/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Slægtsforskning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slægtsforskning
#NavnPoint
senta 50517
svendgive.. 41640
vith 39181
modersvil.. 17589
Påsse 14847
LisBJensen 13749
jyttemor 12290
jkrjk2 11934
Bille1948 10898
10  Varla 8031
stervbo
Fra : Poul Erik Jørgensen


Dato : 30-10-03 23:27

Stervbo betyder som bekendt på ældre dansk dødsbo, sammensat af plattysk
sterv(en): "at dø"
plus det danske bo.
Ordet har jeg kunnet følge på nettet i hvert fald til 1817.

Hvornår kommer ordet "dødsbo" ind i dansk?
Det synes ikke at forekomme før 1700 (jf. http://www.hist.uib.no/kalkar/ ) -
og muligvis heller ikke før 1800.

Kalkar kender mellem 1300 og 1700 ordet i tre skriveformer: stervbo, sterfbo
og sterbbo. Eksemplerne synes ikke udtalt gamle, vel fra 1600-1700-tallet.
Han har ikke "dødsbo" med som opslagsord, så det har åbenbart ikke
eksisteret i det tidsrum denne ordbog kortlægger. Eller det kan have heddet
noget helt tredje.

Poul Erik Jørgensen

xfut til dk.videnskab.jura

--
Remove NNN from my e-mail address when replying.
Enlevez NNN de mon adresse électronique pour me répondre.



 
 
Carsten Riis (30-10-2003)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 30-10-03 23:36

"Poul Erik Jørgensen" wrote:
>
> Stervbo betyder som bekendt på ældre dansk dødsbo, sammensat af plattysk
> sterv(en): "at dø"
> plus det danske bo.
> Ordet har jeg kunnet følge på nettet i hvert fald til 1817.
>
> Hvornår kommer ordet "dødsbo" ind i dansk?
> Det synes ikke at forekomme før 1700 (jf. http://www.hist.uib.no/kalkar/ ) -
> og muligvis heller ikke før 1800.
>
....

Du kan evt. prøve news:dk.kultur.sprog som nok er den rette gruppe til
at spørge om sproglige finurligheder.

xfut til news:dk.kultur.sprog


--
Med venlig hilsen Carsten Riis
Mennesket er det eneste pattedyr, der er nået
så vidt i sin udvikling, at det må have undervisning
i at parre sig. Ebbe Mørk

Poul Erik Jørgensen (31-10-2003)
Kommentar
Fra : Poul Erik Jørgensen


Dato : 31-10-03 08:48

Carsten Riis wrote:
> Du kan evt. prøve news:dk.kultur.sprog som nok er den rette gruppe til
> at spørge om sproglige finurligheder.

Det har vi drøftet der.
Der må være mange slægtsforskere, der har materiale, hvor man kan se ordet
dødsbo's opkomst.
Stervbo findes - sådan for en ordens skyld - på nettet hovedsageligt i
forbindelse med slægtsforskning!
Derfor skal tråden forblive her.

PEJ
--
Remove NNN from my e-mail address when replying.
Enlevez NNN de mon adresse électronique pour me répondre.



Sebastjan in Malta (01-11-2003)
Kommentar
Fra : Sebastjan in Malta


Dato : 01-11-03 08:34

"Poul Erik Jørgensen" <88@NNN.os.dk> wrote in message news:<Begob.15990$jf4.1030826@news000.worldonline.dk>...
> Stervbo betyder som bekendt på ældre dansk dødsbo, sammensat af plattysk
> sterv(en): "at dø" plus det danske bo.
> Ordet har jeg kunnet følge på nettet i hvert fald til 1817.
>
> Hvornår kommer ordet "dødsbo" ind i dansk?
> Det synes ikke at forekomme før 1700 (jf. http://www.hist.uib.no/kalkar/ ) -
> og muligvis heller ikke før 1800.
>
> Kalkar kender mellem 1300 og 1700 ordet i tre skriveformer: stervbo, sterfbo
> og sterbbo. Eksemplerne synes ikke udtalt gamle, vel fra 1600-1700-tallet.
> Han har ikke "dødsbo" med som opslagsord, så det har åbenbart ikke
> eksisteret i det tidsrum denne ordbog kortlægger. Eller det kan have heddet
> noget helt tredje.
>
Om ordet Dødsbo anfører Molbech i sin ordbog (1833; citeret efter
ODS): "i nyere Tider indført for det halvtydske Stervbo".

Sebastjan

Poul Erik Jørgensen (01-11-2003)
Kommentar
Fra : Poul Erik Jørgensen


Dato : 01-11-03 09:15

"Sebastjan in Malta" <sebastjan60@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:cf497f76.0310312333.72222@posting.google.com
> "Poul Erik Jørgensen" <88@NNN.os.dk> wrote in message
> news:<Begob.15990$jf4.1030826@news000.worldonline.dk>...
>> Stervbo betyder som bekendt på ældre dansk dødsbo, sammensat af
>> plattysk sterv(en): "at dø" plus det danske bo.
>> Ordet har jeg kunnet følge på nettet i hvert fald til 1817.
>> Hvornår kommer ordet "dødsbo" ind i dansk?

> Om ordet Dødsbo anfører Molbech i sin ordbog (1833; citeret efter
> ODS): "i nyere Tider indført for det halvtydske Stervbo".

Det passer jo som fod i hose.
Men der må have været en overgang, hvor stervbo har konkurreret med dødsbo.
Stervbo er i hvert fald et udtryk genealogerne kender, for det står på
adskillige ordlister over "gamle" udtryk på nettet.
Jeg håber der er nogle der kan søge i deres databaser og finde forekomster
af ordet "dødsbo" før 1833 - eller eventuelt "stervbo" efter 1833.

Poul Erik Jørgensen
--
Remove NNN from my e-mail address when replying.
Enlevez NNN de mon adresse électronique pour me répondre.



Fritz Gundgaard Knud~ (01-11-2003)
Kommentar
Fra : Fritz Gundgaard Knud~


Dato : 01-11-03 11:56


"Poul Erik Jørgensen" skrev
<KLIP>
> Jeg håber der er nogle der kan søge i deres databaser og finde forekomster
> af ordet "dødsbo" før 1833 - eller eventuelt "stervbo" efter 1833.
<KLIP>

I dette skrift på LAV: B34-288, Hassing-Revs Herreders Arkiv, Skifteprotokol
1859-1864, folio 223B skrives der om gården Gundgaard "Stervbogaarden".

Det drejede sig om et skifte, hvor det beskrevne møde fandt sted i Oxenbøl
ret, Vestervig, Revs, Thisted den 12. januar 1861.

med venlig hilsen

Fritz Gundgaard Knudsen
Kollerupvej 17
8900 Randers
+4586434904
fritz@gundgaard.dk








Poul Erik Jørgensen (01-11-2003)
Kommentar
Fra : Poul Erik Jørgensen


Dato : 01-11-03 21:50

"Fritz Gundgaard Knudsen" <fritz@gundgaard.dk> skrev i en meddelelse
news:bo03go$842$1@sunsite.dk
> I dette skrift på LAV: B34-288, Hassing-Revs Herreders Arkiv,
> Skifteprotokol 1859-1864, folio 223B skrives der om gården Gundgaard
> "Stervbogaarden".
>
> Det drejede sig om et skifte, hvor det beskrevne møde fandt sted i
> Oxenbøl ret, Vestervig, Revs, Thisted den 12. januar 1861.

Tak for oplysningen!
Det er vel en sen forekomst. Men hvis vi forestiller os at de involverede
har været omkring de 60 år, har de jo været født ca. 1800 - hvor ordet
stervbo stadig var lyslevende.
Sådanne ord uddør jo med brugerne.

Poul Erik Jørgensen
--
Remove NNN from my e-mail address when replying.
Enlevez NNN de mon adresse électronique pour me répondre.



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408527
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste