---

Ja, nu har jeg brug for jeres erfaring.

Måske husker i at jeg spurgte om Oliwers opkastningsproblem? Det viste
sig at være meget alvorligt, så alvorligt at dyrlægen ikke kunne hjælpe
ham. Som jeg har forstået det var det en aggressiv form for leukæmi, som
angreb hans slimhinder i maven. På 2 uger, mens han var under behandling
tabte han 1 kilo, som var omkring en femtedel af hans samlede kropsvægt,
og blodprocenten faldt fra det normale (ca. 50%) til 16% i samme
periode. Oliwer blev, til min meget store sorg, aflivet i onsdags, kun
8½ år gammel.
Her er så spørgsmålet.
Oliwer elskede Johan virkeligt meget, men kærligheden var ikke gengældt
i helt samme udstrækning. Sofie havde Oliwer en "aftalt" våbenhvile med
gennem næsten alle årene.
Oliwer blev hos dyrlægen i Tirsdags fordi det egentligt var meningen at
han skulle lave en gastroskopi på Oliwer, men dyrlægen mente at det var
dyrplageri at gennemføre den behandling sådan som han havde.
Så han har altså ikke været her siden Tirsdag, men det var først igår
jeg lagde mærke til en form for reaktion fra Sofie. Oliwer plejede altid
at være på første parket når der skete noget og Onsdag aftengav jeg dem
rejer, som egentligt var tiltænkt Oliwer. Flere gange kiggede Sofie sig
omkring fordi hun jo er vant til at "terroristen" (min venindes kælenavn
til ham) kom for at stjæle hvad han kunne. På et andet tidspunkt virkede
det som om hun kiggede efter ham da vi lå i sofaen, der plejede han jo
at ligge enten ovenpå mig eller i mine knæhaser.
Først idag føler jeg at der er en reaktion fra Johan. Han har altid godt
kunne li' at lege men Sofie er en meget sat dame, som aldeles ikke er
til pjat. Ofte har Oliwer været stødpude mellem Johan og Sofie, fordi
han jo godt gad lege med Johan. Reaktionen har udmøntet sig i nogle lidt
små-aggressive udfald mod Sofie. Enten ved at drille hende i sengen
eller ved at overfalde hende i stuen og desuden har han krævet min
opmærksomhed endnu mere end han normalt ville gøre.
Jeg opfatter det som en form for frustration over noget de ikke forstår,
måske ikke decideret sorg så meget som en reaktion på situationer, der
er anderledes end de plejer at være for det er jo ikke sådan at de hele
tiden er anderledes, kun i bestemte situationer.
Det jeg tænkte er at mange af jer jo har haft katte i mange år måske i
har et råd til hvad jeg kan gøre for at lette Johans og Sofies overgang
til dette nye liv? (For der er selvfølgelig ingen tanker om at skille
mig af med nogen af de to!)
--
Kate

Visit my home page, it's about rabbits, mostly:
http://home7.inet.tele.dk/oliwer
My address is spam blocked. The real one is oliwer@mail.tele.dk

---

d. 14/04/01 0:17 skrev Kate på oliwer@herogder.tele.dk i artiklen
3AD77B06.750475D7@herogder.tele.dk:

> Oliwer blev, til min meget store sorg, aflivet i onsdags, kun
> 8½ år gammel.

Åh nej Kate, hvor trist!

> Jeg opfatter det som en form for frustration over noget de ikke forstår,
> måske ikke decideret sorg så meget som en reaktion på situationer, der
> er anderledes end de plejer at være for det er jo ikke sådan at de hele
> tiden er anderledes, kun i bestemte situationer.
> Det jeg tænkte er at mange af jer jo har haft katte i mange år måske i
> har et råd til hvad jeg kan gøre for at lette Johans og Sofies overgang
> til dette nye liv? (For der er selvfølgelig ingen tanker om at skille
> mig af med nogen af de to!)
> --
> Kate

Jeg har ikke meget erfaring - faktisk kun med de to bøller vi har nu Men
jeg vil da gerne dele de tanker jeg fik, da jeg læste dit indlæg.
Dels lyder det på dig som om det mest er en reaktion på, at deres tilværelse
er "ændret". Mon man så kunne vente lidt og se? Måske de bare skal vænne sig
til den nye måde at leve på?
Det andet jeg tænkte på, var en ny legekammerat til Johan - det lyder _ikke_
som om Sofie synes det er sjovt at han plager hende om at lege, og den ny
kammerat ville måske "skåne" hende og give Johan en at lege med?
På den anden side - hvor gammel er det Johan er? Hvis han er "rigtig voksen"
er en killing/ungkat måske liiige lovlig energisk, trods alt
Men hvis han er legebarn nok, ville det måske gå. Herhjemme ville der f.eks.
være meget forskellige reaktioner på en ny killing, tror jeg (man _ved_ jo
aldrig noget - vi taler om katte!) Ditte er meget barnlig stadigvæk, og jeg
tror hun ville elske én, der gad lege noget mere. Donna derimod ville være
venlig og værdig men ikke gide de store fangelege mere

Som du kan se, ved jeg ikke mere end dig, så jeg er ikke til meget hjælp

For resten - ikke for at være væmmelig - men du har fået chekket de to
andre, ikke? Stadset er jo smitsomt
--
Mange hilsner fra Ann R

---

Hej Ann og Kate

Jeg synes det lyder som et godt råd at se tiden an og/eller skaffe en ny
legekammerat til Johan.

Leukemi er ikke altid smitsomt, katte kan få alle former for leukemi plus
den smitsomme, men for at være sikker er det nok en god ide, at få de andre
katte testet. Man kan for øvrigt vaccinere mod felin leukemivirus.

--
Nina El Falaki
Feca somali- & bengalcats
E-mail: feca@edb.dk
http://feca.homepage.dk

"Ann Rudbeck" <ann_rudbeck@c.dk> skrev i en meddelelse
news:B6FE1D62.2D27%ann_rudbeck@c.dk...
> d. 14/04/01 0:17 skrev Kate på oliwer@herogder.tele.dk i artiklen
> 3AD77B06.750475D7@herogder.tele.dk:
>
> > Oliwer blev, til min meget store sorg, aflivet i onsdags, kun
> > 8½ år gammel.
>
> Åh nej Kate, hvor trist!
>
> > Jeg opfatter det som en form for frustration over noget de ikke forstår,
> > måske ikke decideret sorg så meget som en reaktion på situationer, der
> > er anderledes end de plejer at være for det er jo ikke sådan at de hele
> > tiden er anderledes, kun i bestemte situationer.
> > Det jeg tænkte er at mange af jer jo har haft katte i mange år måske i
> > har et råd til hvad jeg kan gøre for at lette Johans og Sofies overgang
> > til dette nye liv? (For der er selvfølgelig ingen tanker om at skille
> > mig af med nogen af de to!)
> > --
> > Kate
>
> Jeg har ikke meget erfaring - faktisk kun med de to bøller vi har nu
Men
> jeg vil da gerne dele de tanker jeg fik, da jeg læste dit indlæg.
> Dels lyder det på dig som om det mest er en reaktion på, at deres
tilværelse
> er "ændret". Mon man så kunne vente lidt og se? Måske de bare skal vænne
sig
> til den nye måde at leve på?
> Det andet jeg tænkte på, var en ny legekammerat til Johan - det lyder
_ikke_
> som om Sofie synes det er sjovt at han plager hende om at lege, og den ny
> kammerat ville måske "skåne" hende og give Johan en at lege med?
> På den anden side - hvor gammel er det Johan er? Hvis han er "rigtig
voksen"
> er en killing/ungkat måske liiige lovlig energisk, trods alt
> Men hvis han er legebarn nok, ville det måske gå. Herhjemme ville der
f.eks.
> være meget forskellige reaktioner på en ny killing, tror jeg (man _ved_ jo
> aldrig noget - vi taler om katte!) Ditte er meget barnlig stadigvæk, og
jeg
> tror hun ville elske én, der gad lege noget mere. Donna derimod ville være
> venlig og værdig men ikke gide de store fangelege mere
>
> Som du kan se, ved jeg ikke mere end dig, så jeg er ikke til meget
hjælp
>
> For resten - ikke for at være væmmelig - men du har fået chekket de to
> andre, ikke? Stadset er jo smitsomt
> --
> Mange hilsner fra Ann R
>
>
>

---

Nina El Falaki wrote:

> Leukemi er ikke altid smitsomt, katte kan få alle former for leukemi plus
> den smitsomme, men for at være sikker er det nok en god ide, at få de andre
> katte testet. Man kan for øvrigt vaccinere mod felin leukemivirus.
>
Ingen tvivl om at dyrlægen lige får et ring på tirsdag.
Nu har Oliwer jo aldrig været ude overhovedet og det er snart 9 år siden
Johan og Sofie har været ude, så de ville vel være blevet syge hvis de
havde fået noget. Specielt ville jeg da bekymre mig om Johan så for han
blev bidt over 15 steder engang og det var det der bevirkede at han blev
indekat.
--
Kate

Visit my home page, it's about rabbits, mostly:
http://home7.inet.tele.dk/oliwer
My address is spam blocked. The real one is oliwer@mail.tele.dk

---

Ann Rudbeck wrote:

> Åh nej Kate, hvor trist!

Meget trist, jeg savner ham usigeligt (så starter vandværket igen). Han
var en virkelig kælepot, noget de to andre slet ikke er.

> Dels lyder det på dig som om det mest er en reaktion på, at deres tilværelse
> er "ændret". Mon man så kunne vente lidt og se? Måske de bare skal vænne sig
> til den nye måde at leve på?

Det er min oplevelse. F.eks. har de begge sovet hele dagen i dag som de
plejer. Deres reaktioner er jo så små så jeg er i tvivl om det er min
egen fantasi der spiller mig et puds, fordi _jeg_ jo er dybt ked af at
ha' mistet ham.

> Det andet jeg tænkte på, var en ny legekammerat til Johan - det lyder _ikke_
> som om Sofie synes det er sjovt at han plager hende om at lege, og den ny
> kammerat ville måske "skåne" hende og give Johan en at lege med?
> På den anden side - hvor gammel er det Johan er? Hvis han er "rigtig voksen"
> er en killing/ungkat måske liiige lovlig energisk, trods alt

Faktisk har tanken også strejfet mig fordi Johan netop er temmeligt
energisk og Sofie bestemt ikke er det. De bliver 11 år til Juni og
alderen er jo én årsag til at tænke sig om to gange, men en anden ting
er Sofie. Jeg ville faktisk frygte hendes reaktion på en ny kat. Inden
jeg fik Oliwer havde jeg en anden killing som forsvandt sporløst, det
var grunden til at Oliwer flyttede ind. Jeg oplevede at specielt Johan
savnede Ludwig. Sofie havde bare accepteret Ludwig. Oliwer hadede hun
ved første blik og det tog mig omkring 4-5 måneder at få ham indlemmet
som fuldbyrdigt medlem af familien.
Hvis jeg fandt på noget så fjollet som at finde en til at fylde
tomrummet efter Oliwer vil jeg faktisk være meget nervøs for Sofies
reaktion. Selvom jeg selv savner Oliwer, så skal det jo ikke gå ud over
hende. Nu er det jo kun 3 dage siden, for dem 4., at han var her så
tingene er jo selvfølgeligt ikke blever normale endnu, så jeg må hellere
se hvordan de tager det.

> Som du kan se, ved jeg ikke mere end dig, så jeg er ikke til meget hjælp
>
Bare det at kunne dele sine tanker med ligesindede gør det meget
lettere. Når man står der med alle følelserne uden på tøjet og skal tage
store belutninger er det rart at høre andres tanker om emnet. I sidste
ende er eventuelle nyanskaffelser jo min beslutning og mit ansvar

> For resten - ikke for at være væmmelig - men du har fået chekket de to
> andre, ikke? Stadset er jo smitsomt
Og den del havde jeg overhovedet ikke overvejet. Tak for du nævnte det,
det må jeg naturligvis lige vende med dyrlægen tirsdag.

--
Kate

Visit my home page, it's about rabbits, mostly:
http://home7.inet.tele.dk/oliwer
My address is spam blocked. The real one is oliwer@mail.tele.dk

---

Hej Kate.
Stakkels dig!!! Ved jo selv hvor ondt det gør at miste en dejlig mis....
Har lige så lidt som min navnesøster eller Nina nogle gode råd, men tror
også at du skal vente og se tiden an.
Du siger jo selv at Johan og Sofie har mistet det som ofte har taget toppen
af deres "diskussioner" - og jeg tror at de nu simpelthen skal til at lære
en ny måde at omgås på... Dét kan sagtens tage lidt tid.
Sender et kærligt knus til dig!
Mvh Ann

---

"Ann K." wrote:

> Du siger jo selv at Johan og Sofie har mistet det som ofte har taget toppen
> af deres "diskussioner" - og jeg tror at de nu simpelthen skal til at lære
> en ny måde at omgås på... Dét kan sagtens tage lidt tid.

I går var der ingen problemer mellem dem. Det virker som om de allerede
har glemt ham. Jeg havde jo fyldt køleskabet med lækkerier til Oliwer,
og det nyder J&S jo så godt af. Her til eftermiddag gave jeg dem hver en
portion rejer og Sofie kiggede faktisk efter Oliwer, som jeg opfattede
det. Hun skal jo lige vænne sig til at hendes lækkerier ikke bliver
stjålet fra hende.

> Sender et kærligt knus til dig!
> Mvh Ann

Tak, jeg har det da bedre, men det varer længe før jeg ikke savner ham.
Jeg ta'r mig stadig i at kigge under køkkenbordet efter ham når jeg er i
køkkenet.
--
Kate

Visit my home page, it's about rabbits, mostly:
http://home7.inet.tele.dk/oliwer
My address is spam blocked. The real one is oliwer@mail.tele.dk

---

Kære Kate

Jeg er meget ked af at høre om Oliwer - jeg ved
hvor knyttet du er til dem alle 3. Godt, at han dog
ikke måtte lide længere.

--
Knus Helle
I have studied many philosophers and many cats.
The wisdom of cats is infinitely superior.
- Hippolyte Taine