"Morten Guldager" <spamtrap@mogul.dk> skrev i en meddelelse
news:slrnboclen.h1e.spamtrap@linuxine.mogul.dk...
> Hejsa,
>
> Ovre på dr.dk faldt jeg over en historie om en dansker der netop har
> opdaget en jordbakterie der tilsyneladende har stor appetit på
> sprøjtegift.
Nu er der ikke noget, der hedder sprøjtegift.
Du mener sikkert pesticider og deres metabolitter.
Dem er der mange forskellige af, mange bliver faktisk i
forvejen nedbrudt mikrobielt, hvor der er passende forhold.
Det er der ikke noget nyt i.
> DR skriver også at 20% af vores drikkevandsboringer er forurenet med
> sprøjtegift.
DR er en upålidelig kilde i denne henseende.
Dine betragtninger synes også at vise, at du overdimensionerer
problemet i meget stor grad.
Hvis man ser efter i GEUS-rapporterne over grundvandsovervågningen
- herunder prøver fra drikkevandsboringer - vil man se, at DR uden tvivl
også
indregner også de prøver, der indeholder under grænseværdierne - og sikkert
også medtager de gifte, der stammer fra lossepladser, utætte kloakledninger.
Nonylphenolethoxylater, nonylphenolater, phenoler, nafthalen, blødgørere
o.m.a. hvor grænseværdierne er sat til 20 - ca. 500 gange højere værdier
end de ofterst ugiftige pesticidrester, der konsekvent kaldes for
sprøjtegifte - også de ugiftige.
Professionel brug af planteværnsmidler frembyder ikke noget
større problem i fremtiden, end det let kan håndteres - ifølge eksperter
fra Miljøstyrelsen.
Nogle udvalgte tal og en del referencer kan ses her:
http://hjem.get2net.dk/per.hansen/pesticid.htm
Den overvejende part af fund af pesticidrester i boringer stammer fra
brugen af tatalukrudtsmidler - Prefix, Casoron, Atraxiner, Simaziner,
der blev anvendt i stor stil af det offentlige og af private.
( Landbrugets anvendelse af disse midler var forresten meget beskeden
- vel ca. 10% af det totale.)
Ud ad de 12 hyppigst fundne stoffer tegner landbruget sig for et
par stykker langt nede på listen - alle der forlængst er udfasede.
Ingen foranstaltninger vil kunne forhindre de ofte mere end 20 år gamle
restprodukter at fortsætte med at sive nedad en årrække endnu -
heller ikke at etabelere "sprøjtefrie zoner".
Men trøst dig med, at den politisk fastsatte grænse ligger milevidt fra
de sundhedsmæssige værdital, vi ikke benytter os af her i landet.
I dag godkendes ingen midler, hvor der kan ske en sådan nedsivning
til de dybere lag - der er fremtidigt ingen fødegrundlag for bakterier.
> Spørgsmålene er derfor:
>
> - hvorfor er disse nyttige bakterier ikke gået amok i disse boringer
> for længe siden?
Fordi de kun er de færreste boringer, man finder mikroskopiske
mængder, der ikke kan levere fødegrundlag for ret mange
bakterier.
Der er jo tale om mængder på 0,000.000.000.01 g/l vand.
Ikke mange prøver overskrider denne værdi, der forresten er
ca. 1000 x større end de mængder, der accepteres for fødevarer!
> - vil man kunne dyrke sådanne bakterer i stor stil og så hælde dem ud
> over stærkt forurenede områder?
Det er en god ide, som man også arbejder med.
Ikke i vandærksboringer, men på forurenede industrigrunde m.v.,
hvor der som regel er tale om forskellige kulbrinter.
Det er de steder, hvor bakterier vil kunne være en stor hjælp.
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen