tror jeg ikke man kan bygge så høje tårne uden at de
synker sammen fordi tårnet selv eller undergrunden kollapser. For det
andet er 800 km jo så langt fra nok til at man har overvundet tyngde-
kraften: Der vil stadig skulle bruges virkelig store raketter til at
løfte selv ret små nyttelaster op. Nu skal raketterne bare starte fra
taget af et tårn (det gør næppe det hele lettere). Selvfølgelig slipper
man for dårligt vejr og andre atmosfæriske ting.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Martin Højriis Krist~ (03-12-2003)
Kommentar
Fra : Martin Højriis Krist~


Dato : 03-12-03 19:08

"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse
news:3FCE177D.DDD35357@jeppesn.dk...
> > Kunne man klare det med et 6-800 km højt tårn?
> For det første tror jeg ikke man kan bygge så høje tårne uden at de
> synker sammen fordi tårnet selv eller undergrunden kollapser.

Jeg tror som sagt ikke det er sværere end den anden model..

> For det
> andet er 800 km jo så langt fra nok til at man har overvundet tyngde-
> kraften:

Man overvinder heller ikke tyngdekraften i 36kkm højde. Jeg havde fået
opfattelsen af at de første 6-700 km var de værste. Men hvis det ikke er
tilfældet falder ideen (min) jo til jorden

--
Martin Højriis Kristensen - http://usenet.makr.dk/



Jeppe Stig Nielsen (03-12-2003)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 03-12-03 19:21

"Martin Højriis Kristensen" wrote:
>
> Man overvinder heller ikke tyngdekraften i 36kkm højde. Jeg havde fået
> opfattelsen af at de første 6-700 km var de værste. Men hvis det ikke er
> tilfældet falder ideen (min) jo til jorden

Jo, på en måde gør man: I den højde bliver centrifugalkraften, der
skyldes Jordens rotation, nemlig lige så stor som tyngdekraften. Så
pointen er *ikke* at massetiltrækningen er blevet nul, men at i denne
højde balancerer den lige præcis med centrifugalkraften.

I et bredt interval af højder omkring 36 Mm (=36·10³ km) behøver man
blot at give slip på en satellit, så er den automatisk i omløb om
Jorden. (I praksis skal man nu nok lige lade den bruge lidt energi på
at »vride« sin bane så den ikke kommer i karambolage med rumelevatoren
senere i sin bane.)

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Peter Jensen (03-12-2003)
Kommentar
Fra : Peter Jensen


Dato : 03-12-03 22:17

Jeppe Stig Nielsen wrote:

>> Kunne man klare det med et 6-800 km højt tårn?
>
> For det første tror jeg ikke man kan bygge så høje tårne uden at de
> synker sammen fordi tårnet selv eller undergrunden kollapser.

Med mindre man finder noget *meget* let og *meget* stærkt byggemateria-
le, så er byggeriet umuligt. Jordens spinkle skorpe vil simpelthen
bryde sammen længe inden tårnet er færdigt. Jorden er trods alt stadig
flydende inden i. Det vurderes at de højeste bjerge vi har i dag er
maksimum for naturlige bjerge.

Det er urealistisk at tro at vi kan fremstille materialer op til
hundrede gange lettere end granit, og stadig have betydelig styrke
tilbage. Og så alligevel ... Er der nogen der har styrkedata på
aerogel?

--
PeKaJe

It's time to boot, do your boot ROMs know where your disk controllers are?

Martin Kristensen (02-12-2003)
Kommentar
Fra : Martin Kristensen


Dato : 02-12-03 22:43

"Søren Søndergaard" <soren_k_sondergaard@hotmail.dk> wrote in message
news:3fcbb0a8$0$9736$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

> Umiddelbart synes en elevator at være et temmelig dårligt
transportmiddel
> (i modsætning til på jorden).
> Den eneste måde at lave en kraftpåvirkning er vel stadig en tilsvarende
> modsatrettet gennem masseudslyngelde (raketmotor ionmotor ol.)

Prøv at forestille dig at du tager en tung sten og binder en lang snor i
og snurrer rundt. Så vil du også kunne sætte nogen små perler på snoren,
som vil blive slynget ud, og dermed få højere fart, uden at det påvirker
snorens og stenens position. Centrifigalkraften kompenserer for
perlens/rumelevatorens bremsende effekt.

Energien til det kommer fra din/jordens rotation, så en rumelevator vil
langsomt tappe jorden for rotationskraft. Det er dog ifølge
rumelevatorfirmaet Lift Port kun noget der vil få betydning, hvis vi
sender noget på størrelse med Australien ud i rummet.

Det eneste jeg kan få øje på, der skulle forhindre en rumelevator er
terror, asteroide/rumaffaldskollision, hvis carbon-nanotubes viser sig at
være farlige for miljø og mennesker, eller hvis det viser sig ikke at
være stærkt nok alligevel.

/Martin

--
Mvh. Martin Kristensen
Halvt robot, halvt maskine



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408527
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste