---

1932 blev Einstein som en blandt andre ukendte ligegyldige Nobelpristagere
gjort til kommende USA borger - og Princetonprofessor, dvs sikker på
borgerret.

1942 kunne man læse i aviser om at han henledte præsidentens opmærksomhed på
krigsgavn af forskning der allerede var i fulde omdrejninger.

Et år efter de to abomber i 1945 kunne man læse at Einstein på et tidspunkt
har skrevet en matematisk ligning, der har relation til abomben - og siden
har skolelærere og journalister intenst og ubegrundet skabt en myte om at
Einstein gavnede bombens udvikling.

Madsen og Krogh har her citeret en journalists Meitner-biografi, der
løseligt antyder at Einstein var inspiration for Meitner, der var assistent
til Hahn, der var vigtigste Abombeopfinder efter Becquerel og Rutherford og
Geiger.

Kan nogen komme nærmere, om der er en forbindelse.?

Og står Einstein-proportionalitetsligningen direkte at læse i de papirer som
Einstein fik Nobelpris på eller er den en efterrationalisering der er udledt
deraf længe efter?

--
Bo Warming
Bjelkes Alle 46, 2200 København N
Tel: 3586 1000, fax: 3586 1001
http://www.glistrup.com

---

"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote in message
news:D19lb.143398$tH.16773@fe08.atl2.webusenet.com...
>
> Et år efter de to abomber i 1945 kunne man læse at Einstein på et
tidspunkt
> har skrevet en matematisk ligning, der har relation til abomben - og
siden
> har skolelærere og journalister intenst og ubegrundet skabt en myte om
at
> Einstein gavnede bombens udvikling.

Der er måske noget om at Einstein er blevet lidt rigeligt forgudet i
forhold til andre videnskabsmænd. Det skyldes nok det sjove hår og
ansigtsudtryk, som gør at han ligner en rigtig "nutty professor"-type.

Min helt er den engelske matematiker George Boole, der opfandt alle de
principper computerkredsløb er bygget op om, 100 år før den første
computer.

/Martin

---

"Martin Kristensen" <cruzer@gjk.deekay> wrote in message
news:1066793112.268849@kalvebod.groenjord.dk...
> "Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote in message
> news:D19lb.143398$tH.16773@fe08.atl2.webusenet.com...
> >
> > Et år efter de to abomber i 1945 kunne man læse at Einstein på et
> tidspunkt
> > har skrevet en matematisk ligning, der har relation til abomben - og
> siden
> > har skolelærere og journalister intenst og ubegrundet skabt en myte om
> at
> > Einstein gavnede bombens udvikling.
>
> Der er måske noget om at Einstein er blevet lidt rigeligt forgudet i
> forhold til andre videnskabsmænd. Det skyldes nok det sjove hår og
> ansigtsudtryk, som gør at han ligner en rigtig "nutty professor"-type.

Fra han satte foden på USA-jord i 1932 var han geni showmanship - gik uden
sokker, rakte tunge af pressefotograferne, en pioner i hippiebevægelsen.
Det overskygger at hans teorier ikke har haft praktisk gavn, og alle der
mener de har, bygger på autoritetstro og ikke logik.

> Min helt er den engelske matematiker George Boole, der opfandt alle de
> principper computerkredsløb er bygget op om, 100 år før den første
> computer.

Var han så vigtig? Da Babbage-ideerne mødte radiorør og siden chips, så gav
det sig selv. Opgaver skulle løses hurtigt, og ingeniører fandt løsninger.

Boole algebra om mængdelære er imponerende filosofi og pædagogik, og godt
til at skabe job til matematik-lærer pinger der hele tiden skal gøre deres
fag moderne og tjene penge på at skrive nye lærebøger.

Halvdelen af de hundred lærere der udsendtes til Zambia sammen med mig i
1972 skulle indføre "ny matematik" - selvom landets lærere ikke ku de fire
regningsarter.

---

"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev i en meddelelse
news:xtplb.154143
> Boole algebra om mængdelære er imponerende filosofi og pædagogik, og godt
> til at skabe job til matematik-lærer pinger der hele tiden skal gøre deres
> fag moderne og tjene penge på at skrive nye lærebøger.

Uden Boolsk algebra havde din computer været lige så hurtig som et mekanisk
vækkeur... Ingeniørder eller ej.

Mvh
//zigge

---

"//zigge" <ziggeOVERFLOEDIGT@privat.dk> wrote in message
news:3f96f70e$0$30071$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev i en meddelelse
> news:xtplb.154143
> > Boole algebra om mængdelære er imponerende filosofi og pædagogik, og
godt
> > til at skabe job til matematik-lærer pinger der hele tiden skal gøre
deres
> > fag moderne og tjene penge på at skrive nye lærebøger.
>
> Uden Boolsk algebra havde din computer været lige så hurtig som et
mekanisk
> vækkeur... Ingeniørder eller ej.

Det lyder som et postulat. Kan du begrunde det?

Babbage udviklede mekaniske regnemaskiner og måder at koble dem sammen, og
radiorør og siden chips gjorde dem lynhurtige.
Behovene steg og fordi man behøvede hurtige udregninger, overgik man de
mekaniske vækkeur du snakker om længe før man indblandede teoretisk
matematik i konstruktionen af regnemaskiner.

---

Bo Warming wrote:
> "//zigge" <ziggeOVERFLOEDIGT@privat.dk> wrote in message
> news:3f96f70e$0$30071$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
>>"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev i en meddelelse
>>news:xtplb.154143
>>
>>>Boole algebra om mængdelære er imponerende filosofi og pædagogik, og
>>
> godt
>
>>>til at skabe job til matematik-lærer pinger der hele tiden skal gøre
>>
> deres
>
>>>fag moderne og tjene penge på at skrive nye lærebøger.
>>
>>Uden Boolsk algebra havde din computer været lige så hurtig som et
>
> mekanisk
>
>>vækkeur... Ingeniørder eller ej.
>
>
> Det lyder som et postulat. Kan du begrunde det?
>
> Babbage udviklede mekaniske regnemaskiner og måder at koble dem sammen, og
> radiorør og siden chips gjorde dem lynhurtige.
> Behovene steg og fordi man behøvede hurtige udregninger, overgik man de
> mekaniske vækkeur du snakker om længe før man indblandede teoretisk
> matematik i konstruktionen af regnemaskiner.
>

Absolut enig i at Babbage udviklede mekaniske regnemaskiner, simple vel
og mærke. I desto mindre kan du ikke komme uden om Boole i forbindelse
med design af det vi sidder og skribler på nu! At konstruere et
"mekanisk vækkeur" er en relativ simpel logisk opgive, som jeg vil
tiltro os alle at kunne løse, men i og med antallet af gates in en given
maskine stiger, bliver du nødt til at benytte Boolsk algebra.

Boolsk algebra er, som du nævner, et ganske fint værktøj til at at
beskrive en kompliceret logisk funktion udfra simple funktioner (and,
or,..). Men hvis du som hjemmehygge sådan en råkold tirsdag vinteraften
sidder og roder med designs der involverer hundrede op til millioner af
gates, så tager jeg hatten af for dig hvis du kan gøre det uden Boolsk
algebra til at optimere og verificere dit design.

Et er at have lynhurtige (transistorer, og dermed chips), noget helt
andet er hvis du sætter dem sammen med en skovl.

Mange hilsner,
Henrik

---

On Thu, 23 Oct 2003 01:09:41 +0200, "Bo Warming"
<ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote:

>"//zigge" <ziggeOVERFLOEDIGT@privat.dk> wrote in message
>news:3f96f70e$0$30071$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>>
>> "Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev i en meddelelse
>> news:xtplb.154143
>> > Boole algebra om mængdelære er imponerende filosofi og pædagogik, og
>godt
>> > til at skabe job til matematik-lærer pinger der hele tiden skal gøre
>deres
>> > fag moderne og tjene penge på at skrive nye lærebøger.
>>
>> Uden Boolsk algebra havde din computer været lige så hurtig som et
>mekanisk
>> vækkeur... Ingeniørder eller ej.
>
>Det lyder som et postulat. Kan du begrunde det?
>
>Babbage udviklede mekaniske regnemaskiner og måder at koble dem sammen, og
>radiorør og siden chips gjorde dem lynhurtige.
>Behovene steg og fordi man behøvede hurtige udregninger, overgik man de
>mekaniske vækkeur du snakker om længe før man indblandede teoretisk
>matematik i konstruktionen af regnemaskiner.
>
Boolsk algebra anses om noget for en fundamental forudsætning for de
computere og telefoncentraler der er skabt siden mikroprocessoerens
opfindelse. De ville slet ikke fungere uden anvendelsen af boolsk
algebra.

Det er korrekt at Babbages differential-maskine var noget af et
gennembrud, og ligeledes har stor betydning for efterfølgende
opfindelser, men det anvendelsen af Boolsk algebra der gjorde fx. den
PC du udgyder dine meninger fra mulig.
--
Snuden

"I am a river to my people" -Auda abu Tayi

---

"Snuden" <snudie@hotmail.com> wrote in message
news:pr5jpvcs4nna9omfm0n26qiuo8sn7qo4e2@4ax.com...
> Boolsk algebra anses om noget for en fundamental forudsætning for de
> computere og telefoncentraler der er skabt siden mikroprocessoerens
> opfindelse. De ville slet ikke fungere uden anvendelsen af boolsk
> algebra.
>
> Det er korrekt at Babbages differential-maskine var noget af et
> gennembrud, og ligeledes har stor betydning for efterfølgende
> opfindelser, men det anvendelsen af Boolsk algebra der gjorde fx. den
> PC du udgyder dine meninger fra mulig.

Blandt de mange sprudlende genier, som Vesten har beriget verden med, kan du
pille en kongerække ud og gøre dem til de afgørende.

Og du kan for mig godt lade Boole indgå på linie med Babbage vedr
komputeren - ligesom Pascal og Allan Tyring og Bill Gates kan medtages

Gode kongegrækker vedr teoretisk fysik er Volta-Ampere-Ohm- Ørsted- og
Becquerel-Rutherford-Hahn- og Planck-Geiger

Her er væsentlig individuel kreativitet og fornyelse veldokumenteret. At
give ære til Einstein er derimod et stormagts-påfund , skabt af
verdenskrig-sejr og deraf følgende mediekontrol,
Popstar-dyrkelse og historieforfalskning.er her afgørende.

---

"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote:
>Og står Einstein-proportionalitetsligningen direkte at læse i de papirer
som
>Einstein fik Nobelpris på eller er den en efterrationalisering der er
udledt
>deraf længe efter?

Einstien fik nobelprisen for sit arbejde om foto-elektrisk effekt, og ikke
relativitetsteorierne som han er mest kendt for.

> Fra han satte foden på USA-jord i 1932 var han geni showmanship - gik uden
> sokker, rakte tunge af pressefotograferne, en pioner i hippiebevægelsen.
> Det overskygger at hans teorier ikke har haft praktisk gavn, og alle der
> mener de har, bygger på autoritetstro og ikke logik.

Einsteins arbejde med relativitetsteorierne _har_ haft praktisk gavn:

F.eks.:
1) Ved brug af GPS skal man tage højde for den relativistiske effekt af de
store afstande og hastigheder (Har jeg ladet mig fortælle...), da der ellers
ville være langt større unøjagtighed.

2) Atomkraft. Det var Einstein, der opskrev grundligninger, der beskriver
sammenhængen mellem masse og energi (E=m·c²), der er grundlaget for
atomkraft; dvs. både bomber og reaktorer.

.... og der er sikkert mange andre sammenhænge hvor Einsteins arbejde har
praktisk anvendelse i dag.

Tilbage står spørgsmålet om hvorvidt Einsteins arbejde berettiger hans
berømmelse, men det er vel ikke så væsentligt...

/Lasse Gilling

---

Lasse Gilling wrote:
> "Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote:
>
>>Og står Einstein-proportionalitetsligningen direkte at læse i de papirer
>
> som
>
>>Einstein fik Nobelpris på eller er den en efterrationalisering der er
>
> udledt
>
>>deraf længe efter?
>
>
> Einstien fik nobelprisen for sit arbejde om foto-elektrisk effekt, og ikke
> relativitetsteorierne som han er mest kendt for.
>
>
>>Fra han satte foden på USA-jord i 1932 var han geni showmanship - gik uden
>>sokker, rakte tunge af pressefotograferne, en pioner i hippiebevægelsen.
>>Det overskygger at hans teorier ikke har haft praktisk gavn, og alle der
>>mener de har, bygger på autoritetstro og ikke logik.
>
>
> Einsteins arbejde med relativitetsteorierne _har_ haft praktisk gavn:
>
> F.eks.:
> 1) Ved brug af GPS skal man tage højde for den relativistiske effekt af de
> store afstande

Et ur iden gationære bane er ikke synkront med et jordur.


> hastigheder (Har jeg ladet mig fortælle...), da der ellers
> ville være langt større unøjagtighed.
Det er ikke noget man mærker, når man skider eller pisser i et
afløbøbsrør i kælderen. BW er faståst i mærkværdige holdninger
ang. pis, lort og fremskridtsparti.


> 2) Atomkraft. Det var Einstein, der opskrev grundligninger, der beskriver
> sammenhængen mellem masse og energi (E=m·c²), der er grundlaget for
> atomkraft; dvs. både bomber og reaktorer.
BW har ret i, at man godt uden denne teori kan iagtage, at radioaktive processer
skaber energi

> ... og der er sikkert mange andre sammenhænge hvor Einsteins arbejde har
> praktisk anvendelse i dag.
Jo da. Men er det væsentligt?

Med veblig hilsen
Jørn Hedegaard Povlsen

---

"Jørn Hedegaard Povlsen" <j_h_p@tiscali.dk> wrote in message
news:3f980fd8$0$27435$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Lasse Gilling wrote:
> > "Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote:
> >
> >>Og står Einstein-proportionalitetsligningen direkte at læse i de papirer
> >
> > som
> >
> >>Einstein fik Nobelpris på eller er den en efterrationalisering der er
> >
> > udledt
> >
> >>deraf længe efter?
> >
> >
> > Einstien fik nobelprisen for sit arbejde om foto-elektrisk effekt, og
ikke
> > relativitetsteorierne som han er mest kendt for.
> >
> >
> >>Fra han satte foden på USA-jord i 1932 var han geni showmanship - gik
uden
> >>sokker, rakte tunge af pressefotograferne, en pioner i hippiebevægelsen.
> >>Det overskygger at hans teorier ikke har haft praktisk gavn, og alle der
> >>mener de har, bygger på autoritetstro og ikke logik.
> >
> >
> > Einsteins arbejde med relativitetsteorierne _har_ haft praktisk gavn:
> >
> > F.eks.:
> > 1) Ved brug af GPS skal man tage højde for den relativistiske effekt af
de
> > store afstande

Det er svært at afgøre om ikke trial and error kunne have forbedret
målemetoden empirisk - uden teori.
Dem der har monopol, påstår de benyttede Einstein, men har aldrig fremlagt
forklaring af at det skulle være eneste måde.


> Et ur iden gationære bane er ikke synkront med et jordur.
>
>
> > hastigheder (Har jeg ladet mig fortælle...), da der ellers
> > ville være langt større unøjagtighed.
> Det er ikke noget man mærker, når man skider eller pisser i et
> afløbøbsrør i kælderen. BW er faståst i mærkværdige holdninger
> ang. pis, lort og fremskridtsparti.

Mine alsidige interesser ændrer ikke ved, at mine spørgsmål om bevis på
Einstein-gavn er ikke blevet besvaret af nogen.

> > 2) Atomkraft. Det var Einstein, der opskrev grundligninger, der
beskriver
> > sammenhængen mellem masse og energi (E=m·c²), der er grundlaget for
> > atomkraft; dvs. både bomber og reaktorer.
> BW har ret i, at man godt uden denne teori kan iagtage, at radioaktive
processer
> skaber energi
>
> > ... og der er sikkert mange andre sammenhænge hvor Einsteins arbejde har
> > praktisk anvendelse i dag.
> Jo da. Men er det væsentligt?
>
Al historie er om fortid og ændrer lidet ved fremtid.

Det er sjovt diskussionsemne, og når propagandister længe har påstået at
Einsteins formel var vigtig for bombeudvikling , så er det sjovt at ingen
kan forklare hvorfor.

---

"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev i en meddelelse
news:7mVlb.12194$Lm6.9315@fe08.atl2.webusenet.com...
> "Jørn Hedegaard Povlsen" <j_h_p@tiscali.dk> wrote in message
> news:3f980fd8$0$27435$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> > > ... og der er sikkert mange andre sammenhænge hvor Einsteins arbejde
har
> > > praktisk anvendelse i dag.
> > Jo da. Men er det væsentligt?

Jeg kommenterer bare påstanden:
>Det overskygger at hans teorier ikke har haft praktisk gavn, og alle der
>mener de har, bygger på autoritetstro og ikke logik.

> Al historie er om fortid og ændrer lidet ved fremtid.
Men netop i denne sammenhæng kan vi vel lære noget væsentligt af
historien. -Den teknologiske udvikling går hurtigere i dag end for 1000 år
siden takket være at forskning prioriteres højere i dag (fordi det ikke
længere (bare) handler overlevelse). Det betyder, at vi i dag kan kurreres
for mange sygdomme og skavanker, at vi har gode bygninger og
transportmuligligheder og megen anden komfort, som de fleste vel er godt
tilfredse med.
Derfor er det nok en god idé fortsat at prioritere forskning, så den
teknologiske udvikling kan fortsætte i højt tempo.

/Lasse Gilling

---

"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev i en meddelelse
news:7mVlb.12194$Lm6.9315@fe08.atl2.webusenet.com...
> "Jørn Hedegaard Povlsen" <j_h_p@tiscali.dk> wrote in message
> news:3f980fd8$0$27435$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> > > ... og der er sikkert mange andre sammenhænge hvor Einsteins arbejde
har
> > > praktisk anvendelse i dag.
> > Jo da. Men er det væsentligt?

Jeg kommenterer bare påstanden:
>Det overskygger at hans teorier ikke har haft praktisk gavn, og alle der
>mener de har, bygger på autoritetstro og ikke logik.

> Al historie er om fortid og ændrer lidet ved fremtid.
Men netop i denne sammenhæng kan vi vel lære noget væsentligt af
historien. -Den teknologiske udvikling går hurtigere i dag end for 1000 år
siden takket være at forskning prioriteres højere i dag (fordi det ikke
længere (bare) handler overlevelse). Det betyder, at vi i dag kan kurreres
for mange sygdomme og skavanker, at vi har gode bygninger og
transportmuligligheder og megen anden komfort, som de fleste vel er godt
tilfredse med.
Derfor er det nok en god idé fortsat at prioritere forskning, så den
teknologiske udvikling kan fortsætte i højt tempo.

>så står det hen i det uvisse om nogen opfindelse var blevet forsinket af om
>teoretikerne var døde i vuggen.
Uden teori er det svært at udvikle teknologi. Ved ren empiri skal man famle
i blinde og være heldig...

/Lasse Gilling

---

"Lasse Gilling" <lassegilling@hotmail.com> wrote in message
news:bn9g5n$ss$2@sunsite.dk...
>
> "Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev i en meddelelse
> news:7mVlb.12194$Lm6.9315@fe08.atl2.webusenet.com...
> > "Jørn Hedegaard Povlsen" <j_h_p@tiscali.dk> wrote in message
> > news:3f980fd8$0$27435$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> > > > ... og der er sikkert mange andre sammenhænge hvor Einsteins arbejde
> har
> > > > praktisk anvendelse i dag.
> > > Jo da. Men er det væsentligt?
>
> Jeg kommenterer bare påstanden:
> >Det overskygger at hans teorier ikke har haft praktisk gavn, og alle der
> >mener de har, bygger på autoritetstro og ikke logik.
>
> > Al historie er om fortid og ændrer lidet ved fremtid.
> Men netop i denne sammenhæng kan vi vel lære noget væsentligt af
> historien. -Den teknologiske udvikling går hurtigere i dag end for 1000 år
> siden takket være at forskning prioriteres højere i dag (fordi det ikke
> længere (bare) handler overlevelse). Det betyder, at vi i dag kan kurreres
> for mange sygdomme og skavanker, at vi har gode bygninger og
> transportmuligligheder og megen anden komfort, som de fleste vel er godt
> tilfredse med.
> Derfor er det nok en god idé fortsat at prioritere forskning, så den
> teknologiske udvikling kan fortsætte i højt tempo.
>
> >så står det hen i det uvisse om nogen opfindelse var blevet forsinket af
om
> >teoretikerne var døde i vuggen.
> Uden teori er det svært at udvikle teknologi. Ved ren empiri skal man
famle
> i blinde og være heldig...

Som forklaret i tråd jeg har omdøbt efter DE STORE Ramsay-Rutherford-Hahn
var praktik alt. Teori af matematisk tilsnit betød næsten intet.Alle de
store kun de fire regningsarter og behøvede ikke andet. Nul calculus,
matricer, nul avanceret teori overhovedet.

Og vedr GPS var Boolefornyelse af Babbageregnemaskine vigtig, men
Einsteinmatematik var næppe overhovedet.

Jeg er ikke sikker på at lægevidenskab gør os sundere - det er reklame.
Psykosomatik er vigtist vedr sygdom. Fx er for inkontinente et afslappet
forhold til pis og lort LANGT vigtigere end nogen lægekunst.

---

"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev i en meddelelse
news:HEXlb.9852$Qt.944@fe07.atl2.webusenet.com...
> Jeg er ikke sikker på at lægevidenskab gør os sundere - det er reklame.

Jeg giver op...

---

"Lasse Gilling" <lassegilling@hotmail.com> wrote in news:bn9hi5$h2j$1
@sunsite.dk:

> Jeg giver op...

Hehe - det var du længe om.

Tak for underholdningen...

--
Med venlig hilsen
arc@na
"It's not tactics, baby, it's just the beast in me."
Elvis Presley after kissing girl, "Jailhouse Rock", 1957

---

"Lasse Gilling" <lassegilling@hotmail.com> wrote in message
news:bn9hi5$h2j$1@sunsite.dk...
>
> "Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev i en meddelelse
> news:HEXlb.9852$Qt.944@fe07.atl2.webusenet.com...
> > Jeg er ikke sikker på at lægevidenskab gør os sundere - det er reklame.
>
> Jeg giver op...

Men du må indrømme at vedr Einstein og GPS har Einstein og abombe, er der
ikke leveret bevis for gavn af teori.

At du skiftede til lægevidenskab, som jeg besvarede, kommer egentlig ikke
trådens emne ved.

Hvor mener du at læger har gavnet folkesundheden?

Mange forskere mener at de store infektionssygdommes forsvinden havde at
gøre med industrialisme, madrigelighed og optimisme, og vaccination kom
altid efter at sygdommen var kraftigt på tilbagegang af naturlige årsager
(Polio er eneste undtagelse fra dette) (Den meget respekterede britiske
professor McKeown er blandt angriberne imod lægereklamen)

Om hygiejne har skabt eller bekæmpet flest sygdomme er uvist -
Seruminstituttets overlæge K Mølbak skrev i lørdags i Politiken at hygiejne
har bidraget enormt til allergierne.

Epidemier kommeer og går - ny er de om autoimmune sygdomme og ikke
bakterie-virus sygdomme.

---

"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev i en meddelelse
news:SIZlb.223173$VA3.123685@fe14.atl2.webusenet.com...

> Men du må indrømme at vedr Einstein og GPS har Einstein og abombe, er der
> ikke leveret bevis for gavn af teori.

Jeg ved ikke nok om fremstillingen af den første a-bombe eller a-kraftværk
til at sige med sikkerhed, om man anvendte teori eller empiri (Jeg er dog
ikke i tvivl...).

Forestil dig dette eksempel:
Mennesket vil gerne have satellitter til at forudsige vejr, kommunikation og
mange andre ting. Derfor vil de gerne lave en raket de kan løfte satellitten
op i kredsløb om jorden. Probelmet er nu finde ud af hvordan raketten skal
udformes, herunder mængden af brændstof der skal anvendes. Der er to (måske
flere) muligheder til at finde svaret:
1) Komme med et gæt på mængden af brændstof, fyre raketten af, og se om
sattelitten kom i kredsløb. Hvis ikke må man prøve igen til det på magisk
vis lykkes...
2) Regne på det og lave simuleringer så den rigtige mængde kan findes i
første forsøg.

- Jeg tror godt, jeg ved, hvilken fremgangsmåde der er billigst...

Eksemplet er valgt fordi der ikke allerede var et erfaringsgrundlag før de
første rakketer løftede "ting" i kredsløb.

Det ville være mærkeligt om ikke det i andre tilfælde også kan betale sig at
opstille teori, fremfor udelukkende at forlade sig på empiri. Derfor skal
man passe på at sige at (en bestemt) teori er uanvendelig(t)...

> At du skiftede til lægevidenskab, som jeg besvarede, kommer egentlig ikke
> trådens emne ved.

Korrekt, så lad nu det ligge. Vi bliver alligevel ikke enige.

---

"Lasse Gilling" <lassegilling@hotmail.com> wrote in message
news:bnc04e$6lo$1@sunsite.dk...
>
> "Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev i en meddelelse
> news:SIZlb.223173$VA3.123685@fe14.atl2.webusenet.com...
>
> > Men du må indrømme at vedr Einstein og GPS har Einstein og abombe, er
der
> > ikke leveret bevis for gavn af teori.
>
> Jeg ved ikke nok om fremstillingen af den første a-bombe eller a-kraftværk
> til at sige med sikkerhed, om man anvendte teori eller empiri (Jeg er dog
> ikke i tvivl...).
>
> Forestil dig dette eksempel:
> Mennesket vil gerne have satellitter til at forudsige vejr, kommunikation
og
> mange andre ting. Derfor vil de gerne lave en raket de kan løfte
satellitten
> op i kredsløb om jorden. Probelmet er nu finde ud af hvordan raketten skal
> udformes, herunder mængden af brændstof der skal anvendes. Der er to
(måske
> flere) muligheder til at finde svaret:
> 1) Komme med et gæt på mængden af brændstof, fyre raketten af, og se om
> sattelitten kom i kredsløb. Hvis ikke må man prøve igen til det på magisk
> vis lykkes...
> 2) Regne på det og lave simuleringer så den rigtige mængde kan findes i
> første forsøg.
>
> - Jeg tror godt, jeg ved, hvilken fremgangsmåde der er billigst...
>
> Eksemplet er valgt fordi der ikke allerede var et erfaringsgrundlag før de
> første rakketer løftede "ting" i kredsløb.
>
> Det ville være mærkeligt om ikke det i andre tilfælde også kan betale sig
at
> opstille teori, fremfor udelukkende at forlade sig på empiri. Derfor skal
> man passe på at sige at (en bestemt) teori er uanvendelig(t)...

Under WW2 brugte amerikanerne ti gange så mange resourcer som tyskerne på at
udvikle raketter, men opnåede næsten ingen resultater.
De var bl.a. for teoretiske - a la Einstein.

Tyskerne på Peenemünde, især Wernher von Braun, brugte derimod praktisk
trial and error og ved bondsk successiv approximation nåede de V1 og V2, og
derfor nåede mennesket månen og har idag TV- og GPS-satelitter.

Von Braun var ingeniør og havde fra barn været tændt på at udvikle
raket-fart. Han spændte mus på cykelhjul for at måle biologisk effekt af
G-kraft(hurtig acceleration) og havde så mange PRAKTISKE bolde i luften, at
han kunne styre de dyre forsknings-projekter til fremragende resultater.
Hans brug af matematik var minimal.
Håndværksmæssig materiale-kundskab og et utal af praktiske afprøvninger, var
tyskernes force. Og var klog planlægning
..
De allierede havde teknologisk kun een overlegenhed(udover tidobbelt
nationalbudget), og det var med kodebrydning, hvor deres læggen vægt på
computerbrug dog ikke nåede at gavne dem afgørende før efter krigen. Deres
kodebrydnings-overlegenhed skyldtes gammeldags spionage, hvor de
outmaneuvred tyskerne.

---

Bo Warming wrote:
> "Lasse Gilling" <lassegilling@hotmail.com> wrote in message
> news:bnc04e$6lo$1@sunsite.dk...
>
>>"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev i en meddelelse
>>news:SIZlb.223173$VA3.123685@fe14.atl2.webusenet.com...
>>
>>
>>>Men du må indrømme at vedr Einstein og GPS har Einstein og abombe, er
>>
> der
>
>>>ikke leveret bevis for gavn af teori.
>>
>>Jeg ved ikke nok om fremstillingen af den første a-bombe eller a-kraftværk
>>til at sige med sikkerhed, om man anvendte teori eller empiri (Jeg er dog
>>ikke i tvivl...).
>>
>>Forestil dig dette eksempel:
>>Mennesket vil gerne have satellitter til at forudsige vejr, kommunikation
>
> og
>
>>mange andre ting. Derfor vil de gerne lave en raket de kan løfte
>
> satellitten
>
>>op i kredsløb om jorden. Probelmet er nu finde ud af hvordan raketten skal
>>udformes, herunder mængden af brændstof der skal anvendes. Der er to
>
> (måske
>
>>flere) muligheder til at finde svaret:
>>1) Komme med et gæt på mængden af brændstof, fyre raketten af, og se om
>>sattelitten kom i kredsløb. Hvis ikke må man prøve igen til det på magisk
>>vis lykkes...
>>2) Regne på det og lave simuleringer så den rigtige mængde kan findes i
>>første forsøg.
>>
>>- Jeg tror godt, jeg ved, hvilken fremgangsmåde der er billigst...
>>
>>Eksemplet er valgt fordi der ikke allerede var et erfaringsgrundlag før de
>>første rakketer løftede "ting" i kredsløb.
>>
>>Det ville være mærkeligt om ikke det i andre tilfælde også kan betale sig
>
> at
>
>>opstille teori, fremfor udelukkende at forlade sig på empiri. Derfor skal
>>man passe på at sige at (en bestemt) teori er uanvendelig(t)...
>
>
> Under WW2 brugte amerikanerne ti gange så mange resourcer som tyskerne på at
> udvikle raketter, men opnåede næsten ingen resultater.
> De var bl.a. for teoretiske - a la Einstein.
>
> Tyskerne på Peenemünde, især Wernher von Braun, brugte derimod praktisk
> trial and error og ved bondsk successiv approximation nåede de V1 og V2, og
> derfor nåede mennesket månen og har idag TV- og GPS-satelitter.
>
> Von Braun var ingeniør og havde fra barn været tændt på at udvikle
> raket-fart. Han spændte mus på cykelhjul for at måle biologisk effekt af
> G-kraft(hurtig acceleration) og havde så mange PRAKTISKE bolde i luften, at
> han kunne styre de dyre forsknings-projekter til fremragende resultater.
> Hans brug af matematik var minimal.
> Håndværksmæssig materiale-kundskab og et utal af praktiske afprøvninger, var
> tyskernes force. Og var klog planlægning
> .
> De allierede havde teknologisk kun een overlegenhed(udover tidobbelt
> nationalbudget), og det var med kodebrydning, hvor deres læggen vægt på
> computerbrug dog ikke nåede at gavne dem afgørende før efter krigen. Deres
> kodebrydnings-overlegenhed skyldtes gammeldags spionage, hvor de
> outmaneuvred tyskerne.
>
>

Jeg er absolut enig i at Von Braun var en meget praktisk anlagt gut, som
helt sikkert havde en del "trial and error" med i sit arbejde. Men at
påstå at han ikke brugte teori i sit arbejde er nok et vildt gæt.
Indrømmet, jeg aner det ikke.

Men en ting er sikkert: da de havde deres udstyr iorden og skulle have
det til at regne ned over London, så sendte de ikke bare deres V1 eller
V2 afsted med en given mængde brændstof for så at åbne avisen dagen
efter for at se hvor det afsendte var skvattet ned.

Der måtte man ty til formlerne!

Mange hilsner,
Henrik

---

"Henrik N. Poulsen" <badeskov.netboys@FJERNverizon.net> wrote in message
news:3F99EF17.7030004@FJERNverizon.net...
> Jeg er absolut enig i at Von Braun var en meget praktisk anlagt gut, som
> helt sikkert havde en del "trial and error" med i sit arbejde. Men at
> påstå at han ikke brugte teori i sit arbejde er nok et vildt gæt.
> Indrømmet, jeg aner det ikke.
>
> Men en ting er sikkert: da de havde deres udstyr iorden og skulle have
> det til at regne ned over London, så sendte de ikke bare deres V1 eller
> V2 afsted med en given mængde brændstof for så at åbne avisen dagen
> efter for at se hvor det afsendte var skvattet ned.
>
> Der måtte man ty til formlerne!

Den revanchekrig som nazierne var skabt for at skabe, og som de var presset
til af berettiget frygt for angreb fra Stalin, og som havde elendige odds
for dem, betød at Von Braun var sat på en umulig opgave.

Der var ikke de resourcer, som behøvedes -

Så er det let at være bagklog og mene at dit og dat kunne være gjort lidt
smartere - men at formler havde gavnet noget, er utænkeligt. At have beholdt
Einstein og ikke fryde sig ved hans udrejse før nazierne kom til magten
(1932), havde intet bidraget til en abombe (som de måske aldrig havde kunne
affyre. , hvis de nåede at få den færdig)

Hitler, der ikke selv var dybt jødehadende, balancerede på en knivsæg med at
opflamme til det had, der samlede det tyske folk til krig.

Havde han kunne undgå Krystalnatten, som Goebbels fejlagtigt satte på
sporet, til Hitlers vrede, havde Polens-angreb kunne være udskudt og man
kunne have nået at få ubåde eller raketter eller jetmotor færdigudviklet.
Det er let at være bagklog.

At nedslags-punkt for V1&2 var upræcist forudberegnet, skyldtes ikke dårlige
formler, men at der var for megen slør og anden upræcision i systemet.
Variationer i dysernes output og i luftmodstand gjorde det umuligt at ramme
præcist, med den tids teknologi. Formler var ikke kædens svageste led.

Hvad opnåedes i Peenemünde var helt fantastisk og overgår nok alt som
menneskeheden har præsteret nogensinde.

USA brugte ti gange flere skattepenge på at udvikle raketter, men fik kun
forbedret fly-start en smule, og missiler fra de allierede var under hele
krigen "rent Stalin-orgel" altså uden præcision

Fysikken i at beregne kanonkuglers baner var højtudviklet før WW1. Raketter
krævede forfinelse, men ikke behov for principielle ny mekaniske formler.
Fjernstyring var man godt igang med, men stadig var det praktik og ikke
teori der var afgørende. Og at de allierede rykkede frem for hurtigt.

Både Tyskland og Japan havde slået et for stort brød op. USA har så enorme
resourcer mht mineraler, korn og hvide teknikere, at det var uovervindeligt.
Uanset hvilke tekniske mirakler som Hitler-genierne havde evnet at fordoble
eller fremskynde.

Men Japan opnåede det vigtigste mål - at undgå at Kina blev amerikansk
styret, så de kan kaldes krigens sejrherrer, trods den høje pris de betalte.
Det havde været værre for verden hvis Chiang-Kai-Tshek marionetten var
blevet ejer af Kina, end hvis nazismen var blevet ejer af USSR.
Se hvordan ulandshjælp har smadret næsten alle ulande. Nu lykkedes det Kina
at kopiere den japanske vej og bevare konfuzianismens markedsfornuft.

---

det må jeg svare på når jeg bli'r ædru igen...jeg vender tilbage...

Mange hilsner,
Henrik

Bo Warming wrote:
> "Henrik N. Poulsen" <badeskov.netboys@FJERNverizon.net> wrote in message
> news:3F99EF17.7030004@FJERNverizon.net...
>
>>Jeg er absolut enig i at Von Braun var en meget praktisk anlagt gut, som
>>helt sikkert havde en del "trial and error" med i sit arbejde. Men at
>>påstå at han ikke brugte teori i sit arbejde er nok et vildt gæt.
>>Indrømmet, jeg aner det ikke.
>>
>>Men en ting er sikkert: da de havde deres udstyr iorden og skulle have
>>det til at regne ned over London, så sendte de ikke bare deres V1 eller
>>V2 afsted med en given mængde brændstof for så at åbne avisen dagen
>>efter for at se hvor det afsendte var skvattet ned.
>>
>>Der måtte man ty til formlerne!
>
>
> Den revanchekrig som nazierne var skabt for at skabe, og som de var presset
> til af berettiget frygt for angreb fra Stalin, og som havde elendige odds
> for dem, betød at Von Braun var sat på en umulig opgave.
>
> Der var ikke de resourcer, som behøvedes -
>
> Så er det let at være bagklog og mene at dit og dat kunne være gjort lidt
> smartere - men at formler havde gavnet noget, er utænkeligt. At have beholdt
> Einstein og ikke fryde sig ved hans udrejse før nazierne kom til magten
> (1932), havde intet bidraget til en abombe (som de måske aldrig havde kunne
> affyre. , hvis de nåede at få den færdig)
>
> Hitler, der ikke selv var dybt jødehadende, balancerede på en knivsæg med at
> opflamme til det had, der samlede det tyske folk til krig.
>
> Havde han kunne undgå Krystalnatten, som Goebbels fejlagtigt satte på
> sporet, til Hitlers vrede, havde Polens-angreb kunne være udskudt og man
> kunne have nået at få ubåde eller raketter eller jetmotor færdigudviklet.
> Det er let at være bagklog.
>
> At nedslags-punkt for V1&2 var upræcist forudberegnet, skyldtes ikke dårlige
> formler, men at der var for megen slør og anden upræcision i systemet.
> Variationer i dysernes output og i luftmodstand gjorde det umuligt at ramme
> præcist, med den tids teknologi. Formler var ikke kædens svageste led.
>
> Hvad opnåedes i Peenemünde var helt fantastisk og overgår nok alt som
> menneskeheden har præsteret nogensinde.
>
> USA brugte ti gange flere skattepenge på at udvikle raketter, men fik kun
> forbedret fly-start en smule, og missiler fra de allierede var under hele
> krigen "rent Stalin-orgel" altså uden præcision
>
> Fysikken i at beregne kanonkuglers baner var højtudviklet før WW1. Raketter
> krævede forfinelse, men ikke behov for principielle ny mekaniske formler.
> Fjernstyring var man godt igang med, men stadig var det praktik og ikke
> teori der var afgørende. Og at de allierede rykkede frem for hurtigt.
>
> Både Tyskland og Japan havde slået et for stort brød op. USA har så enorme
> resourcer mht mineraler, korn og hvide teknikere, at det var uovervindeligt.
> Uanset hvilke tekniske mirakler som Hitler-genierne havde evnet at fordoble
> eller fremskynde.
>
> Men Japan opnåede det vigtigste mål - at undgå at Kina blev amerikansk
> styret, så de kan kaldes krigens sejrherrer, trods den høje pris de betalte.
> Det havde været værre for verden hvis Chiang-Kai-Tshek marionetten var
> blevet ejer af Kina, end hvis nazismen var blevet ejer af USSR.
> Se hvordan ulandshjælp har smadret næsten alle ulande. Nu lykkedes det Kina
> at kopiere den japanske vej og bevare konfuzianismens markedsfornuft.
>
>

---

"Henrik N. Poulsen" <badeskov.netboys@FJERNverizon.net> wrote in message
news:3F9A3B81.2080604@FJERNverizon.net...
> det må jeg svare på når jeg bli'r ædru igen...jeg vender tilbage...
>
Hold dig ikke tilbage - vi er ikke så sarte

Det er fra børn og fulde folk man skal høre sandheden

Du bliver ikke smidt ud af det gode selskab hvis du ser dobbelt i kampens
hede.

---

ming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote:
>>
>>> Og står Einstein-proportionalitetsligningen direkte at læse i de
>>> papirer
>>
>> som
>>
>>> Einstein fik Nobelpris på eller er den en efterrationalisering der
>>> er
>>
>> udledt
>>
>>> deraf længe efter?
>>
>>
>> Einstien fik nobelprisen for sit arbejde om foto-elektrisk effekt,
>> og ikke relativitetsteorierne som han er mest kendt for.
>>
>>


> Et ur iden gationære bane er ikke synkront med et jordur.
>
> Med veblig hilsen
> Jørn Hedegaard Povlsen


En geostationär sattelit står stille over ekvator........og har derfor INGEN
"tidsfluktuation".....Sammenligned med feks circumpoläre.....


*host host* idiot



NuN

---

"Natt & Dimma" <very@invalid.com> wrote in message
news:bnas4o$un4s1$1@ID-185700.news.uni-berlin.de...
> ming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote:
> >>
> >>> Og står Einstein-proportionalitetsligningen direkte at læse i de
> >>> papirer
> >>
> >> som
> >>
> >>> Einstein fik Nobelpris på eller er den en efterrationalisering der
> >>> er
> >>
> >> udledt
> >>
> >>> deraf længe efter?
> >>
> >>
> >> Einstien fik nobelprisen for sit arbejde om foto-elektrisk effekt,
> >> og ikke relativitetsteorierne som han er mest kendt for.
> >>
> >>
>
>
> > Et ur iden gationære bane er ikke synkront med et jordur.
> >
> > Med veblig hilsen
> > Jørn Hedegaard Povlsen
>
>
> En geostationär sattelit står stille over ekvator........og har derfor
INGEN
> "tidsfluktuation".....Sammenligned med feks circumpoläre.....

Tankespindet om tidsmaskine er nytteløst. Vi når aldrig nær lysets
hastighed, så hvad skal vi med Einstein-luftkastellerne?

Planck leverede alt om kvantteteori, som har INSPIRERET LIDT vedr laser og
radar, men Einstens fototeori var nytteløs, ligesom hans relativitetsteori.
Det må man tro, indtil nogen beviser modsat.

---

"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote:

>Tankespindet om tidsmaskine er nytteløst. Vi når aldrig nær lysets
>hastighed, så hvad skal vi med Einstein-luftkastellerne?

Jo da, fx. i partikelacceleratorer ved CERN.

Qrt

---

"Qrt" <okilikethembig@hotmail.com> wrote in message
news:n46jpvc0hqfmolvbj0hsh1bijef0dk9l1u@4ax.com...
> "Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote:
>
> >Tankespindet om tidsmaskine er nytteløst. Vi når aldrig nær lysets
> >hastighed, så hvad skal vi med Einstein-luftkastellerne?
>
> Jo da, fx. i partikelacceleratorer ved CERN.

Og hvilke praktiske fordele kan skatteyderne tænkes at få af
CERN-acceleratorens påståede hastighedsbedrift?

---

Bo Warming wrote:
> "Qrt" <okilikethembig@hotmail.com> wrote in message
> news:n46jpvc0hqfmolvbj0hsh1bijef0dk9l1u@4ax.com...
>
>>"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote:
>>
>>
>>>Tankespindet om tidsmaskine er nytteløst. Vi når aldrig nær lysets
>>>hastighed, så hvad skal vi med Einstein-luftkastellerne?
>>
>>Jo da, fx. i partikelacceleratorer ved CERN.
>
>
> Og hvilke praktiske fordele kan skatteyderne tænkes at få af
> CERN-acceleratorens påståede hastighedsbedrift?
>
>

Sammensætning af nye legeringer, f.eks. Her finder man hele tiden nye
egenskaber ved partikler, som man benytter i mange sammenhænge.

Mange hilsner,
Henrik

PS: er du ikke oppe lidt sent på netten

---

Natt & Dimma wrote:
>
> > Et ur iden gationære bane er ikke synkront med et jordur.
>
> En geostationär sattelit står stille over ekvator........og har derfor INGEN
> "tidsfluktuation".....Sammenligned med feks circumpoläre.....
>
> *host host* idiot

Det er faktisk ikke korrekt. Man kunne måske foranledes til at tro det
ud fra den specielle relatitvitetsteori (selvom det er et problem at
det henførelsessystem hvori Jorden og satellitten står stille, ikke er
et inertialsystem), men kender man den almene (generelle) relativitets-
teori, véd man også at tyngdeacceleration og »rigtig« acceleration er
ækvivalente. Og i den geostationære bane er tyngdeaccelerationen lavere
end den er på Jordens overflade.

Derfor opererer man også indimellem med »tiden ved havniveau«.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

"Martin Kristensen" <cruzer@gjk.deekay> wrote in message
news:1066793112.268849@kalvebod.groenjord.dk...
> "Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote in message
> news:D19lb.143398$tH.16773@fe08.atl2.webusenet.com...
> >
> > Et år efter de to abomber i 1945 kunne man læse at Einstein på et
> tidspunkt
> > har skrevet en matematisk ligning, der har relation til abomben - og
> siden
> > har skolelærere og journalister intenst og ubegrundet skabt en myte om
> at
> > Einstein gavnede bombens udvikling.
>
> Der er måske noget om at Einstein er blevet lidt rigeligt forgudet i
> forhold til andre videnskabsmænd. Det skyldes nok det sjove hår og
> ansigtsudtryk, som gør at han ligner en rigtig "nutty professor"-type.

I David Letterman show har en ledende astrofysik-profesor Brian Greene lige
forklaret superstrengteorien, der står på skuldrene af Einstein og derfor er
sand.

Ligesom en streng kan vibrere på forskellige måder, så kan kvarks og
elektroner skifte til hinanden.

Og svæver vi lige over et sort hul, så kan vi gå tilbage i tiden. Helt
sikkert. Selvom ingen har gjort det.

Bigbang ved man nu EN MASSE OM. For man har forsket en masse.... Men det har
vist sig, at lige før det startede brød alle naturlove sammen, så måske alt
om Big Bang er løgn alligevel. Men formler beviser det, så hurra.

Måske der har været mange Big Bangs. Måsker der hverken var tid, rum eller
bevidsthed før bigbangET. Hvad syns du selv?

En flink, flinkeskolet Einstein-efterfølger. Men er det noget at bruge
skattepenge på?

---

Bo Warming wrote:
> "Martin Kristensen" <cruzer@gjk.deekay> wrote in message
> news:1066793112.268849@kalvebod.groenjord.dk...
>
>>"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote in message
>>news:D19lb.143398$tH.16773@fe08.atl2.webusenet.com...
>>
>>>Et år efter de to abomber i 1945 kunne man læse at Einstein på et
>>
>>tidspunkt
>>
>>>har skrevet en matematisk ligning, der har relation til abomben - og
>>
>>siden
>>
>>>har skolelærere og journalister intenst og ubegrundet skabt en myte om
>>
>>at
>>
>>>Einstein gavnede bombens udvikling.
>>
>>Der er måske noget om at Einstein er blevet lidt rigeligt forgudet i
>>forhold til andre videnskabsmænd. Det skyldes nok det sjove hår og
>>ansigtsudtryk, som gør at han ligner en rigtig "nutty professor"-type.
>
>
> I David Letterman show har en ledende astrofysik-profesor Brian Greene lige
> forklaret superstrengteorien, der står på skuldrene af Einstein og derfor er
> sand.

Det er der vist ikke nogen der sagt! Det er en teori ligesom alle andre,
og derfor deres måde at anskue verden på.

>
> Ligesom en streng kan vibrere på forskellige måder, så kan kvarks og
> elektroner skifte til hinanden.

Det er korrekt!

>
> Og svæver vi lige over et sort hul, så kan vi gå tilbage i tiden. Helt
> sikkert. Selvom ingen har gjort det.

Igen, intet er sikkert! Det er en teori og skal behandles således. Det
er sikkert den dag en eller anden genial forsker eller forkningsgruppe
leverer et bevis for at det kan lade sig gøre. Indtil da må man kigge på
fysikken bag deres påstand og vurdere om det virker sandsynligt.

>
> Bigbang ved man nu EN MASSE OM. For man har forsket en masse.... Men det har
> vist sig, at lige før det startede brød alle naturlove sammen, så måske alt
> om Big Bang er løgn alligevel. Men formler beviser det, så hurra.

Ja, måske er Big Bang løgn, hvem ved. Indtil nu tyder alt på at det er
sådan det er foregået, men eftersom ingen af os har været der til at
opleve det, så ved vi det ikke...

>
> Måske der har været mange Big Bangs. Måsker der hverken var tid, rum eller
> bevidsthed før bigbangET. Hvad syns du selv?

Tjaaah, der kan have været et Big Bang, der kan have været uendeligt
mange...vi har ingen chance for at forudsige det!

> En flink, flinkeskolet Einstein-efterfølger. Men er det noget at bruge
> skattepenge på?

Tjaah, hvis ikke vi brugte skattepenge på grundforskning som måske kan
bruges til noget, måske ikke,
så ville vi nok ikke være på det stadie vi er idag.

Nu er jeg ikke meget for at kaste benzin på et bål, men det her bål
kunne jeg altså ikke holde nallerne fra!

Mange hilsner,
Henrik

---

"Henrik N. Poulsen" <badeskov.netboys@FJERNverizon.net> wrote in message
news:3F979F53.6030706@FJERNverizon.net...
> Bo Warming wrote:
> > "Martin Kristensen" <cruzer@gjk.deekay> wrote in message
> > news:1066793112.268849@kalvebod.groenjord.dk...
> >
> >>"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote in message
> >>news:D19lb.143398$tH.16773@fe08.atl2.webusenet.com...
> >>
> >>>Et år efter de to abomber i 1945 kunne man læse at Einstein på et
> >>
> >>tidspunkt
> >>
> >>>har skrevet en matematisk ligning, der har relation til abomben - og
> >>
> >>siden
> >>
> >>>har skolelærere og journalister intenst og ubegrundet skabt en myte om
> >>
> >>at
> >>
> >>>Einstein gavnede bombens udvikling.
> >>
> >>Der er måske noget om at Einstein er blevet lidt rigeligt forgudet i
> >>forhold til andre videnskabsmænd. Det skyldes nok det sjove hår og
> >>ansigtsudtryk, som gør at han ligner en rigtig "nutty professor"-type.
> >
> >
> > I David Letterman show har en ledende astrofysik-profesor Brian Greene
lige
> > forklaret superstrengteorien, der står på skuldrene af Einstein og
derfor er
> > sand.
>
> Det er der vist ikke nogen der sagt! Det er en teori ligesom alle andre,
> og derfor deres måde at anskue verden på.
>
> >
> > Ligesom en streng kan vibrere på forskellige måder, så kan kvarks og
> > elektroner skifte til hinanden.
>
> Det er korrekt!
>
> >
> > Og svæver vi lige over et sort hul, så kan vi gå tilbage i tiden. Helt
> > sikkert. Selvom ingen har gjort det.
>
> Igen, intet er sikkert! Det er en teori og skal behandles således. Det
> er sikkert den dag en eller anden genial forsker eller forkningsgruppe
> leverer et bevis for at det kan lade sig gøre. Indtil da må man kigge på
> fysikken bag deres påstand og vurdere om det virker sandsynligt.
>
> >
> > Bigbang ved man nu EN MASSE OM. For man har forsket en masse.... Men det
har
> > vist sig, at lige før det startede brød alle naturlove sammen, så måske
alt
> > om Big Bang er løgn alligevel. Men formler beviser det, så hurra.
>
> Ja, måske er Big Bang løgn, hvem ved. Indtil nu tyder alt på at det er
> sådan det er foregået, men eftersom ingen af os har været der til at
> opleve det, så ved vi det ikke...
>
> >
> > Måske der har været mange Big Bangs. Måsker der hverken var tid, rum
eller
> > bevidsthed før bigbangET. Hvad syns du selv?
>
> Tjaaah, der kan have været et Big Bang, der kan have været uendeligt
> mange...vi har ingen chance for at forudsige det!
>
> > En flink, flinkeskolet Einstein-efterfølger. Men er det noget at bruge
> > skattepenge på?
>
> Tjaah, hvis ikke vi brugte skattepenge på grundforskning som måske kan
> bruges til noget, måske ikke,
> så ville vi nok ikke være på det stadie vi er idag.
>
> Nu er jeg ikke meget for at kaste benzin på et bål, men det her bål
> kunne jeg altså ikke holde nallerne fra!

Geologi-teori om hvordan bjerge er foldet, har vist sig skatteyderrentabel,
ved at vi nu lettere kan finde olie.

Men hvad kan Bigbang spekulationerne tænkes at bruges til - nogensinde?

Spørg bevilgende myndigheder om bedre plejehjem er mindre nyttig end
universets-fødsel spekulationer. Jeg stemmer for bedre plejehjem og bedre
politi.

Noget der bygger på matematiske formler OG IKKE KAN EFTERPRØVES, sådan som
bjergfoldnings pålidelighed til oliefund kan - det lyder altså af grov fup
Verden vil bedrages. Men helst ikke for mine skattepenge.
Ingen kan sandsynliggøre at Einstein har gavnet abombe eller GPS - og alt
vedr bigbang bygger på denne super-showmand(som selv skrev "VErden vil
bedrages").

---

"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote:

<snip en masse af det sædvanlige BW-snak>

BW's tanker har ikke resulteret i noget praktisk anvendeligt, ergo er
BW uden betydning

Qrt

---

"Qrt" <okilikethembig@hotmail.com> wrote in message
news:4p6gpvosfrmpmnhsdaet3a32454j425n6q@4ax.com...
> "Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote:
>
> <snip en masse af det sædvanlige BW-snak>
>
> BW's tanker har ikke resulteret i noget praktisk anvendeligt, ergo er
> BW uden betydning

Mit felt er her videnskabshistorie

Ingen videnskabshistoriker har resulteret i noget praktisk betydningsfuldt

---

"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote:

>"Qrt" <okilikethembig@hotmail.com> wrote in message
>news:4p6gpvosfrmpmnhsdaet3a32454j425n6q@4ax.com...
>> "Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote:
>>
>> <snip en masse af det sædvanlige BW-snak>
>>
>> BW's tanker har ikke resulteret i noget praktisk anvendeligt, ergo er
>> BW uden betydning
>
>Mit felt er her videnskabshistorie
>
>Ingen videnskabshistoriker har resulteret i noget praktisk betydningsfuldt
>
Nej BW!
Din felt er bl.a. de teoretikere, grundforskere, læger, journalister,
medier og sikkert en masse flere, som ikke har frembragt noget som DU
finder umiddelbar anvendelse for.

Qrt

---

"Qrt" <okilikethembig@hotmail.com> wrote in message
news:c3agpv0h0utfijao2tpdflpaei5d49n8e6@4ax.com...
> "Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote:
>
> >"Qrt" <okilikethembig@hotmail.com> wrote in message
> >news:4p6gpvosfrmpmnhsdaet3a32454j425n6q@4ax.com...
> >> "Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote:
> >>
> >> <snip en masse af det sædvanlige BW-snak>
> >>
> >> BW's tanker har ikke resulteret i noget praktisk anvendeligt, ergo er
> >> BW uden betydning
> >
> >Mit felt er her videnskabshistorie
> >
> >Ingen videnskabshistoriker har resulteret i noget praktisk
betydningsfuldt
> >
> Nej BW!
> Din felt er bl.a. de teoretikere, grundforskere, læger, journalister,
> medier og sikkert en masse flere, som ikke har frembragt noget som DU
> finder umiddelbar anvendelse for.

Udfra min universitetslærdom som jeg har ajourført netop på praktisk
videnskabshistoriske områder da jegt underviste i gymnasiet, smider jeg
drilske spørgsmål ud i et debatforum.

Ingen kan besvare dem til støtte for vanetænkning om Bohr eller Einstein.

Det er sund videnskab - ligeså gavnlig som meget der statsstøttes. Men intet
videnskabshistorie bør statsstøttes.
Hvem har haft gavn af teoretisk fysik fra de to fysikere udover andre
teoretiske fysikere der heller ikke har gavnet skatteyderne?

---

"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote:

>"Qrt" <okilikethembig@hotmail.com> wrote in message
>news:c3agpv0h0utfijao2tpdflpaei5d49n8e6@4ax.com...
>> "Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote:
>>
>> >"Qrt" <okilikethembig@hotmail.com> wrote in message
>> >news:4p6gpvosfrmpmnhsdaet3a32454j425n6q@4ax.com...
>> >> "Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote:
>> >>
>> >> <snip en masse af det sædvanlige BW-snak>
>> >>
>> >> BW's tanker har ikke resulteret i noget praktisk anvendeligt, ergo er
>> >> BW uden betydning
>> >
>> >Mit felt er her videnskabshistorie
>> >
>> >Ingen videnskabshistoriker har resulteret i noget praktisk
>betydningsfuldt
>> >
>> Nej BW!
>> Din felt er bl.a. de teoretikere, grundforskere, læger, journalister,
>> medier og sikkert en masse flere, som ikke har frembragt noget som DU
>> finder umiddelbar anvendelse for.
>
>Udfra min universitetslærdom som jeg har ajourført netop på praktisk
>videnskabshistoriske områder da jegt underviste i gymnasiet, smider jeg
>drilske spørgsmål ud i et debatforum.
>
>Ingen kan besvare dem til støtte for vanetænkning om Bohr eller Einstein.
>
>Det er sund videnskab - ligeså gavnlig som meget der statsstøttes. Men intet
>videnskabshistorie bør statsstøttes.
>Hvem har haft gavn af teoretisk fysik fra de to fysikere udover andre
>teoretiske fysikere der heller ikke har gavnet skatteyderne?
>
Konkret: Aner det ikke; jeg har ikke speciel indsigt i fysik.

Generelt: Nogen gange sikkert ingen, andre gang sikkert os alle. Det
er umuligt at afgøre på forhånd, så derfor har samfundet valgt også at
poste penge i dén slags, ud fra en betragtning om at den mulige
gevinst er større end investeringen. Det kan også tænkes at idéerne
var opstået alligevel, men samfundet har vurderet, at sandsynligheden
for at en god idé opstår er større hvis fællesskabet giver udvalgte
individer har mulighed for at "tænke dybt" på fuld tid, i stedet for
at de skal bruge store dele af deres resourcer på "almindelig
personlig overlevelse" ligesom alle os andre.

Om Bohr, Einstein eller andre har været "pengene værd" er principielt
umuligt at afgøre.

Qrt

---

Tillad mig lige at bemærke, apropos emnelinien, at lort, eller som vi
kalder det i mit fag, animalsk gødning, faktisk at ret nyttigt.

---

"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote in message
news:D19lb.143398$tH.16773@fe08.atl2.webusenet.com...


(...)
> 1932 blev Einstein som en blandt andre ukendte ligegyldige Nobelpristagere
> gjort til kommende USA borger - og Princetonprofessor, dvs sikker på
> borgerret.

Var der mange "ukendte ligegyldige Nobelpristagere", der blev gjort til Princetonprofessorer i
1932?


(...)
> 1942 kunne man læse i aviser om at han henledte præsidentens opmærksomhed på
> krigsgavn af forskning der allerede var i fulde omdrejninger.

Nej, det kunne man nu ikke. Men never mind.


(...)
> Et år efter de to abomber i 1945 kunne man læse at Einstein på et tidspunkt
> har skrevet en matematisk ligning, der har relation til abomben - og siden
> har skolelærere og journalister intenst og ubegrundet skabt en myte om at
> Einstein gavnede bombens udvikling.

Nej, det kunne man læse langt tidligere. Meinter publicerede som bekendt fissionsteorien og de
berømte 200 MeV energi før 2VK. Det vidste du godt, ikke?


(...)
> Madsen og Krogh har her citeret en journalists Meitner-biografi, der
> løseligt antyder at Einstein var inspiration for Meitner, der var assistent
> til Hahn, der var vigtigste Abombeopfinder efter Becquerel og Rutherford og
> Geiger.

Nej, check igen. Det der påvises er den formel Meitner brugte. Ikke "inspirationen". Formlen er
den masse-energi-ækvivalens hvis blotte eksistens du hader så meget, og er nødt til at lade som
om ikke eksisterer.

Hvordan går det forresten med at påvise Hahn's betydning. Han var jo bare en "ligegyldig
Nobelpristager", ikke? Hvorofr har du aldrig ville påvise hans betydning? Det erindrer jeg både
Madsen og jeg har opfordret til. Hvorfor gør du det ikke?


(...)
> Kan nogen komme nærmere, om der er en forbindelse.?
>
> Og står Einstein-proportionalitetsligningen direkte at læse i de papirer som
> Einstein fik Nobelpris på eller er den en efterrationalisering der er udledt
> deraf længe efter?

Det spørger du om ca. hver måned, gør du ikke? Glemmer du så hurtigt? Eller vil du helst
fortrænge?

Hvormange gange tror du har du fået at vide hvad Einstein fik Nobelprisen for, og hvornår han
publicerede masse-energi-ækvivalensen?

mvh

Thomas Krogh

---

"Thomas Krogh" <thomas_alfa@hotFJERNmail.com> wrote in message
news:3f95959e$0$69946$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> > Et år efter de to abomber i 1945 kunne man læse at Einstein på et
tidspunkt
> > har skrevet en matematisk ligning, der har relation til abomben - og
siden
> > har skolelærere og journalister intenst og ubegrundet skabt en myte om
at
> > Einstein gavnede bombens udvikling.
>
> Nej, det kunne man læse langt tidligere. Meinter publicerede som bekendt
fissionsteorien og de
> berømte 200 MeV energi før 2VK. Det vidste du godt, ikke?


Jeres postulat om en beregning, som I ikke selv vil udføre her, er
meningsløs indtil I sætter den ind i en kronologi, så det fremgår om den evt
har gavnet Hahn.


> Hvormange gange tror du har du fået at vide hvad Einstein fik Nobelprisen
for, og hvornår han
> publicerede masse-energi-ækvivalensen?

Lad mig høre hvad år han først publicerede proportionalitetsligningen og
hvor.

---

"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote in message
news:XChlb.149673$tH.60254@fe08.atl2.webusenet.com...

(...)
> > Nej, det kunne man læse langt tidligere. Meinter publicerede som bekendt fissionsteorien og
de
> > berømte 200 MeV energi før 2VK. Det vidste du godt, ikke?
>
>
> Jeres postulat om en beregning, som I ikke selv vil udføre her, er
> meningsløs indtil I sætter den ind i en kronologi, så det fremgår om den evt
> har gavnet Hahn.

Resulatet af beregningen blev offentliggjort i selvsamme artikel som Meitner offentliggjorde
hele fissionspricippet i, nemlig Nature februar 1939. Eftersom du er stort set den eneste der
stadigt holder fast i din tåbelige anklage om at det er fusk, må du hellere se at komme i gang
med at påvise hvor Meitner tog fejl. Verdens fysikere har forlængst acceptere det, så du skal
komme med noget lidt mere vægtigt end dit sædvanlige flæberi. Du er anklager, du har
bevisbyrden.

Hvad skete der forresten med det andet du skulle vise:

"Hvordan går det forresten med at påvise Hahn's betydning. Han var jo bare en "ligegyldig
Nobelpristager", ikke? Hvorfor har du aldrig ville påvise hans betydning? Det erindrer jeg både
Madsen og jeg har opfordret til. Hvorfor gør du det ikke?"

Er der en speciel årsag til at du klipper det væk og ikke har lyst til at dokumentere noget
selv?



(...)
> > Hvormange gange tror du har du fået at vide hvad Einstein fik Nobelprisen for, og hvornår
han
> > publicerede masse-energi-ækvivalensen?
>
> Lad mig høre hvad år han først publicerede proportionalitetsligningen og hvor.

"Ist die Trägheit eines Körpers von seinem Energiegehalt abhängig?", Annalen der Physik. 18:639,
1905

Engelsk oversættelse af hele artiklen se f.eks.:

http://www.fourmilab.ch/etexts/einstein/E_mc2/e_mc2.pdf

Betydningen af den se f.eks. Stanfords fine og letlæste beskrivelse:

http://plato.stanford.edu/entries/equivME/


Din tur. Hvad vil du dokumentere af alle dine løse påstande?

mvh

Thomas Krogh

---

"Thomas Krogh" <thomas_alfa@hotFJERNmail.com> wrote in message
news:3f95b3a6$0$69963$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> "Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote in message
> news:XChlb.149673$tH.60254@fe08.atl2.webusenet.com...
>
> (...)
> > > Nej, det kunne man læse langt tidligere. Meinter publicerede som
bekendt fissionsteorien og
> de
> > > berømte 200 MeV energi før 2VK. Det vidste du godt, ikke?
> >
> >
> > Jeres postulat om en beregning, som I ikke selv vil udføre her, er
> > meningsløs indtil I sætter den ind i en kronologi, så det fremgår om den
evt
> > har gavnet Hahn.
>
> Resulatet af beregningen blev offentliggjort i selvsamme artikel som
Meitner offentliggjorde
> hele fissionspricippet i, nemlig Nature februar 1939. Eftersom du er stort
set den eneste der
> stadigt holder fast i din tåbelige anklage om at det er fusk, må du
hellere se at komme i gang
> med at påvise hvor Meitner tog fejl. Verdens fysikere har forlængst
acceptere det, så du skal
> komme med noget lidt mere vægtigt end dit sædvanlige flæberi. Du er
anklager, du har
> bevisbyrden.

Jeg har ikke sagt "fusk"og har ingen bevisbyrde. Det har kun I.(hvis nogen
har)
Hvis nogen har forstået hvordan Meitner-beregning gavnede Hahn, så må det
kunne forklares, logisk, step by step.
Det har I ikke forsøgt. Prøv.

> > > Hvormange gange tror du har du fået at vide hvad Einstein fik
Nobelprisen for, og hvornår
> han
> > > publicerede masse-energi-ækvivalensen?
> >
> > Lad mig høre hvad år han først publicerede proportionalitetsligningen og
hvor.
>
> "Ist die Trägheit eines Körpers von seinem Energiegehalt abhängig?",
Annalen der Physik. 18:639,
> 1905
>
> Engelsk oversættelse af hele artiklen se f.eks.:
>
> http://www.fourmilab.ch/etexts/einstein/E_mc2/e_mc2.pdf
>
> Betydningen af den se f.eks. Stanfords fine og letlæste beskrivelse:
>
> http://plato.stanford.edu/entries/equivME/

Hvis du har forstået disse hundredvis af formler og lærde betragtninger, så
forklar om Einstein så tidligt sagde "Masse kan blive til energi med den
proportionalitetsfaktor og det vil gælde enhver kerneproces" og forklar
dernæst om denne viden var vigtig for Hahn, der jo var eksperimenternes mand
og byggede på Rutherford, Geiger, Chadvick, Becquerel.

Copypaste relevante dele og giv dit logiske ræsonement i forståelige
sætninger.

Ligningen er ikke citeret direkte fra 1905 artiklen, men synes ekstraheret -
og dernæst kommer spørgsmålet om Einstein knyttede den an til praktikernes
ny kerneprocesser.

Vi ved at Maxwell ligningerne var æstetik uden gavn. Kan det ikke tænkes at
det samme gælder her.?

(Knap så væsentligt, men stadig ubesvaret: Når en uranstav fissionerer sker
det aldrig 100%. Hvordan vejer man sig frem til at beregningerne passer -
har du et taleksempel der er sammenholdt med måling)

---

"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote in message
news:<6Fplb.80906$PU5.28944@fe10.atl2.webusenet.com>...

(...)
> > Resulatet af beregningen blev offentliggjort i selvsamme artikel som Meitner offentliggjorde
> > hele fissionspricippet i, nemlig Nature februar 1939. Eftersom du er stort set den eneste
der
> > stadigt holder fast i din tåbelige anklage om at det er fusk, må du hellere se at komme i
gang
> > med at påvise hvor Meitner tog fejl. Verdens fysikere har forlængst acceptere det, så du
skal
> > komme med noget lidt mere vægtigt end dit sædvanlige flæberi. Du er anklager, du har
> > bevisbyrden.
>
> Jeg har ikke sagt "fusk"og har ingen bevisbyrde. Det har kun I.(hvis nogen har)
> Hvis nogen har forstået hvordan Meitner-beregning gavnede Hahn, så må det
> kunne forklares, logisk, step by step.
> Det har I ikke forsøgt. Prøv.

Hahn citerer den skam selv. Det har du også fået at vide et par snese gange før. Er der endnu
een af de ting du "glemmer"?

Ligesom du "glemmer" at påvise hvorfor Hahn skulle have haft betydning. Er det fordi du ikke kan
eller ikke vil?


(...)
> > > Hvormange gange tror du har du fået at vide hvad Einstein fik Nobelprisen for, og hvornår
han
> > > > publicerede masse-energi-ækvivalensen?
> > >
> > > Lad mig høre hvad år han først publicerede proportionalitetsligningen og hvor.
> >
> > "Ist die Trägheit eines Körpers von seinem Energiegehalt abhängig?", Annalen der Physik.
18:639,
> > 1905
> >
> > Engelsk oversættelse af hele artiklen se f.eks.:
> >
> > http://www.fourmilab.ch/etexts/einstein/E_mc2/e_mc2.pdf
> >
> > Betydningen af den se f.eks. Stanfords fine og letlæste beskrivelse:
> >
> > http://plato.stanford.edu/entries/equivME/
>
> Hvis du har forstået disse hundredvis af formler og lærde betragtninger, så
> forklar om Einstein så tidligt sagde "Masse kan blive til energi med den
> proportionalitetsfaktor og det vil gælde enhver kerneproces" og forklar
> dernæst om denne viden var vigtig for Hahn, der jo var eksperimenternes mand
> og byggede på Rutherford, Geiger, Chadvick, Becquerel.

Du skriver uforståligt. Du bad om et link og det fik du. Hvis du vil opponere imod det og de
citerede udregninger, så kom i gang. Jeg kan næsten ikke vente på at se din gendrivelse.

Eller ender det som med din "påvisning" af Hahn's betydning, hvor du som bekendt aldrig har
turde vise noget, løgner-Bo?



(...)
> Copypaste relevante dele og giv dit logiske ræsonement i forståelige sætninger.

Det er da relevant det hele. Hvilke dele af det er det du ikke forstår? Citér de afsnit du ikke
fatter.


(...)
> Ligningen er ikke citeret direkte fra 1905 artiklen, men synes ekstraheret -
> og dernæst kommer spørgsmålet om Einstein knyttede den an til praktikernes
> ny kerneprocesser.

Ligningen fremstår som bekendt med m = L/c2 (hvor L angiver energi) i denne første tekst fordi
han her udtrykker massesvindet ved energi, fremfor energi ved massesvind. Samme ligning. Vidste
du heller ikke det? Vil det sige at du helt fra starten har kritiseret Einstein uden at ane hvad
han rent faktisk skrev? Vil det sige at du helt fra starten af dit "copypaste noget jeg kan
forstå" skrigeri ikke har haft dine forudsætninger i orden? Du er sgu'da en større idiot end
jeg troede...


(...)
> Vi ved at Maxwell ligningerne var æstetik uden gavn. Kan det ikke tænkes at
> det samme gælder her.?

Er det noget du "ved" på samme måde som du "ved" noget om Einstein, Hahn og Meitner? Altså en
masse tomme og udokumenterede påstande? I så fald er det ret ligegyldigt hvad du "ved".


(...)
> (Knap så væsentligt, men stadig ubesvaret: Når en uranstav fissionerer sker
> det aldrig 100%. Hvordan vejer man sig frem til at beregningerne passer -
> har du et taleksempel der er sammenholdt med måling)

Læs Meitners og Hahn's papirer. Er det ikke det du påstår du har gjort?

mvh

Thomas Krogh

---

"Thomas Krogh" <thomas_alfa@hotFJERNmail.com> wrote in message
news:3f96e3c4$0$69917$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> "Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote in message
> news:<6Fplb.80906$PU5.28944@fe10.atl2.webusenet.com>...
>
> (...)
> > > Resulatet af beregningen blev offentliggjort i selvsamme artikel som
Meitner offentliggjorde
> > > hele fissionspricippet i, nemlig Nature februar 1939. Eftersom du er
stort set den eneste
> der
> > > stadigt holder fast i din tåbelige anklage om at det er fusk, må du
hellere se at komme i
> gang
> > > med at påvise hvor Meitner tog fejl. Verdens fysikere har forlængst
acceptere det, så du
> skal
> > > komme med noget lidt mere vægtigt end dit sædvanlige flæberi. Du er
anklager, du har
> > > bevisbyrden.
> >
> > Jeg har ikke sagt "fusk"og har ingen bevisbyrde. Det har kun I.(hvis
nogen har)
> > Hvis nogen har forstået hvordan Meitner-beregning gavnede Hahn, så må
det
> > kunne forklares, logisk, step by step.
> > Det har I ikke forsøgt. Prøv.
>
> Hahn citerer den skam selv. Det har du også fået at vide et par snese
gange før. Er der endnu
> een af de ting du "glemmer"?
>
> Ligesom du "glemmer" at påvise hvorfor Hahn skulle have haft betydning. Er
det fordi du ikke kan
> eller ikke vil?

Videnskabshistorie afgøres ikke af om autoriteter mener dit og dat. I
nederlagsramte Tyskland kan Hahn have været nødt til at afgive vurderinger,
som var fordrejede.Forskere klapper hinanden på ryggen for at hjælpe
hinanden til bevilginger, men sådant beviser intet.

Hvis du vil sandsynliggøre Einsteins betydning må du påvise kronologien i
Hahns epokegørende opdagelse og slå ned på hvor han behøvede Einstein. Du
har intet sådant gjort.


> Du skriver uforståligt. Du bad om et link og det fik du. Hvis du vil
opponere imod det og de
> citerede udregninger, så kom i gang. Jeg kan næsten ikke vente på at se
din gendrivelse.
>
> Eller ender det som med din "påvisning" af Hahn's betydning, hvor du som
bekendt aldrig har
> turde vise noget, løgner-Bo?


Der er intet uforståeligt i hvad jeg skriver. Hvad skulle det være?
Præciser.

> (...)
> > Vi ved at Maxwell ligningerne var æstetik uden gavn. Kan det ikke tænkes
at
> > det samme gælder her.?
>
> Er det noget du "ved" på samme måde som du "ved" noget om Einstein, Hahn
og Meitner? Altså en
> masse tomme og udokumenterede påstande? I så fald er det ret ligegyldigt
hvad du "ved".

En Maxwell-kyndig på dk.videnskab bekræftede at Maxwell-ligningerne intet
nyt rummer, kun en smuk forenkling af gammel viden. Uenig?


> Læs Meitners og Hahn's papirer. Er det ikke det du påstår du har gjort?

Det har jeg aldrig påstået, men I har bragt nogle korte copypaste og har
måske chance for at gøre jeres bevis færdigt, hvis I har en forståelse af
det jeg efterlyser.
Et bevis er ikke stærkere end svageste led, så I er fortsat på nulpunkt.

TAk for link om tidlig Einstein-proportionalitetsligning. Har du ordret fra
Einstein noget om at ligningen kan bruges til at tæmme fission?

Det Einstein du indirekte citerer - har det relation til hvad han fik
Nobelpris for?
De arbejder som Hahn fik Nobelpris for relaterer ikke til Einstein. Hvordan
forklarer du det?
Har eftertiden ikke været lidt opfindsom?

---

"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote in message
news:lbClb.165743$tH.65886@fe08.atl2.webusenet.com...

(...)
> > Hahn citerer den skam selv. Det har du også fået at vide et par snese gange før. Er der
endnu
> > een af de ting du "glemmer"?
> >
> > Ligesom du "glemmer" at påvise hvorfor Hahn skulle have haft betydning. Er det fordi du ikke
kan
> > eller ikke vil?
>
> Videnskabshistorie afgøres ikke af om autoriteter mener dit og dat. I
> nederlagsramte Tyskland kan Hahn have været nødt til at afgive vurderinger,
> som var fordrejede.Forskere klapper hinanden på ryggen for at hjælpe
> hinanden til bevilginger, men sådant beviser intet.

Så vi er enige om at du intet kan bevise angående Hahn's betydning? Godt nok.


(...)
> Hvis du vil sandsynliggøre Einsteins betydning må du påvise kronologien i
> Hahns epokegørende opdagelse og slå ned på hvor han behøvede Einstein. Du
> har intet sådant gjort.

Hvis du vil sandsynliggøre Hahns betydning (fremfor Einsteins), må du slå ned på hvor a-bomben
behøvede Hahn. Hvorfor vil du ikke det?


(...)
> > Du skriver uforståligt. Du bad om et link og det fik du. Hvis du vil opponere imod det og de
> > citerede udregninger, så kom i gang. Jeg kan næsten ikke vente på at se din gendrivelse.
> >
> > Eller ender det som med din "påvisning" af Hahn's betydning, hvor du som bekendt aldrig har
> > turde vise noget, løgner-Bo?
>
>
> Der er intet uforståeligt i hvad jeg skriver. Hvad skulle det være?
> Præciser.

Du bad om et link, hvorefter du da du får det begynder i den samme gamle rille om at andre skal
copypaste. Det er helt uforståligt. Hvis der er noget du ikke forstå i en artikel du har fået
link til, så er det selvfølgelig din egen opgave at vise det. Det er simpel bondefornufut. Dit
"copypaste"-skrigeri er helt uforståligt.


(...)
> > > Vi ved at Maxwell ligningerne var æstetik uden gavn. Kan det ikke tænkes at
> > > det samme gælder her.?
> >
> > Er det noget du "ved" på samme måde som du "ved" noget om Einstein, Hahn og Meitner? Altså
en
> > masse tomme og udokumenterede påstande? I så fald er det ret ligegyldigt hvad du "ved".
>
> En Maxwell-kyndig på dk.videnskab bekræftede at Maxwell-ligningerne intet
> nyt rummer, kun en smuk forenkling af gammel viden. Uenig?

Jada. Helt uenig. Maxwells forskning var et gennembrud for hele den elektromagnetiske feltteori.
Han viste en sammenhæng der - for dele af det - var anet før - men som han satte i system og
forklarede. Formlerne bruges den dag i dag som enhver gymnasiast med høj-niveau fysik ved. De er
for elektromagnetismen hvad Ohms lov er for elektronikken. Handy, hurtig, præcis, anvendelig og
fundamental. Vidste du ikke det?


(...)
> > Læs Meitners og Hahn's papirer. Er det ikke det du påstår du har gjort?
>
> Det har jeg aldrig påstået, men I har bragt nogle korte copypaste og har
> måske chance for at gøre jeres bevis færdigt, hvis I har en forståelse af det jeg efterlyser.
> Et bevis er ikke stærkere end svageste led, så I er fortsat på nulpunkt.

Hvis du argumenterer *for* Hahn og *imod* Meitner, burde du så ikke checke dine facts først?

Jeg mener, det er vel ikke rigtigt at du ikke aner hvad de rent faktisk skrev, vel? Det passer
forhåbentlig ikke?


(...)
> TAk for link om tidlig Einstein-proportionalitetsligning. Har du ordret fra
> Einstein noget om at ligningen kan bruges til at tæmme fission?

Ikke fra 1905. Der var hverken fission eller fusion kendt. At Einsteins formel passede præcis
med massedefekten ved fusion vistes først i 32 og ved fission i 39 (af Meinter/Hahn/Frisch).
Siden den tid har der vist ingen seriøs oppostion været imod masse-energi-ækvivalensens
gyldighed, og jeg tager din manglende påvisning af det modsatte som din implicitte accept af
dette.


(...)
> Det Einstein du indirekte citerer - har det relation til hvad han fik Nobelpris for?

Nej.


(...)
> De arbejder som Hahn fik Nobelpris for relaterer ikke til Einstein. Hvordan forklarer du det?

Det gør det da. Hahn citerer jo direkte Meitners beregning og resultatet (de 200 Mev vi har vist
dig hvor kommer fra) Vidste du ikke det?


(...)
> Har eftertiden ikke været lidt opfindsom?

Det ved jeg ikke. Jeg venter stadigt på at du dokumenterer Hahns betydning fram for Einsteins,
Bohrs og Meitners. Der må vel være en specifik gurnd til at du ikke gør det?

mvh

Thomas Krogh

---

"Thomas Krogh" <thomas_alfa@hotFJERNmail.com> wrote in message
news:3f96ff7a$0$69963$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> "Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote in message
> news:lbClb.165743$tH.65886@fe08.atl2.webusenet.com...
>
> (...)
> > > Hahn citerer den skam selv. Det har du også fået at vide et par snese
gange før. Er der
> endnu
> > > een af de ting du "glemmer"?
> > >
> > > Ligesom du "glemmer" at påvise hvorfor Hahn skulle have haft
betydning. Er det fordi du ikke
> kan
> > > eller ikke vil?
> >
> > Videnskabshistorie afgøres ikke af om autoriteter mener dit og dat. I
> > nederlagsramte Tyskland kan Hahn have været nødt til at afgive
vurderinger,
> > som var fordrejede.Forskere klapper hinanden på ryggen for at hjælpe
> > hinanden til bevilginger, men sådant beviser intet.
>
> Så vi er enige om at du intet kan bevise angående Hahn's betydning? Godt
nok.

Længe før Hahn indså man udfra Becquerel fund at fission kunne bruges til
bombe. (Edison spåede det før 1931 ) Hahn viste en praktisk vej.
Intet du har skrevet eller linket peger mod at han behøvede Einstein. Jeg
afventer en kronologi.


> (...)
> > Hvis du vil sandsynliggøre Einsteins betydning må du påvise kronologien
i
> > Hahns epokegørende opdagelse og slå ned på hvor han behøvede Einstein.
Du
> > har intet sådant gjort.
>
> Hvis du vil sandsynliggøre Hahns betydning (fremfor Einsteins), må du slå
ned på hvor a-bomben
> behøvede Hahn. Hvorfor vil du ikke det?

Jeg har aldrig hørt nogen bestride at Hahns gennembrud var afgørende. Har
du?

> (...)
> > > Du skriver uforståligt. Du bad om et link og det fik du. Hvis du vil
opponere imod det og de
> > > citerede udregninger, så kom i gang. Jeg kan næsten ikke vente på at
se din gendrivelse.
> > >
> > > Eller ender det som med din "påvisning" af Hahn's betydning, hvor du
som bekendt aldrig har
> > > turde vise noget, løgner-Bo?
> >
> >
> > Der er intet uforståeligt i hvad jeg skriver. Hvad skulle det være?
> > Præciser.
>
> Du bad om et link, hvorefter du da du får det begynder i den samme gamle
rille om at andre skal
> copypaste. Det er helt uforståligt. Hvis der er noget du ikke forstå i en
artikel du har fået
> link til, så er det selvfølgelig din egen opgave at vise det. Det er
simpel bondefornufut. Dit
> "copypaste"-skrigeri er helt uforståligt.

Når du ikke copypaster, må det være fordi der ikke er den logik du påstår

> (...)
> > > > Vi ved at Maxwell ligningerne var æstetik uden gavn. Kan det ikke
tænkes at
> > > > det samme gælder her.?
> > >
> > > Er det noget du "ved" på samme måde som du "ved" noget om Einstein,
Hahn og Meitner? Altså
> en
> > > masse tomme og udokumenterede påstande? I så fald er det ret
ligegyldigt hvad du "ved".
> >
> > En Maxwell-kyndig på dk.videnskab bekræftede at Maxwell-ligningerne
intet
> > nyt rummer, kun en smuk forenkling af gammel viden. Uenig?
>
> Jada. Helt uenig. Maxwells forskning var et gennembrud for hele den
elektromagnetiske feltteori.
> Han viste en sammenhæng der - for dele af det - var anet før - men som han
satte i system og
> forklarede. Formlerne bruges den dag i dag som enhver gymnasiast med
høj-niveau fysik ved. De er
> for elektromagnetismen hvad Ohms lov er for elektronikken. Handy, hurtig,
præcis, anvendelig og
> fundamental. Vidste du ikke det?

Smuk, matematisk, forenklende formel-logik fryder fagfolk men bidrager måske
aldrig til praktiske fremskridt. Intet elektronik kan henføres til Maxwell.
Kun lærebogs-filosofismalltalk om dæmoner.
>
>
> (...)
> > TAk for link om tidlig Einstein-proportionalitetsligning. Har du ordret
fra
> > Einstein noget om at ligningen kan bruges til at tæmme fission?
>
> Ikke fra 1905. Der var hverken fission eller fusion kendt. At Einsteins
formel passede præcis
> med massedefekten ved fusion vistes først i 32 og ved fission i 39 (af
Meinter/Hahn/Frisch).
> Siden den tid har der vist ingen seriøs oppostion været imod
masse-energi-ækvivalensens
> gyldighed, og jeg tager din manglende påvisning af det modsatte som din
implicitte accept af
> dette.

Ramsday havde bevist grundstofforandringer ved
kerneprocesser(ædelgasdannelser) og nyttiggørelse af fission lå på den flade
hånd og ventede på Hahns genistreg.
Du våser når du opdigter accept fra mig, som du skriver.

Hvad tyder på at Hahn havde glæde af proportionalitetsligningen?
> (...)
> > Det Einstein du indirekte citerer - har det relation til hvad han fik
Nobelpris for?
>
> Nej.

Det han fik Nobelpris for, har nogen kunne bruge det til noget?

> (...)
> > De arbejder som Hahn fik Nobelpris for relaterer ikke til Einstein.
Hvordan forklarer du det?
>
> Det gør det da. Hahn citerer jo direkte Meitners beregning og resultatet
(de 200 Mev vi har vist
> dig hvor kommer fra) Vidste du ikke det?

Selvfølgelig citerer en høflig forskningschef sine medarbejdere. Det beviser
ikke at han havde betydningsfuld brug for beregningen. Hvis han havde det,
så forklar det.

---

Bo Warming wrote:

(...)

>Jada. Helt uenig. Maxwells forskning var et gennembrud for hele den
>
> elektromagnetiske feltteori.
>
>>Han viste en sammenhæng der - for dele af det - var anet før - men som han
>
> satte i system og
>
>>forklarede. Formlerne bruges den dag i dag som enhver gymnasiast med
>
> høj-niveau fysik ved. De er
>
>>for elektromagnetismen hvad Ohms lov er for elektronikken. Handy, hurtig,
>
> præcis, anvendelig og
>
>>fundamental. Vidste du ikke det?
>
>
> Smuk, matematisk, forenklende formel-logik fryder fagfolk men bidrager måske
> aldrig til praktiske fremskridt. Intet elektronik kan henføres til Maxwell.
> Kun lærebogs-filosofismalltalk om dæmoner.

Her må jeg være enig med med Thomas; Maxwell samlede til dels kendt
viden i Maxwell's ligninger, som er udgangspunktet i elektromagnetisk
feltteori. Hvis du åbner en bog om radarsystemer, antenner,
kommunikationssystemer og andet godt, så vil du finde at Maxwell's
ligninger er udgangspunktet for forudsigelsen af deres egenskaber.

Jeg benytter selv dette indenfor forskning omkring optiske
kommunikationssystemer, og tro mig, de er meget anvendelige.

Mange hilsner,
Henrik

---

"Henrik N. Poulsen" <badeskov.netboys@FJERNverizon.net> wrote in message
news:3F974A33.7070205@FJERNverizon.net...
> Bo Warming wrote:
>
> (...)
>
> >Jada. Helt uenig. Maxwells forskning var et gennembrud for hele den
> >
> > elektromagnetiske feltteori.
> >
> >>Han viste en sammenhæng der - for dele af det - var anet før - men som
han
> >
> > satte i system og
> >
> >>forklarede. Formlerne bruges den dag i dag som enhver gymnasiast med
> >
> > høj-niveau fysik ved. De er
> >
> >>for elektromagnetismen hvad Ohms lov er for elektronikken. Handy,
hurtig,
> >
> > præcis, anvendelig og
> >
> >>fundamental. Vidste du ikke det?
> >
> >
> > Smuk, matematisk, forenklende formel-logik fryder fagfolk men bidrager
måske
> > aldrig til praktiske fremskridt. Intet elektronik kan henføres til
Maxwell.
> > Kun lærebogs-filosofismalltalk om dæmoner.
>
> Her må jeg være enig med med Thomas; Maxwell samlede til dels kendt
> viden i Maxwell's ligninger, som er udgangspunktet i elektromagnetisk
> feltteori. Hvis du åbner en bog om radarsystemer, antenner,
> kommunikationssystemer og andet godt, så vil du finde at Maxwell's
> ligninger er udgangspunktet for forudsigelsen af deres egenskaber.
>
> Jeg benytter selv dette indenfor forskning omkring optiske
> kommunikationssystemer, og tro mig, de er meget anvendelige.

Altså ligesom Morse's nøgle er skidegod når man skal telegrafere, men mange
andre ville egentlig være lige så gode?

---

Bo Warming wrote:
> "Henrik N. Poulsen" <badeskov.netboys@FJERNverizon.net> wrote in message
> news:3F974A33.7070205@FJERNverizon.net...
>
>>Bo Warming wrote:
>>
>>(...)
>>
>>
>>>Jada. Helt uenig. Maxwells forskning var et gennembrud for hele den
>>>
>>>elektromagnetiske feltteori.
>>>
>>>
>>>>Han viste en sammenhæng der - for dele af det - var anet før - men som
>
> han
>
>>>satte i system og
>>>
>>>
>>>>forklarede. Formlerne bruges den dag i dag som enhver gymnasiast med
>>>
>>>høj-niveau fysik ved. De er
>>>
>>>
>>>>for elektromagnetismen hvad Ohms lov er for elektronikken. Handy,
>
> hurtig,
>
>>>præcis, anvendelig og
>>>
>>>
>>>>fundamental. Vidste du ikke det?
>>>
>>>
>>>Smuk, matematisk, forenklende formel-logik fryder fagfolk men bidrager
>
> måske
>
>>>aldrig til praktiske fremskridt. Intet elektronik kan henføres til
>
> Maxwell.
>
>>>Kun lærebogs-filosofismalltalk om dæmoner.
>>
>>Her må jeg være enig med med Thomas; Maxwell samlede til dels kendt
>>viden i Maxwell's ligninger, som er udgangspunktet i elektromagnetisk
>>feltteori. Hvis du åbner en bog om radarsystemer, antenner,
>>kommunikationssystemer og andet godt, så vil du finde at Maxwell's
>>ligninger er udgangspunktet for forudsigelsen af deres egenskaber.
>>
>>Jeg benytter selv dette indenfor forskning omkring optiske
>>kommunikationssystemer, og tro mig, de er meget anvendelige.
>
>
> Altså ligesom Morse's nøgle er skidegod når man skal telegrafere, men mange
> andre ville egentlig være lige så gode?
Hvad er det, der er lige så godt?
Har du et alternativ til Maxwells ligninger?
De kan vel ikke klandres for at beskrive elektromagnetisk feltudbredelse
målemæssigt eksakt?

Mvh.
Jørn Hedegaard Povlsen



>

---

"Jørn Hedegaard Povlsen" <j_h_p@tiscali.dk> wrote in message
news:3f97ff5d$0$27466$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Bo Warming wrote:
> > "Henrik N. Poulsen" <badeskov.netboys@FJERNverizon.net> wrote in message
> > news:3F974A33.7070205@FJERNverizon.net...
> >
> >>Bo Warming wrote:
> >>
> >>(...)
> >>
> >>
> >>>Jada. Helt uenig. Maxwells forskning var et gennembrud for hele den
> >>>
> >>>elektromagnetiske feltteori.
> >>>
> >>>
> >>>>Han viste en sammenhæng der - for dele af det - var anet før - men som
> >
> > han
> >
> >>>satte i system og
> >>>
> >>>
> >>>>forklarede. Formlerne bruges den dag i dag som enhver gymnasiast med
> >>>
> >>>høj-niveau fysik ved. De er
> >>>
> >>>
> >>>>for elektromagnetismen hvad Ohms lov er for elektronikken. Handy,
> >
> > hurtig,
> >
> >>>præcis, anvendelig og
> >>>
> >>>
> >>>>fundamental. Vidste du ikke det?
> >>>
> >>>
> >>>Smuk, matematisk, forenklende formel-logik fryder fagfolk men bidrager
> >
> > måske
> >
> >>>aldrig til praktiske fremskridt. Intet elektronik kan henføres til
> >
> > Maxwell.
> >
> >>>Kun lærebogs-filosofismalltalk om dæmoner.
> >>
> >>Her må jeg være enig med med Thomas; Maxwell samlede til dels kendt
> >>viden i Maxwell's ligninger, som er udgangspunktet i elektromagnetisk
> >>feltteori. Hvis du åbner en bog om radarsystemer, antenner,
> >>kommunikationssystemer og andet godt, så vil du finde at Maxwell's
> >>ligninger er udgangspunktet for forudsigelsen af deres egenskaber.
> >>
> >>Jeg benytter selv dette indenfor forskning omkring optiske
> >>kommunikationssystemer, og tro mig, de er meget anvendelige.
> >
> >
> > Altså ligesom Morse's nøgle er skidegod når man skal telegrafere, men
mange
> > andre ville egentlig være lige så gode?
> Hvad er det, der er lige så godt?
> Har du et alternativ til Maxwells ligninger?
> De kan vel ikke klandres for at beskrive elektromagnetisk feltudbredelse
> målemæssigt eksakt?
>
Ingen klandrer Maxwell eller Einstein.

Men hvor nytte er bevist for Volta, Galvani, HCØrsted, Faraday, Edison osv


så står det hen i det uvisse om nogen opfindelse var blevet forsinket af om
teoretikerne var døde i vuggen.

---

Bo Warming wrote:

<snip en masse bla>

>>Hvad er det, der er lige så godt?
>>Har du et alternativ til Maxwells ligninger?
>>De kan vel ikke klandres for at beskrive elektromagnetisk feltudbredelse
>>målemæssigt eksakt?
>>
>
> Ingen klandrer Maxwell eller Einstein.
>
> Men hvor nytte er bevist for Volta, Galvani, HCØrsted, Faraday, Edison osv
>
>
> så står det hen i det uvisse om nogen opfindelse var blevet forsinket af om
> teoretikerne var døde i vuggen.

Tjaah, for at du kan høre radio og tale i telefon i den kvalitet vi
forventer idag, så kommer du ikke uden om Maxwell, teoretiker eller ej!

Hans ligninger er grundlaget for mange af de små bekvemmeligheder vi har
idag, som du åbenbart har en eller anden ide om kan opstå ud af ingenting.

Men rent hypotetisk, hvis Maxwell ikke havde samlet den
elektromagnetiske feltteori i dens elegante og meget anvendelige form,
så var der nok en anden som havde gjort det. Vi kan jo kalde ham, hmmm,
Mortensen. Havde Mortensen gjort dette 10 år senere end Maxwell, er det
meget sandsynligt at du ville have siddet med din mobiltelefon nu, dog
årgang 1993 istedet!

Mange hilsner,
Henrik

---

"Henrik N. Poulsen" <badeskov.netboys@FJERNverizon.net> wrote in message
news:3F98C0C2.70509@FJERNverizon.net...
> Bo Warming wrote:
>
> <snip en masse bla>
>
> >>Hvad er det, der er lige så godt?
> >>Har du et alternativ til Maxwells ligninger?
> >>De kan vel ikke klandres for at beskrive elektromagnetisk feltudbredelse
> >>målemæssigt eksakt?
> >>
> >
> > Ingen klandrer Maxwell eller Einstein.
> >
> > Men hvor nytte er bevist for Volta, Galvani, HCØrsted, Faraday, Edison
osv
> >
> >
> > så står det hen i det uvisse om nogen opfindelse var blevet forsinket af
om
> > teoretikerne var døde i vuggen.
>
> Tjaah, for at du kan høre radio og tale i telefon i den kvalitet vi
> forventer idag, så kommer du ikke uden om Maxwell, teoretiker eller ej!
>
> Hans ligninger er grundlaget for mange af de små bekvemmeligheder vi har
> idag, som du åbenbart har en eller anden ide om kan opstå ud af ingenting.
>
> Men rent hypotetisk, hvis Maxwell ikke havde samlet den
> elektromagnetiske feltteori i dens elegante og meget anvendelige form,
> så var der nok en anden som havde gjort det. Vi kan jo kalde ham, hmmm,
> Mortensen. Havde Mortensen gjort dette 10 år senere end Maxwell, er det
> meget sandsynligt at du ville have siddet med din mobiltelefon nu, dog
> årgang 1993 istedet!

Det er tomt postulat, at praktik ville være forsinket, hvis teori havde
været tilsidesat.

Det svarer til at sige at uden Newtons lov om acceleration kan hestevogn og
bil aldrig accelerere.

Elektroteknikere jeg kender har været belemret med Maxwell i studiet, men
bruger ham aldrig. Der er æstetik for fagfolk i smukke enkle ligninger. Når
Nobelpristagere efterrationaliserer, kan de gøre det hurtigere - men
Edisontyperne der prøvede sig frem og udviklede noget salgbart, brugte
aldrig matematikken, udover de fire regningsarter, og dem kun lidt.

---

---

"Michael Vittrup" <vittrup@ima.auc.dk> wrote in message
news:Pine.GSO.4.21.0310241204190.27356-100000@dumbo.servers.ima.auc.dk...
> On Fri, 24 Oct 2003, Bo Warming wrote:
>
> >Det svarer til at sige at uden Newtons lov om acceleration kan hestevogn
og
> >bil aldrig accelerere.
>
>
> Nej. Du vender det om. Maxwell's ligninger anvendes for at få radioen til
> at virke. Newton's ligninger anvendes IKKE for at få bilen til at
> accelerere.

Nej, Radioen kom til at virke ved at Edisons og Thompsons radiorør kunne
forstærke amplitydesvingninger og man prøvede sig frem med krystalapparater
indtil man fik brugbar lydoverførsel via radiobølger.

Om finjusteringer kunne være sket så let uden Maxwell som med, ved ingen.

---

---

"Michael Vittrup" <vittrup@ima.auc.dk> wrote in message
news:Pine.GSO.4.21.0310241215110.27356-100000@dumbo.servers.ima.auc.dk...
> On Fri, 24 Oct 2003, Bo Warming wrote:
>
> >Nej, Radioen kom til at virke ved at Edisons og Thompsons radiorør kunne
> >forstærke amplitydesvingninger og man prøvede sig frem med
krystalapparater
> >indtil man fik brugbar lydoverførsel via radiobølger.
>
> Ja, enig, det var udgangspunktet. Men hvordan vil du prøve dig frem
> empirisk med tusinder og atter tusinder af variable for at få moderne
> elektronisk udstyr til at fungere?

Når tusinder af ihærdige elektronik-genier er ved at falde over hinandens
ben for at komme først med fornyelser, der kan bidrage til at deres
fædreland vinder næste verdenskrig -
- så er det uvæsentligt om det sker med eller uden Maxwell.

Ingen prøver empirisk I BLINDE - om man guides af formler eller af intuition
kan være lige godt.

---

---

> On Fri, 24 Oct 2003, Bo Warming wrote:
>
>
>>Ingen prøver empirisk I BLINDE - om man guides af formler eller af intuition
>>kan være lige godt.
>
>
> Forkert. Du kan ikke intuitivt optimere kredsløbe med millioner af
> transistorer. Så enkelt er det!
>
> // Michael
>

Fuldstændig enig. Og når man så endelig har skruet et eller andet sammen
baseret på simuleringer og det virker, så er man glad. Efter noget tid
kunne man måske ønske sig at opgradere samme system til at give mere
(f.eks. højere effekt for en sender, mere kapacitet i et
transmissionssystem, osv) og så prøver man lige at skrue op og render
sandsynligvis ind i problemer.

Tilbage til formlerne for at finde ud af hvilke fænomener nu begynder at
spille ind og hvorledes man kan komme uden om dem.

Mange hilsner,
Henrik

---

"Henrik N. Poulsen" <badeskov.netboys@FJERNverizon.net> wrote in message
news:3F99DED1.4080504@FJERNverizon.net...
> > On Fri, 24 Oct 2003, Bo Warming wrote:
> >
> >
> >>Ingen prøver empirisk I BLINDE - om man guides af formler eller af
intuition
> >>kan være lige godt.
> >
> >
> > Forkert. Du kan ikke intuitivt optimere kredsløbe med millioner af
> > transistorer. Så enkelt er det!
> >
> > // Michael
> >
>
> Fuldstændig enig. Og når man så endelig har skruet et eller andet sammen
> baseret på simuleringer og det virker, så er man glad. Efter noget tid
> kunne man måske ønske sig at opgradere samme system til at give mere
> (f.eks. højere effekt for en sender, mere kapacitet i et
> transmissionssystem, osv) og så prøver man lige at skrue op og render
> sandsynligvis ind i problemer.
>
> Tilbage til formlerne for at finde ud af hvilke fænomener nu begynder at
> spille ind og hvorledes man kan komme uden om dem.

Forsker slang går vist på, at med formler FØLER man ikke at man famler i
blinde

- med formler føler man, at man er UVIDENDE PÅ ET HØJERE NIVEAU.

Og det er ikke velset at fortælle når formlerne vildledte - kun når de
vejledte.

Lissom når dommere gerne dømmer på DNA-fingeraftryk, for så har de
establishments gode smag i ryggen, så skidt med at ingen kæde er stærkere
end det svageste led.

I middelalderen skulle ting skrives på latin for at være respektindgydende.
Nu skal de ære matematikken.

"For some time past there have been no free spirits. They still believe in
truth" Nietzsche


"Blot folk får en filosoferende atomfysiker at knæle for i stedet for en
biskop, er de ligesom lidt lykkeligere. Jacob Paludan


"Hvad er sandhed? I religionen er det simpelthen den mening, der har
overlevet.
I videnskaben er det den sidste sensation.
I kunsten er det ens seneste stemning. Oscar Wilde

---

---

"Michael Vittrup" <vittrup@ima.auc.dk> wrote in message
news:Pine.GSO.4.21.0310251421400.13289-100000@dumbo.servers.ima.auc.dk...
> On Sat, 25 Oct 2003, Bo Warming wrote:
>
> >Forsker slang går vist på, at med formler FØLER man ikke at man famler i
> >blinde
>
> [snip en masse udenomssnak] - tilbage til pointen!
>
> Du har STADIGVÆK ikke forklaret hvad du mener med dette citat, du kom til
> at fyre af for nogle dage siden:


Mind mig om hvilket

> > Ingen prøver empirisk I BLINDE - om man guides af formler eller af
> > intuition kan være lige godt.
>
> Du ligestiller med andre ord intuition og eksempelvis Maxwell's ligninger
> når det gælder moderne elektronikforskning og -udvikling?
>
> Som kemiingeniør bør man måske holde sig til sit domæne, og i det mindste
> FORSØGE at undgå at begive sig ud, hvor man ikke længere kan bunde ..

Min cand.scient. uddannelse i kemi og biokemi med fysik og matematik som
støttefag er ikke så afgørende.
Glistrupsk sund fornuft og at se nogle Discovery programmer kunne have
klaret disse enkle spørgsmål

Maxwell er formelskønhed og ikke bevist gavnlig.

Intuition er vigtig for Edisoner der skal famle sig frem til hvad kan sælges
og kan færdigudvikles.

---

---

"Michael Vittrup" <vittrup@ima.auc.dk> wrote in message
news:Pine.GSO.4.21.0310260011320.19763-100000@dumbo.servers.ima.auc.dk...
> On Sat, 25 Oct 2003, Bo Warming wrote:
>
> >Mind mig om hvilket
>
> Det GJORDE jeg, men jeg kan da godt gøre det igen. Du skrev:
>
> > Ingen prøver empirisk I BLINDE - om man guides af formler eller af
> > intuition kan være lige godt.
>
> Hvad mener du?

Jeg mener at når fx Hahn planlagde sine praktiske forsøg med uran og derved
lagde bomben på den flade hånd til amerikanerne, så var han guided af masser
af tidligere forsøg - og visse formler - især enkle banale
proportionalitets-formler. Dog næppe Einsteins.
At han på Edisonsk vis drev trial and error, betyder ikke at han famlede i
blinde og at tilfældigheder styrede serierne af eksperimenter.
Intuition, altså underbevidsthedens intelligens, har nok været medvirkende.

> >Min cand.scient. uddannelse i kemi og biokemi med fysik og matematik som
> >støttefag er ikke så afgørende.
>
> Jo, det er det. Du forsøger at udtale dig om emner du ikke har den
> fjerneste indsigt i. Jeg tror faktisk på hvad du skriver angående biologi,
> kemi og matematik. Men af og til træder du temmelig meget ved siden af dit
> domæne..

Jeg er åben for at matematik måske kan have inspireret. Men ingen her har
kunne fremlægge eksempler på sådant.

> >Glistrupsk sund fornuft og at se nogle Discovery programmer kunne have
> >klaret disse enkle spørgsmål
>
> Hvilke spørgsmål er det, du mener er "enkle"?

Det er enkelt at vurdere om relativity gavnede bomben - ser det ud til.
Ingen kan fremlægge klare empiriske data, der peger mod værdi af Einsteins
publikationer.

> >Maxwell er formelskønhed og ikke bevist gavnlig.
>
> Forkert.

Hvorfor vil så ingen af de mange elektrofysik-kyndige her, fremlægge
eksempler på Maxwell-gavn?

> >Intuition er vigtig for Edisoner der skal famle sig frem til hvad kan
sælges
> >og kan færdigudvikles.
>
> Bortset fra at selv Edison ikke ville kunne optimere et par millioner
> komponenter i forhold til hinanden.

Det er faktisk hvad han gjorde, sammen med sine hundredvis af underbetalte
assistenter, bl.a. Tesla.
Try, and try and try again
At man idag gør det bedre , skyldes at vi nu har robot-automatik.



Edison , USA-opfinder 1847- 1931



"Ikke alene vil atomkraften blive frigivet, men en skønne dag vil vi udnytte
ebbe og flod og infange solens stråler.Thomas A. Edison

"Results? Why man, I have gotten a lot of results. I know 50,000 things
that won't work. Thomas A. Edison

"Show me a thoroughly satisfied man - and I will show you a failure. Thomas
Alva Edison

"Rådløshed og utilfredshed er de første forudsætninger for fremskridtet.
Thomas Alva Edison

"Genius is one per cent inspiration, ninety-nine per cent
perspiration.Thomas Alva Edison

"The inventor tries to meet the demand of a crazy civilization.Thomas Alva
Edison

"The best thinking has been done in solitude. The worst has been done in
turmoilThomas Alva Edison

"We don't know a millionth of one percent about anything.'Thomas Alva Edison
(1847-1931)

---

<snip en hel masse>

> Hvorfor vil så ingen af de mange elektrofysik-kyndige her, fremlægge
> eksempler på Maxwell-gavn?

Det troede jeg egentlig at jeg gjorde. De fine kabler som krydser
atlanten og bærer vores telefonsamtaler og en hel masse andet godt er
designet ud fra teori, baseret på Maxwell's ligninger. Man smider da
ikke et kabel til flere milliarder i havet uden at være rimelig sikker
på at det fungerer efter hensigten!

>
>
>>>Intuition er vigtig for Edisoner der skal famle sig frem til hvad kan
>>
> sælges
>
>>>og kan færdigudvikles.
>>
>>Bortset fra at selv Edison ikke ville kunne optimere et par millioner
>>komponenter i forhold til hinanden.
>
>
> Det er faktisk hvad han gjorde, sammen med sine hundredvis af underbetalte
> assistenter, bl.a. Tesla.
> Try, and try and try again
> At man idag gør det bedre , skyldes at vi nu har robot-automatik.

Passer ikke. De problemstilling Edison og andre hyggede sig med kan
absolut ikke sammenlignes med en optimering af flere millioner
transistorer i et gievt kredsløb.

Mange hilsner,
Henrik

---

"Henrik N. Poulsen" <badeskov.netboys@FJERNverizon.net> wrote in message
news:3F9B947D.4030005@FJERNverizon.net...
> <snip en hel masse>
>
> > Hvorfor vil så ingen af de mange elektrofysik-kyndige her, fremlægge
> > eksempler på Maxwell-gavn?
>
> Det troede jeg egentlig at jeg gjorde. De fine kabler som krydser
> atlanten og bærer vores telefonsamtaler og en hel masse andet godt er
> designet ud fra teori, baseret på Maxwell's ligninger. Man smider da
> ikke et kabel til flere milliarder i havet uden at være rimelig sikker
> på at det fungerer efter hensigten!

Man ekstrapolerer fra tidligere erfaringer.

Det er ofte vigtigere end Maxwell-matematik.

Jeg ved ikke, hvordan man skulle kunne sandsynliggøre, at inspirationen fra
eller beregning udfra Maxwell vedr et eller andet har været lige så vigtig
som trial and error - men du og andre har ihvertfald ikke forsøgt det endnu.

En tosse gik med en æske i snor og overlægen spurgte ham hvorfor.
Svaret lød at det holder løverne væk.
Jamen her er da ikke løver.
Se selv, det virker, svarede tossen.
Sådan argumenterer du for at Maxwell var gavnlig. Han brugtes. Det virker.

Men måske det havde virket lige så godt uden.

> >>>Intuition er vigtig for Edisoner der skal famle sig frem til hvad kan
> >>
> > sælges
> >
> >>>og kan færdigudvikles.
> >>
> >>Bortset fra at selv Edison ikke ville kunne optimere et par millioner
> >>komponenter i forhold til hinanden.
> >
> >
> > Det er faktisk hvad han gjorde, sammen med sine hundredvis af
underbetalte
> > assistenter, bl.a. Tesla.
> > Try, and try and try again
> > At man idag gør det bedre , skyldes at vi nu har robot-automatik.
>
> Passer ikke. De problemstilling Edison og andre hyggede sig med kan
> absolut ikke sammenlignes med en optimering af flere millioner
> transistorer i et gievt kredsløb.

Alle sammenligninger halter på visse punkter, det har du ret i.
Jeg synes denne er sammenligning er ret god, og du har ikke påpeget hvor den
halter.

---

Bo Warming wrote:
> "Henrik N. Poulsen" <badeskov.netboys@FJERNverizon.net> wrote in message
> news:3F9B947D.4030005@FJERNverizon.net...
>
>><snip en hel masse>
>>
>>>Hvorfor vil så ingen af de mange elektrofysik-kyndige her, fremlægge
>>>eksempler på Maxwell-gavn?
>>
>>Det troede jeg egentlig at jeg gjorde. De fine kabler som krydser
>>atlanten og bærer vores telefonsamtaler og en hel masse andet godt er
>>designet ud fra teori, baseret på Maxwell's ligninger. Man smider da
>>ikke et kabel til flere milliarder i havet uden at være rimelig sikker
>>på at det fungerer efter hensigten!
>
>
> Man ekstrapolerer fra tidligere erfaringer.

Selvfølgelig gør man det!

>
> Det er ofte vigtigere end Maxwell-matematik.

Den køber jeg nu ikke ubetinget!

> Jeg ved ikke, hvordan man skulle kunne sandsynliggøre, at inspirationen fra
> eller beregning udfra Maxwell vedr et eller andet har været lige så vigtig
> som trial and error - men du og andre har ihvertfald ikke forsøgt det endnu.

Med al respekt, her snakker du mod bedre viden. K. C. Kao foreslog at
bruge den optiske fiber som tranmissions medie i 1966, men først i 1970
lykkedes det et forskerhold fra Corning at lave en fiber som de kunne
eksperimentere med. Hvor tror du Kao fik sin ide fra? Den kom da ikke
med rørpost fra vorherre, medmindre du kan kalde Maxwell's ligninger
det. Hvis ikke det er et argument for at Maxwell's ligninger har været
grundlæggende for dele af vores teknologi, så ved jeg ikke hvad er.

>
> En tosse gik med en æske i snor og overlægen spurgte ham hvorfor.
> Svaret lød at det holder løverne væk.
> Jamen her er da ikke løver.
> Se selv, det virker, svarede tossen.
> Sådan argumenterer du for at Maxwell var gavnlig. Han brugtes. Det virker.

Og du imod.

>
> Men måske det havde virket lige så godt uden.

Nix, se ovenstående.

>
>
>>>>>Intuition er vigtig for Edisoner der skal famle sig frem til hvad kan
>>>>
>>>sælges
>>>
>>>
>>>>>og kan færdigudvikles.
>>>>
>>>>Bortset fra at selv Edison ikke ville kunne optimere et par millioner
>>>>komponenter i forhold til hinanden.
>>>
>>>
>>>Det er faktisk hvad han gjorde, sammen med sine hundredvis af
>>
> underbetalte
>
>>>assistenter, bl.a. Tesla.
>>>Try, and try and try again
>>>At man idag gør det bedre , skyldes at vi nu har robot-automatik.
>>
>>Passer ikke. De problemstilling Edison og andre hyggede sig med kan
>>absolut ikke sammenlignes med en optimering af flere millioner
>>transistorer i et gievt kredsløb.
>
>
> Alle sammenligninger halter på visse punkter, det har du ret i.
> Jeg synes denne er sammenligning er ret god, og du har ikke påpeget hvor den
> halter.

Snildt. Edison havde en begrænset mængde at arbejde med, i.e. han kunne
overskue det. Du kan ikke overskue mange af de problemstillinger vi
sidder med idag.

Mange hilsner,
Henrik

---

"Henrik N. Poulsen" <badeskov.netboys@FJERNverizon.net> wrote in message
news:3F9C1FD8.5010002@FJERNverizon.net...
>
>
> Bo Warming wrote:
> > "Henrik N. Poulsen" <badeskov.netboys@FJERNverizon.net> wrote in message
> > news:3F9B947D.4030005@FJERNverizon.net...
> >
> >><snip en hel masse>
> >>
> >>>Hvorfor vil så ingen af de mange elektrofysik-kyndige her, fremlægge
> >>>eksempler på Maxwell-gavn?
> >>
> >>Det troede jeg egentlig at jeg gjorde. De fine kabler som krydser
> >>atlanten og bærer vores telefonsamtaler og en hel masse andet godt er
> >>designet ud fra teori, baseret på Maxwell's ligninger. Man smider da
> >>ikke et kabel til flere milliarder i havet uden at være rimelig sikker
> >>på at det fungerer efter hensigten!
> >
> >
> > Man ekstrapolerer fra tidligere erfaringer.
>
> Selvfølgelig gør man det!

ja
> >
> > Det er ofte vigtigere end Maxwell-matematik.
>
> Den køber jeg nu ikke ubetinget!

nej, vi taler begge som den blinde om farverne

> > Jeg ved ikke, hvordan man skulle kunne sandsynliggøre, at inspirationen
fra
> > eller beregning udfra Maxwell vedr et eller andet har været lige så
vigtig
> > som trial and error - men du og andre har ihvertfald ikke forsøgt det
endnu.
>
> Med al respekt, her snakker du mod bedre viden. K. C. Kao foreslog at
> bruge den optiske fiber som tranmissions medie i 1966, men først i 1970
> lykkedes det et forskerhold fra Corning at lave en fiber som de kunne
> eksperimentere med. Hvor tror du Kao fik sin ide fra? Den kom da ikke
> med rørpost fra vorherre, medmindre du kan kalde Maxwell's ligninger
> det. Hvis ikke det er et argument for at Maxwell's ligninger har været
> grundlæggende for dele af vores teknologi, så ved jeg ikke hvad er.
>
> >
> > En tosse gik med en æske i snor og overlægen spurgte ham hvorfor.
> > Svaret lød at det holder løverne væk.
> > Jamen her er da ikke løver.
> > Se selv, det virker, svarede tossen.
> > Sådan argumenterer du for at Maxwell var gavnlig. Han brugtes. Det virke
r.
>
> Og du imod.
>
> >
> > Men måske det havde virket lige så godt uden.
>
> Nix, se ovenstående.

Jeg har besøgt Corning i New York staten og deres glasværks
forskningsafdeling dygtighed er enorm.

Men princippet i lyslederen er ikke high teck men lysets reflektion ved
grænseflader
> >
> >
> >>>>>Intuition er vigtig for Edisoner der skal famle sig frem til hvad kan
> >>>>
> >>>sælges
> >>>
> >>>
> >>>>>og kan færdigudvikles.
> >>>>
> >>>>Bortset fra at selv Edison ikke ville kunne optimere et par millioner
> >>>>komponenter i forhold til hinanden.
> >>>
> >>>
> >>>Det er faktisk hvad han gjorde, sammen med sine hundredvis af
> >>
> > underbetalte
> >
> >>>assistenter, bl.a. Tesla.
> >>>Try, and try and try again
> >>>At man idag gør det bedre , skyldes at vi nu har robot-automatik.
> >>
>>Passer ikke. De problemstilling Edison og andre hyggede sig med kan
> >>absolut ikke sammenlignes med en optimering af flere millioner
> >>transistorer i et gievt kredsløb.
> >
> >
> > Alle sammenligninger halter på visse punkter, det har du ret i.
> > Jeg synes denne er sammenligning er ret god, og du har ikke påpeget hvor
den
> > halter.
>
> Snildt. Edison havde en begrænset mængde at arbejde med, i.e. han kunne
> overskue det. Du kan ikke overskue mange af de problemstillinger vi
> sidder med idag.

Tiderne skifter, ja. Men det ændrer ikke ved det overordnede i min
argumentation, hvor du har en bevisbyrde, som næppe kan løftes

---

Henrik N. Poulsen wrote:
Hej Henrik,
>
>
> Bo Warming wrote:
>
>> "Henrik N. Poulsen" <badeskov.netboys@FJERNverizon.net> wrote in message
>> news:3F9B947D.4030005@FJERNverizon.net...
>>
>>> <snip en hel masse>
>>>
>>>> Hvorfor vil så ingen af de mange elektrofysik-kyndige her, fremlægge
>>>> eksempler på Maxwell-gavn?
>>>
>>>
>>> Det troede jeg egentlig at jeg gjorde. De fine kabler som krydser
>>> atlanten og bærer vores telefonsamtaler og en hel masse andet godt er
>>> designet ud fra teori, baseret på Maxwell's ligninger. Man smider da
>>> ikke et kabel til flere milliarder i havet uden at være rimelig sikker
>>> på at det fungerer efter hensigten!
>>
>>
>>
>> Man ekstrapolerer fra tidligere erfaringer.
>
>
> Selvfølgelig gør man det!
>
>>
>> Det er ofte vigtigere end Maxwell-matematik.
>
>
> Den køber jeg nu ikke ubetinget!
>
>> Jeg ved ikke, hvordan man skulle kunne sandsynliggøre, at
>> inspirationen fra
>> eller beregning udfra Maxwell vedr et eller andet har været lige så
>> vigtig
>> som trial and error - men du og andre har ihvertfald ikke forsøgt det
>> endnu.
>
>
> Med al respekt, her snakker du mod bedre viden. K. C. Kao foreslog at
> bruge den optiske fiber som tranmissions medie i 1966, men først i 1970
> lykkedes det et forskerhold fra Corning at lave en fiber som de kunne
> eksperimentere med. Hvor tror du Kao fik sin ide fra? Den kom da ikke
> med rørpost fra vorherre, medmindre du kan kalde Maxwell's ligninger
> det. Hvis ikke det er et argument for at Maxwell's ligninger har været
> grundlæggende for dele af vores teknologi, så ved jeg ikke hvad er.
Før, men næsten samtidig med Maxwell, havde vi Lord Kelvin (Thomson)
En meget stor teoretiker! Han lavede bl.a. kabelligningerne (Kelvins "CR"-lov),
hvorfra vedens første Atlanterhavskabel kunne designes og kostrueres.
Han eksemplifiserer i denne og mange mange andre forbindelser nytten af
teoretisk indsigt.

I år 2000 havde jeg fornøjelsen af at at høre et foredrag af en af samme
års Nobelprismodtagere: Herbert Kroemer(tysk klingende, så mon ikke det
intereserer BW?). Også en stor teoretiker, der for mange år siden forudså
fantastiske egenskaber ved såkaldte III-V of II-V1 båndgabsmodulerede legeringer
(kvantebrøndsstrukturer). Med stor humor fortalte han om, hvordan han i,
mange mange år, havde svært ved at få sine teoretiske ideer accepteret
p.g.a. forstokkede referees. I dag benyttes disse båndgabsmodulerede
komponenter, som du ved, over alt i det optisk kommunikationsnet. Og nye
kompontdesigns baseret på "kvantebrøndsprincipper" er under stadig
udforskning/udvikling.


Lad os holde fast i at livet er andet end lort, pis og fremskridtsparti.


Med venlig hilsen
Jørn Hedegaard Povlsen

---

"Jørn Hedegaard Povlsen" <j_h_p@tiscali.dk> wrote in message
news:3fa30bd4$0$27433$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Henrik N. Poulsen wrote:

> > Med al respekt, her snakker du mod bedre viden. K. C. Kao foreslog at

Betyder udtrykket at "tale mod bedre viden" ikke at jeg taler imod viden som
JEG har?
At tale imod viden som kun nogle særlige lærde har, gør vi jo alle.


> > bruge den optiske fiber som tranmissions medie i 1966, men først i 1970
> > lykkedes det et forskerhold fra Corning at lave en fiber som de kunne
> > eksperimentere med. Hvor tror du Kao fik sin ide fra? Den kom da ikke
> > med rørpost fra vorherre, medmindre du kan kalde Maxwell's ligninger
> > det. Hvis ikke det er et argument for at Maxwell's ligninger har været
> > grundlæggende for dele af vores teknologi, så ved jeg ikke hvad er.
> Før, men næsten samtidig med Maxwell, havde vi Lord Kelvin (Thomson)
> En meget stor teoretiker! Han lavede bl.a. kabelligningerne (Kelvins
"CR"-lov),
> hvorfra vedens første Atlanterhavskabel kunne designes og kostrueres.
> Han eksemplifiserer i denne og mange mange andre forbindelser nytten af
> teoretisk indsigt.

Jeg så en udstilling på Corning glasværk, hvor de populariserede, at
lyslederen var opfundet ved at man så lys blive reflekteret i flad vinkel
fra stille sø-overflade og - vupti - så var ideen til glasfiber-kablet der.
Jeg tror det skete i Tyskland for hundred år siden.
At snobber så har bygget blære-math ovenpå, skal man ikke bebrejde dem -
ligesom påfuglens hale er værst for påfuglen selv.
>
> I år 2000 havde jeg fornøjelsen af at at høre et foredrag af en af samme
> års Nobelprismodtagere: Herbert Kroemer(tysk klingende, så mon ikke det
> intereserer BW?). Også en stor teoretiker, der for mange år siden forudså
> fantastiske egenskaber ved såkaldte III-V of II-V1 båndgabsmodulerede
legeringer
> (kvantebrøndsstrukturer). Med stor humor fortalte han om, hvordan han i,
> mange mange år, havde svært ved at få sine teoretiske ideer accepteret
> p.g.a. forstokkede referees. I dag benyttes disse båndgabsmodulerede
> komponenter, som du ved, over alt i det optisk kommunikationsnet. Og nye
> kompontdesigns baseret på "kvantebrøndsprincipper" er under stadig
> udforskning/udvikling.

Din æstetiske glæde ved at høre et foredrag der bekræfter sin tro og får dig
til at føle dig overlegen - a la sex og gudstjeneste - skal staten ikke
investere i.

> Lad os holde fast i at livet er andet end lort, pis og fremskridtsparti.

Her er emnet teoretisk videnskab, der gavner praktisk produktion, ja.

Iøvrigt var Glistrup den første politiker til at anbefale frihed for
industrien til at springe direkte til lysleder-bredbåndsnet uden
hybridnet-mellemstation. Uden ministerielle betænkninger som hurdle.

Men Industrirådet var forlovet med Kommunikations-ministeriet - de ville
tøve, planlægge, ansvarsforflygtige og ikke vise mod, Dengang var der tvivl
om, at skadede lysleder-kabelbundter kunne splejses sammen igen, men det
problem har ingeniørerne vist fået løst ret godt, selv på Nordisk Kabel og
Tråd..

---

>>>Med al respekt, her snakker du mod bedre viden. K. C. Kao foreslog at
>>
>
> Betyder udtrykket at "tale mod bedre viden" ikke at jeg taler imod viden som
> JEG har?
> At tale imod viden som kun nogle særlige lærde har, gør vi jo alle.

Vi taler alle mod bedre vidende, men at konsekvent holde fast i en
påstand selvom argumenterne hagler ned over en fra alle sider gør det
til en negativ egenskab i mine øjne.

>
>>>bruge den optiske fiber som tranmissions medie i 1966, men først i 1970
>>>lykkedes det et forskerhold fra Corning at lave en fiber som de kunne
>>>eksperimentere med. Hvor tror du Kao fik sin ide fra? Den kom da ikke
>>>med rørpost fra vorherre, medmindre du kan kalde Maxwell's ligninger
>>>det. Hvis ikke det er et argument for at Maxwell's ligninger har været
>>>grundlæggende for dele af vores teknologi, så ved jeg ikke hvad er.
>>
>>Før, men næsten samtidig med Maxwell, havde vi Lord Kelvin (Thomson)
>>En meget stor teoretiker! Han lavede bl.a. kabelligningerne (Kelvins
>
> "CR"-lov),
>
>>hvorfra vedens første Atlanterhavskabel kunne designes og kostrueres.
>>Han eksemplifiserer i denne og mange mange andre forbindelser nytten af
>>teoretisk indsigt.
>
>
> Jeg så en udstilling på Corning glasværk, hvor de populariserede, at
> lyslederen var opfundet ved at man så lys blive reflekteret i flad vinkel
> fra stille sø-overflade og - vupti - så var ideen til glasfiber-kablet der.
> Jeg tror det skete i Tyskland for hundred år siden.
> At snobber så har bygget blære-math ovenpå, skal man ikke bebrejde dem -
> ligesom påfuglens hale er værst for påfuglen selv.

mjaah, ideen inspireret fra naturen er da ganske glimrende. Det kan vi
ikke komme uden om, da vil alle får inspiration diverse steder fra. Ikke
desto mindre kunne du ikke komme fra dit vandspejl til den fiber
teknologi vi har idag uden din "blære math", lige meget hvor meget du så
end vender og drejer den sag. At lave en fiber er en kompleks opgave som
ikke lige klares hjemme fra køkkenbordet.

>
>>I år 2000 havde jeg fornøjelsen af at at høre et foredrag af en af samme
>>års Nobelprismodtagere: Herbert Kroemer(tysk klingende, så mon ikke det
>>intereserer BW?). Også en stor teoretiker, der for mange år siden forudså
>>fantastiske egenskaber ved såkaldte III-V of II-V1 båndgabsmodulerede
>
> legeringer
>
>>(kvantebrøndsstrukturer). Med stor humor fortalte han om, hvordan han i,
>>mange mange år, havde svært ved at få sine teoretiske ideer accepteret
>>p.g.a. forstokkede referees. I dag benyttes disse båndgabsmodulerede
>>komponenter, som du ved, over alt i det optisk kommunikationsnet. Og nye
>>kompontdesigns baseret på "kvantebrøndsprincipper" er under stadig
>>udforskning/udvikling.
>
>
> Din æstetiske glæde ved at høre et foredrag der bekræfter sin tro og får dig
> til at føle dig overlegen - a la sex og gudstjeneste - skal staten ikke
> investere i.

Sikke noget sludder, med al respekt. For det første har et sådant
foredrag intet med tro at gøre. Måske du skulle åbne en bog om videnskab
og læse lidt om det - det er meget forskelligt fra biblen sidste gang
jeg kiggede efter. For det andet, hvis vi vil decimere det videnssamfund
vi lever i, ja, så lad os da endelig skære den slags revl og krat væk. I
samme åndedrag kunne vi jo fjerne tilskuddene til de politiske partier
så de ikke kan rende rundt og fortælle os om alle deres lyksageligheder.
Og mange andre tilskud. Men lad det ligge, da en sådan politisk
diskussion ikke rigtigt hører til her i gruppen.

>
>
>>Lad os holde fast i at livet er andet end lort, pis og fremskridtsparti.
>
>
> Her er emnet teoretisk videnskab, der gavner praktisk produktion, ja.
>
> Iøvrigt var Glistrup den første politiker til at anbefale frihed for
> industrien til at springe direkte til lysleder-bredbåndsnet uden
> hybridnet-mellemstation. Uden ministerielle betænkninger som hurdle.
>
> Men Industrirådet var forlovet med Kommunikations-ministeriet - de ville
> tøve, planlægge, ansvarsforflygtige og ikke vise mod, Dengang var der tvivl
> om, at skadede lysleder-kabelbundter kunne splejses sammen igen, men det
> problem har ingeniørerne vist fået løst ret godt, selv på Nordisk Kabel og
> Tråd..

Jep, et godt gedigent praktisk problem som kunne løses uden det store
teoretiske benarbejde. Godt eksempel du fandt der - nu mangler du bare
at anerkende alle de eksempler på det modsatte som er blever fremsat og
vi er ved at have hvad kunne faktisk blive kaldt en multilateral
diskussion istedet for en monolog!

Mange hilsner,
Henrik

---

"Henrik N. Poulsen" <badeskov.netboys@FJERNverizon.net> wrote in message
news:3FADD2C1.90500@FJERNverizon.net...
> >>>Med al respekt, her snakker du mod bedre viden. K. C. Kao foreslog at
> >>
> >
> > Betyder udtrykket at "tale mod bedre viden" ikke at jeg taler imod viden
som
> > JEG har?
> > At tale imod viden som kun nogle særlige lærde har, gør vi jo alle.
>
> Vi taler alle mod bedre vidende, men at konsekvent holde fast i en
> påstand selvom argumenterne hagler ned over en fra alle sider gør det
> til en negativ egenskab i mine øjne.

Du bruger det danske sprog forkert. Sikkert ikke mod bedre vidende.
Hvis jeg lader som om Einstein er værdiløs men jeg kender gavn, så taler jeg
mod bedre vidende.
Hvis jeg med dårlige undskyldninger søger at blive skyldfri for at komme for
sent, så vil jeg måske tale mod bedre vidende - altså lyve bevidst ("jeg
troede klokken var noget andet" o.lign)
Næppe nogen af os har talt mod bedre vidende i denne debat. Vi har hver vor
arbejdshypotese. Einstein-forsvarerne tror at flertallet har ret, og har
ingen argumenter for deres arbejdshypotese, der kan holde i byretten.
> >
> >>>bruge den optiske fiber som tranmissions medie i 1966, men først i 1970
> >>>lykkedes det et forskerhold fra Corning at lave en fiber som de kunne
> >>>eksperimentere med. Hvor tror du Kao fik sin ide fra? Den kom da ikke
> >>>med rørpost fra vorherre, medmindre du kan kalde Maxwell's ligninger
> >>>det. Hvis ikke det er et argument for at Maxwell's ligninger har været
> >>>grundlæggende for dele af vores teknologi, så ved jeg ikke hvad er.
> >>
> >>Før, men næsten samtidig med Maxwell, havde vi Lord Kelvin (Thomson)
> >>En meget stor teoretiker! Han lavede bl.a. kabelligningerne (Kelvins
> >
> > "CR"-lov),
> >
> >>hvorfra vedens første Atlanterhavskabel kunne designes og kostrueres.
> >>Han eksemplifiserer i denne og mange mange andre forbindelser nytten af
> >>teoretisk indsigt.
> >
> >
> > Jeg så en udstilling på Corning glasværk, hvor de populariserede, at
> > lyslederen var opfundet ved at man så lys blive reflekteret i flad
vinkel
> > fra stille sø-overflade og - vupti - så var ideen til glasfiber-kablet
der.
> > Jeg tror det skete i Tyskland for hundred år siden.
> > At snobber så har bygget blære-math ovenpå, skal man ikke bebrejde dem -
> > ligesom påfuglens hale er værst for påfuglen selv.
>
> mjaah, ideen inspireret fra naturen er da ganske glimrende. Det kan vi
> ikke komme uden om, da vil alle får inspiration diverse steder fra. Ikke
> desto mindre kunne du ikke komme fra dit vandspejl til den fiber
> teknologi vi har idag uden din "blære math", lige meget hvor meget du så
> end vender og drejer den sag. At lave en fiber er en kompleks opgave som
> ikke lige klares hjemme fra køkkenbordet.


Næ, Corning har højenergi-maskiner. Men behøver næppe meget math. Udover at
de skal beregne varmespild fra ovne når de smelter glas osv.

> >
> >>I år 2000 havde jeg fornøjelsen af at at høre et foredrag af en af samme
> >>års Nobelprismodtagere: Herbert Kroemer(tysk klingende, så mon ikke det
> >>intereserer BW?). Også en stor teoretiker, der for mange år siden
forudså
> >>fantastiske egenskaber ved såkaldte III-V of II-V1 båndgabsmodulerede
> >
> > legeringer
> >
> >>(kvantebrøndsstrukturer). Med stor humor fortalte han om, hvordan han i,
> >>mange mange år, havde svært ved at få sine teoretiske ideer accepteret
> >>p.g.a. forstokkede referees. I dag benyttes disse båndgabsmodulerede
> >>komponenter, som du ved, over alt i det optisk kommunikationsnet. Og nye
> >>kompontdesigns baseret på "kvantebrøndsprincipper" er under stadig
> >>udforskning/udvikling.
> >
> >
> > Din æstetiske glæde ved at høre et foredrag der bekræfter sin tro og får
dig
> > til at føle dig overlegen - a la sex og gudstjeneste - skal staten ikke
> > investere i.
>
> Sikke noget sludder, med al respekt. For det første har et sådant
> foredrag intet med tro at gøre. Måske du skulle åbne en bog om videnskab
> og læse lidt om det - det er meget forskelligt fra biblen sidste gang
> jeg kiggede efter. For det andet, hvis vi vil decimere det videnssamfund
> vi lever i, ja, så lad os da endelig skære den slags revl og krat væk. I
> samme åndedrag kunne vi jo fjerne tilskuddene til de politiske partier
> så de ikke kan rende rundt og fortælle os om alle deres lyksageligheder.
> Og mange andre tilskud. Men lad det ligge, da en sådan politisk
> diskussion ikke rigtigt hører til her i gruppen.

Vi kan godt decimere *overflødig-viden-samfundet* med stor fordel. Mindre
snobberi gir en bedre verden.

L'art pour l'art er kun godt for kunstnerne - her
science-ordonani-kunstnerne.
> >
> >
> >>Lad os holde fast i at livet er andet end lort, pis og fremskridtsparti.
> >
> >
> > Her er emnet teoretisk videnskab, der gavner praktisk produktion, ja.
> >
> > Iøvrigt var Glistrup den første politiker til at anbefale frihed for
> > industrien til at springe direkte til lysleder-bredbåndsnet uden
> > hybridnet-mellemstation. Uden ministerielle betænkninger som hurdle.
> >
> > Men Industrirådet var forlovet med Kommunikations-ministeriet - de ville
> > tøve, planlægge, ansvarsforflygtige og ikke vise mod, Dengang var der
tvivl
> > om, at skadede lysleder-kabelbundter kunne splejses sammen igen, men det
> > problem har ingeniørerne vist fået løst ret godt, selv på Nordisk Kabel
og
> > Tråd..
>
> Jep, et godt gedigent praktisk problem som kunne løses uden det store
> teoretiske benarbejde. Godt eksempel du fandt der - nu mangler du bare
> at anerkende alle de eksempler på det modsatte som er blever fremsat og
> vi er ved at have hvad kunne faktisk blive kaldt en multilateral
> diskussion istedet for en monolog!

Hvis et eksempel forklares, som kan holde vand, så er jeg ikke nærig med min
anerkendelse. Jeg glæder mig til at lære nyt.

Det er brainstormingens ide, at man afprøver synspunkter ret uforpligtende
og ser om hvad kan ride stormen af i vennesæl hakken på hinandens bolde -
ikke skinneben.

---

---

"Michael Vittrup" <vittrup@ima.auc.dk> wrote in message
news:Pine.GSO.4.21.0310261111530.14713-100000@dumbo.servers.ima.auc.dk...
> On Sun, 26 Oct 2003, Bo Warming wrote:
>
> >Jeg mener at når fx Hahn planlagde sine praktiske forsøg med uran og
> >derved lagde bomben på den flade hånd til amerikanerne, så var han
> >guided af masser af tidligere forsøg - og visse formler - især enkle
> >banale proportionalitets-formler. Dog næppe Einsteins.
>
> Vi snakkede hverken om uran, bombe eller Einstein. Vi snakkede om Maxwell.
> Lad være med at skifte emne.

At have mange bolde i luften samtidig er en ædel sport

> >At han på Edisonsk vis drev trial and error, betyder ikke at han famlede
> >i blinde og at tilfældigheder styrede serierne af eksperimenter.
> >Intuition, altså underbevidsthedens intelligens, har nok været
> >medvirkende.
>
> Selvfølgelig. Der var ikke andre muligheder på det tidspunkt.
>
> >Det er enkelt at vurdere om relativity gavnede bomben - ser det ud til.
> >Ingen kan fremlægge klare empiriske data, der peger mod værdi af
Einsteins
> >publikationer.
>
> Jeg prøver lige igen: Vi snakkede hverken om uran, bombe eller Einstein.
> Vi snakkede om Maxwell. Lad være med at skifte emne.
>
> >Hvorfor vil så ingen af de mange elektrofysik-kyndige her, fremlægge
> >eksempler på Maxwell-gavn?
>
> Det gør vi. Igen og igen og igen. Du vil bare ikke læse og forstå.

Hvis kommunikation ikke lykkes, kan der være noget kritisabelt ved sender
eller modtager eller begge.

> >> Bortset fra at selv Edison ikke ville kunne optimere et par millioner
> >> komponenter i forhold til hinanden.
> >
> >Det er faktisk hvad han gjorde, sammen med sine hundredvis af
> >underbetalte assistenter, bl.a. Tesla. Try, and try and try again. At
> >man idag gør det bedre , skyldes at vi nu har robot-automatik.
>
> Nej. Han optimerede ikke et par millioner komponenter i forhold til
> hinanden. Dog korrekt at han arbejdede "manuelt" og ud fra intuition. Hvad
> får dig til at tro, at man blot kan skalere tidligere forskningsmetoder op
> med faktor 100, 1.000 eller 10.000, og så ellers fortsætte i samme spor?
>
> Helt ærligt, BW - hvordan havde du forestillet dig at (som konkret
> eksempel) et firma som Intel udvikler næste generations Intel processorer?
>
> Tror du at de fysisk fremstiller nogle millioner Pentium prototyper for så
> at vælge den mest effektive, eller tror du, at de /simulerer/ nogle
> millioner prototyper Pentium for så at vælge den mest effektive? Hvad
> lyder mest plausibelt i dine ører?

Hvad mener du vi er uenige om ?

Jeg kan ikke se det.

"MAn dutter folk en mening på/
Hvis vanvid alle kan forstå" skrev Piet Hein

---

---

"Michael Vittrup" <vittrup@ima.auc.dk> wrote in message
news:Pine.GSO.4.21.0310261618160.2299-100000@dumbo.servers.ima.auc.dk...
> On Sun, 26 Oct 2003, Bo Warming wrote:
>
> > At have mange bolde i luften samtidig er en ædel sport
>
> Ja, men når du forsøger at krybe udenom, bliver det ynkeligt!

Det gør jeg aldrig, så jeg foreslår at du holder styr på dine bolde og
gentager dem en for en, så alle kan se, at jeg har svar på alt.

> > Hvad mener du vi er uenige om ? Jeg kan ikke se det.
>
> Det kan jeg derimod godt. Meget konkret. Du skrev:


> > Ingen prøver empirisk I BLINDE - om man guides af formler eller af
> > intuition kan være lige godt.
>
> Hvilket simpelthen er forkert.

Et så generaliserende udsagn kan man slet ikke kalde "forkert". Men lad os
ikke kævles. Giv konkret eksempel og lad os nærme os sandheden, som hverken
du eller jeg har.

---

---

"Michael Vittrup" <vittrup@ima.auc.dk> wrote in message
news:Pine.GSO.4.21.0310270935230.19786-100000@dumbo.servers.ima.auc.dk...
> On Sun, 26 Oct 2003, Bo Warming wrote:
>
> >Det gør jeg aldrig, så jeg foreslår at du holder styr på dine bolde og
> >gentager dem en for en, så alle kan se, at jeg har svar på alt.
>
> Du svarede ikke på mine allerede stillede spørgsmål. Hvorfor skulle du
> pludseligt begynde på det, når du ikke har gjort det hidtil?
>
> >> Hvilket simpelthen er forkert.
> >
> >Et så generaliserende udsagn kan man slet ikke kalde "forkert". Men lad
os
> >ikke kævles. Giv konkret eksempel og lad os nærme os sandheden, som
hverken
> >du eller jeg har.
>
> Du kører i ring. Det HAR vi været omkring (Intel-historien som eksempel),
> men du har endnu ikke svaret på dem. Gør os alle den tjeneste at læse
> tråden igen, og vent med at svare til du har noget nyt at tilføje
> diskussionen. Eller lad være med at svare overhovedet.

Det er dårlig netikette, når du ikke indser, at taler vi forbi hinanden, er
der nok lige meget fejl på begge sider.

Tør du trænge tilbunds i emnet, så gentager du i bedre formulering, hvad de
halvkvædede viser om Intel m.m. , som du mener var fyldestgørende.

Skældsords-udtalelser om "du kører i ring" - som i samme grad kunne bruges
mod os begge - har præg af at DU GÅR EFTER MANDEN OG IKKE EFTER BOLDEN, og
det er som bekendt den dårligste netetik der findes.

Ligesm i Einstein-debat med andre, fristes man til at tro, at autoritetstro
blandt visse fysikere har fået en næsten religiøs karakter, og det gør ondt
at skulle forsvare, hvad man har godtaget som et dogme og udfra samfundets
forgudelse af nogle Nobelpristagere - der måske er fejlagtigt opreklamerede.
Hvis noget har gavnet, kan man forklare dette logisk. Step by step,
efterhånden som man har skudt sig ind på hinandens forkundskaber.
At man har overlegne forkundskaber på et eller flere detailområder, er ikke
en sejr, der viser, at man har ret. En beviskæde er ikke stærkere end det
svageste led.

---

---

"Michael Vittrup" <vittrup@ima.auc.dk> wrote in message
news:Pine.GSO.4.21.0310272305560.24206-100000@dumbo.servers.ima.auc.dk...
> On Mon, 27 Oct 2003, Bo Warming wrote:
>
> >Tør du trænge tilbunds i emnet, så gentager du i bedre formulering, hvad
de
> >halvkvædede viser om Intel m.m. , som du mener var fyldestgørende.
>
> Hvis ikke man er i stand til (eller ønsker) at forstå et så direkte og
> utvetydigt spørgsmål, ser jeg ærlig talt ingen grund til at fortsætte.
>
> Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre at misforstå spørgsmålet uden
> enten at VILLE misforstå det, eller ikke være kompetent til at diskutere
> emnet, det gider jeg simpelt hen ikke at bruge min tid på.

Det er næsten uundgåeligt at misforstå, når du blot smider et stikord
"Intel" ind i debatten, og kalder noget "forkert" der er så generelt, at det
ikke _kan_ være forkert.

Hvis du mener noget er forkert, så copypaste det og sammenhold det med det
sande

Hvis du ikke vil tage tråden op, så giv blot et saftigt eksempel på brug af
Maxwell som ikke kunne være gjort uden ligningerne.

---

---

"Michael Vittrup" <vittrup@ima.auc.dk> wrote in message
news:Pine.GSO.4.21.0310281005200.14658-100000@dumbo.servers.ima.auc.dk...
> On Tue, 28 Oct 2003, Bo Warming wrote:
>
> >Det er næsten uundgåeligt at misforstå, når du blot smider et stikord
> >"Intel" ind i debatten, og kalder noget "forkert" der er så generelt, at
det
> >ikke _kan_ være forkert.
>
> Da jeg kom ind på Intel, var det ikke et stikord. Det var et længere
> afsnit. Nuvel, jeg copy-og-paster den lige igen, så
>
> Vi startede med at snakke om Edison. Du påstod at han arbejdede med
> millioner af komponenter. Jeg svarede:
>
> >> Nej. Han optimerede ikke et par millioner komponenter i forhold til
> >> hinanden. Dog korrekt at han arbejdede "manuelt" og ud fra
> >> intuition. Hvad får dig til at tro, at man blot kan skalere tidligere
> >> forskningsmetoder op med faktor 100, 1.000 eller 10.000, og så ellers
> >> fortsætte i samme spor?
>
> - og så kommer Intel-historien:
>
> >> Helt ærligt, BW - hvordan havde du forestillet dig at (som konkret
> >> eksempel) et firma som Intel udvikler næste generations Intel
> >> processorer?
> >>
> >> Tror du at de fysisk fremstiller nogle millioner Pentium prototyper for
> >> så at vælge den mest effektive, eller tror du, at de /simulerer/ nogle
> >> millioner prototyper Pentium for så at vælge den mest effektive? Hvad
> >> lyder mest plausibelt i dine ører?
>
> ..og så vender vi tilbage:
>
> >Hvis du ikke vil tage tråden op, så giv blot et saftigt eksempel på brug
af
> >Maxwell som ikke kunne være gjort uden ligningerne.
>
> Har jeg lige gjort. Igen. :)

Intel-udvikling er nok sket særdeles Edisonsk, men fordi man idag har et
enormt overskud af matematik-lærde IT-folk, der skal beskæftiges, så
systematiseres den kaotisk og intuitivt opståede strategi for afprøvning,
under nogle smukke Maxwell-overskrifter. Og alle oplever at det ikke kunne
være sket uden Maxwells differentialligninger o.lign

Vi finder aldrig ud af præcis hvordan de ny fremskridt udspringer af
brainstormings-sessions med matematikere og ingeniører i fælles "intuitiv
trance" og med bedre diskussions-etik end den vi kender fra usenet.
Det er jo fabrikshemmeligheder der står på spil, og industri-spionage
betyder meget.

Vi har set i talrige tråde her, at Einstein er opreklameret og jeg vil tro
at et matematik-geni som Maxwell har gjort gavn, men ikke svarende til den
legende, der er skabt om ham.

---

"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote:

> Intel-udvikling er nok sket særdeles Edisonsk ...

Du ved ikke ret meget om industriel udvikling fra førstehåndskendskab, vel?

Peter

---

---

"Michael Vittrup" <vittrup@ima.auc.dk> wrote in message
news:Pine.GSO.4.21.0310282130010.21970-100000@dumbo.servers.ima.auc.dk...
> On Tue, 28 Oct 2003, Bo Warming wrote:
>
> >Intel-udvikling er nok sket særdeles Edisonsk, men fordi man idag har et
>
> Kompleksiteten stiger eksponentielt med antallet af komponenter. Det kan
> IKKE LADE SIG GØRE for mennesker at overskue de kredsløb, der idag
> arbejdes med. Uanset hvor mange folk du har på opgaven. Og uanset hvor
> "Edisonsk" de så end arbejder. Der SKAL computere til, og computere SKAL
> som bekendt programmeres efter et regelsæt.
>
> Det er fint at du er biokemiker - men hold dig til dit domæne.

Jeg har ikke argumenteret imod brug af computere - tværtimod

Hvis du mener jeg har skrevet noget "forkert" - hvilket du påstod men
flygtede fra - så VÆR PRÆCIS.

---

"Peter Weis" <p.weis@email.dk.slet> wrote in message
news:bnmjk7$gne$3@sunsite.dk...
>
> "Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote:
>
> > Intel-udvikling er nok sket særdeles Edisonsk ...
>
> Du ved ikke ret meget om industriel udvikling fra førstehåndskendskab,
vel?
Jo,
men interessantere er om du ved noget der modsiger? Gør du?

---

---

"Michael Vittrup" <vittrup@ima.auc.dk> wrote in message
news:Pine.GSO.4.21.0310290853221.17335-100000@dumbo.servers.ima.auc.dk...
> On Wed, 29 Oct 2003, Bo Warming wrote:
>
> >Jeg har ikke argumenteret imod brug af computere - tværtimod
>
> Du ved også godt at computere skal programmeres, ikke? Hvilke
> (differential)ligninger tror du de står og knækker, når de her
> million-komponenters-kredsløb skal optimeres og fungere i praksis?

Er du sikker på at Maxwell- eller andre differential-ligninger har været
afgørende i udvikling af Intel?

Jeg fornemmer at computere egentlig udfører trial and error med brug af de
fire regningsarter, men jeg vil gerne belæres.

---

---

"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com>:

> "Peter Weis" <p.weis@email.dk.slet> wrote:

> > Du ved ikke ret meget om industriel udvikling fra førstehåndskendskab,
> vel?
> Jo,
> men interessantere er om du ved noget der modsiger? Gør du?

Jeg vil svare lige så detaljeret som du gør: Ja.

mvh
Peter

---

"Peter Weis" <p.weis@email.dk.slet> wrote in message
news:bnor8k$fg2$2@sunsite.dk...
>
> "Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com>:
>
> > "Peter Weis" <p.weis@email.dk.slet> wrote:
>
> > > Du ved ikke ret meget om industriel udvikling fra førstehåndskendskab,
> > vel?
> > Jo,
> > men interessantere er om du ved noget der modsiger? Gør du?
>
> Jeg vil svare lige så detaljeret som du gør: Ja.

Altså øje for øje - du ved ikke en skid og så vælger du ikke at svare men
kun postulere.

Jeg har aldrig påstået at vide noget. I har bevisbyrden. Og du indrømmer
altså at du vil eller kan ikke løfte den. En hævnakt fordi jeg ikke er Ph.D
i fysik....
Derfor skal jeg ikke betvivle fysikerdogmer.
Og at I ikke kan bevise Einsteingavn mm må ikke komme tydeligt frem, så du
flygter fra debatten.