Dette spørgsmål indeholder en del forskellige teknologier, men jeg vil først
prøve dette forum for at få lidt ideer.
Udfordringen er som følger:
Man har en produktion i 24h drift som man ønsker en statusside for på
internettet så medarbejderne kan rapportere evt. fejl og se status. På siden
skal der være følgende 2 ting:
1. Et sted hvor medarbejderne kan sende en SMS med evt. problemer til
drift-vagten.
2. En liste hvor man kan læse om evt. driftsforstyrrelser.
Så når en medarbejder oplever et problem, sender han/hun en SMS via siden
som drift-vagten modtager på sin mobil. Vagten kan altså være hvor som helst
og ikke nødvendigvis i nærheden af en PC.
Vagten skal nu kunne lægge en (eller flere) meddelelse(r) ind på driftsiden
med en beskrivelse af fejlen og evt. en tidshorisont for løsning af
problemet.
Vagterne er udstyret med almindelige mobiler. De har Wap og SMS. Nogle, men
ikke alle, har E-mail klient.
Punkt 1 regner vi med at klare ved en E-mail form. Altså E-mail -> SMS ved
hjælp af TDC Beskedrobot.
Men punkt 2 er straks værre!?
Vi søger altså en måde på hvordan vagterne fra deres mobiltelefoner kan
sende / lægge en besked op på en internet-side så brugerne kan se at
problemet er registreret og hvad der sker.
Er der nogen der har ideer til dette - evt. kender løsninger der ville kunne
bruges?
Jo nemmere og billigere jo bedre.
*Fischer
OBS: Hvis du vil sende mig en mail, så fjern det to-cifrede tal i adressen.