Bertel Lund Hansen <nospamius@lundhansen.dk> wrote:
[om telnet]
>Jesper Louis Andersen skrev:
>
>>> Det er en meget primitiv netprotokol (en måde at sende
>>> netbeskeder på), men netop fordi den er primitiv, kan man gøre
>>> alt muligt med den. Man skal blot vide præcis hvordan man
>>> aktiverer de forskellige funktioner.
>
>>Vroevl.
>
>Præcis hvad er vrøvl?
>
>>telnet emulerer en lokal (terminal) login-session
>>over internettet. Der goeres intet forsoeg paa at beskytte
>>forbindelsen, saa protokollen har mange sikkerhedsproblemer.
>
>Og hvordan er det lige at det strider mod det jeg skrev?
Jeg ville ikke drømme om at gå så vidt som til at kalde det du skrev for
"vrøvl". Det er ikke vrøvl. Men fx ordet "netbeskeder", som du brugte,
er mildest ikke ret veldefineret.
Jeg kunne desuden mistænke at du tror at telnet kun er et spørgsmål om
at sende indtastede data over en tcp-forbindelse og svaret den anden
vej. Men telnet kan fx forholdsvis avancerede ting som at fortælle
serveren at vinduesstørrelsen er ændret, så applikationen kan gentegne
vinduet med det nye antal linjer og tegn/linje. Den kan fx også
forhandle halv eller fuld duplex.
(Bevares, Microsofts såkaldte telnet-klient kan ikke nogen af de
ovennævnte ting - den er faktisk netop meget primitiv. Men protokollen
telnet, og ordentlige implementationer af den, er ikke særlig
primitive.)
Du har ret i at man også kan bruge en telnet-klient som en primitiv måde
at snakke tcp med diverse andre tekstbaserede applikationsprotokoller
(smtp, http, nntp, etc). Men det er ikke telnets primære opgave.
--
Jesper Dybdal, Denmark.
http://www.dybdal.dk (in Danish).