---

Det siger dagens nyheder.(eks. Tv2)
44 % af de nye skolelærere og pædagoger er utilfredse med jobbet,
primæt på grund af de ældre kolllegaere og mødet med forældrene.

Tager I ikke pænt imod de nye?


Det bekymrer mig lidt at læse, som kommende lærer, at så mange er
utilfredse.

---

Kim C. wrote:
> Det siger dagens nyheder.(eks. Tv2)
> 44 % af de nye skolelærere og pædagoger er utilfredse med
jobbet,
> primæt på grund af de ældre kolllegaere og mødet med forældrene.
>
> Tager I ikke pænt imod de nye?
Naturligvis gør vi det, men man kan jo ikke forvente som ny at
komme til en arbejdsplads og få lov til at ændre på det hele
overnight.

Der er f.eks. budgetter, der skal holdes, interesser, der skal
varetages (f.eks. kan man ikke uden videre mene at det er i orden
at børnene tygger på tyggegummi i timerne, når man som ældre lærer
ved at de ofte sætter dem ind under bordene til stor irritation for
rengøringspersonalet, eller når de tager en enkeltstående
tilladelse som en carte blanche til at gøre det i alle timer,
hermed også timer i fremmedsprog, hvor det kan genere udtalen og
forståelsen af ordene. Det kan jo også være at der er nogen, der
mener at børnene ikke skal feje efter sig, når skoledagen er forbi,
fordi børnene jo blot skal gå i skole, ikke udføre rengøring, som
man har ansatte til at gøre.

Her siger vi så som ældre lærere, at det ikke er rengøring, men
oprydning, og det skal eleverne gøre og det er i øvrigt et led i
den almindelige opdragelse og skolelovens ord med at respektere
andre kulturer (herunder rengøringskulturen f.eks.)

Man må altså ofte som ny risikere at komme til kort fordi alle de
mange nye ideer man har ikke kan lade sig gøre under de nuværende
økonomiske forhold.

Så er der forældrene - forældrene er blevet mere kritiske og kræver
ofte urimelig meget i forhold til hvad de har gjort tidligere - men
også her kniber det for visse forældre selv at leve op til de høje
idealer, de har på deres børns vegne om almindelig opførsel og
arbejdsindsats. Det sker da at nogle forældre kommer til møder med
den holdning at lærerne blot driver den af, fordi de ikke alle er
til stede ved disse møder eller fordi de ikke oplever at deres børn
får nok af hjemmearbejde og lektier for (for så er det jo fordi
lærerne ikke gider at rette opgaver).

Der er også forældre der stiller helt urealistisk krav - en
forældre mente f.eks. at musiklæreren skulle undervise alle
eleverne i at spille guitar og hun var ikke til at hugge eller
stikke i , selvom læreren sort på hvidt kunne bevise, at det ikke
var hendes opgave.

Bliver en ny lærer udsat for udtalelser om at den ny lærer nok ikke
er så erfaren, at hun kan "styre" eleverne, hvorfor de hellere ser
at det bliver en ældre lærer, der har jobbet, så forstår jeg da
godt de unge læreres frustrationer.

Det tager tid at komme ind i rytmen, lærer forældre m.v. at kende -
i øvrigt kender jeg ikke præmisserne for undersøgelsen, eller
spørgsmålene, så det er baseret på rent gæt.
>
>
> Det bekymrer mig lidt at læse, som kommende lærer, at så mange er
> utilfredse.

Det bekymrer nu ikke mig, hvis interviewene er taget blandt lærere,
der kun har virket kort tid i skolen.
--
ahw

---

Hej,

Nu er det ikke udelukkende nye lærere, som forlader folkeskolen. I
1997 måtte jeg efter 10 års ansættelse forlade min arbejdsplads,
Abildgårdskolen i Frederikshavn, som følge af et noget betændt
arbejdsmiljø, som viste sig at række langt ind i Frederikshavn
Kommunes øverste forvaltning.

Nedenstående er sakset fra et indlæg, jeg har liggende på SkoleKom:

-----

I 1997 blev jeg en smuk forårsaften på et pædagogisk rådsmøde, efter
10 års pletfri ansættelse, mod min vilje og under mine højlydte
protester tvunget af et flertal af mine 'kolleger' til at skulle
varetage sekretærfunktionen i pædagogisk råd på Abildgårdskolen i
Frederikshavn. Skolens lederteam sad som passive tilskuere under hele
seancen. Da jeg efterfølgende gør pædagogisk råd opmærksom på, at jeg
nægter at acceptere og modtage valget, falder svaret prompte fra
daværende mødeleder, Vibeke Ankerstjerne: Du er blevet indstillet og
valgt, og det kan der ikke laves om på.

Sådan, det var da klar besked.

Følgelig indgav jeg dagen efter min opsigelse - jeg har aldrig, og
kommer aldrig at arbejde under tvang - og klagede efterfølgende over
daværende skoledirektør Knud Andersens håndtering af det sagsforløb,
som fulgte. Han magtede end ikke at foretage en overflytning til en
anden skole. Men der var åbenbart kø ved håndvasken på Rådhuset i
Frederikshavn. For hverken borgmesteren (nuværende folketingsmedlem
Jens Christian Larsen, Venstre), kommunaldirektøren (Karsten Simensen)
eller byrådet ville røre ved sagen. Kammerateri i forvaltningerne, vil
nogen sikkert sige.

Siden har jeg søgt stort set alle de ledige lærerstillinger inden for
mine fag- og kompetenceområder, som har været opslået i Frederikshavn
Kommune, men er endnu ikke blevet inviteret til én eneste
ansættelsessamtale. Jeg er åbenbart blevet persona non grata.
Berufsverbot, vil nogen sikkert sige. En af mine venner er lidt
spøgefuldt begyndt at kalde mig Josef K.

Faktum er, at jeg på en forespørgsel til Skoleforvaltningen i
Frederikshavn 2002 modtog svaret: at kemien jo også skal passe sammen.
Jo, det stod der faktisk i brevet fra forvaltningen. Underskriveren
var skolechef Ruth Andersen.

Resultatet er, at man på skolerne i Frederikshavn Kommune i dag har
'ufaglærte' lærere til at undervise i mine liniefag. Lærere, som nok
har 'kendskab til' og 'viden om' fagområderne, og som sikkert også gør
sit bedste, men som mangler den grundlæggende 'indsigt i' og 'erfaring
med' ditto, som en liniefagsuddannelse giver. Det er jo ikke
tilfældigt, man specialiserer sig på enkelte fagområder, og tilegner
sig specielle fagdidaktiske værktøjer. Jeg bør måske nævne, at mine
liniefag er religion/kristendomskundskab og
samtidsorientering/samfundsfag.

Men, skam få den, som giver sig. Jeg har de sidste seks år, uden
sikkerhedsline, men med stort fagligt og personligt udbytte kastet mig
ud i den virkelige verden - den verden, skolefolk ynder at sige,
skolen afspejler, når man af og til har brug for at bortforklare,
hvorfor det går, som det gør, når det går galt - og har efterhånden
oparbejdet et kompetencekatalog og et sæt erhvervskvalifikationer, de
færreste undervisere kan matche.

Og lige meget hjælper det. Så, det ender jo nok med, at jeg må tage
endnu en tørn i et vellønnet job med julegaver og frynsegoder i den
private sektor, mens jeg undrer mig over skolernes ansættelsespolitik,
og deres berøringsangst med de af os, som træder i karakter, bryder
normen og tager afstand fra konformitet og kollektiv vanetænkning.

-----

- preben

---

Så kan jeg tilføje nyt til mit tidligere indlæg.

Senest har jeg søgt ansættelse ved Gærum Skole i Frederikshavn
Kommune. Her manglede man en lærer, der kunne varetage undervisningen
i:

Historie i 5., 6., 7. og 8. kl.
Geografi i 7. kl.
Kristendom i 9. kl.
Samfundsfag i 9 kl.

Netop mine 2 liniefag (kristendom og samfundsfag), samt 2 fag hvor jeg
også har flere års kompetent og kvalificeret undervisningserfaring.
Jeg blev aldrig inbudt til samtale, men modtog idag et brev med
ordlyden: Desværre må jeg meddele dig ...

Man undres.

- preben

---

Preben Wolff wrote:
> Så kan jeg tilføje nyt til mit tidligere indlæg.
>
> Senest har jeg søgt ansættelse ved Gærum Skole i Frederikshavn
> Kommune. Her manglede man en lærer, der kunne varetage undervisningen
> i:
>
> Historie i 5., 6., 7. og 8. kl.
> Geografi i 7. kl.
> Kristendom i 9. kl.
> Samfundsfag i 9 kl.
>
> Netop mine 2 liniefag (kristendom og samfundsfag), samt 2 fag hvor jeg
> også har flere års kompetent og kvalificeret undervisningserfaring.
> Jeg blev aldrig inbudt til samtale, men modtog idag et brev med
> ordlyden: Desværre må jeg meddele dig ...
>
> Man undres.

Hvad siger din fagforening?

Mvh
Jørn Hedegaard Povlsen

> - preben