---

"Michael Sørensen" <Fjern dette for at sende:m-s@stofanet.dk> skrev i en
meddelelse news:...
> Hej gruppe,
>
> jeg har lige tilmeldt mig gruppen og skimmet indlæggene igennem uden at
> finde "tilfredsstillende" svar, så derfor endte det med det indlæg. Nogle
> vil måske mene, at indlægget er OT for gruppen, men jeg vil mene, at den
har
> en vis relevans her samtidig med, at jeg ikke fandt andre passende
grupper,
> så derfor blev konklusionen, at jeg valgte at poste det her.
>
> Det drejer sig om min fremtid. 21 år og færdi med HH og hvad nu? - Det er
en
> fandens svær situation. Hvad skal man så. Lærer har været en mulighed
siden
> jeg selv gik i folkeskolen. Dengang var jeg også i erhvervspraktik i 9.
> klasse med en meget flot udtalelse som resultat på denne uges arbejde. Men
> alligevel er det siden blevet skubbet væk og jeg har nu fundet mig en
> elevplads, hvor jeg er i gang med 2. år og færdig til sommer. Alligevel
går
> jeg stadig og overvejer at begynde på seminariet til sommer.
>
> Er der nogen, der har meninger om positive hhv. negative ting vedr.
> lærerjobbet?
>
> Nogen der har lyst til at beskrive lærerjobbet og læreruddannelsen lidt
> (grunden til at jeg spørger herinde - fremfor at læse mig til det - er ,
at
> jeg gerne vil hører "meninger" i stedet for, hvad der er beskrevet i
> brochuerer og bøger).
>
> Alt har interesse.
>
> Det var mit 1. indlæg - men jeg håber på, at jeg er velkommen hvis jeg
> skulle komme i tanke om mere :
>
> Med venlig hilsen
>
> Michael Sørensen

Er der ikke andre, der vil komme med input til ovenstående.

Evt. også omkring:
- lønforhold
- arbejdstider

---

On Thu, 16 Oct 2003 13:43:39 +0200, "Michael Sørensen" <Fjern dette
for at sende:m-s@stofanet.dk> wrote:
>> skulle komme i tanke om mere :
>>
>> Med venlig hilsen
>>
>> Michael Sørensen
>
>Er der ikke andre, der vil komme med input til ovenstående.
>


Joh, jeg er lige startet på uddannelsen, og har haft det på samme måde
som dig.
Jeg har gået HH vejen, men mærkede på det tidspunkt og også før en
interesse i lærergerningen, som også har ligget til familien. Men
lærergerningen har desværre i de senere år mistet en del status, og
derfor fravalgte jeg det også i første omgang, selvom det er det
eneste jeg nogensinde har følt den der "Det kunne jeg godt mig at
være".

Jeg læste en kortere ITuddannelse, men efterfølgende og med den
arbejdsløshed der er, og en for mig faldende interesse i computere, så
valgte jeg at forfølge mit ønske om at blive lærer. Det at kunne
undervise i de ting jeg finder interessant, ser jeg som en
kæmpeudfordring og noget jeg glæder mig til.

Du spørger til lønnen, og den er desværre ikke helt fulgt med
tiden,(uden den dog er vildt dårlig) så vi må presse på ved næste
lønforhandling :), så lønnen når op på det niveau den burde være taget
den 4 årige uddannelse i betragtning. Det må være tiden.


Hvis nogen finder mange stave- og forståelsesfejl, så trøst jer med at
jeg er kommende matematiklærer og ikke dansklærer :)

---

> Du spørger til lønnen, og den er desværre ikke helt fulgt med
> tiden,(uden den dog er vildt dårlig) så vi må presse på ved næste
> lønforhandling :), så lønnen når op på det niveau den burde være taget
> den 4 årige uddannelse i betragtning. Det må være tiden.

Jeg vil lige komme med en ekstra kommentar omkring mit spørgsmål til lønnen.
Jeg vil ikke vælge uddannelse / job udfra lønnen - men det er alligevel rart
at vide, om lønnen cirka ligger her eller der.

Så til dem, der - forståelig nok - vil komme med en kommentar om, at hvis
jeg kun tænker på lønnnen, så bør jeg glemme alt om at blive lærer, da det
ikke er lønnen, der skal være motivationsfaktor for lærere.

JEg kunne meget godt tænke mig at høre svar fra Arne eller Birgitte Abkjær
på mine tidligere indlæg (hvis de da har lyst).

---

Hej.

Jeg tror, det med at være skolelærer et eller andet sted skal være et
"kald".
Hvis du er i tvivl, så find på noget andet du brænder for.
Selv har jeg aldrig været i tvivl, men det kan man jo ikke rigtigt bruge til
noget.

Mvh. Jonstrup.

"Kim C." <Kimse@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:v44tov8uvdu0st9mpvb5qgghcanfsgiaqi@4ax.com...
> On Thu, 16 Oct 2003 13:43:39 +0200, "Michael Sørensen" <Fjern dette
> for at sende:m-s@stofanet.dk> wrote:
> >> skulle komme i tanke om mere :
> >>
> >> Med venlig hilsen
> >>
> >> Michael Sørensen
> >
> >Er der ikke andre, der vil komme med input til ovenstående.
> >
>
>
> Joh, jeg er lige startet på uddannelsen, og har haft det på samme måde
> som dig.
> Jeg har gået HH vejen, men mærkede på det tidspunkt og også før en
> interesse i lærergerningen, som også har ligget til familien. Men
> lærergerningen har desværre i de senere år mistet en del status, og
> derfor fravalgte jeg det også i første omgang, selvom det er det
> eneste jeg nogensinde har følt den der "Det kunne jeg godt mig at
> være".
>
> Jeg læste en kortere ITuddannelse, men efterfølgende og med den
> arbejdsløshed der er, og en for mig faldende interesse i computere, så
> valgte jeg at forfølge mit ønske om at blive lærer. Det at kunne
> undervise i de ting jeg finder interessant, ser jeg som en
> kæmpeudfordring og noget jeg glæder mig til.
>
> Du spørger til lønnen, og den er desværre ikke helt fulgt med
> tiden,(uden den dog er vildt dårlig) så vi må presse på ved næste
> lønforhandling :), så lønnen når op på det niveau den burde være taget
> den 4 årige uddannelse i betragtning. Det må være tiden.
>
>
> Hvis nogen finder mange stave- og forståelsesfejl, så trøst jer med at
> jeg er kommende matematiklærer og ikke dansklærer :)

---

"Michael Sørensen" <Fjern dette for at sende:m-s@stofanet.dk> wrote in
message news:3f8e8465$0$13149$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...

> Evt. også omkring:
> - lønforhold
> - arbejdstider


Om lønnen er god eller dårlig er vel dybest set et temperamentsspørgsmål
(stryg det ene s hvis det er for meget, jeg er selv i tvivl).

I øjeblikket tjener en nyuddannet lærer minimum 20.038,08 pr. måned. Efter 4
års ansættelse stiger lønnen til 21.404,17, og efter yderligere 4 år til
23.289,67. Lokalt kan der være aftalt yderligere, f.eks. et ekstra løntrin
til nyuddannede, tillæg for erhvervet pædagogisk it-kørekort, tillæg for
klasselærerfunktion eller noget helt andet. Det er vist kun fantasien der
sætter grænserne. Til gengæld vil det sjældent værer noget der påvirker
lønnen med ret meget mere end et par hundrede om måneden. Desuden modtager
du et såkaldt undervisningstillæg pr. arbejdstime der går til undervisning
udover 300 timer om året. Dette tillæg er pr på knap 30 kr. pr. time op til
750 årlige undervisningstimer (timer á 60 minutter, ikke lektioner) og ca.
90 kr. pr. time udover de 750 årlige undervisningstimer.

Ovenstående er naturligvis før skat. Hvor meget der skal betales i skat
afhænger jo af mange forskellige og personlige forhold.

Arbedstiden er som for det øvrige arbejdsmarked 1924 timer om året minus
ferier. Den resterende tid deles op i individuel tid og skoletid. Den
individuelle tid er på 375 timer og skal bl.a. bruges på forberedelse og
henvendelser fra forældre uden for skoletiden (f.eks. når du bliver ringet
op midt i aftensmaden fordi Fridolin har fået lus)

Resten af tiden bruges på undervisning og de såkaldte
pædagogisk/administrative opgaver. Sidstnævnte er bl.a. diverse møder,
tilsynsopgaver og skoleudvikling.

Ovenstående er så langt fra dækkende, men giver forhåbentlig et fingerpeg.

Skoletiden kan planlægges på 209 dage. Da eleverne har 200 skoledage om
året, kan ledelsen således pålægge lærerne tilstedeværelse på skolen (eller
andet relevant sted) 9 af de dage om året, naboen tror man har ferie.

Den individuelle tid placerer den enkelte selv i tid og sted, der er således
intet i vejen for at sidde på Korfu i skolernes efterårsferie og forberede
sig, medmindre der f.eks. er placeret et pædagogisk arrangement på skolen i
løbet af ugen.

Selvom du ikke er meget for pjecer, vil jeg anbefale dig at se på
Lærerstuderendes Landskreds hjemmeside www.llnet.dk, det er uden tvivl der
den største kompetance er, når det handler om selve uddannelsen og ligeledes
Danmarks Lærerforenings ditto www.dlf.org, hvor jeg har tappet ovenstående
oplysninger.

Venlig hilsen
Peter Hindsgaul

---

"Peter Hindsgaul" <peter@pfhjienrdnsdgeatutle.dk> skrev i en meddelelse
news:3f8efd2b$0$94885$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>

Tak Peter for et kanon godt indlæg, som jeg har fået meget ud af.

> Om lønnen er god eller dårlig er vel dybest set et temperamentsspørgsmål

Helt enig, og som jeg har skrevet andetsteds, vil det ikke være lønnen, der
vælger min uddannelse. Jeg mener heller ikke, at jeg kræver en minimumsløn,
men hvis jeg skal være ærlig, så er lønnen et interessant emne - og det vil
jeg vædde med, at lærere, som siger: "hvis du tænker løn, når du skal vælge,
om du vil være lærer, så lad være" også mener.

> (stryg det ene s hvis det er for meget, jeg er selv i tvivl).

Det skal du ikke være: Side 452, 1. kolonne i retstavningsordbogen:

Temperament -et, -er, i sms. temperaments-, fx temperamentsforskel

(Jeg var selv i tvivl - og måtte slå det op. For en god ordens skyld har jeg
ikke planer om at blive dansklærer

> Arbedstiden er som for det øvrige arbejdsmarked 1924 timer om året minus
> ferier. Den resterende tid deles op i individuel tid og skoletid. Den
> individuelle tid er på 375 timer og skal bl.a. bruges på forberedelse og
> henvendelser fra forældre uden for skoletiden (f.eks. når du bliver ringet
> op midt i aftensmaden fordi Fridolin har fået lus)
>
> Resten af tiden bruges på undervisning og de såkaldte
> pædagogisk/administrative opgaver. Sidstnævnte er bl.a. diverse møder,
> tilsynsopgaver og skoleudvikling.
>
> Ovenstående er så langt fra dækkende, men giver forhåbentlig et fingerpeg.
>
> Skoletiden kan planlægges på 209 dage. Da eleverne har 200 skoledage om
> året, kan ledelsen således pålægge lærerne tilstedeværelse på skolen
(eller
> andet relevant sted) 9 af de dage om året, naboen tror man har ferie.
>
> Den individuelle tid placerer den enkelte selv i tid og sted, der er
således
> intet i vejen for at sidde på Korfu i skolernes efterårsferie og forberede
> sig, medmindre der f.eks. er placeret et pædagogisk arrangement på skolen
i
> løbet af ugen.

Meget god og informerende information om arbejdstiden, som jeg igen kan
bruge til meget. Men hvordan er det placeret på ugen? Weekenderne er vel
fridage og hoveddelen af undervisningstiden er som jeg fornemmer det fra
8-14(-15). Derudover evt. møder en gang i mellem. Nogenlunde korrekt?

> Selvom du ikke er meget for pjecer, vil jeg anbefale dig at se på
> Lærerstuderendes Landskreds hjemmeside www.llnet.dk, det er uden tvivl der
> den største kompetance er, når det handler om selve uddannelsen og
ligeledes
> Danmarks Lærerforenings ditto www.dlf.org, hvor jeg har tappet ovenstående
> oplysninger.

Jeg vil studere dine links. Lærerforeningens har jeg besøgt før, men syntes
ikke lige jeg fandt noget dengang - måske er jeg mere heldig denne gang! Det
med, at jeg ikke er helt så meget for pjecer er, at det ofte er meget
"pædagoiske" og teoretiske svar på ens spørgsmål, hvorimod de svar, som du
har givet i dette indlæg har været fantastiske, idet de er personlige og
praktiske, som man kan forholde sig til. I hvert fald, hvis du spørger mig.
Gerne flere af dem end pjecer.

> Venlig hilsen
> Peter Hindsgaul

Endnu engang tak for de gode svar.

---

Michael Sørensen wrote:
>
>> Arbedstiden er som for det øvrige arbejdsmarked 1924 timer om
året
>> minus ferier. Den resterende tid deles op i individuel tid og
>> skoletid. Den individuelle tid er på 375 timer og skal bl.a.
bruges
>> på forberedelse og henvendelser fra forældre uden for skoletiden
>> (f.eks. når du bliver ringet op midt i aftensmaden fordi
Fridolin
>> har fået lus)
>>
>> Resten af tiden bruges på undervisning og de såkaldte
>> pædagogisk/administrative opgaver. Sidstnævnte er bl.a. diverse
>> møder, tilsynsopgaver og skoleudvikling.
>>
>> Ovenstående er så langt fra dækkende, men giver forhåbentlig et
>> fingerpeg.
>>
>> Skoletiden kan planlægges på 209 dage. Da eleverne har 200
skoledage
>> om året, kan ledelsen således pålægge lærerne tilstedeværelse på
>> skolen (eller andet relevant sted) 9 af de dage om året, naboen
tror
>> man har ferie.
>>
>> Den individuelle tid placerer den enkelte selv i tid og sted,
der er
>> således intet i vejen for at sidde på Korfu i skolernes
>> efterårsferie og forberede sig, medmindre der f.eks. er placeret
et
>> pædagogisk arrangement på skolen i løbet af ugen.
>
> Meget god og informerende information om arbejdstiden, som jeg
igen
> kan bruge til meget. Men hvordan er det placeret på ugen?
Weekenderne
> er vel fridage og hoveddelen af undervisningstiden er som jeg
> fornemmer det fra 8-14(-15). Derudover evt. møder en gang i
mellem.
> Nogenlunde korrekt?

Du misforstår måske sigtet. Den årlige arbejdstid udgør altid 1924
arbejdstimer. (kommer af 37 ugentlige timer à 52 uger = 1924 timer)
Da søgnehelligdagene det enkelte år kan falde enten på almindelige
hverdage eller på lør- og søndage, vil den faktiske årlige
nettoarbejdstid, dvs. den årlige arbejdstid fratrukket ferie og
søgnehelligdage, kunne være forskellig fra år til år.

I skoleåret 2001-2002 udgjorde den årlige nettoarbejdstid 1672,4
timer.

Disse timer er fordelt på 40 uger - hvilket betyder at den daglige
arbejdstid er længere end på det normale arbejdsmarkede: 1672,4
timer fordelt på 40 uger giver en gennemsnitlig arbejdstid på
næsten 42 timer ugentlig i gennemsnit.De 40 uger fås ved at der er
dikteret 200 skoledage - det svarer til 40 uger (5 dage i 40 uger =
200 skoledage)

Fra de 1672, 4 timer har vi så nogle forberedelsestimer og timer
til andre opgaver - hvorefter det ender med en mænge timer til
"konfrontationstimer " - altså timer, hvor vi er direkte involveret
i undervisningen.
Hvordan de er fordelt afhænger af hvordan overenskomsten er skruet
sammen og hvilke virkninger den har for den enkelte lærer. Men alle
lærere har en gennemsnitlig arbejdstid på 7,4 timer ugentlig -
hvilket giver 37 timer ugentligt, men da vi for det meste skal
bruge disse timer på kun 40 uger, betyder det at vi gennemsnitlig
skal arbejde omkring 42 timer om ugen i stedet for de 37 timer, som
findes på et aktuelle arbejdsmarkede.

Det vil svare til at vi opgjorde en buschaufførs daglige timer- med
skiftende arbejdstid - en dag kan buschaufføren have helt fri,
fordi han så arbejder mere de andre dage, får nattillæg,
afspadseringsdage m.v. - men fælles for os alle i det offentlige er
at vi alle har samme arbejdstid årligt, nemlig 1924 timer, hvorfra
der går søgne-helligdage, ferie m.v.

Så du kan altså ikke sige at der er noget med at undervisningstiden
er fra 8-14 eller til 15 - du kan sagtens have mindre
undervisningstid den ene dag, men flere den anden dag. Og du kan
f.eks. risikere at starte kl. 8 om morgenen, have undervisning til
kl.14 - have møde derefter til kl. 16 for så igen at have
forældrekonsultationer til kl. 21 - altså en reel arbejdsdag på
godt 13 timer. Herefter har du forberedelsen hjemme på måske 2
timer = en arbejdsdag på 15 timer.

Så hvis du forestiller dig at du var på en almindelig arbejdsplads,
ville det betyde at du måske mødte kl. 9 og gik hjem kl. 17 og fra
9-14 om fredagen. Men du ville så ikke skulle til ekstramøder om
aftenen, forberede dig eller lignende uden at du fik
overarbejdsbetaling.
--
ahw

---

"Michael Sørensen" <Fjern dette for at sende:m-s@stofanet.dk> wrote in
message news:3f8f0f8d$0$14902$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
>
> Helt enig, og som jeg har skrevet andetsteds, vil det ikke være lønnen,
der
> vælger min uddannelse. Jeg mener heller ikke, at jeg kræver en
minimumsløn,
> men hvis jeg skal være ærlig, så er lønnen et interessant emne - og det
vil
> jeg vædde med, at lærere, som siger: "hvis du tænker løn, når du skal
vælge,
> om du vil være lærer, så lad være" også mener.

Jeg ser intet odiøst i at tænke på lønnen, og jeg ville sagtens kunne
fristes til at mene, at folk der IKKE tænker på lønnen ikke burde være
lærere. Personligt har jeg aldrig følt noget i nærheden af et kald. For mig
at se er det at være lærer et professionelt erhverv, hvor man yder noget og
modtager noget. De to ting skal hænge sammen, og børnenes smil kan give mig
energi m.m. men de kan ikke betale min husleje eller min bil.

> Meget god og informerende information om arbejdstiden, som jeg igen kan
> bruge til meget. Men hvordan er det placeret på ugen? Weekenderne er vel
> fridage og hoveddelen af undervisningstiden er som jeg fornemmer det fra
> 8-14(-15). Derudover evt. møder en gang i mellem. Nogenlunde korrekt?

Både og. Størstedelen af vores arbejdstid er naturligvis placeret i børnenes
skoletid, men en del af de andre opgaver kan ligge på alle mulige (og
umulige) tisdpunkter. Så vidt jeg husker er der nogle aftaler der regulerer
antallet af lørdage, der kan bruges, og det samlede antal dage med møde på
arbejdspladsen kan som sagt ikke overstige 209.

Som jeg skrev får man et løntillæg når man overstiger 750 årlige
undervisningstimer. Det må være en indikation af, at 750 årlige
undervisningstimer er meget. Jeg prøver derfor at tage udgangspunkt i dette
tal.

Efter ferie og søgnehelligdage har vi ca. 1670 timer. Herfra skal
principielt trækkes "den 6. ferieuge", der blev aftalt ved sidste
overenskomst, men da der ikke er tale om ferie i ferielovens forstand ser
jeg bort fra den. I nogle kommuner kan man desuden vælge at få pengene
udbetalt, og dermed har den slet ingen indflydelse på timeregnskabet.

750 undervisningstimer svarer til 25 ugentlige lektioner i 40 uger. Altså en
teoretisk arbejdstid fra 8-13 hver dag. Skemamæssigt er det næsten helt
sikkert at så enkelt kan det ikke blive, da der anstændigvis bliver nødt til
at værere lærere på skolen til at undervise i de timer børnene har mellem 13
og 15 (16).

Trækker man de 750 undervisningstimer og de 375 timer individuel tid fra de
1670 har man en "rest-skoletid" på knap 550 timer. Fordeles de på de
almindelige skoledage bliver det ekstra 2 3/4 time pr. dag.

Forældremøder og forældresamtaler ligger typisk om eftermiddagen og om
aftenen, fælleskommunale pædagogiske arrangementer kan f.eks. placeres om
lørdagen eller på en elevfridag. Fælles forberedelse og møder med klassens
øvrige lærere må også nødvendigvis placeres "efter skoletid".

Som du kan se er der mange "men'er", men i grove træk kan du vel nogenlunde
regne med at skulle på skolen et par lørdage om året, 5-6 dage i forbindelse
med sommerferiens start/slutning, en dag om ugen har du møder m.m. lang tid
efter at børnene er gået hjem, og en dag om ugen et par timer efter børnene
er gået hjem.

Jeg skal understrege at ovenstående er meget generelt, men da du i sagens
natur ikke har nogen ide om, hvor du kommer til at arbejde efter endt
uddannelse, synes jeg ikke det er så relevant at gå i detaljer med
forholdene i en enkelt kommune.

Jeg håber ovenstående afklarer mere end det forvirrer, jeg skal være den
første til at indrømme at jeg blev forvirret flere gange da jeg skrev det


Venlig hilsen
Peter Hindsgaul