/ Forside / Teknologi / Multimedie & design / Andet multimedie / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet multimedie
#NavnPoint
refi 19159
Klaudi 13515
severino 5400
pallebhan.. 4553
molokyle 4203
o.v.n. 3762
tedd 3707
bentjuul 3670
transor 2817
10  miritdk 2644
Mine fotos med dårlig opløsning - har noge~
Fra : Kirsten Bjorneboe


Dato : 13-04-01 18:16

Nu har jeg fundet ud af, hvorfor mine jpg-fotos er så dårlige. De er
taget med et digitalt video kamera (det vidste jeg godt), og sådanne
kameraer kan kun tage billeder i 72 ppi (det vidste jeg ikke). Så den
dårlige kvalitet er hvad jeg kan få. Så vidt jeg ved skal de være
mindst 150 ppi til tryk, gerne bedre? Så her kommer
million-spørgsmålet:

Kan jeg gøre dem bedre?

Jeg har overvejet, om det kan hjælpe at printe dem ud med min HP
DeskJet 720c printer (bedre har jeg ikke) på super-papir og så skanne
dem ind igen i en bedre opløsning direkte til TIF. Er det en ide?
Eller kan det gøres anderledes?

Det mere forbandede er, at jeg til samme bog har lavet ca. 60 billeder
af nogle brikker også i 72 ppi opløsning, da jeg på daværende
tidspunkt troede, at værket skulle udgives på cd-rom. Disse billeder
er fabrikeret i Photoshop - er der nogen redning for dem? Eller er det
bare forfra igen?
--
Venlig hilsen Kirsten

 
 
Kirsten Bjorneboe (13-04-2001)
Kommentar
Fra : Kirsten Bjorneboe


Dato : 13-04-01 18:23

On Fri, 13 Apr 2001 19:15:56 +0200, Kirsten Bjorneboe
<kirstenb@image.dk> wrote:


>Det mere forbandede er, at jeg til samme bog har lavet ca. 60 billeder
>af nogle brikker også i 72 ppi opløsning, da jeg på daværende
>tidspunkt troede, at værket skulle udgives på cd-rom. Disse billeder
>er fabrikeret i Photoshop - er der nogen redning for dem? Eller er det
>bare forfra igen?

Puha - no problem. Jeg har alligevel været mere forudseende end jeg
troede, for nu fandt jeg den gamle originalfil, og her er billederne
300 ppi.

Så nu er der tilbage problemet med de digitale fotos, som jeg altså
ikke selv har taget.
--
Venlig hilsen Kirsten

SP (13-04-2001)
Kommentar
Fra : SP


Dato : 13-04-01 18:43

Hejsa ...

Normalt kan man indstille kameraet til at tage i forskellige opløsninger.
Jeg plejer at tage billeder i 150 dpi, og så kan der være 36 billeder på en
"film". Billederne er så ca. 30 x 45 cm. og du kan skallere den ned i 9x13 i
en glimrende opløsning.

God fornøjelse og god påske.

Søren Peter



emj (13-04-2001)
Kommentar
Fra : emj


Dato : 13-04-01 18:47

Kirsten Bjorneboe skrev i
<9cdedtkra9ip7fnnf1e3c09lmg8rv8dbd7@4ax.com>:

>Puha - no problem. Jeg har alligevel været mere forudseende end jeg
>troede, for nu fandt jeg den gamle originalfil, og her er billederne
>300 ppi.

Så skulle det være muligt at få en god printstørrelse.
>
>Så nu er der tilbage problemet med de digitale fotos, som jeg altså
>ikke selv har taget.
Hvis du har fået dem direkte fra et digitalcamera uden at de har været
udsat for yderligere komprimering, end den, som jpg-filer altid har,
så prøv at ændre til en opløsning på 300 og s så, om printstørrelsen
er tilstrækkelig.
Hilsen emj

*************************
- deltag i lodtrækningen
1 års gratis medlemsskab
- www.enterpol.dk

emj (13-04-2001)
Kommentar
Fra : emj


Dato : 13-04-01 18:44

Kirsten Bjorneboe skrev i
<8icedtobntcd45sh40j35mppgf7qktoibs@4ax.com>:

>Nu har jeg fundet ud af, hvorfor mine jpg-fotos er så dårlige. De er
>taget med et digitalt video kamera (det vidste jeg godt), og sådanne
>kameraer kan kun tage billeder i 72 ppi (det vidste jeg ikke).

Det passer sørme da heller ikke. Mit er et halvgammelt olympus camedia
og tager i en opløsning på 144.

>Eller kan det gøres anderledes?

Der kan konverteres til Tiff, direkte fra det digitale camera og til
HD
Jeg tror ikke på den med en opløsning på 72 fra et digitalt camera..

>Det mere forbandede er, at jeg til samme bog har lavet ca. 60 billeder
>af nogle brikker også i 72 ppi opløsning, da jeg på daværende
>tidspunkt troede, at værket skulle udgives på cd-rom. Disse billeder
>er fabrikeret i Photoshop - er der nogen redning for dem? Eller er det
>bare forfra igen?

Jeg tror ikke på, at der er en redning, hvis de er komprimeret
kraftigt.
Hilsen emj
*************************
- deltag i lodtrækningen
1 års gratis medlemsskab
- www.enterpol.dk

Jesper Kollerup Jens~ (13-04-2001)
Kommentar
Fra : Jesper Kollerup Jens~


Dato : 13-04-01 19:51

"emj" <emj@mail1.stofanet.dk> wrote in message
news:ibeedt80g94nhd1e85h85ekn7krt08mgsi@4ax.com...
> Kirsten Bjorneboe skrev i
> <8icedtobntcd45sh40j35mppgf7qktoibs@4ax.com>:
>
> >Nu har jeg fundet ud af, hvorfor mine jpg-fotos er så dårlige. De er
> >taget med et digitalt video kamera (det vidste jeg godt), og sådanne
> >kameraer kan kun tage billeder i 72 ppi (det vidste jeg ikke).
>
> Det passer sørme da heller ikke. Mit er et halvgammelt olympus camedia
> og tager i en opløsning på 144.

Nu er det jo heller ikke et videokamera, vel?

> >Eller kan det gøres anderledes?

Først og fremmest skal du få billederne i fuld størrelse - Dvs. 720x576
pixels eller i hver fald deromkring. Så har du da lidt mere at lege med.
Billedet du sendte havde dimensinerne 600x296, så det er jo nok klippet
lidt til. Det er bedre at du selv står for beskæring, da en af brikkerne
rager udenfor billedet.

> Der kan konverteres til Tiff, direkte fra det digitale camera og til
> HD
> Jeg tror ikke på den med en opløsning på 72 fra et digitalt camera..

Digitalt VIDEO kamera. Det der kaldes DV eller Mini-DV.

--
Med venlig hilsen:
Jesper Kollerup Jensen




Madsen (13-04-2001)
Kommentar
Fra : Madsen


Dato : 13-04-01 20:03

"emj" <emj@mail1.stofanet.dk> skrev:

> Jeg tror ikke på den med en opløsning på 72 fra et digitalt camera..

Jo da. Mit Nikon tager kun i 72 ppi i forskellige kvaliteter undtaget den
højeste som hedder High. Der bliver de til gengæld også taget i 10x15
cm. i 300 dpi og Tiff, men det kræver også et memorycard af en vis
størrelse, for ellers kan man ikke lave andet end at tømme det hele
tiden.

--
Mvh. Madsen
(Remove »who« in email)






Jesper Kollerup Jens~ (13-04-2001)
Kommentar
Fra : Jesper Kollerup Jens~


Dato : 13-04-01 19:58

"Kirsten Bjorneboe" <kirstenb@image.dk> wrote in message
news:8icedtobntcd45sh40j35mppgf7qktoibs@4ax.com...

> Jeg har overvejet, om det kan hjælpe at printe dem ud med min HP
> DeskJet 720c printer (bedre har jeg ikke) på super-papir og så skanne
> dem ind igen i en bedre opløsning direkte til TIF. Er det en ide?

Det er en idé. Der er vel ikke andet for at afprøve det og bedømme om
resultatet ser bedre ud. Video er ikke noget særligt lækkert medie at
arbejde med til tryksager.

På min DeskJet 970CXi med HP Photo Premium Ultra Plus Deluxe
(overdrevet, men jeg husker ikke lige navnet) bliver resultatet af en
scannet udskrift ganske nydeligt, men nu er det dælme et par dage siden
720 kom til verden, så jeg skal ikke garantere for kvaliteten. Hvis du
ikke lige er en haj til indscanning, bør du se efter om dit
scannersoftware tilbyder dig "De-screening" (hvad kaldes det ellers?).
Det kompenserer for prikkerne i udskriften, men er mest anvedeligt til
at scanne rigtige tryksager. Prøv dig frem.

--
Med venlig hilsen:
Jesper Kollerup Jensen




Madsen (13-04-2001)
Kommentar
Fra : Madsen


Dato : 13-04-01 22:12

"Kirsten Bjorneboe" <kirstenb@image.dk> skrev:

> Nu har jeg fundet ud af, hvorfor mine jpg-fotos er så dårlige. De er
> taget med et digitalt video kamera (det vidste jeg godt), og sådanne
> kameraer kan kun tage billeder i 72 ppi (det vidste jeg ikke). Så den
> dårlige kvalitet er hvad jeg kan få. Så vidt jeg ved skal de være
> mindst 150 ppi til tryk, gerne bedre? Så her kommer
> million-spørgsmålet:
>
> Kan jeg gøre dem bedre?

Skulle det gøres prof. ville billederne jo nok skulle tages ved en
fotograf hvorefter man lader en reproanstalt regne opløsningen ud
og derefter få dem leveret på en CD hvor man så tager billederne
og indsætter dem i sit PM-dokument, som så til sidst bliver leveret
til trykkeriet, når man er sikker på at alt er som det skal være.
Desuden er det altid en rigtig god idé at have trykkeriet med på
råd. De ved hvad de taler om. Well, somregel da! ;)

Man kan ikke sige at 150 dpi er standarden ved tryk. Det kan være
meget mere eller måske er mindre tilstrækkeligt. Det hele afhænger
af med hvilken rasterfinhed (linier/cm.) dit billede skal trykkes og om
det evt. skal gøres større end det er, altså køres op i størrelse eller
køres ned. Der findes nogle måder at regne det ud på, men jeg vil
ikke sige at jeg har den store erfaring i dette, men jeg har et par
bøger der giver nogle tommelfingerregler. Aner dog ikke om disse
regler gælder »ude i den virkelige verden.« Hvis ikke, så håber jeg
der er nogen der gider forklare mig hvordan det hænger sammen!

Jeg har f.eks en her der bliver kaldt »De 6 tommelfingre«

[citat on]
Man ganger rasterfinhedens linieantal (pr.cm) med 6 - så har man
opløsningen i dpi. (Dette skulle somregel giver større antal dpi end
der i realiteten er brug for.)
Mere præcist ganges rastefinhedens linieantal (pr. cm.) med 2,4
( - hvilket giver det nødvendige antal scannelinier pr. cm); dette
ganges herefter med 2,54 for at omregne til dpi (ved hel størrelse.)

De 2,4 x 2,53 = 6,096 runder man ned til 6 og heraf navnet med
»De 6 tommelfingre.«

50 linier pr. cm. kræver således 50 x 2,4 x 2,54 = 304,8 dpi

54 linier pr. cm. kræver tilsvarende 54 x 2,4 x 2,54 = 329,184 dpi
osv.
Bemærk at det er ved hel størrelse. Billederne er altså hverken skaleret
op eller ned, men trykkes i samme størrelse som de scannes. (100%)
[citat off]

Hvis du har planer om at skalere billederne op eller ned inde i PM,
så skal det også tages med i beregningerne. :}

Her er så igen et par eksempler i den bog jeg pt. sidder med
og igen med udgangspunkt i »de 6 tommelfingre«

[citat on]
Rastefinhed i cm. gange 2,4 gange 2,54 gange størrelsesforhold i %
(også kaldet index) divideret med 100 = scannefinhed (opløsning ved
indscanning) i dpi.

Eks 1:

Et foto skal forstørres fra 13 cm. i højden til 29,7 cm. (=228% størrelse)
- og gengives med 60# (liner/cm.) raster. Regnestykket ser da sådan
her ud: 60 x 2,4 x 2,54 x 228 : 100 = 834 dpi opløsning.

Eks 2:
Et foto skal formindskes fra 13 cm. i højden til 4,2 cm. (=32% størrelse)
- og gengives med 28# raster. Regnestykket ser da således ud:
28 x 2,4 x 2,54 x 32 : 100 = 55 dpi scannefinhed.
Fotoet i dette eksempel skal således scannes med (min.) 55 dpi.
[citat off]

Samme regel må vel kunne bruges når du gør dine billeder klar til
tryk. Godt nok ligger de jo nu i 72 dpi, men du kan jo også kunstigt
hæve din dpi i billedet i Photoshop (interpolation.) Selvom det ikke
er en god løsning, så er det vel trods alt bedre, end at lade dem
blive i 72.
Det ærgelige er så at det digitale kamera allerede har fjernet data
ved at komprimere det til Jpg og det gør jo ikke situationen bedre,
så jeg ved ærlig talt ikke om det går til held når det er til tryk.
Måske hvis de bliver kørt ned i størrelse, for så behøver du jo ikke
så høj en opløsning i dpi, hvis man skal tro de regnestykker fra
bogen jeg refererede til.

Jeg ved dog somsagt heller ikke om ovenstående udregninger er
helt ude i hampen. Jeg kunne godt tænke mig en bekræftelse på
om den holder eller ikke holder i virkelighedens verden.
Bogen hedder forresten »Billeder i DTP« fra Grafisk litteratur.

Beklager længden på mit indlæg.

--
Mvh. Madsen
(Remove »who« in email)
















storm (15-04-2001)
Kommentar
Fra : storm


Dato : 15-04-01 21:59


"Madsen" <madsens@whomail.dk> skrev

> Man kan ikke sige at 150 dpi er standarden ved tryk. Det kan være
> meget mere eller måske er mindre tilstrækkeligt. Det hele afhænger
> af med hvilken rasterfinhed (linier/cm.) dit billede skal trykkes og om
> det evt. skal gøres større end det er, altså køres op i størrelse eller
> køres ned. Der findes nogle måder at regne det ud på, men jeg vil
> ikke sige at jeg har den store erfaring i dette, men jeg har et par
> bøger der giver nogle tommelfingerregler. Aner dog ikke om disse
> regler gælder »ude i den virkelige verden.« Hvis ikke, så håber jeg
> der er nogen der gider forklare mig hvordan det hænger sammen!
>
> Jeg har f.eks en her der bliver kaldt »De 6 tommelfingre«
(Klippet)
> Jeg ved dog somsagt heller ikke om ovenstående udregninger er
> helt ude i hampen. Jeg kunne godt tænke mig en bekræftelse på
> om den holder eller ikke holder i virkelighedens verden.
> Bogen hedder forresten »Billeder i DTP« fra Grafisk litteratur.

Jamen det tror jeg holder 100%, men det tager lidt tid at gennemskue, ikke?

Al scan hænger jo sammen med hvordan billedet skal bruges.
Sammenhængen mellem input (ppi billedpixler pr. tomme) og output (dpi
rasterpunkter (dots) pr. tomme).
(Ja, som regel bliver der jo også sagt dpi om et billeds opløsning med det
hedder faktisk ppi.)
Og så meget vigtigt - hvad skal det trykkes på, glem ikke punktbredningen.

Jeg har som hovedregel at der skal bruges 4 billedpixler til at danne et
rasterpunkt (Kvalitetsfaktoren).
Hvis du så tæller linjer er det så 2 billedpixler i linjen til ét
rasterpunkt.
(Kvalitetsfaktoren (de 2) kan varierer dog lidt alt efter hvad du skal
trykke på.)
Altså den rigtige scan-opløsning får du ved at gange din lpi med 2.
Forudsat scanningen skal bruges i 100 procent.

En hurtig udregning er:
"(lpi x strørrelse i % x QF)/100" - mon det er opstillet matematisk korrekt.
QF = Kvalitetsfaktoren.
(I en hurtig tanke: scan i dobbelt ppi i forhold til dpi=lpi rasterlinjer pr
inch, hvis billedet skal bruges i 100%)

Avis: 85 lpi, (34 lpcm) kvalitetsfaktor 2 = 170 ppi (i 100%)
Blad: 133 lpi, (54 lpcm) kvalitetsfaktor 2 = 266 ppi (i 100%)
Blad: 150 lpi, (60 lpcm) kvalitetsfaktor 1,5 = 225 ppi (i 100%)
Magasin: 175 lpi, (70 lpcm) kvalitetsfaktor 1,5 = 263 ppi (i 100%)
Magasin: = Stokastisk raster = 300 ppi (i 100 %).
Det er ihvertfald ikke helt skævt.

Denne måneds udgave af Digitalt Design omhandler digital billedbehandling og
der er netop nogle artikler om dette "opløsnings" emne: "Hvad er
opløsning... og hvor meget er nok" af Thomas Holm fra Pixl Aps.
nina








Madsen (15-04-2001)
Kommentar
Fra : Madsen


Dato : 15-04-01 23:21

"storm" <klaura@post12.tele.dk> skrev:

> Al scan hænger jo sammen med hvordan billedet skal bruges.

> Sammenhængen mellem input (ppi billedpixler pr. tomme) og output (dpi
> rasterpunkter (dots) pr. tomme).
> (Ja, som regel bliver der jo også sagt dpi om et billeds opløsning med det
> hedder faktisk ppi.)

Ja jeg ved det godt, men selv i bogen fra Grafisk litteratur er ordet
ppi faktisk ikke nævnt en eneste gang og de regnestykker jeg skrev
ned var heller ikke udregnet med ppi, men derimod dpi, så jeg ville
ikke blande det ind i debatten. Det er forvirrende nok i forvejen. :)

> Og så meget vigtigt - hvad skal det trykkes på, glem ikke punktbredningen.

Ja og igen nok en god idé at forhøre sig ved trykkeriet!

> Avis: 85 lpi, (34 lpcm) kvalitetsfaktor 2 = 170 ppi (i 100%)
> Blad: 133 lpi, (54 lpcm) kvalitetsfaktor 2 = 266 ppi (i 100%)
> Blad: 150 lpi, (60 lpcm) kvalitetsfaktor 1,5 = 225 ppi (i 100%)
> Magasin: 175 lpi, (70 lpcm) kvalitetsfaktor 1,5 = 263 ppi (i 100%)
> Magasin: = Stokastisk raster = 300 ppi (i 100 %).
> Det er ihvertfald ikke helt skævt.

Også nogenlunde de samme ting der står i de forskellige bøger
jeg har pløjet igennem.

> Denne måneds udgave af Digitalt Design omhandler digital billedbehandling og
> der er netop nogle artikler om dette "opløsnings" emne: "Hvad er
> opløsning... og hvor meget er nok" af Thomas Holm fra Pixl Aps.

Hmm. Omtale af det blad har jeg hørt en hel del gange efterhånden.
Er det et blad man kan abonnere på, eller hvad? Jeg synes ikke jeg
nogensinde er stødt på det i den lokale kiosk, så hvordan får man
fingrene i det?

--
Mvh. Madsen
(Remove »who« in email)



Madsen (15-04-2001)
Kommentar
Fra : Madsen


Dato : 15-04-01 23:48

"Madsen" <madsens@whomail.dk> skrev:

> "storm" <klaura@post12.tele.dk> skrev:

> > Denne måneds udgave af Digitalt Design omhandler...
>
> Hmm. Omtale af det blad har jeg hørt en hel del gange efterhånden.
> Er det et blad man kan abonnere på, eller hvad?...

Nå ja. Jeg var for doven til at søge på Google før, men det
har jeg så gjort nu. Det var jo let nok at finde ;)

<URL: http://www1.agi.dk/index.php3?link=ddom.html >

--
Mvh. Madsen
(Remove »who« in email)


storm (16-04-2001)
Kommentar
Fra : storm


Dato : 16-04-01 10:59


"Madsen" <madsens@whomail.dk> skrev

> > (Ja, som regel bliver der jo også sagt dpi om et billeds opløsning med
det
> > hedder faktisk ppi.)
>
> Ja jeg ved det godt, men selv i bogen fra Grafisk litteratur er ordet
> ppi faktisk ikke nævnt en eneste gang og de regnestykker jeg skrev
> ned var heller ikke udregnet med ppi, men derimod dpi, så jeg ville
> ikke blande det ind i debatten. Det er forvirrende nok i forvejen. :)

Nej, jeg har også Stig Nordfjelds bog "Billeder i dtp" og undrer mig også
over at selv han ikke skelner konsekvent mellem input opløsningen ppi og
outputopløsningen dpi. Men forvirrende er det ....

Jeg skrev nok så kækt at: "(I en hurtig tanke: scan i dobbelt ppi i forhold
til dpi=lpi rasterlinjer pr
inch, hvis billedet skal bruges i 100%)" - og den var vist da lige hurtigt
nok den tanke.

dpi er jo ikke lig med lpi, vel?

Man har nogle ppi (billedpixler, ex: 300 ppi) de skal gengives i nogle lpi
(rasterpunkter, ex: 150 lpi) og et rasterpunkt opbygges i en printer/plotter
af nogle dpi (dots pr. inch. ex: 2400 dpi).

nina




Madsen (16-04-2001)
Kommentar
Fra : Madsen


Dato : 16-04-01 11:41

"storm" <klaura@post12.tele.dk> skrev:

> dpi er jo ikke lig med lpi, vel?

Nej det håber jeg ikke da, for så er jeg da først forvirret ;)

--
Mvh. Madsen
(Remove »who« in email)



storm (16-04-2001)
Kommentar
Fra : storm


Dato : 16-04-01 11:59


"Madsen" <madsens@whomail.dk> skrev

> > dpi er jo ikke lig med lpi, vel?
>
> Nej det håber jeg ikke da, for så er jeg da først forvirret ;)

Fy - sådan må man ikke slutte en tråd.

Dette er ihvertfald rigtigt:
Man har nogle ppi (billedpixler, ex: 300 ppi) de skal gengives i nogle lpi
(rasterpunkter, ex: 150 lpi) og et rasterpunkt opbygges i en printer/plotter
af nogle dpi (dots pr. inch. ex: 2400 dpi).

nina




Madsen (16-04-2001)
Kommentar
Fra : Madsen


Dato : 16-04-01 16:21

"storm" <klaura@post12.tele.dk> skrev:

> Fy - sådan må man ikke slutte en tråd.

Sorry ;)

> Dette er ihvertfald rigtigt:
> Man har nogle ppi (billedpixler, ex: 300 ppi) de skal gengives i nogle lpi
> (rasterpunkter, ex: 150 lpi) og et rasterpunkt opbygges i en printer/plotter
> af nogle dpi (dots pr. inch. ex: 2400 dpi).

Ja det må absolut være korrekt og nu forstår jeg.
(var det en bedre måde at slutte af på?)

--
Mvh. Madsen
(Remove »who« in email)



storm (16-04-2001)
Kommentar
Fra : storm


Dato : 16-04-01 16:58


"Madsen" <madsens@whomail.dk> skrev

> > Man har nogle ppi (billedpixler, ex: 300 ppi) de skal gengives i nogle
lpi
> > (rasterpunkter, ex: 150 lpi) og et rasterpunkt opbygges i en
printer/plotter
> > af nogle dpi (dots pr. inch. ex: 2400 dpi).
>
> Ja det må absolut være korrekt og nu forstår jeg.
> (var det en bedre måde at slutte af på?)

Joo - nu behøver du jo ikke at overdrive.
Men du er helt sikkert inde på noget af det rigtige!
Jeg mente bare ikke, at det forkerte vrøvl skulle stå og svæve uden
afslutning.

Det var bare lige det.
- Kirsten har forhåbentlig fundet/valgt en løsning.

nina



Madsen (16-04-2001)
Kommentar
Fra : Madsen


Dato : 16-04-01 17:10

"storm" <klaura@post12.tele.dk> skrev:

> "Madsen" <madsens@whomail.dk> skrev
>
> > (var det en bedre måde at slutte af på?)
>
> Joo - nu behøver du jo ikke at overdrive.

Nej jeg driller bare ;)

--
Mvh. Madsen
(Remove »who« in email)





Kirsten Bjorneboe (16-04-2001)
Kommentar
Fra : Kirsten Bjorneboe


Dato : 16-04-01 19:15

On Mon, 16 Apr 2001 17:57:34 +0200, "storm" <klaura@post12.tele.dk>
wrote:


>- Kirsten har forhåbentlig fundet/valgt en løsning.

Næh, Kirsten har ikke fundet nogen løsning endnu

Ikke andet, end at de billeder, jeg får fra det digitale videokamera,
i mine (snart trætte) øjne er komplet ubrugelige til det, de skal
bruges til, nemlig en fin trykt bog. Specielt ikke i sammenligning med
alle de billeder, som jeg har favet fra grunden med Photoshop i en 300
ppi (pixel per inch) fra en god skanning. Video-billederne kan
tilsyneladende ikke fremskaffes bedre end 72 ppi, og lige meget hvad
jeg gør, ser de ud, som om de var samlet af et puslespil med
firkantede brikker,

Så jeg har bedt forfatteren om enten at skaffe nogle bedre billeder
(han er tv journalist og må da kunne låne sig frem til et bedre
kamera) eller også finde en anden til at få skik på billederne. Resten
af bogen skal jeg såmænd nok få styr på

Ville det i øvrigt ikke være bedre at tage billederne med et
almindeligt kamera med go'e gammeldags fremkaldte papirbilleder, der
så kunne skannes? Eller eventuelt lavet som kodak-cd eller hvad det nu
hedder?
--
Venlig hilsen Kirsten

Kirsten Bjorneboe (16-04-2001)
Kommentar
Fra : Kirsten Bjorneboe


Dato : 16-04-01 19:42

On Mon, 16 Apr 2001 20:14:51 +0200, Kirsten Bjorneboe
<kirstenb@image.dk> wrote:


>Ikke andet, end at de billeder, jeg får fra det digitale videokamera,
>i mine (snart trætte) øjne er komplet ubrugelige til det, de skal
>bruges til, nemlig en fin trykt bog. Specielt ikke i sammenligning med
>alle de billeder, som jeg har favet fra grunden med Photoshop i en 300
>ppi (pixel per inch) fra en god skanning. Video-billederne kan
>tilsyneladende ikke fremskaffes bedre end 72 ppi, og lige meget hvad
>jeg gør, ser de ud, som om de var samlet af et puslespil med
>firkantede brikker,

Og hvis nogen skulle have lyst til at se det, har jeg lavet et forsøg
med et billed i en pdf-fil. Den fylder desværre godt 350 KB, da det jo
skulle være en tif, der blev sat ind i PageMaker, hvorfra jeg har
lavet pdf'en. Jeg kunne ikke finde på anden måde, hvis mine 170 ppi,
som jeg forsøgsvis har sat det op til, skulle bibeholdes. Den er her:
http://home14.inet.tele.dk/mahjong/billed-test.pdf

Og her kan man så se mine fine hjemmelavede billeder:

http://home14.inet.tele.dk/mahjong - her er det godt nok konverteret
til jpg, men de er lige så fine i tif.


--
Venlig hilsen Kirsten

emj (16-04-2001)
Kommentar
Fra : emj


Dato : 16-04-01 21:14

Kirsten Bjorneboe skrev i
<a0fmdto46jfo4r5h36o3oskgno24d0ohku@4ax.com>:

>http://home14.inet.tele.dk/mahjong - her er det godt nok konverteret
>til jpg, men de er lige så fine i tif.

De er godnok meget små, hvis de skal udskrives med 300 DPI.
Hilsen emj

*************************
- deltag i lodtrækningen
1 års gratis medlemsskab
- www.enterpol.dk

Kirsten Bjorneboe (16-04-2001)
Kommentar
Fra : Kirsten Bjorneboe


Dato : 16-04-01 22:37

On Mon, 16 Apr 2001 22:14:26 +0200, emj <emj@mail1.stofanet.dk> wrote:

>Kirsten Bjorneboe skrev i
><a0fmdto46jfo4r5h36o3oskgno24d0ohku@4ax.com>:
>
>>http://home14.inet.tele.dk/mahjong - her er det godt nok konverteret
>>til jpg, men de er lige så fine i tif.
>
>De er godnok meget små, hvis de skal udskrives med 300 DPI.
>Hilsen emj

Disse her var heldigvis lavet rigtigt fra starten. Med den høje
opløsning kunne de tåle at blive doblet op i størrelse og derefter sat
ned til 170 ppi. Så fik de lige den rigtige størrelse. Der skal kunne
være 14 på en linje + nogle mellemrum. De er bare helt fine, så vidt
jeg kan se.
--
Venlig hilsen Kirsten

storm (16-04-2001)
Kommentar
Fra : storm


Dato : 16-04-01 20:27


"Kirsten Bjorneboe" <kirstenb@image.dk> skrev

> ser de ud, som om de var samlet af et puslespil med
> firkantede brikker,
>
> Så jeg har bedt forfatteren om enten at skaffe nogle bedre billeder
Det var nok en god idé.
Det er nu engang svært at gætte nogle billedinfomationer som ikke er der.
>
> Ville det i øvrigt ikke være bedre at tage billederne med et
> almindeligt kamera med go'e gammeldags fremkaldte papirbilleder, der
> så kunne skannes? Eller eventuelt lavet som kodak-cd eller hvad det nu
> hedder?
Det findes jo professionelle digitale kameraer som rigeligt kan tage
billeder i den opløsning du skal bruge.
Så hvis manden har omgang med proffer så bestil du blot den opløsning og
størrelse du skal bruge.
Om opløsningen er 72 ppi er jo ligegyldigt hvis de bare er store.
Ex: Til et CMYK-billede der skal trykkes i formatet 10 x 10 cm i 150 lpi
(60#) skal du ca. bruge 5,5 MB.

nina





emj (16-04-2001)
Kommentar
Fra : emj


Dato : 16-04-01 21:09

Kirsten Bjorneboe skrev i
<9vcmdtou53dlhkheqn3mq2mv3o8np4fnuo@4ax.com>:

>Ville det i øvrigt ikke være bedre at tage billederne med et
>almindeligt kamera med go'e gammeldags fremkaldte papirbilleder, der
>så kunne skannes? Eller eventuelt lavet som kodak-cd eller hvad det nu
>hedder?

Jov, ubetinget bedre.
Hilsen emj

*************************
- deltag i lodtrækningen
1 års gratis medlemsskab
- www.enterpol.dk

Madsen (19-04-2001)
Kommentar
Fra : Madsen


Dato : 19-04-01 17:21

"storm" <klaura@post12.tele.dk> skrev:

> Denne måneds udgave af Digitalt Design omhandler digital billedbehandling og
> der er netop nogle artikler om dette "opløsnings" emne: "Hvad er
> opløsning... og hvor meget er nok" af Thomas Holm fra Pixl Aps.
> nina

Bladet kom med posten i går sammen med et girokort på et års-
abonnement og jeg må sige at jeg er imponeret. Den artikel er da
til at forstå, så tak for det tip Nina. :)

--
Mvh. Madsen
(Remove »who« in email)



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408887
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste