---

Hejsa,

Først lidt om reglerne. Herunder kommer en række antagelser
og spørgsmål. Rigtigt besvarede spørgsmål giver 0.5 point og
modviste antagelser giver 1 point. Der er også et BONUS-
spørgsmål. Det giver 2 point.

Præmien for flest point bliver den perfekte gave til kvinden
der har alt:
Et sammendrag af statistisk information udtrukket
fra min spam-folder.
....

Afledt af diskutionerne her i gruppen og de forskellige
"store" strømsvigt har jeg funderet noget over hvordan
man egentlig producerer el, driver et el-net, og hvad der kan
gå galt.

Man starter med at producere noget varme, det kunne ske ved
afbrænding, atomkraft eller kogende pis fra frustrerede usenet
brugere der er trætte af Mosegrisen.

BONUS-spørgsmål: Hey, har vi her en helt ny energikilde?

Dette kogende vand bliver til damp og højt tryk som driver
en turbine rundt. Turbinen driver igen en generator.

Er sådan en generator synkron eller asynkron? Den generede strøm
er ganske givet 50 Hz i sync med resten af nettet, men hvordan
fungerer den?

Strømmen ledes ud i nettet som skal være i fuldstændig sync, ellers
mistes en hulens masse effekt.

Hvis strømforbruget bliver for stort kan turbinen ikke levere
moment nok til generatoren, som derfor kommer "bagud". Dette er
skidt da nettet så kommer ud af sync.

Kunne man ikke i stedet sænke spændingen lidt således at lasten på
turbinen lættedes lidt? Lavere spænding må jo give lettere last.

Hvad sker forøvrigt hvis vi pludslig afbryder den elektriske
forbindelse til generatoren? Så må den løbe meget let, og sikkert
alt for hurtigt. Men hvor bliver energien af?


/Morten

---

Morten Guldager wrote:

> Kunne man ikke i stedet sænke spændingen lidt således at lasten på
> turbinen lættedes lidt? Lavere spænding må jo give lettere last.

Prøv om knap to måneder, mere præcist 24/12 kl. 16.00 til 19.00 jævnligt at
måle spændningen i dine stikkotakter. Det vil ikke komme bag på mig, hvis
du vil måle helt ned til < 150 V.

--
Med venlig hilsen

Ivar Madsen
Der tester mdk9.2

---

Ivar Madsen wrote:

> Prøv om knap to måneder, mere præcist 24/12 kl. 16.00 til 19.00
> jævnligt at måle spændningen i dine stikkotakter. Det vil ikke
komme
> bag på mig, hvis du vil måle helt ned til < 150 V.

Tvivler stærkt på den kommer helt derned. Er tolerancen ikke
+6-10%? Vil undre mig en del hvis den kommer under 200.

--
Ulrik Smed,
Denmark, Aarhus

---

Ulrik Smed wrote:

>> Prøv om knap to måneder, mere præcist 24/12 kl. 16.00 til 19.00
>> jævnligt at måle spændningen i dine stikkotakter. Det vil ikke
>> komme
>> bag på mig, hvis du vil måle helt ned til < 150 V.
> Tvivler stærkt på den kommer helt derned. Er tolerancen ikke
> +6-10%? Vil undre mig en del hvis den kommer under 200.

Jeg har selv for ~15 år siden målt omkring de 150 V, og min daværende lære
på svagstrømsteknisk værkstedskole i Ballerup fortalte at han en juleaften
når alle skal lave julemad har målt 60 V.

--
Med venlig hilsen

Ivar Madsen
Der tester mdk9.2

---

"Ivar Madsen" <spam.usenet.im@milli.dk> skrev i en meddelelse news:3fa197e1$0$94871$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> Jeg har selv for ~15 år siden målt omkring de 150 V, og min daværende lære
> på svagstrømsteknisk værkstedskole i Ballerup fortalte at han en juleaften
> når alle skal lave julemad har målt 60 V.
>
Der er nok flere ovnstegte retter juleaften, men ellers er der vel ikke
noget særligt, og meget industri kører for lavt blus under højtiden. Men
hvis nogen husker på det, bliver det en smal sag at checke.

Mvh
Martin

---

Martin Larsen wrote:


>> Jeg har selv for ~15 år siden målt omkring de 150 V, og min daværende
>> lære på svagstrømsteknisk værkstedskole i Ballerup fortalte at han en
>> juleaften når alle skal lave julemad har målt 60 V.
> Der er nok flere ovnstegte retter juleaften, men ellers er der vel ikke
> noget særligt, og meget industri kører for lavt blus under højtiden.

Min daværende faglæres pointe var at belastningen på elnettet svingede
meget, et andet tidspunkt med stort strømforbrug det er mandag morgen, når
industrien skal starte op efter weekenden.

> Men hvis nogen husker på det, bliver det en smal sag at checke.

Ja, men jeg vil lige gentage at det er ~ 15 år siden nu, så om elværkerne er
blevet beder til at magte topbelastningen skal jeg ikke kunne sige.


--
Med venlig hilsen

Ivar Madsen
Der tester mdk9.2

---

Ivar Madsen wrote:
> Ulrik Smed wrote:

>> Tvivler stærkt på den kommer helt derned. Er tolerancen ikke
>> +6-10%? Vil undre mig en del hvis den kommer under 200.
>
> Jeg har selv for ~15 år siden målt omkring de 150 V, og min
daværende
> lære på svagstrømsteknisk værkstedskole i Ballerup fortalte at
han en
> juleaften når alle skal lave julemad har målt 60 V.

Det lyder for vildt. Så er der ikke meget lys i en almindelig
pære... tror også jeg vil prøve at måle til den tid.

--
Ulrik Smed,
Denmark, Aarhus

---

"Ulrik Smed" <ulsm@post1.tele.dk> wrote:

>Det lyder for vildt. Så er der ikke meget lys i en almindelig
>pære... tror også jeg vil prøve at måle til den tid.

Effekten falder ikke helt saa meget, som man skulle tro -
altsaa hvis man tror, at effekten varierer med kvadratet paa
spaendingen.

En almindelig paere har nemlig den sjove egenskab, at
modstanden stiger meget voldsomt ved hoejere spaending. En
230V 100W paere har f.eks. 48 ohm modstand ved stuetemperatur,
mens den i drift maa have noget i retning af 529 ohm, hvis
regnestykket skal passe.


--
Allan Olesen, Lunderskov.
Danske musikere tjener penge ved ulovlig softwarekopiering.

---

"Ivar Madsen" <spam.usenet.im@milli.dk> skrev i en meddelelse
news:3fa197e1$0$94871$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Ulrik Smed wrote:
>
> >> Prøv om knap to måneder, mere præcist 24/12 kl. 16.00 til 19.00
> >> jævnligt at måle spændningen i dine stikkotakter. Det vil ikke
> >> komme
> >> bag på mig, hvis du vil måle helt ned til < 150 V.
> > Tvivler stærkt på den kommer helt derned. Er tolerancen ikke
> > +6-10%? Vil undre mig en del hvis den kommer under 200.
>
> Jeg har selv for ~15 år siden målt omkring de 150 V, og min daværende lære
> på svagstrømsteknisk værkstedskole i Ballerup fortalte at han en juleaften
> når alle skal lave julemad har målt 60 V.
>
> --

Urealistisk! Måske for 40år siden. Idag MÅ det IKKE forkomme.

Venligst

---

Søren Christensen skrev i -dk.videnskab:

> min daværende lære
>> på svagstrømsteknisk værkstedskole i Ballerup fortalte at han en
>> juleaften når alle skal lave julemad har målt 60 V.
> Urealistisk! Måske for 40år siden. Idag MÅ det IKKE forkomme.

Jeg skal ikke kunne udelukke at det er 40 år siden han målte den lave
spænning. Han havde alleren til at det godt kunne være 25 år før jeg gik på
værkstedsskolen.

--
Med venlig hilsen | Jeg søger et foto / realistisk maleri over
| omgivelserne ved og lige syd for skovbrynes st
Ivar Madsen | ved Bagsværd fra tiden efter krigen, og
Der kører mdk9.2 | frem til motorvejbyggeriet blev påbegyndt

---

"Ivar Madsen" <spam.usenet.im@milli.dk> skrev i en meddelelse
news:3fa18a12$0$94863$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Morten Guldager wrote:
>
> > Kunne man ikke i stedet sænke spændingen lidt således at lasten på
> > turbinen lættedes lidt? Lavere spænding må jo give lettere last.
>
> Prøv om knap to måneder, mere præcist 24/12 kl. 16.00 til 19.00 jævnligt
at
> måle spændningen i dine stikkotakter. Det vil ikke komme bag på mig, hvis
> du vil måle helt ned til < 150 V.

Det er ikke usandsynligt - især ikke, hvis man befinder sig
i transformatorens yderområde.
Engang så jeg et morsomt eksempel. Det var en meget ophidset
elforbruger, der lå bagved en landmand, der havde sat sin
vandingsmaskine igang. På smedens TV-modtager var billedet
ca 5 cm højt, og nogle smølfeagtige fyre løb rundt efter en bold.
Det så morsom ud, desværre kunne smeden ikke se komikken,
så landmanden måtte stoppe for sit anlæg til landskampen var
forbi.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

Per A. Hansen wrote:
> Det er ikke usandsynligt - især ikke, hvis man befinder sig
> i transformatorens yderområde.
> Engang så jeg et morsomt eksempel. Det var en meget ophidset
> elforbruger, der lå bagved en landmand, der havde sat sin
> vandingsmaskine igang. På smedens TV-modtager var billedet
> ca 5 cm højt, og nogle smølfeagtige fyre løb rundt efter en
bold.
> Det så morsom ud, desværre kunne smeden ikke se komikken,
> så landmanden måtte stoppe for sit anlæg til landskampen var
> forbi.

LOL!

Bybo som jeg altid har været, har jeg nok aldrig selv oplevet
udsving på mere end de 'tilladte' +6-10% (nu det hedder 230V).
Men 60V (som Ivar skrev), det finder jeg altså stadig
urealistisk, selv i yderområderne.

--
Ulrik Smed,
Denmark, Aarhus

---

Ulrik Smed wrote:

> Men 60V (som Ivar skrev), det finder jeg altså stadig
> urealistisk, selv i yderområderne.

De 60 er som jeg har fået fortalt, det 150 er som jeg selv har målt, med et
meget nøjagtigt måleinstument, godtnok til jeg vil kunne kalibre andre
instumenter efter,,,

--
Med venlig hilsen

Ivar Madsen
Der tester mdk9.2

---

Ivar Madsen wrote:
> Ulrik Smed wrote:
>
>> Men 60V (som Ivar skrev), det finder jeg altså stadig
>> urealistisk, selv i yderområderne.
>
> De 60 er som jeg har fået fortalt, det 150 er som jeg selv har
målt,
> med et meget nøjagtigt måleinstument, godtnok til jeg vil kunne
> kalibre andre instumenter efter,,,

Ok, lyder bare utroligt, brugseffekten vil jo falde til noget der
ligner 7-8% (ohmsk belastning), man kan jo næsten lige så godt
slukke helt, så.

Kan ikke forstå der ikke er nogle sikringer et sted der springer
ved så hård belastning. Man kunne næsten forestille sig en
kortslutning ville være mulig uden at springe nogle sikringer, og
den ikke blev opdaget og bare ville trykke en bunke effekt af i
ledningsnettet.

--
Ulrik Smed,
Denmark, Aarhus

---

Ulrik Smed wrote:

>> De 60 er som jeg har fået fortalt, det 150 er som jeg selv har
> målt,
>> med et meget nøjagtigt måleinstument, godtnok til jeg vil kunne
>> kalibre andre instumenter efter,,,
>
> Ok, lyder bare utroligt, brugseffekten vil jo falde til noget der
> ligner 7-8% (ohmsk belastning), man kan jo næsten lige så godt
> slukke helt, så.
>
> Kan ikke forstå der ikke er nogle sikringer et sted der springer
> ved så hård belastning. Man kunne næsten forestille sig en
> kortslutning ville være mulig uden at springe nogle sikringer, og
> den ikke blev opdaget og bare ville trykke en bunke effekt af i
> ledningsnettet.

Jeg skulle måske nævne at jeg vil skyde på at han dengang var omkring de 50,
og dengang var ~ 82, så han er så fra omkring 1930-1935, og hvis han
fortalte hvornår det var han havde målt den lave spændning, så har jeg
totalt glemt det. Jeg tror ikke at vi vil kunne opleve at måle så lav en
spændning idag, enten vil vi træke mere fra vore nabolande, eller også så
vil nogle områder blive koblet ud, og mørkelagt.


--
Med venlig hilsen

Ivar Madsen
Der tester mdk9.2

---

"Ulrik Smed" <ulsm@post1.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3fa2d3f8$0$27377$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Per A. Hansen wrote:
> > Det så morsom ud, desværre kunne smeden ikke se komikken,
> > så landmanden måtte stoppe for sit anlæg til landskampen var
> > forbi.
>
> LOL!
>
> Bybo som jeg altid har været, har jeg nok aldrig selv oplevet
> udsving på mere end de 'tilladte' +6-10% (nu det hedder 230V).
> Men 60V (som Ivar skrev), det finder jeg altså stadig
> urealistisk, selv i yderområderne.

Det er det sikkert også i dag, hvor nettet er udbygget.
I små forsyningsselskaber kunne man ikke holde trit
med udbygningen, da vandingsmaskinerne med meget
store elmotorer vandt frem for en del år siden.
Problemerne er forlængst klaret.
Jo længere væk fra transformatoren man er, des
lavere er spændingen - især når forbruget er højt.
Spændingsfaldet følger jo loven
V = A*A*Ohm,
hvor ohm er ledningsmodstanden.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

Per A. Hansen wrote:
> Jo længere væk fra transformatoren man er, des
> lavere er spændingen - især når forbruget er højt.
> Spændingsfaldet følger jo loven
> V = A*A*Ohm,
> hvor ohm er ledningsmodstanden.

Strømmen i anden potens?

--
Ulrik Smed,
Denmark, Aarhus

---

"Ulrik Smed" <ulsm@post1.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3fa39933$0$29364$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Per A. Hansen wrote:
> > Jo længere væk fra transformatoren man er, des
> > lavere er spændingen - især når forbruget er højt.
> > Spændingsfaldet følger jo loven
> > V = A*A*Ohm,
> > hvor ohm er ledningsmodstanden.
>
> Strømmen i anden potens?

Ja.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

Per A. Hansen <xper.hansen@get2net.dk> wrote:

> "Ulrik Smed" <ulsm@post1.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:3fa39933$0$29364$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
....
> > Strømmen i anden potens?
>
> Ja.

Nå - Ohm mente da vist ellers: U = R * I !??

(Hvorimod *effekten* er R * I * I)


--
(fjern slet fra mail adr.)
med venlig hilsen
Hans

---

"Hans Henrik Hansen" <sleth2vh@webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:1g3toc1.1j1cf0pykifuN%sleth2vh@webspeed.dk...
> Per A. Hansen <xper.hansen@get2net.dk> wrote:
>
> > "Ulrik Smed" <ulsm@post1.tele.dk> skrev i en meddelelse
> > news:3fa39933$0$29364$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> ...
> > > Strømmen i anden potens?
> >
> > Ja.
>
> Nå - Ohm mente da vist ellers: U = R * I !??

Det har han., du og Ulrik ret i.
Der kom et bogstav for meget med - formlen viser i
stedet effekttabet i lederen.

Der skulle have stået:
V = A * Ohm
Ved store strømstyrker falder spændingen i en
leder langs lederen. Derfor er spændingen lavest
hos den yderste forbruger.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

Per A. Hansen skrev i -dk.videnskab:

> Ved store strømstyrker falder spændingen i en
> leder langs lederen. Derfor er spændingen lavest
> hos den yderste forbruger.

Spændingen falder nu også langs en leder ved lave strømstyrker, men
spændingsfaldet er bare støre ved store strømstyrker.

--
Med venlig hilsen | Jeg søger et foto / reralistisk maleri over
| omgivelserne ved og lige syd for skovbrynes st
Ivar Madsen | ved Bagsværd fra tiden efter krigen, og
Der kører mdk9.2 | fram til motorvejbyggiet blev påbegyndt

---

"Ivar Madsen" <spam.usenet.im@milli.dk> skrev i en meddelelse
news:3fa9402a$0$94871$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Per A. Hansen skrev i -dk.videnskab:
>
> > Ved store strømstyrker falder spændingen i en
> > leder langs lederen. Derfor er spændingen lavest
> > hos den yderste forbruger.
>
> Spændingen falder nu også langs en leder ved lave strømstyrker, men
> spændingsfaldet er bare støre ved store strømstyrker.

Naturligvis - det fremgår også af formlen for spændingsfaldet i
lederen.
Ved et lille forbrug opfatter den yderste forbruger ikke noget, det er
først ved store belastninger det kan ses.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

Per A. Hansen wrote:
> "Ulrik Smed" <ulsm@post1.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:3fa39933$0$29364$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>> Per A. Hansen wrote:

>>> Spændingsfaldet følger jo loven
>>> V = A*A*Ohm,
>>> hvor ohm er ledningsmodstanden.
>>
>> Strømmen i anden potens?
>
> Ja.

Hm, eksempel:
10V forsyning med 1 ohm i serie. Forbrug 1A. Spændingsfald 1V. Så
der er 9V tilbage. Den ene volt ligger over modstanden.

Forbruget hæves til 2A. Spændingsfaldet er 2V, der er 8V tilbage,
og 2V over modstanden. Her skulle ha' været et spændingsfald på
4V hvis vi siger 2A*2A*1 ohm.

Så længe vi regner i strømme og spændinger og ohm (og ikke
effekt), gælder Ohms lov vel (V = A*Ohm)?

--
Ulrik Smed,
Denmark, Aarhus

---

"Morten Guldager" <spamtrap@mogul.dk> skrev i en meddelelse
news:slrnbq2oc8.5vm.spamtrap@linuxine.mogul.dk...
> Hejsa,

> Man starter med at producere noget varme, det kunne ske ved
> afbrænding, atomkraft eller kogende pis fra frustrerede usenet
> brugere der er trætte af Mosegrisen.
>
> BONUS-spørgsmål: Hey, har vi her en helt ny energikilde?

Nej.

> Dette kogende vand bliver til damp og højt tryk som driver
> en turbine rundt. Turbinen driver igen en generator.
> Er sådan en generator synkron eller asynkron? Den generede strøm
> er ganske givet 50 Hz i sync med resten af nettet, men hvordan
> fungerer den?


Spørgsmåler er forkert stillet.
En generator kan ikke være synkron - det er 2 eller flere til,
før der er tale om synkron drift.
Det kræver, at alle generatorer kører med samme frekvens og
samme fase.

> Hvis strømforbruget bliver for stort kan turbinen ikke levere
> moment nok til generatoren, som derfor kommer "bagud". Dette er
> skidt da nettet så kommer ud af sync.

Når frekvensen ændres i nettet sørger en regulator for, at der
ændres på den benyttede brændsel. Det sker over hele nettet.
Hvis et enkelt kraftværk i nettet falder ud vil de andre overtage
produktionen.
Asnæsværket er vacuumreguleret - følerne er placeret i
kondensatoren. De øvrige værker er frekvensregulerede.

> Kunne man ikke i stedet sænke spændingen lidt således at lasten på
> turbinen lættedes lidt? Lavere spænding må jo give lettere last.

Det sker rent faktisk i praksis.
I dagtimerne falder frekvensen lidt. En netstyret ur vil i dagtimerne tabe
måske 1/2 - 1 minut - det genvindes senere når belastningen falder, så
frekvensen over døgnet er præcist 50.
Rotationsenergien i turbogeneratorerne svarer til ca. 10 sekunders
elproduktion. Det er den eneste reserve, der er i et kraftværk.
Til gengæld skal man ifølge lovgivninger her i landet have
en meget stor reservekapacitet af kraftværker.
Der er f.eks. ikke sparet kraftværker væk ,selv med ca.
20% vindbaseret el - man sparer blot på brændsel til
de fossil-fyrede anlæg.

> Hvad sker forøvrigt hvis vi pludslig afbryder den elektriske
> forbindelse til generatoren? Så må den løbe meget let, og sikkert
> alt for hurtigt. Men hvor bliver energien af?

Så stiger frekvensen - regulatoren sørger for at værket nedlukkes ( scram)
På Barseback f.eks ledes højtryksdampen ned i en bassin med ca. 3000 t vand,
hvor det kondenseres. Men normalt er der kølekredsløb, der overtager
energien,
hvis en generator pludselig falder væk eller værket nedlukkes
Spørgsmålet er meget relevant.
Generatorudfald som du nævner er sjældne, men de forekommer.
Det skete på Skærbækværker ofr mange år siden, hvor rotoren
kom i ubalance og fløj gennem lokalet.
Det samme skete for Barseback-værkerne, hvor den strøg
gennem lokalet ( 50 tons) og ramte væggen til reaktorbygningen.
Værket lukkede automatisk ned ( generatoren blev omviklet i
Schweitz og i mellemtiden lånte værket en anden).
Derimod holdt væggene begge steder til belastningen, man
tager højde for sådanne hændelser.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

Per A. Hansen wrote:


> "Morten Guldager":
>>Dette kogende vand bliver til damp og højt tryk som driver
>>en turbine rundt. Turbinen driver igen en generator.
>>Er sådan en generator synkron eller asynkron? Den generede strøm
>>er ganske givet 50 Hz i sync med resten af nettet, men hvordan
>>fungerer den?
>
> Spørgsmåler er forkert stillet.
> En generator kan ikke være synkron - det er 2 eller flere til,
> før der er tale om synkron drift.
> Det kræver, at alle generatorer kører med samme frekvens og
> samme fase.
>
Sludder. Der findes synkron- og asynkrongeneratorer.

Ordet synkron har flere betydninger.
Du kender tilsyneladende ikke den der spørges til.

Til den oprindelige spørger: Synkron. Nogen skal jo bestemme frekvensen.


Mvh. Jørgen

---

Fri, 31 Oct 2003 at 17:03 GMT Jørgen Rasmussen wrote
>
>> "Morten Guldager":
>>>Dette kogende vand bliver til damp og højt tryk som driver
>>>en turbine rundt. Turbinen driver igen en generator.
>>>Er sådan en generator synkron eller asynkron? Den generede strøm
>>>er ganske givet 50 Hz i sync med resten af nettet, men hvordan
>>>fungerer den?
>
> Til den oprindelige spørger: Synkron. Nogen skal jo
> bestemme frekvensen.

Men ville man ikke lige så godt kunne lade en asynkron
generator løbe tilpas hurtigt til at generere 50Hz?

Hvad er det iøvrigt der gør at en asynkron generator genererer
en "lavere" frekvens? Hvad afgør hvor meget lavere frekvensen er?


/Morten

---

Morten Guldager wrote:


> Men ville man ikke lige så godt kunne lade en asynkron
> generator løbe tilpas hurtigt til at generere 50Hz?
>

Jeg kan efterhånden forstå at du ikke ved meget om generatorer.!!

Hvis en asynkron generator kører 50Hz - synkront - vil den ikke kunne
lave energi.
Et spørgsmål om at der er forskel på rotor og stator hastighed.

Du kan finde mere om emnet et eller andet sted på Internet.

En elmotor - asynkron - har intet moment ved synkron hastighed. Dvs.
1500 RPM.
Derfor løber de typisk 1450 RPM. (omdr./min.)

> Hvad er det iøvrigt der gør at en asynkron generator genererer
> en "lavere" frekvens? Hvad afgør hvor meget lavere frekvensen er?

Netop det der gør at man har behov for at der er forskel på hastigheden
af de 2 magnetfelter. (Som kort nævnt ovenfor.)

Det er baseret på H.C. Ørsteds forsøg med elektromagnetisme.

FUT: dk.teknik.el

Du kan risikere" at få svar fra nogen der har erfaring med
synkrongeneratorer, i den gruppe.

Mvh. Jørgen

---

Morten Guldager wrote:

> Fri, 31 Oct 2003 at 17:03 GMT Jørgen Rasmussen wrote
>
>>>"Morten Guldager":
>>>
>>>>Dette kogende vand bliver til damp og højt tryk som driver
>>>>en turbine rundt. Turbinen driver igen en generator.
>>>>Er sådan en generator synkron eller asynkron? Den generede strøm
>>>>er ganske givet 50 Hz i sync med resten af nettet, men hvordan
>>>>fungerer den?
>>
>>Til den oprindelige spørger: Synkron. Nogen skal jo
>>bestemme frekvensen.
>
>
> Men ville man ikke lige så godt kunne lade en asynkron
> generator løbe tilpas hurtigt til at generere 50Hz?

Jo det kan man og gør man.

>
> Hvad er det iøvrigt der gør at en asynkron generator genererer
> en "lavere" frekvens? Hvad afgør hvor meget lavere frekvensen er?
>

Det skyldes asynkrongenerator "slippet" - se i adresserne.

>
> /Morten

Hej Morten

Kig i disse adressers information:


Synkrongeneratorer:
http://www.windpower.org/da/tour/wtrb/syncgen.htm

Asynkrongeneratorer (induktionsgeneratorer):
http://www.windpower.org/da/tour/wtrb/async.htm
Citat: "...Denne forskel i pct. af den synkrone hastighed, kaldes for
generatorens slip..."

Indirekte nettilslutning af vindmøller:
http://www.windpower.org/da/tour/wtrb/indirect.htm

AEM Dessau: Three Phase Synchronous Generators - Features and Operating
Performance:
http://www.aemdessau.de/katalog/syn/english/s03.htm
Citat: "... Since mechanical damage can occur on the generator and the
set please ensure that false synchronisations are avoided at all times...."

Dromey Design: Articles: Generators and Motors:
http://www.dromeydesign.com/articles/generators_and_motors.htm
Citat: "... Stability... synchronous generators... In the event of a
fault, the displacement between supply and generator terminal voltage
vectors increases and the vectors can oscillate or 'swing' against each
other in the immediate post-fault time period, causing instability if
the electrical displacement between the vectors becomes too great. This
occurs when the fault is close enough to the generator that the
consequent voltage drop at the generator terminals removes significant
electrical load from the machine and it accelerates to increase the
electrical displacement or rotor angle between itself and the supply...."

ELECTRIC MOTORS: How does it work:
http://www.avere.org/working/en/electric.html
Citat: "... COMPARISON OF THE DIFFERENT MOTOR TYPES..."

Re: What is the difference between a synchronous and asynchronous generator?
http://www.madsci.org/posts/archives/jul99/931495367.Eg.r.html

Induction Generators / Induction Generation. (Asynchronous Generation);
http://home.carolina.rr.com/unclejoe/induction.html
Citat; "... The above two diagrams were approved by and for use by
Haywood Electric in North Carolina in the 1970's. They are to used as
guides and all your interface controls must be approved by your electric
utility. The prices indicated are 1970's prices...."

Electric Motors:
http://www.engin.umich.edu/labs/csdl/ME350/motors/
Alternating Current Motors:
http://www.engin.umich.edu/labs/csdl/ME350/motors/ac/

mvh/Glenn

---

"Jørgen Rasmussen" <jorgen-rasmussen@aa.sa.dk> skrev i en meddelelse
news:fBwob.4875$p_3.3147@news.get2net.dk...
> Per A. Hansen wrote:
>
>
> > "Morten Guldager":
> >>Dette kogende vand bliver til damp og højt tryk som driver
> >>en turbine rundt. Turbinen driver igen en generator.
> >>Er sådan en generator synkron eller asynkron? Den generede strøm
> >>er ganske givet 50 Hz i sync med resten af nettet, men hvordan
> >>fungerer den?
> >
> > Spørgsmåler er forkert stillet.
> > En generator kan ikke være synkron - det er 2 eller flere til,
> > før der er tale om synkron drift.
> > Det kræver, at alle generatorer kører med samme frekvens og
> > samme fase.
> >
> Sludder. Der findes synkron- og asynkrongeneratorer.

Selv sludder.
Der er tale om generatorer i kraftværker - ikke om
generatorer i al almindelighed.

> Ordet synkron har flere betydninger.
> Du kender tilsyneladende ikke den der spørges til.

En af os gør ikke.
At køre synkront i et elnet betyder, at alle turbogeneratorer
løber med samme omløbstal og er i samme fase.
Om generatoren er synkron - eller asynkron er ligegyldigt i denne
sammenhæng.
At et net er synkroniseret ( som Morten benævnte sync.) betyder,
at alle tilsluttede kører med samme hastighed og med samme fasevinkel.
Uden denne synkrone gang ville nettet komme i selvsving.

Jeg tror der sker en forveksling med den betegnelse man anvender
til de generatorer, man anvender i vindmøller. Det er reelt tale om
asynkron-motorer, der virker som generatorer, når de kører med
omløbstal over synkronhastigheden for elnettet - 50 Hz, hvilket
svarer til 50 omdr/sec for 3-polede maskiner.
Det var blot ikke det, der blev spurgt om.

> Til den oprindelige spørger: Synkron. Nogen skal jo bestemme frekvensen.

Det var da den mest besynderlige definition på ordet, jeg endnu har set.
Synkron betyder samtidig - som forklaret ovenfor.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

Per A. Hansen wrote:

Klip

>>Sludder. Der findes synkron- og asynkrongeneratorer.
>
>
> Selv sludder.
> Der er tale om generatorer i kraftværker - ikke om
> generatorer i al almindelighed.
>

Eksakt. Enig.!
Men: Medmindre det er ændret siden mit studium for ca.20 år siden, hvor
vi lærte om synkrongeneratorer på bla. elværker, er der _stadig_ tale om
synkrongeneratorer.


Generatorer i almindelighed - a.la. Honda-typen - er asynkrongeneratorer.

Klip

> Jeg tror der sker en forveksling med den betegnelse man anvender
> til de generatorer, man anvender i vindmøller. Det er reelt tale om
> asynkron-motorer, der virker som generatorer, når de kører med
> omløbstal over synkronhastigheden for elnettet - 50 Hz, hvilket
> svarer til 50 omdr/sec for 3-polede maskiner.
> Det var blot ikke det, der blev spurgt om.
>
>
>>Til den oprindelige spørger: Synkron. Nogen skal jo bestemme frekvensen.
>
>
> Det var da den mest besynderlige definition på ordet, jeg endnu har set.
> Synkron betyder samtidig - som forklaret ovenfor.

Du har da ret, men det har jeg også.!
Mht. det der diskuteres her må jeg beklage, du har uret. Du ved vist
heller ikke ved meget om emnet.

Hvorfor skriver I så skråsikkert om et emne I ikke ved meget om.??

Det er vist typisk for nyhedsgrupper:
> 95% indlæg er det rene sludder.

(Dit indlæg ser umiddelbart fint ud. Men der er fejl.!)

jeg undrede mig faktisk da jeg læste det. Det så ud somom du vidste
noget om emnet. Men på et tidspunkt går det galt: Det med
synkrongeneratoren.


Mvh. Jørgen

---

"Jørgen Rasmussen" <jorgen-rasmussen@aa.sa.dk> skrev i en meddelelse
news:PKyob.5786$bR5.2756@news.get2net.dk...
> Per A. Hansen wrote:
>
> Klip
>
> >>Sludder. Der findes synkron- og asynkrongeneratorer.
> >>Til den oprindelige spørger: Synkron. Nogen skal jo bestemme frekvensen.
> > Det var da den mest besynderlige definition på ordet, jeg endnu har set.
> > Synkron betyder samtidig - som forklaret ovenfor.
>
> Du har da ret, men det har jeg også.!

Jeg tror ikke rigtig du helt har forstået, hvad jeg skrev.
Det ligger måske i formuleringern.
Men ordet "sync" menes synkroniseringen i el-nettet, der er en
forudsætning for at alle generatorer kan arbejde sammen.

Min pointe var den, at det ikke er generatortypen, der er
afgørende for, om de kan arbejde sammen. Asynkrone
generatorer kan da godt arbejde synkront - ikk?
Derfor var spørgsmålet formuleret forkert.

> Mht. det der diskuteres her må jeg beklage, du har uret. Du ved vist
> heller ikke ved meget om emnet.
> Hvorfor skriver I så skråsikkert om et emne I ikke ved meget om.??

Du behøver ikke at skrive "I" til mig.

> (Dit indlæg ser umiddelbart fint ud. Men der er fejl.!)

Jamne du er da hjertelig velkommen til at pege på de fejl,
du mener jeg har begået. Las os endelig høre.
Foreløbig har du ikke gjort det - bortset fra at du har fokuseret på
generatortypen, hvor jeg har koncentreret mig om at svare på
de stillede spørgsmål set i sammenhæng.
( I øvrigt har jeg undervist i elproduktion.)

> jeg undrede mig faktisk da jeg læste det. Det så ud somom du vidste
> noget om emnet. Men på et tidspunkt går det galt: Det med
> synkrongeneratoren.

Som nævnt svarede jeg bl.a. på spørgsmålet om synkronisering i elnettet -
der ikke bestemmes af, om en generatortype er synkron eller ikke.
Synkroniseringer på elnettet sker i store træk på den måde, jeg har nævnt .
Men du er velkommen til at påpege fejl her - eller give en efter din mening
bedre forklaring. Når du kaldet det for sludder må du have noget bedre
at komme med - det har vi ikke set noget til - men det kan jo komme?

Foreløbing fastholder jeg min forklaring.
Også hvad synkron betyder i den sammenhæng, de stillede spørgsmål indgik -
nemlig synkroniseringen af generatorerne til nettets frekvens.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

Fri, 31 Oct 2003 at 20:20 GMT Per A. Hansen wrote
>
> "Jørgen Rasmussen" <jorgen-rasmussen@aa.sa.dk> skrev i en meddelelse
> news:PKyob.5786$bR5.2756@news.get2net.dk...
>> Per A. Hansen wrote:
>>
>> >>Sludder. Der findes synkron- og asynkrongeneratorer.
>> >>Til den oprindelige spørger: Synkron. Nogen skal jo bestemme frekvensen.
>> > Det var da den mest besynderlige definition på ordet, jeg endnu har set.
>> > Synkron betyder samtidig - som forklaret ovenfor.
>>
>> Du har da ret, men det har jeg også.!
>
> Jeg tror ikke rigtig du helt har forstået, hvad jeg skrev.
> Det ligger måske i formuleringern.
> Men ordet "sync" menes synkroniseringen i el-nettet, der er en
> forudsætning for at alle generatorer kan arbejde sammen.
>
> Min pointe var den, at det ikke er generatortypen, der er
> afgørende for, om de kan arbejde sammen. Asynkrone
> generatorer kan da godt arbejde synkront - ikk?
> Derfor var spørgsmålet formuleret forkert.

Inden I nu kværker hindanden, så må jeg lige skrive at jeg
faktisk mente "generator typen". Jeg har ikke på noget tidspunkt
været i tvivl om at de forskellige generatorer i nettet skal
være synkroniserede i forhold til hindanden.

Jeg har muligvis formuleret mig uklart tidligere, men så er det
forhåbentligt afklaret nu.



/Morten

---

"Morten Guldager" <spamtrap@mogul.dk> skrev i en meddelelse
news:slrnbq5jfm.6vf.spamtrap@linuxine.mogul.dk...
> Fri, 31 Oct 2003 at 20:20 GMT Per A. Hansen wrote
> >
> > "Jørgen Rasmussen" <jorgen-rasmussen@aa.sa.dk> skrev i en meddelelse
> > news:PKyob.5786$bR5.2756@news.get2net.dk...
> >> Per A. Hansen wrote:

> Inden I nu kværker hindanden, så må jeg lige skrive at jeg
> faktisk mente "generator typen". Jeg har ikke på noget tidspunkt
> været i tvivl om at de forskellige generatorer i nettet skal
> være synkroniserede i forhold til hindanden.
>
> Jeg har muligvis formuleret mig uklart tidligere, men så er det
> forhåbentligt afklaret nu.

Det misforstod jeg - men mit svar er alligevel korekt, selv
om det ikke lige var det du efterlyste.
Jeg mener, det er vigtigt for forståelsen af, hvordan
samkøringsnettet virker, at man ved, hvordan man
styrer netfrekvensen.
Det er ikke typen, der bestemmer netsynkroniseringen.
Vindmøllerne med sin asynkrone generator har jo ingen
problemer med at blive synkroniseret af nettet.
Håber du kan bruge de øvrige svar.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

Per A. Hansen wrote:

> Det misforstod jeg - men mit svar er alligevel korekt, selv
> om det ikke lige var det du efterlyste.
> Jeg mener, det er vigtigt for forståelsen af, hvordan
> samkøringsnettet virker, at man ved, hvordan man
> styrer netfrekvensen.
> Det er ikke typen, der bestemmer netsynkroniseringen.
> Vindmøllerne med sin asynkrone generator har jo ingen
> problemer med at blive synkroniseret af nettet.
> Håber du kan bruge de øvrige svar.

Ku' forresten godt tænke mig i den forbindelse at spørge her,
hvordan de der simple asynkron motorer med kun én vikling,
virker? Der er kun to magnetpoler på statoren, over for hinanden,
og en ikke-magnetisk jernklump som rotor. Disse motorer kører
altid samme vej, i modsætning til de lignende synkonmotorer med
permanentmagnetisk rotor, der starter i en tilfældig retning.

Hvad bestemmer hvilken vej de asynkrone kører? Der må være noget
'lusk' med den rotor!

--
Ulrik Smed,
Denmark, Aarhus

---

"Ulrik Smed" <ulsm@post1.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3fa39f46$0$29384$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Per A. Hansen wrote:
>
> > Det misforstod jeg - men mit svar er alligevel korekt, selv
> > om det ikke lige var det du efterlyste.
> > Jeg mener, det er vigtigt for forståelsen af, hvordan
> > samkøringsnettet virker, at man ved, hvordan man
> > styrer netfrekvensen.
> > Det er ikke typen, der bestemmer netsynkroniseringen.
> > Vindmøllerne med sin asynkrone generator har jo ingen
> > problemer med at blive synkroniseret af nettet.
> > Håber du kan bruge de øvrige svar.
>
> Ku' forresten godt tænke mig i den forbindelse at spørge her,
> hvordan de der simple asynkron motorer med kun én vikling,
> virker? Der er kun to magnetpoler på statoren, over for hinanden,
> og en ikke-magnetisk jernklump som rotor. Disse motorer kører
> altid samme vej, i modsætning til de lignende synkonmotorer med
> permanentmagnetisk rotor, der starter i en tilfældig retning.
>
> Hvad bestemmer hvilken vej de asynkrone kører? Der må være noget
> 'lusk' med den rotor!

Den rent tekniske side må jeg melde pas overfor.
Hvis det er trefasede motorer er det drejefeltet, der
afgør sagen. Jeg mener at der er en lille dims på
enfasede motorer, der sørger for rigtig omdrejningsretning,
men det er ikke mit felt.
Der er sikkert andre, der kan give et bedre svar.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

Per A. Hansen wrote:

> Den rent tekniske side må jeg melde pas overfor.
> Hvis det er trefasede motorer er det drejefeltet, der
> afgør sagen. Jeg mener at der er en lille dims på
> enfasede motorer, der sørger for rigtig omdrejningsretning,
> men det er ikke mit felt.
> Der er sikkert andre, der kan give et bedre svar.

Der sidder en enkelt kortsluttet vikling af kraftig tråd,
placeret asymetrisk på polstykkerne. Der er måske den der får
feltet til at dreje, istedet for bare at svinge frem og tilbage?

--
Ulrik Smed,
Denmark, Aarhus

---

Per A. Hansen wrote:

Klip

>>>>Sludder. Der findes synkron- og asynkrongeneratorer.
>>>>Til den oprindelige spørger: Synkron. Nogen skal jo bestemme frekvensen.
>>>
>>>Det var da den mest besynderlige definition på ordet, jeg endnu har set.
>>>Synkron betyder samtidig - som forklaret ovenfor.
>>
>>Du har da ret, men det har jeg også.!
>
> Jeg tror ikke rigtig du helt har forstået, hvad jeg skrev.
> Det ligger måske i formuleringern.
> Men ordet "sync" menes synkroniseringen i el-nettet, der er en
> forudsætning for at alle generatorer kan arbejde sammen.


Vi diskuterer vist udfra 2 forskellige udgangspunkter.!

jeg læste i det oprindelige indlæg flg. spørgsmål: "Er sådan en
generator synkron eller asynkron?".
Det er derfra jeg har fortsat.

Generelt skal generatorer kører synkront. Dvs. have samme
udgangsfrekvens. Og hvis de skal sammenkobles skal de være synkrone.
Det er da vist alle enige om.?

Alle spændinger fra alle generatorer skal have samme frekvens og vinkel.


Dette var mit sidste indlæg i denne tråd.

Mvh. Jørgen

---

"Jørgen Rasmussen" <jorgen-rasmussen@aa.sa.dk> skrev i en meddelelse
news:KQ8pb.1195$ac7.873@news.get2net.dk...
> Per A. Hansen wrote:
>
> Klip
>
> >>>>Sludder. Der findes synkron- og asynkrongeneratorer.
> >>>>Til den oprindelige spørger: Synkron. Nogen skal jo bestemme
frekvensen.
> >>>
> >>>Det var da den mest besynderlige definition på ordet, jeg endnu har
set.
> >>>Synkron betyder samtidig - som forklaret ovenfor.
> >>
> >>Du har da ret, men det har jeg også.!
> >
> > Jeg tror ikke rigtig du helt har forstået, hvad jeg skrev.
> > Det ligger måske i formuleringern.
> > Men ordet "sync" menes synkroniseringen i el-nettet, der er en
> > forudsætning for at alle generatorer kan arbejde sammen.
>
>
> Vi diskuterer vist udfra 2 forskellige udgangspunkter.!
> jeg læste i det oprindelige indlæg flg. spørgsmål: "Er sådan en
> generator synkron eller asynkron?".
> Det er derfra jeg har fortsat.

Det tror jeg du har ret i.

Det rent tekniske er ikke min stærke side, og i den forbindelse
af en hel række (gode) spørgsmål, Morten stillede, fokuserede jeg
på, hvordan elnettet fungerede, da de nylig mange udfald har givet
anledning til en lang række spørgsmål herom.
I den sammenhæng kan det virke forvirrende på mange, at blande
synkronisering af elnettets frekvens sammen med spørgsmålet om synkrone /
asynkrone generatorer, ( som vindmøller normalt har).
Det var grunden til, at jeg skrev, at spørgsmålet var forkert stillet!


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

Fri, 31 Oct 2003 at 11:34 GMT Per A. Hansen wrote
>
> "Morten Guldager" <spamtrap@mogul.dk> skrev i en meddelelse
> news:slrnbq2oc8.5vm.spamtrap@linuxine.mogul.dk...
>
>> Kunne man ikke i stedet sænke spændingen lidt således at lasten på
>> turbinen lættedes lidt? Lavere spænding må jo give lettere last.
>
> Det sker rent faktisk i praksis.
> I dagtimerne falder frekvensen lidt.

Jammen, jeg ville jo netop holde frekvensen (fasen) lige i øjet.

Og hvis kedel og turbine ikke kan levere energi nok ville jeg hellere
lette lasten lidt end at lade generatoren komme bagud.

Faktisk synes jeg du modsiger dig selv lidt. (eller også fatter jeg
bare ikke helt det du skriver)
>
>> Hvad sker forøvrigt hvis vi pludslig afbryder den elektriske
>> forbindelse til generatoren? Så må den løbe meget let, og sikkert
>> alt for hurtigt. Men hvor bliver energien af?
>
> Så stiger frekvensen - regulatoren sørger for at værket nedlukkes
> ( scram) På Barseback f.eks ledes højtryksdampen ned i en bassin
> med ca. 3000 t vand, hvor det kondenseres. Men normalt er der
> kølekredsløb, der overtager energien,
> hvis en generator pludselig falder væk eller værket nedlukkes

Ok, her er det nok mit ringe kendskab til termodynamik (?) der kommer
til kort...

Vi tager en keddel, opvarmer vandet indtil damptrykket er passende
højt.
Normalt ledes dampen via turbinen til en kondensator. Trykket i denne
kondensator er vel som luften uden for, eller ihvertfald lavere end i
kedlen.

En del af dampens energi må være ført ud af turbinen via akslen.

Hvis vi nu erstatter turbinen med en hane, vil vi kunne opleve samme
trykfald, men er temperaturen den samme som da vi brugte turbinen?
Jeg tænker her på temperaturen på dampen der ledes til kondensatoren.


/Morten

---

Morten Guldager <spamtrap@mogul.dk> wrote:

>Normalt ledes dampen via turbinen til en kondensator. Trykket i denne
>kondensator er vel som luften uden for, eller ihvertfald lavere end i
>kedlen.

Saa lavt som overhovedet muligt. Hvis man ikke skal bruge
restvarmen i dampen til f.eks. at opvarme fjernvarmevand, kan
man lige saa godt koere dampen helt ned i naerheden af fuldt
vakuum, saa turbinen udnytter mest muligt af dampens
energiindhold.

Hvis dampen fra turbinen skal opvarme fjernvarmevand i en
kondensator, saetter vandets temperatur naturligvis en graense
for, hvor langt ned i tryk, man kan gaa. Dampens
kondensationstemperatur skal jo vaere hoejere end
fjernvarmevandets udgangstemperatur. Paa et decentralt
kraftvarmevaerk er forskellen som regel ca. 1 grad Celsius.

Udnyttelsen af den sidste halve eller hele bar er faktisk saa
vigtig for el-effektiviteten, at man paa mange anlaeg med
fjernvarmeproduktion koerer med flere dampudtag paa turbinen,
saa den sidste damp kun akkurat har tryk nok til, at
kondensatoren forvarmer fjernvarmevandet. Derefter tage en
anden kondensator over og varmer det op til den endelige
temperatur ved hjaelp af damp fra et andet turbineudtag med
hoejere tryk.

>Hvis vi nu erstatter turbinen med en hane, vil vi kunne opleve samme
>trykfald, men er temperaturen den samme som da vi brugte turbinen?

Med fare for at bruge begreberne fra min boernelaerdom
forkert, maa trykfaldet gennem hanen vaere adiabatisk, dvs.
der udveksles ikke energi med omgivelserne.

Som du selv skriver, afleverer dampen i turbinen derimod
energi til omgivelserne.

Saa hvis sluttrykket i begge situationer er ens, maa entalpien
og dermed temperaturen vaere hoejest i situationen med hanen
(som man jo nok ville kalde en ventil). Men saa kan man jo
bruge en ventil med vandindsproejtning for at faa temperaturen
ned. Jeg ved ikke, om man goer det i situationen med
vandbadet, men man goer det ofte paa decentrale
kraftvarmevaerker, inden dampen ledes i en bypass-kondensator,
som producerer fjernvarme, naar turbinen ikke koerer.


--
Allan Olesen, Lunderskov.
Danske musikere tjener penge ved ulovlig softwarekopiering.

---

Allan Olesen <aolesen@post3.tele.dk> writes:

> Morten Guldager <spamtrap@mogul.dk> wrote:
>
> >Normalt ledes dampen via turbinen til en kondensator. Trykket i denne
> >kondensator er vel som luften uden for, eller ihvertfald lavere end i
> >kedlen.
>
> Saa lavt som overhovedet muligt. Hvis man ikke skal bruge
> restvarmen i dampen til f.eks. at opvarme fjernvarmevand, kan
> man lige saa godt koere dampen helt ned i naerheden af fuldt
> vakuum, saa turbinen udnytter mest muligt af dampens
> energiindhold.

Måske det skal med for Mortens skyld at trykkes afgøres af
temperaturen, så det er denne der er den samme som luftens/det
omgivende havs plus en smule. Det medfører så et kondensationstryk
som fx. kan aflæses på et T-s diagram. For temperaturen 20ºC er det
0.02 bar.

> >Hvis vi nu erstatter turbinen med en hane, vil vi kunne opleve samme
> >trykfald, men er temperaturen den samme som da vi brugte turbinen?
>
> Med fare for at bruge begreberne fra min boernelaerdom
> forkert, maa trykfaldet gennem hanen vaere adiabatisk, dvs.
> der udveksles ikke energi med omgivelserne.
>
Ja, det vil være en isenthalpisk proces (altså ingen udveksling af
varme eller arbejde med omgivelserne)
Temperaturen kan godt være den samme da dampen ofte ekspanderer ned i
tofaseområdet mellem damp og vand. Dog vil så enthalpien
(~"energiindholdet" og dermed dampandelen) være større. I en ventil
som ikke går ind i tofaseområdet vil også temperaturen være højere.


--
Brian (remove the sport for mail)
http://www.et.dtu.dk/staff/be

---

Morten Guldager <spamtrap@mogul.dk> writes:

> Vi tager en keddel, opvarmer vandet indtil damptrykket er passende
> højt.

Nej, først tryksættes vand med en pumpe, hvorefter vandet fordampes
og overhedes så temperaturen er højest mulig.

--
Brian (remove the sport for mail)
http://www.et.dtu.dk/staff/be

---

"Brian Elmegaard" <brian@rk-speed-rugby.dk> skrev i en meddelelse
news:uekwo384w.fsf@rk-speed-rugby.dk...
> Morten Guldager <spamtrap@mogul.dk> writes:
>
> > Vi tager en keddel, opvarmer vandet indtil damptrykket er passende
> > højt.
>
> Nej, først tryksættes vand med en pumpe, hvorefter vandet fordampes
> og overhedes så temperaturen er højest mulig.
>

Nej vi nøjes med at overhede til 545gr. Alt over slider vores kedler for
meget, og alt under giver for lav virkningsgrad. På nyere værker som
Advedøre2 kører man dog med en lidt højere temp. Kan dog ikke huske tallet
da jeg er på Asnæsværket til dagligt og kun kender tallene derfra.

Venligst