Halvdelen af svenskere bor afsides på klippegrund og ikke med kloakering ,
som hvad er lovpligtig i DK
Derfor laver Gustavsberg-toiletkummefabrikanten masser af kummer, hvor urin
og afføring adskilles.
Det er der fremtid i, og måske ikke kun udfra økologi og
genbrugs-gødnings-motivation.
Hollandske svinestalds-designere udvikler samlebåndssystemer, der under
tremmegulvene , som svinene går på,. leder de fiberrige ekskrementer -
lorten - vandret væk, og kun urin risler ned i gylletanken, som altså
bliver ajle-tank.
Der er store problemer i dette, og de fleste hollandske svineavlere betaler
tyske svineavlere for at afhente deres gylle og sprede det på egne fjerne
marker. Hollandske miljømyndigheder tillader ikke, at alt kvælstof fra de
mange svin på det lille areal, siver ned i grundvandet.
Der er grund til at udtænke bedre teknologi - og danske påfund med omvendt
osmose og dekantering er alt for dyre.
Til menneskebrug har jeg udviklet et godt system, hvor almindelig stanniol
foldet som kræmmerhus og stivet af pr engangsbægerr bruges til opsamling af
afføringen, mens det flydende opsamles i kop, der straks tømmes på mælke-
eller vin-emballage, der smides ud når de er fulde og passende mange. Det
stanniol-forseglede faste smides i plastikpose, der smides ud når fuld, og
her er heller ikke lugt ud i rummet.
Jeg tror, at den meget letflydende "faste" afføring fra svin, der alt for
let blander sig i urinen, så de forfærdelige indol-skatol-ammoniak lugte
opstår - med fordel kan opfanges af meget tynde , genbrugelige
stanniolstykker under tremmegulvet og derved kan blanding af stort og småt
undgås, og nedbrydnings-processerne minimeres.
Også i ajle-tanke var der så stor ammoniak-dannelse, at nogle karle, der
kravlede ned i en tømt tank for at rengøre , besvimede og døde.
Men ajle, altså gæret urin, afgiverikke en lugt. der hænger ved tøjet, som
gylle gør, og ammoniak-tabet kan mindskes ved
bestråling(røntgen/UV/radioaktiv isotop) , der dræber ureasedannende
bakterier) eller ved at tanken er dybt under jorden, hvor temperaturen er
lav.
De ny højteknologiske store "borebiller", der laver tunneler, må kunne lave
snævrere gange under stald og staldomgivelser, og disse må kunne forsegles
så vandtæt med et tyndt plastiklag, at de kan bruges som erstatning for de
store , dyre cementcylindre, som økomyndigheder overvåger pr helikopter for
at tjække at spærrelag er korrekt udseende og derfor velfungerende (m/u
halmlag).
--
Bo Warming
Bjelkes Alle 46, 2200 København N
Tel: 3586 1000, fax: 3586 1001
http://www.glistrup.com