---

Hej NG...
Hvis der er undervisere i fysik/kemi på gymnasiet som læser med:

Hvad ville I være glade for at eleverne mødte op med. Når eleverne kommer
fra folkeskolen - hvad ville i så være tilfredse med at de kunne?

I folkeskolen gennemgåes bl.a. emner som "Syrer og baser", "Radioaktivitet,
atom- og kernefysik", "Magnetisme, elektromagnetisme og induktion", "Strøm"
og "Metaller".

..............hvad skal eleverne kunne når de starter hos jer????

Håber en eller flere har tid til at svare - jeg ved godt det kan blive
omfattende.

På forhånd tak!

-LC

---

Carlsen skrev:

>.............hvad skal eleverne kunne når de starter hos jer?

Hvad er baggrunden for dit spørgsmål? Der er jo ikke så meget
spillerum i Folkeskolen fordi der er lavet læseplaner for faget.

(eksfolkeskolelærer bl.a. i fysik/kemi)

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

> Hvad er baggrunden for dit spørgsmål? Der er jo ikke så meget
> spillerum i Folkeskolen fordi der er lavet læseplaner for faget.
>
> (eksfolkeskolelærer bl.a. i fysik/kemi)

Jeg er lærer i fysik/kemi i folkeskolen (i år 9. klasse). Sidste år havde vi
et samarbejde med et par fysiklærere fra Vordingborg gymnsaium (meget
inspirerende) hvor vi snakkede om overgangen fra folkeskole til gymnasium.

Min kollega og jeg vil gerne hæve niveauet, så eleverne bliver bedre rustet
til gymnasiet, og så de får en dybere forståelse for mange af de emner vi
gennemgår - de virker så overfladiske nåpr man kigger i sine gamle
gym-bøger. Fx. virker det lidt dumt på os at de mht strøm skal "lære" at det
er vand i nogle rør!, at de mindste "bygge sten" er neutroner, protoner og
elektroner, og (lidt groft) at stoffer er "blå, røde eller grønne)!?!?!

I øvrigt er det tildels også derfor jeg før har haft indlæg i NG (foruden
min egen nysgerighed).

mvh
-LC

---

"Carlsen" <carlsens@webspeed.dk> skrev i en meddelelse news:3fc85bdc$0$27367$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...

> elektroner, og (lidt groft) at stoffer er "blå, røde eller grønne)!?!?!
>
Man aner den geniale pædagogik der undervises i på seminarier.
Børnene bliver straks fortrolige med det nye stof, fordi de er
vant til blå, rød og grøn stue fra børnehaven

Mvh
Martin

---

Carlsen wrote:
>
> Hvis der er undervisere i fysik/kemi på gymnasiet som læser med:
>
> Hvad ville I være glade for at eleverne mødte op med. Når eleverne kommer
> fra folkeskolen - hvad ville i så være tilfredse med at de kunne?

Det er svært at svare på. Ofte kunne man godt tænke sig at eleverne
var lidt mere *matematisk* modne og fx ikke var i tvivl om hvordan
man isolerer C i en ligning som A=B/C. I gymnasiets fysik og kemi
lægger man nok mere vægt på det matematiske (formler og regning med
måleenheder), men jeg synes sådan set at det er fint nok at eleverne
kender til mange af fænomenerne på en mere kvalitativ og »sproglig«
måde inden de starter i 1.g.

Man kunne også diskutere noget mere filosofisk, nemlig i hvilken grad
de fysiske love er »sande« eller blot modeller der kun er gyldige inden
for et begrænset område.

(Jeg underviser i matematik, fysik og »naturfag« i gymnasiet.)

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> writes:

> Man kunne også diskutere noget mere filosofisk, nemlig i hvilken grad
> de fysiske love er »sande« eller blot modeller der kun er gyldige inden
> for et begrænset område.

Det virker væsentligt.

Jeg kan huske, hvordan vi i folkeskolen blev præsenteret for to
atommodeller - rosinbolle-modellen og ring-modellen. Førstnævnte var
forkert, den anden var rigtig.

Når man så senere kommer i gymnasiet kommer man jo uundgåeligt til at
tænke på, om ens fysiklærer i folkeskolen var idiot.

--
Peter B. Juul, o.-.o "Kritikken af dine indlæg skyldes alene det
The RockBear. ((^)) faktum, at du er en idiot."
I speak only 0}._.{0 -Stefan Holm
for myself. O/ \O

---

Peter B. Juul skrev:

>Når man så senere kommer i gymnasiet kommer man jo uundgåeligt til at
>tænke på, om ens fysiklærer i folkeskolen var idiot.

.... eller om han bevidst gik på kompromis med sandheden imod at
få flere til at forstå de grundlæggende ting?

Nå, var det ikke faldet dig ind? Der kan man bare se.

Selv bestræbte jeg mig dog på kun at sige noget der kunne holde
for en nærmere granskning, så jeg fortalte mine elever at også
Bohrs model havde sine begrænsninger.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen <nospamius@lundhansen.dk> writes:

> ... eller om han bevidst gik på kompromis med sandheden imod at
> få flere til at forstå de grundlæggende ting?
>
> Nå, var det ikke faldet dig ind? Der kan man bare se.

Jo, selvfølgelig var det det. Mit udsagn skulle illustrere problemet
med at folk lærer endegyldige sandheder i folkeskolen, når der faktisk
ikke _er_ tale om endegyldige sandheder.

Jeg har svært ved at tro på, at det virkelig er en fordel at lære
ungerne, at en model, der er langt fra komplet er sandhed_en_. Det er
absurd, at gymnasiet skal starte med at lære eleverne at glemme.

--
Peter B. Juul, o.-.o "Bekæmp med al din kløgt og flid
The RockBear. ((^)) den tåge tåber spreder.
I speak only 0}._.{0 Thi visseligen, ting tager tid,
for myself. O/ \O men ævl tager evigheder" -Piet Hein

---

"Peter B. Juul" wrote:
>
> Jeg kan huske, hvordan vi i folkeskolen blev præsenteret for to
> atommodeller - rosinbolle-modellen og ring-modellen. Førstnævnte var
> forkert, den anden var rigtig.
>
> Når man så senere kommer i gymnasiet kommer man jo uundgåeligt til at
> tænke på, om ens fysiklærer i folkeskolen var idiot.

Elever har en forståelig og rimelig fornemmelse af at naturvidenskabe-
lige resultater er mere »robuste« og varige end resultater fra mere
bløde videnskaber. Men alligevel eller måske netop derfor kan den være
en god idé at pointere at enhver »lov« i fysik set ud fra et filosofisk
synspunkt kun er en model eller i bedste fald en teori som principielt
er i stadig fare for at blive afsløret som (delvist) forkert.

I fysik er det bare lettere at skelne de gode modeller fra de dårlige,
end det er i litteratur-analyse eller sådan noget.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

"Peter B. Juul" <p4@enzym.rnd.remove.this.part.uni-c.dk> skrev i en meddelelse news:m2k75jpguo.fsf@enzym.rnd.uni-c.dk...
> Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> writes:
>
> Jeg kan huske, hvordan vi i folkeskolen blev præsenteret for to
> atommodeller - rosinbolle-modellen og ring-modellen. Førstnævnte var
> forkert, den anden var rigtig.
>
Måske var det en historisk udredning. Det er ikke længere
siden end 1911 at Rutherford med forundring måtte erkende
at atomerne havde en kerne, hvis udstrækning var ufattelig
lille i forhold til atomets diameter.

Mvh
Martin

---

Jeppe Stig Nielsen skrev:
> Jeg kan huske, hvordan vi i folkeskolen blev præsenteret for to
> atommodeller - rosinbolle-modellen og ring-modellen. Førstnævnte var
> forkert, den anden var rigtig.

Det er netop den form for undervisning vi gerne vil undgå...hvorfor fortælle
eleverne at elektronerne kredser omkring kernen i cirkelformede baner når
det ikke er rigtigt?

Peter B. Juul skrev:
>... eller om han bevidst gik på kompromis med sandheden imod at
>få flere til at forstå de grundlæggende ting?

Det er mit indtryk at de elever som forstår den ene model også forstår den
anden og at de elever, som alligevel ikke helt forstår, men kan huske, en
model, også vil kunne huske den anden.

-LC
(Lars Carlsen)

---

"Carlsen" <carlsens@webspeed.dk> writes:

> Jeppe Stig Nielsen skrev:
> > Jeg kan huske, hvordan vi i folkeskolen blev præsenteret for to
> > atommodeller - rosinbolle-modellen og ring-modellen. Førstnævnte var
> > forkert, den anden var rigtig.

Nej, det skrev jeg.

> Peter B. Juul skrev:
> >... eller om han bevidst gik på kompromis med sandheden imod at
> >få flere til at forstå de grundlæggende ting?

Nej, det skrev Bertel.
--
Peter B. Juul, o.-.o "Og hvis man vælter en planet
The RockBear. ((^)) alligevel, så smelter den."
I speak only 0}._.{0 -POK
for myself. O/ \O

---

"Peter B. Juul" <p4@enzym.rnd.remove.this.part.uni-c.dk> skrev i en
meddelelse news:m2r7zrnq2j.fsf@enzym.rnd.uni-c.dk...
> "Carlsen" <carlsens@webspeed.dk> writes:
>
> > Jeppe Stig Nielsen skrev:
> > > Jeg kan huske, hvordan vi i folkeskolen blev præsenteret for to
> > > atommodeller - rosinbolle-modellen og ring-modellen. Førstnævnte var
> > > forkert, den anden var rigtig.
>
> Nej, det skrev jeg.
>
> > Peter B. Juul skrev:
> > >... eller om han bevidst gik på kompromis med sandheden imod at
> > >få flere til at forstå de grundlæggende ting?
>
> Nej, det skrev Bertel.


LOL...Sorry, det er også rigtigt!
-LC

---

Carlsen skrev:

>Det er netop den form for undervisning vi gerne vil undgå...hvorfor fortælle
>eleverne at elektronerne kredser omkring kernen i cirkelformede baner når
>det ikke er rigtigt?

Fordi det er lige så rigtigt som mange andre modeller, og fordi
cirkelbevægelser er lettere for folkeskoleelever at forstå end
sandsynlighedsskyer.

Hvis Peter B. Juhl ikke havde brugt ordet "idiot", havde jeg nok
erklæret mig enig med ham. Det væsentlige er ikke hvilken model
man lærer børnene (ud over at man skal vælge den der giver dem
den bedste forståelse), men at man uanset valget gør det klart at
det i en vis forstand er vilkårligt.

Derudover kan man i matematik eller fysik-kemi godt bruge tid på
at forklare at modeller altid kun stemmer overens med
'virkeligheden' med en eller anden procent, samt at man håber at
procenten stiger ved hver revision. I den forbindelse er netop
rosin-, Bohr- og skymodellen af et atom glimrende eksempler.

I det daglige baserede jeg alle mine forklaringer på Bohrs model
(af og til med en lille kommentar om skymodellen blot for at
minde dem om begrænsningerne).

>Det er mit indtryk at de elever som forstår den ene model også forstår den
>anden og at de elever, som alligevel ikke helt forstår, men kan huske, en
>model, også vil kunne huske den anden.

Stammer de indtryk fra gymnasieelever?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Carlsen" <carlsens@webspeed.dk> writes:

>> Jeg kan huske, hvordan vi i folkeskolen blev præsenteret for to
>> atommodeller - rosinbolle-modellen og ring-modellen. Førstnævnte
>> var forkert, den anden var rigtig.
>
> Det er netop den form for undervisning vi gerne vil undgå...hvorfor
> fortælle eleverne at elektronerne kredser omkring kernen i
> cirkelformede baner når det ikke er rigtigt?

Hvad vil du så fortælle dem?

---

Jesper Harder skrev:
> Hvad vil du så fortælle dem?

Jeg vil i hvertfald gå så langt (og har gjort det) at jeg vil fortælle dem
at elektronen hører til familien af leptoner og at neutroner og protoner
hører til familien af hadroner (Baryoner) - herunder kvarker og kvarkers
ladning, og gluoner.

At protonen og neutronen _ikke_ vejer det samme - 1 u. - men _næsten_ det
samme, at elektronen ikke vejer 1/200 del u., men nærmere 1/1836 u.

Derudover vil synes jeg at eleverne skal have af vide at elektronen _ikke_
kredser om kernen i en bestemt cirkelformet bane en bestemt afstand fra
kernen, men at position og hastighed ikke kan bestemmes på samme tid, og
ikke er den samme hele tiden.

Når det så er gjort er det for mig vigtigt at fortælle at der som oftest er
tale om momentale sandheder, og som Jeppe skriver tidligere i tråden; i
hvilken grad der er tale om sandhed eller model med begrænset gylighed.

Har eleverne mod på mere kan de søge efter superstrengteorien på nettet, jeg
har ikke selv sat mig ind i hvad den 100% går ud på, men bliver nød til det
den dag en elev vil have svar *s - måske en kunne komme med en kort
beskrivelse? Hvis det ikke er så indviklet skal den med i
undervisningsmaterialet.

Eleverne har ikke problemer med at forstå ovennævnte, så skal de ikke have
fyldt så meget på som de nu kan??

.....hvad ville du fortælle???

Mvh
-LC

PS.: Jeg ser i øvrigt samme problem i matematik - de lærer kun overfladisk
(fx. reduktion og ligninger/omskrivning af formler), selvom mange kunne lære
meget mere.

---

Carlsen wrote:
>
> samme, at elektronen ikke vejer 1/200 del u., men nærmere 1/1836 u.

Mener du ikke en 2000.-del, altså 1/2000?

Hvis du godt kan lide præcise tal, kan du afsløre at elektronens masse
er 0,000548579911 u. Se http://physics.nist.gov/cgi-bin/cuu/Value?eqmeu

Men da størrelsesordener sikkert er vigtigere end præcise tal, kan jeg
ikke se det er den helt store forbrydelse at afrunde til 0,0005 u.

Bemærk i øvrigt at massen er ca. 1/1822 u. Du må jo ikke blande det
sammen med http://physics.nist.gov/cgi-bin/cuu/Value?mpsme


--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

"Jeppe Stig Nielsen"
> Mener du ikke en 2000.-del, altså 1/2000?

JO!

---

"Carlsen" <carlsens@webspeed.dk> skrev i en meddelelse news:3fc9802b$0$27455$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> Eleverne har ikke problemer med at forstå ovennævnte, så skal de ikke have
> fyldt så meget på som de nu kan??
>
Det har vel ikke meget at gøre med forståelse at lære navnene
på elementarpartikler. Desuden er det vel ikke en viden som
er særlig nyttig med mindre de skal ansættes i CERN. Og det
kan vel højst dreje om en promille af en milliardtedel af dine
elever.
Derimod vil en grundig viden om fx Ohms lov være noget som
de kunne have megen gavn af.

Mvh
Martin

---

Martin Larsen wrote:
>
> > Eleverne har ikke problemer med at forstå ovennævnte, så skal de ikke have
> > fyldt så meget på som de nu kan??
> >
> Det har vel ikke meget at gøre med forståelse at lære navnene
> på elementarpartikler. Desuden er det vel ikke en viden som
> er særlig nyttig med mindre de skal ansættes i CERN. Og det
> kan vel højst dreje om en promille af en milliardtedel af dine
> elever.

Jeg synes din forståelse af »nyttig« er for snæver. Her i det 21.
århundrede er det vel en del af almen dannelse at vide at protoner
og neutroner er opbygget af mindre partikler kaldet kvarker.

Ellers kunne man argumentere med at kendskab til planeterne kun
gjorde »nytte« hvis man skulle være astronom med speciale inden for
planeter, og det er nok også kun en lille brøkdel der skal det.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse news:3FC9EA67.5D97889A@jeppesn.dk...
>
> Jeg synes din forståelse af »nyttig« er for snæver. Her i det 21.
> århundrede er det vel en del af almen dannelse at vide at protoner
> og neutroner er opbygget af mindre partikler kaldet kvarker.

Mine betragtninger angår sørme det Carlsen lagde op til - en dybere
forståelse af de emner der gennemgås i slutningen af folkeskolen. Jeg
kunne aldrig drømme om at forbyde folk at lære om ting, der ikke er
omtalt i undervisningsministeriets circulærer.
"Dybere forståelse" er en ret interessant semantisk kategori som ikke
har så meget at gøre med paratviden. Det har noget at gøre med et
dybere lag som gør eleven i stand til af sig selv at producere viden.

Mvh
Martin

---

Scripsit "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk>

> Desuden er det vel ikke en viden som er særlig nyttig med mindre de
> skal ansættes i CERN. Og det kan vel højst dreje om en promille af
> en milliardtedel af dine elever.

Hvis CERNs ansatte er jævnt fordelt på nationaliteter, giver den
brøkdel at der i alt arbejder 0,006 mennesker på CERN. Det betyde
at den samlede arbejdsindsats der lægges er er 10-12 mandetimer om
året!

(I praksis har danskere større chance end det meste af jordens øvrige
befolkning for at ende på CERN, og så skrumper aktiviteten endnu
mindre).

> Derimod vil en grundig viden om fx Ohms lov være noget som de kunne
> have megen gavn af.

Lidt elementær brøkregning og en vis forståelse af tals størrelse
skader heller ikke.

--
Henning Makholm "Hi! I'm an Ellen Jamesian. Do
you know what an Ellen Jamesian is?"

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse news:yah3cc6hu6m.fsf@tyr.diku.dk...
>
> Lidt elementær brøkregning og en vis forståelse af tals størrelse
> skader heller ikke.
>
Næh, og man kan vel heller ikke sige at en vis sans for det pedantiske
er helt værdiløst i naturvidenskaben.

Mvh
Martin

---

"Martin Larsen"
> Det har vel ikke meget at gøre med forståelse at lære navnene
> på elementarpartikler.

Nej, men man kan komme videre...

Et kunne være at fortælle, at beta-stråling er elektroner. Fint nok, men
kunne de ikke få af vide at der findes to former for beta-stråling, og at
det i bund og grund er at en up-kvark der "bliver til" en down-kvark og
omvendt under udsendelse af en kraftpartikel osv...(derfor mener jeg at det
må være fint at de kender til kvarker og at elektronen har en antipartikel).

-LC

---

Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> wrote:
....
> (Jeg underviser i matematik, fysik og »naturfag« i gymnasiet.)

hm, »naturfag« - det lyder spændende: Det havde vi også, da jeg i 50erne
gik i gymnasiet, men jeg troede, det forlængst var udgået!

Hvad omfatter det - i store træk - 'nowadays'? :)


--
(fjern slet fra mail adr.)
med venlig hilsen
Hans

---

Scripsit sleth2vh@webspeed.dk (Hans Henrik Hansen)
> Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> wrote:

> > (Jeg underviser i matematik, fysik og »naturfag« i gymnasiet.)

> hm, »naturfag« - det lyder spændende:

> Hvad omfatter det - i store træk - 'nowadays'? :)

Matematik, fysik, kemi, biologi. (Geografi?) Findes kun på sproglig
linje, hvor disse fag ikke forekommer selvstændigt.

--
Henning Makholm "En tapper tinsoldat. En dame i
spagat. Du er en lykkelig mand ..."

---

Henning Makholm wrote:
> Scripsit sleth2vh@webspeed.dk (Hans Henrik Hansen)

>>hm, »naturfag« - det lyder spændende:

>>Hvad omfatter det - i store træk - 'nowadays'? :)

> Matematik, fysik, kemi, biologi. (Geografi?) Findes kun på sproglig
> linje, hvor disse fag ikke forekommer selvstændigt.

Det er ikke helt rigtigt. Biologi er obligatorisk på første år for
sproglige, og geografi er obligatorisk på andet år.

Men de nøjere detaljer om naturfag (undskyld Jeppe) er nok ikke
længere så interessante, idet naturfag i den nye gymnasiereform er
afskaffet.

Geografi er i øvrigt også afskaffet, i stedet er indført faget
naturgeografi. De mere samfundsvidenskabelige dele af det gamle
geografi er flyttet over i samfundsvidenskab.

--
Jens Axel Søgaard

---

Henning Makholm wrote:
>
> > hm, »naturfag« - det lyder spændende:
>
> > Hvad omfatter det - i store træk - 'nowadays'? :)
>
> Matematik, fysik, kemi, biologi. (Geografi?) Findes kun på sproglig
> linje, hvor disse fag ikke forekommer selvstændigt.

Nej, det omfatter kun matematik, fysik og kemi. Fagene biologi og
geografi indgår med samme indhold på sproglig og matematisk linje.

Med den nye gymnasiereform der kommer fra 2005, afskaffes faget naturfag
i øvrigt igen, ligesom linjerne sproglig og matematisk afskaffes. Men
det nærmer sig vist det offtopic.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

"Carlsen" <carlsens@webspeed.dk> writes:

> Jesper Harder skrev:
>> Hvad vil du så fortælle dem?
>
> Derudover vil synes jeg at eleverne skal have af vide at elektronen
> _ikke_ kredser om kernen i en bestemt cirkelformet bane en bestemt
> afstand fra kernen, men at position og hastighed ikke kan bestemmes
> på samme tid, og ikke er den samme hele tiden.

Det synes jeg er OK.

> ....hvad ville du fortælle???

He, det ved jeg ikke rigtigt. Problemet er, at det for vanskeligt at
regne på noget af det på folkeskoleniveau (og gymnasieniveau for den
sags skyld).

Hvis en fysisk teori bare er en "historie", som man ikke selv kan
anvende kvantitativt eller regne på, er det svært at få en egentlig
forståelse af den.

Bohrs model for brintatomet har da i det mindste det fortrin, at det
ikke er fuldstændig urealistisk (går jeg ud fra) at få nogen konkrete
tal ud af den.

---

Carlsen wrote:
> Hej NG...
> Hvis der er undervisere i fysik/kemi på gymnasiet som læser med:
>
> Hvad ville I være glade for at eleverne mødte op med. Når eleverne
> kommer fra folkeskolen - hvad ville i så være tilfredse med at de
> kunne?


Hej..
Nu er jeg hverken folkeskole- eller gymnasie lærer/elev, men jeg har efter
folkeskolens 10. klasse taget en HTX uddannelse.
Nu er det godt nok hverken matematik eller fysik/kemi jeg tænker på, men de
sproglige fag. Jeg håber på, at der sidder nogle folkeskolelærere som lige
kan høre min "bøn":
Lad være med at lære "børnene" om nutid, datid, før nutid, tillægsform osv..
Lær dem de udtryk som bliver benyttet i gymnasiet, (participium, imperativ
osv..).. For mig ville det ihvertfald have været lettere i det lange løb..


--
Anders Houmark
www.AndersH.dk

---

Anders Houmark wrote:
>
> Lad være med at lære "børnene" om nutid, datid, før nutid, tillægsform osv..
> Lær dem de udtryk som bliver benyttet i gymnasiet, (participium, imperativ
> osv..).. For mig ville det ihvertfald have været lettere i det lange løb..

Mig bekendt er man også begyndt at anbefale disse latinske betegnelser.
Fx er Retskrivningsordbogen gået over til dem i mange tilfælde; det
gælder i hvert fald ordklasserne: Substantiv, verbum, adjektiv etc.

Se også http://www.dsn.dk/gramtalt.htm


--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)