/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Sexualitet / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
 
Top 10 brugere
Sexualitet
#NavnPoint
dova 2573
Sannie 1393
Nordsted1 1345
briani 1186
skingur 1004
ThomasG 918
ans 861
refi 860
creamygirl 831
10  piaskov 789
Hvorfor Fa'en bli'r man(d) så pivet..... ?~
Fra : Peter J


Dato : 14-10-03 21:07


Hej Gruppe..

Indtil nu har min indsats mest bestået i at være ihærdig skabslæser, men
inspireret af aftenens udsendelse på DR1 om skilsmisse, er nogle tanker sat
igang....

For godt et år siden blev jeg single, efter 5 år med (pap)børn, hund, parcel
og hele møllen.... Omstændighederne skal jeg ikke underholde med, men den
korte historie er, at min ex og jeg havde haft et noget fortumlet forhold,
med masser af skænderier og flytten til og fra.... Og hendes mere eller
mindre konstante utroskab med snart den ene, snart den anden, indtil hun
endelig fandt en hun mente var værdig til at hun ville indgå i den hellige
ægtestand med........ (Ja, jeg ved det godt : Jeg skulle være skredet længe
før, men kærlighed gør sq noget ved øjnene og fornuften...)

NÅ !! Pissesur bli'r man jo, pakker sit skrammel, sin hund og sin bil og
damper af, ta'r slagsmålet om hus og gæld med advokat og det hele
indblandet... Det koster en frygtelig masse penge, men IMO nok det bedste
lige i den sammenhæng....

Og så sidder jeg så et års tid senere og spekulerer lidt over, hvorfor jeg
på sæt og vis er gået lidt i baglås med hensyn til det modsatte køn... for
slet ikke at tale om omgangen hermed.... c;)

Det er ikke fordi jeg savner ex'en på nogen måde... Nærmest tværtimod - Men
et eller andet sted har det sgu sat sine spor.

I dag er det nemlig sådan, at jeg ikk' ka' hitt' u'a'et..... Jeg har haft et
par forhold siden, men ligesåsnart det bliver så'n bare en lille smule
alvorligt, er jeg den der er løbet...... Og hvorfor _er_ jeg så det ????

Jeg gider jo ikke at sidde alene i en 2-værelses resten af min tid - Men kan
heller ikke slippe "tryghedshåndtaget" og springe ud i et forhold uden
hverken livrem, seler eller airbags..... Fordi "hva' nu hvis....???"
"Hvad nu hvis hvad ???", spørger jeg tit mig selv..... Som det gamle ord
siger : "Hvo intet vover, ej heller noget prøver"..... Eller noget.... Men
hvorfor Fa'en bliver man så ømskindet ???

I min dagligdag i min hyrevogn møder jeg ofte piger som er vældig
interessante... (Oss' så'n nedover.....) Jeg bevæger mig blandt andet
hjemmevant rundt på byens sygehuse, hvor man nærmest ikke kan sparke sig
frem for sødt smilende sygeplejersker og lægesekretærer... Ind i mellem får
man da osse en tiltrækkende lille ting ind i bilen...

Osse i svømmehallen osv.... Jeg ku' blive ved.... Men hvad sker der i de
situationer ?? Min mund går i baglås og kan nærmest ikke tvinges til at sige
to ord der hænger bare nogenlunde fornftigt sammen.... Og bagefter sidder
man så bare og bander sig selv langt væk - og mindes da man var 16 og heller
ikke kunnne finde ud af det... Men dengang havde man da en undskyldning.....

Normalt er jeg ellers ikke mundlam, men det hænder altså lige der hvor det
er allermest ubelejligt, når man nu gerne vil... Jeg har indtrykket af at
mange nok synes at jeg er et arrogant røvhul.... Mener selv at jeg er det
stik modsatte, men jeg kan ikke bebrejde dem det, da jeg i situationen
pludselig får travlt med at kigge alle andre steder hen og i øvrigt bare
holde min kaje.....

Men hvorfor sker det ??? Er det mindreværdskomplekser ?? Eller bare
komplekser oven i de øretæver, jeg gladeligt tog i mod i mit forh.
forhold....?? Eller er det noget helt 3. ???

Jeg er ingen grimrian, og kan som sagt normalt godt få tingene sagt, men når
det kommer til kærligheden, bliver jeg sgu teenager igen..... Usikker, men
dog famlende... *S*

Jeg har læst et sted, at det rent faktisk er mændene der har sværest ved at
komme oven vande efter en skilsmisse. Jeg har altid ment at det bare var et
spørgsmål om tage sig selv i hoved og r** og komme videre, men jeg tror nok
at jeg er blevet klogere.... Men omvendt har jeg heller ikke lyst til at min
ex indirekte skal styre resten af mit liv !! Og lige nu spekulerer jeg
faktisk temmelig meget på om det er det der foregår...

Men vodden er det liiiige man får brudt cirklen og kommer videre......

Patentløsninger modtages med tak, og honoreres med.... skal vi sige....
Samsø (!) og en side røget laks....

Peter



 
 
 
Boerge Rahbech Jense~ (15-10-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 15-10-03 08:04

"Peter J" <peju1@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:3f8c570e$0$13153$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...

> Men hvorfor sker det ??? Er det mindreværdskomplekser ?? Eller bare
> komplekser oven i de øretæver, jeg gladeligt tog i mod i mit forh.
> forhold....?? Eller er det noget helt 3. ???

Det spørgsmål er Sabina og Nusle nok bedst kvalificerede til at svare på, da
det ligner meget de tanker, de tilsyneladende selv har i forhold til det
modsatte køn.

Min egen opfattelse kan formuleres meget kort: Sporene skræmmer.

> Jeg er ingen grimrian, og kan som sagt normalt godt få tingene sagt, men
når
> det kommer til kærligheden, bliver jeg sgu teenager igen..... Usikker, men
> dog famlende... *S*

Og det har intet at gøre med, om du er en grimrian eller ej. Det har
sandsynligvis mere at gøre med, at den kærlighed, du har oplevet, ikke var
lykken, og det opdagede du først for sent. Derfor frygter eller forventer du
måske, at historien vil gentage sig, således de piger, du kan føle dig
tiltrukket af, også vil vise sig at være nogle strigler, når I skal have en
fælles hverdag til at fungere, efter forelskelsen er fordampet. Det
forbedrer næppe situationen, hvis du er opmærksom på dine egne svagheder,
som gør dig endnu mere usikker.

> Patentløsninger modtages med tak, og honoreres med....

Desværre har jeg - i sagens natur - ingen patentløsninger. Da jeg endnu
aldrig har levet i et parforhold, kender jeg kun den løsning at skabe sig et
godt liv som enlig.

Mine egne tanker om min egen situation har jeg tidligere beskrevet så
rigeligt i denne gruppe.

Med venlig hilsen
Børge



Peter J (15-10-2003)
Kommentar
Fra : Peter J


Dato : 15-10-03 21:05


"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3f8cf205$0$29354$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> "Peter J" skrev
> news:3f8c570e$0$13153$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
>
> > Men hvorfor sker det ??? Er det mindreværdskomplekser ?? Eller bare
> > komplekser oven i de øretæver, jeg gladeligt tog i mod i mit forh.
> > forhold....?? Eller er det noget helt 3. ???
>
> Det spørgsmål er Sabina og Nusle nok bedst kvalificerede til at svare på,
da
> det ligner meget de tanker, de tilsyneladende selv har i forhold til det
> modsatte køn.

Hmmm... Så må vi jo ha' d'damer på banen... *S*

> Min egen opfattelse kan formuleres meget kort: Sporene skræmmer.

Det kan godt være at det er det, men jeg er ikke sikker.... Godtnok har jeg
taget imod mere skidt end jeg umiddelbart troede jeg ville, men synes selv
at jeg _nu_ har lært at sige fra og til.... Det var åbenbart det der skulle
til.

>
> Og det har intet at gøre med, om du er en grimrian eller ej. Det har
> sandsynligvis mere at gøre med, at den kærlighed, du har oplevet, ikke var
> lykken, og det opdagede du først for sent. Derfor frygter eller forventer
du
> måske, at historien vil gentage sig, således de piger, du kan føle dig
> tiltrukket af, også vil vise sig at være nogle strigler, når I skal have
en
> fælles hverdag til at fungere, efter forelskelsen er fordampet.
Muligvis har du fat i noget essentielt her..... Brændt barn osv...... Men i
mit kiggeri har jeg helt bevidst søgt i retning afr min ex's diamentrale
modsætning, og de par stykker jeg har kendt, har heller ikke haft noget til
fælles med hende - bortset fra at den ene osse havde 2 børn og var 5 år
ældre end mig, men det var nu mest en tilfældighed - Hun var jo dejlig lige
der.. Og er det i øvrigt stadig. Men det til trods kan jeg altså ikke slippe
det forbandede håndtag og kaste mig ud i det...... Holder hele tiden igen.

>Det forbedrer næppe situationen, hvis du er opmærksom >på dine egne
svagheder,
> som gør dig endnu mere usikker.

Naturligvis har jeg som alle andre svagheder, men jeg synes ikke at jeg
fokuserer unødigt på dem

> Desværre har jeg - i sagens natur - ingen patentløsninger. Da jeg endnu
> aldrig har levet i et parforhold, kender jeg kun den løsning at skabe sig
et
> godt liv som enlig.

Det er sikkert heller ikke "besværligt" at leve alene, hvis man selv har
valgt det, frivilligt eller ufrivilligt... Og det er sikkert osse okay, hvis
det er det man vil... Jeg vil bare ikke, men tør åbenbart heller ikke kaste
mig ud i det... Det er der, skoen trykker - Jeg fungerer fint alene, og går
ikke til i hverken skidt eller sult, men jeg savner sq een at holde
af....... Og mit problem er at jeg ikke kan finde ud af at få brudt
cirklen..


> Børge
>
VenHils
Peter



Boerge Rahbech Jense~ (16-10-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 16-10-03 09:24


"Peter J" <peju1@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:3f8da826$0$12677$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...

> Hmmm... Så må vi jo ha' d'damer på banen... *S*

De melder sig normalt selv, når de finder det relevant.

> Det kan godt være at det er det, men jeg er ikke sikker.... Godtnok har
jeg
> taget imod mere skidt end jeg umiddelbart troede jeg ville, men synes selv
> at jeg _nu_ har lært at sige fra og til....

Men det bliver sikkert aldrig helt nemt, og det indlæg, du startede denne
tråd med, antyder i mine øjne, at der er et stykke vej endnu, før det bliver
naturligt for dig i hvert fald at sige til.

> Muligvis har du fat i noget essentielt her..... Brændt barn osv...... Men
i
> mit kiggeri har jeg helt bevidst søgt i retning afr min ex's diamentrale
> modsætning,

Som jeg har forstået det, drejer problemet sig ikke om, hvad du kigger på,
men hvorfor du sjældent eller aldrig gør mere end det. Dermed handler det om
noget inde i dig i stedet for noget ydre såsom hvordan du ser ud og hvad du
kigger på.

> Naturligvis har jeg som alle andre svagheder, men jeg synes ikke at jeg
> fokuserer unødigt på dem

Du kalder da dig selv "pivet" i overskriften til tråden, og hvis der er
noget, vi mænd ikke ønsker at være, er det da pivet. Hvis man er pivet, er
man defineret som et sølle skvat, som ikke er noget værd og slet ikke værd
at elske for det modsatte køn.

> Jeg fungerer fint alene, og går ikke til i hverken skidt eller sult, men
jeg savner sq een at holde
> af.......

Jeg tænker ikke på, hvorvidt du er ved at gå til i skidt eller sult. Jeg
tænkte mere i retning af at holde af sig selv, når man ikke har andre at
holde af. Personligt gør jeg det - som nævnt mange gange - ved at invitere
mig selv med til oplevelser, som jeg kunne tænkes at invitere en evt.
partner med til, hvis jeg havde haft én.

Det kan også gøre det lettere at finde nogen at holde af. I dette forum har
vi flere gange bemærket os, at de kvinder, vi mænd kan tiltrækkes af, løber
skrigende bort fra jagende mænd, og sværmer som fluer om mænd, der ikke
søger en kæreste. I mellemtiden har man da hygget sig med de gode
oplevelser, man forhåbentlig har givet sig selv. Selvom det er trist at gå
alene f.eks. i biografen, er det endnu mere trist at sidde alene hjemme
eller sidde alene på f.eks. en bar og vente på den eneste ene, som aldrig
dukker op.

Med venlig hilsen
Børge




Carsten Riis (15-10-2003)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 15-10-03 23:27

Peter J wrote:
>
snip: forhistorien.

> Det er ikke fordi jeg savner ex'en på nogen måde... Nærmest tværtimod - Men
> et eller andet sted har det sgu sat sine spor.
>

Det gør alle oplevelser man har her i livet.

Op et opbrud fra et - længerevarende - parforhold er nok en af store
oplevelser. Ikke en positiv skal jeg vist lige tilføje.

> I dag er det nemlig sådan, at jeg ikk' ka' hitt' u'a'et..... Jeg har haft et
> par forhold siden, men ligesåsnart det bliver så'n bare en lille smule
> alvorligt, er jeg den der er løbet...... Og hvorfor _er_ jeg så det ????
>
> Jeg gider jo ikke at sidde alene i en 2-værelses resten af min tid - Men kan
> heller ikke slippe "tryghedshåndtaget" og springe ud i et forhold uden
> hverken livrem, seler eller airbags..... Fordi "hva' nu hvis....???"


Netop hvad nu hvis.......... Det er en del af kærlighedens store
Lykkehjul.






> "Hvad nu hvis hvad ???", spørger jeg tit mig selv..... Som det gamle ord
> siger : "Hvo intet vover, ej heller noget prøver"..... Eller noget.... Men
> hvorfor Fa'en bliver man så ømskindet ???
>

Fordi du ikke er klar til at spille på Lykkehjulet endnu.



......
snip: symptomer

> Men hvorfor sker det ??? Er det mindreværdskomplekser ?? Eller bare
> komplekser oven i de øretæver, jeg gladeligt tog i mod i mit forh.
> forhold....?? Eller er det noget helt 3. ???
>

Det er nok de der øretæver. De summer stadigvæk i baghovedet. Nogen
lussinger tager længere tid at komme sig over end andre.....Og
Løsninger.....tja, det kan jeg sgu' ik' gi' dig.

Et forslag kan jeg dog ikke helt ty' mig for:
Hvad med at tage på en solid herretur med nogen af gutterne....Sådan en
rigtig en du ved....Med rigtig mandehørm når det er sjovest....Du er
ungkarl....opfør dig som sådan.
Der må jo være et eller andet ved ungkarle der gør, at de finder sammen
med en partner.


--
Med venlig hilsen Carsten Riis

Peter J (16-10-2003)
Kommentar
Fra : Peter J


Dato : 16-10-03 18:36


"Carsten Riis" <cr@carben.dk> skrev i en meddelelse
news:3F8DC9AE.9518B93@carben.dk...

Men kan
> > heller ikke slippe "tryghedshåndtaget" og springe ud i et forhold uden
> > hverken livrem, seler eller airbags..... Fordi "hva' nu hvis....???"
>
>
> Netop hvad nu hvis.......... Det er en del af kærlighedens store
> Lykkehjul.
>
Og det er jeg fuldstændig klar over, og det har heller aldrig været et
problem for mig før, men denne gang......
Et af problemerne _er_ jo netop at jeg ikke kan/vil/tør tage skridtet...
>

"Hvo intet vover, ej heller noget prøver"..... Eller noget.... Men
> > hvorfor Fa'en bliver man så ømskindet ???
> >
>
> Fordi du ikke er klar til at spille på Lykkehjulet endnu.
>
Hmmm...... Muligvis - Men hvorfor dælen ta'r det så lang tid - Denne
gang....
> .....


> Et forslag kan jeg dog ikke helt ty' mig for:
> Hvad med at tage på en solid herretur med nogen af gutterne....Sådan en
> rigtig en du ved....Med rigtig mandehørm når det er sjovest....Du er
> ungkarl....opfør dig som sådan.

Det er så her jeg må erkende, at de store herreture _blev_ taget i for år
tilbage.... Og de fleste af gutterne er godt og solidt placeret i parforhold
med indtil flere børn, og på ingen måde interesseret i at skulle ud og slå
kolbøtter sammen med mig...

> Der må jo være et eller andet ved ungkarle der gør, at de finder sammen
> med en partner.

Det pudsige er jo, at i de perioder af mit liv, hvor jeg har været single,
har det altid været "sværere" at møde piger.... Af en eller anden årsag er
de næsten kommet af sig selv, når jeg ikke har haft "muligheden..." - Jeg må
jo udstråle en helvedes masse desperation, når jeg er single.... Eller osse
gør jeg ubevidst alt for meget for netop ikke at virke desperat, at det
udadtil virker som om jeg egentlig er fløjtende ligeglad *G*

> --
> Med venlig hilsen Carsten Riis

VenHils
Peter



Carsten Riis (16-10-2003)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 16-10-03 22:29

Peter J wrote:
>
> "Carsten Riis" <cr@carben.dk> skrev i en meddelelse
> news:3F8DC9AE.9518B93@carben.dk...
>
> Men kan
> > > heller ikke slippe "tryghedshåndtaget" og springe ud i et forhold uden
> > > hverken livrem, seler eller airbags..... Fordi "hva' nu hvis....???"
> >
> >
> > Netop hvad nu hvis.......... Det er en del af kærlighedens store
> > Lykkehjul.
> >
> Og det er jeg fuldstændig klar over, og det har heller aldrig været et
> problem for mig før, men denne gang......
> Et af problemerne _er_ jo netop at jeg ikke kan/vil/tør tage skridtet...


Tør du leve? Livet er fuld af op og ned ture?.....Du er - med debatten
her - igang med at bremse den nedtur som du har oplevet siden bruddet.
Du viser selvindsigt....Du ved at skoen trykker, nu skal vi bare finde
ud af hvor og hvordan vi får fjernet stenen. Ups, jeg mente ikke vi,
men _du_. Der er jo kun en til at finde ud af det. Guess who.

> >
>
> "Hvo intet vover, ej heller noget prøver"..... Eller noget.... Men
> > > hvorfor Fa'en bliver man så ømskindet ???
> > >
> >
> > Fordi du ikke er klar til at spille på Lykkehjulet endnu.
> >
> Hmmm...... Muligvis - Men hvorfor dælen ta'r det så lang tid - Denne
> gang....

lang nedtur......




> Det er så her jeg må erkende, at de store herreture _blev_ taget i for år
> tilbage.... Og de fleste af gutterne er godt og solidt placeret i parforhold
> med indtil flere børn, og på ingen måde interesseret i at skulle ud og slå
> kolbøtter sammen med mig...
>

Mon ikke, at det kan lade sig gøre, at finde nye bekendtskaber og knytte
nye venskaber.

Det kan jo også være, at de gutter du kender er nogen af jeres
fællesvenner og det derfor er lidt akavt at lave en herretur med dem.

Og så skal du jo altså også lige tænke på, at herretur er andet end at
drikke sig skidefuld, opføre sig tåbelig eller gå på stripbar.

En herretur er, at man oplever noget sammen med gutterne, som man ellers
ikke kunne finde på.



> Det pudsige er jo, at i de perioder af mit liv, hvor jeg har været single,
> har det altid været "sværere" at møde piger.... Af en eller anden årsag er
> de næsten kommet af sig selv, når jeg ikke har haft "muligheden..." - Jeg må
> jo udstråle en helvedes masse desperation, når jeg er single....

Nu bevæger du dig væk fra, hvad du i dit oprindelige indlæg var inde
på: Nemlig angsten for at binde dig igen og dermed risikoen for igen
blive bedraget og i sidste ende dumpet.




--
Med venlig hilsen Carsten Riis
Mennesket er det eneste pattedyr, der er nået
så vidt i sin udvikling, at det må have undervisning
i at parre sig. Ebbe Mørk

Peter J (17-10-2003)
Kommentar
Fra : Peter J


Dato : 17-10-03 20:33


> >
> > "Carsten Riis" <cr@carben.dk> skrev i en meddelelse
> > news:3F8DC9AE.9518B93@carben.dk...

> Tør du leve? Livet er fuld af op og ned ture?

Ve' godt, ve' godt.... Og ja, jeg tør godt, og ved osse at livet gi'r en
bule i skærmen i ny og næ.... Jeg synes så bare at jeg har fået
tilstrækkeligt mange buler til at jeg burde kunne skille skæg fra snot, men
åbenbart ikke....

......Du er - med debatten
> her - igang med at bremse den nedtur som du har oplevet siden bruddet.
> Du viser selvindsigt....Du ved at skoen trykker, nu skal vi bare finde
> ud af hvor og hvordan vi får fjernet stenen. Ups, jeg mente ikke vi,
> men _du_. Der er jo kun en til at finde ud af det. Guess who.
>
Jeg ved godt, at jeg ikke finder de vises sten hverken her eller andre
steder end hos og i mig selv.... Tråden her opstod ud af nogle tanker, der
har kørt i hovedet gennem nogen tid, og blev så for alvor sat igang af
tv-uds. om skilsmisser den anden aften.... Og mit lille beskedne forsøg på
at blive bare lidt klogere på mig selv... Og for så vidt osse andre.....
Og jeg forventer heller ikke en komplet drejebog over mit liv fra nu af, men
leder måske efter nogle "værktøjer" til brug for renoveringen.......
> >
> > "Hvo intet vover, ej heller noget prøver"..... Eller noget.... Men
> > > > hvorfor Fa'en bliver man så ømskindet ???
> > > >
> > >
> > > Fordi du ikke er klar til at spille på Lykkehjulet endnu.

Det ikke fordi jeg ramte "Tabt Tur"......Eller "Fallit" ???? *GGG*
>
> Det kan jo også være, at de gutter du kender er nogen af jeres
> fællesvenner og det derfor er lidt akavt at lave en herretur med dem.

Ingen af mine kammerater er fællesvenner..... Min bekendskabkreds var
sandelig ikke god nok til damen.... Enten var de fattigfine, eller osse
levede de af at snyde og bedrage folk (venner fra jobbet... Kører
hyrevogn) - Så dem skulle vi beSTEMT ikke omgås med..... *S*

> Og så skal du jo altså også lige tænke på, at herretur er andet end at
> drikke sig skidefuld, opføre sig tåbelig eller gå på stripbar.
>
> En herretur er, at man oplever noget sammen med gutterne, som man ellers
> ikke kunne finde på.
>
Ve' godt..... Jeg fremsatte osse bare eet eksempel....
>
> > Det pudsige er jo, at i de perioder af mit liv, hvor jeg har været
single,
> > har det altid været "sværere" at møde piger.... Af en eller anden årsag
er
> > de næsten kommet af sig selv, når jeg ikke har haft "muligheden..." -
Jeg må
> > jo udstråle en helvedes masse desperation, når jeg er single....
>
> Nu bevæger du dig væk fra, hvad du i dit oprindelige indlæg var inde
> på: Nemlig angsten for at binde dig igen og dermed risikoen for igen
> blive bedraget og i sidste ende dumpet.
>
"Like the blind man in the dark room, looking for the black cat, that isn't
there"...... Famler lidt i blinde... Ved jo ikke præcist om jeg er bange for
at binde mig igen, eller om det er noget andet... Binder man sig, er
risikoen jo altid til stede - Mere naiv er jeg heller ikke.. *G*
Men kunne jeg sætte en finger på hvor det gør ondt, var denne tråd
formentlig aldrig blevet til noget.....
>
>
> --
> Med venlig hilsen Carsten Riis

VenHils
Peter



J¤mfruen\) (18-10-2003)
Kommentar
Fra : J¤mfruen\)


Dato : 18-10-03 09:05


"Peter J" <peju1@yahoo.com> wrote in message
news:3f904390$0$701$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
> Ve' godt, ve' godt.... Og ja, jeg tør godt, og ved osse at livet gi'r en
> bule i skærmen i ny og næ.... Jeg synes så bare at jeg har fået
> tilstrækkeligt mange buler til at jeg burde kunne skille skæg fra snot,
men
> åbenbart ikke....
> Jeg ved godt, at jeg ikke finder de vises sten hverken her eller andre
> steder end hos og i mig selv.... Tråden her opstod ud af nogle tanker, der
> har kørt i hovedet gennem nogen tid, og blev så for alvor sat igang af
> tv-uds. om skilsmisser den anden aften.... Og mit lille beskedne forsøg på
> at blive bare lidt klogere på mig selv... Og for så vidt osse andre.....
> Og jeg forventer heller ikke en komplet drejebog over mit liv fra nu af,
men
> leder måske efter nogle "værktøjer" til brug for renoveringen.......

De "værktøjer" du efterlyser, kan måske være "SILVAMETODEN" en metode hvor
du lærer at kontrollere sindet.
Har du ikke mod, på at gå igang med hele "programmet" kan du maile mig
direkte ved at erstatte "spam" med "jomfru" i mailadressen, og få tilsendt
(ganske gratis) en specielt tilrettelagt visualisering, der passer til lige
netop DIT problem.

Kan oplyse at flere er endt i fast forhold, ny bolig og nyt job / uddannelse
efter brug af en enkelt visualisering i en periode.

Kærlige hilsner
J¤mfruen)



nusle (16-10-2003)
Kommentar
Fra : nusle


Dato : 16-10-03 10:09


"Peter J" <peju1@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:3f8c570e$0$13153$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...

Hej,

[snip]
> Det er ikke fordi jeg savner ex'en på nogen måde... Nærmest tværtimod -
Men
> et eller andet sted har det sgu sat sine spor.

Det lyder da meget naturligt

> I dag er det nemlig sådan, at jeg ikk' ka' hitt' u'a'et..... Jeg har haft
et
> par forhold siden, men ligesåsnart det bliver så'n bare en lille smule
> alvorligt, er jeg den der er løbet...... Og hvorfor _er_ jeg så det ????

Du tør ikke igen (endnu)?

> Jeg gider jo ikke at sidde alene i en 2-værelses resten af min tid

Jeg gider heller ikke være "bange" for edderkopper,
men det er altså ligemeget hvad jeg gør - så reagerer
jeg med ubehag/angst på dem *S*.

Og jeg kan godt sige dig, at hvis en edderkop vil leve
sammen med mig, så skal den fandme tage hensyn til
min angst - for hvis den presser sig ind på mig eller
virker "truende" i størrelsen/udseendet, så slår jeg den
ihjel *GG*. Til gengæld er der en lille en på badevær-
elset, som jeg bearbejder min angst sammen med, og
det går meget godt - den er god til at lade mig være,
og den fylder ikke mere nu, end for lang tid siden
(måske er den skiftet ud med nye generationer, I
don't know)

> Osse i svømmehallen osv.... Jeg ku' blive ved.... Men hvad sker der i de
> situationer ??

Du tænker længere end nuet/de kommende par dage - og
ser allerede kvinden/pigen som en "potentiel partner", og
derved også et "potentielt parforholds" skrækscenarie for
dig?

> Min mund går i baglås og kan nærmest ikke tvinges til at sige
> to ord der hænger bare nogenlunde fornftigt sammen.... Og bagefter sidder
> man så bare og bander sig selv langt væk - og mindes da man var 16 og
heller
> ikke kunnne finde ud af det... Men dengang havde man da en
undskyldning.....

Dengang var man ung, forholdsvist "uberørt" af livet, havde
en naiv tiltro til kærlighedens "magt" til at overvinde "alt".

Måske var man genert, tilbageholdende osv. - men man
troede stadig på at to som elsker hinanden ville kunne
leve lykkeligt sammen resten af livet.

Tror du på det nu?

> Jeg har læst et sted, at det rent faktisk er mændene der har sværest ved
at
> komme oven vande efter en skilsmisse.

Det har jeg et par teorier om - især hvis det er ægteskaber
der udspillede sig som mit. Det handler i de tilfælde nok om,
at manden (eller kvinden) ikke i en lang årrække har haft
ansvar for noget nævneværdigt, ikke har været økonomisk
ansvarlig for sit eget liv, ikke har bevaret sin sans for at have
overblik over nutid og fremtid i forhold til dagligdag, familie
og hjem.

Så føler han (eller hun) sig pludselig uden "retning", når konen
(eller manden) ikke længere er der til at fortælle ham (eller
hende), hvad der skal ske, hvornår og hvordan og med hvem.

Jeg fatter ikke mennesker der kan afgive så megen "magt"
til et andet menneske - alligevel ser jeg det i mange forhold,
at enten den ene eller den anden overlader det økonomiske
ansvar (og arbejdet hermed, samt viden om det) til den
anden, at ansvar og føling med hjemmet, børnene, familien
osv. lægges på den ene part - således at den anden mere
indtager en "teenager-agtig" rolle i hjemmet - som "hjælper",
men ikke som partner.

Derfor må det jo også opleves som en voldsom omstillings-
proces, når man så igen skal til at tage hånd om alle de
ting, som man tidligere overlod til en anden - det er som
at skulle "flytte hjemmefra igen", og man er lige så famlende.

Det er ikke sikkert, at man har ladet denne "fordeling" ske
bevidst - det er heller ikke sikkert, at man ville vælge det,
hvis man var blevet direkte spurgt - måske "skete det bare".

Jeg tror så, at hvis man har befundet sig i et forhold, hvor
man efterfølgende skal til at gen-lære nogle ret elementære
voksen-ting, så sker der en eller flere ting på den konto:

1. man føler sig pludselig ikke særligt på toppen, men slås
med usikkerhed og mindreværd, fordi ting som man ikke
spekulerede på før, pludselig giver en problemer, og hvad
er man så, hvis man ikke engang kan få det til at fungere
for sig selv.

2. man bliver angst for at skulle "udstille" sig selv for en
anden, da man jo ikke længere føler sig "værdig" i samme
grad - særligt, hvis man efter skilsmissen må erkende, at
når partneren sagde, at man ikke tog med-ansvar for dit
eller dat, så havde partneren faktisk ret.

3. man kommer måske til at nyde at have styring og føling
med sit eget liv og den retning det går i, og vil ikke miste
det igen - hvilket man tror vil ske i et nyt forhold (belært
af "dårlig erfaring".

> Jeg har altid ment at det bare var et
> spørgsmål om tage sig selv i hoved og r** og komme videre, men jeg tror
nok
> at jeg er blevet klogere....

Tja, jeg har også lært ikke at være helt så arrogant i min
holdning til det med at tage sig sammen - selvom jeg
stadig er det lidt.

At tage sig sammen er ikke bare et spørgsmål om at ville
det, man kan simpelthen være et sted i sit liv, hvor man
ikke magter det, som det at tage sig sammen betyder,
endnu - og så beskytter man sig så viseligt ved ikke at
kunne "tage sig sammen". (Håber det gav mening, jeg
kan godt se, at det blev en vældig snørklet sætning).

Jeg har f.eks. erkendt, efter et helt år *G*, at jeg stadig
ikke kan koncentrere mig på samme måde, som før
jeg gennemgik en ubehagelig oplevelse sidste sommer.

Ligesom jeg omsider har erkendt, at jeg ikke kan hånd-
tere så mange input og forskellige pligter af gangen som
før - hmmm, det jeg mener er, at jeg stadig ikke kan have
så mange "bolde i luften" af gangen som før - og jeg ved
ikke hvornår eller om det nogensinde bliver som inden
det skete.

Jeg har meget mere brug for ro, og hvis jeg ikke får tid
hvor jeg kun er mig selv, så er det en voldsom belastning
for mig - mit behov for at være helt uden input fra andre
eksploderede og er stadig meget større end før, og jeg
har en ide om, at sådan vil det være resten af mit liv.
Ligesom jeg mit behov for at blive respekteret, i sær-
deleshed når jeg siger fra - er blevet et krav, og selv
det mindste der gør, at jeg ikke føler at jeg bliver "hørt",
når jeg siger fra, får mig til at trække mig væk fra personen.

Der er ingen; "måske forstod han det bare ikke, når jeg
sagde det sådan", "han mente nok ikke det han sagde,
på den måde" tilbage i mig mere - nu er det mere; jeg
sagde fra på en pæn måde, det respekterede han ikke
(i enten ord eller handling), så kan jeg ikke stole på ham
- og så vil jeg ikke have mere med ham at gøre. Jeg lukker
af følelsesmæssigt, og ethvert antræk til forelskelse der
måtte have været, er dermed forsvundet som dug for solen.

> Men omvendt har jeg heller ikke lyst til at min
> ex indirekte skal styre resten af mit liv !! Og lige nu spekulerer jeg
> faktisk temmelig meget på om det er det der foregår...

I mit tilfælde handler det om at de påvirkninger jeg har
været udsat for gennem livet nu engang er med til at
forme mig - og derfor ændres jeg også undervejs i
livet - og ret beset har jeg heller ikke et ønske om at
være den samme nu, som jeg var for bare 5 år siden,
eller som jeg var for 20 år siden - jeg vil gerne "modnes"
og lære af livet.

Men selvfølgelig skal tidligere oplevelser, eller mennesker
der har været i ens liv ikke "styre" det. Det gør de så heller
ikke (de har travlt med sig selv). De styrer kun én indirekte,
hvis man lader "dem" gøre det (og der har du min arrogance
igen *S*).

> Men vodden er det liiiige man får brudt cirklen og kommer videre......

Baby-steps måske

1. skab dit eget liv (sæt ikke altid alting i relation til ex'en og
livet sammen med ex'en - hvilket givetvis er meget nemmere
for mig, end dig, da jeg har været skilt i mere end 7 år nu).
2. find viljen til at ville det (alting begynder med noget man
vil, og som man så prøver at opnå)
3.

Jeg er overbevist om at der er et punkt 3, som kunne være
mange forskellige ting - f.eks. "Slap af, lad det komme til
dig - livet er langt, der behøver ikke ske noget lige i dag"
eller "Gå ud i verden og skab successer ifm. kærligheden"
- whatever. Jeg tror ikke, at jeg har styr på punkt 3, så
der stopper min "bedrevidenhed"

> Patentløsninger modtages med tak, og honoreres med.... skal vi sige....
> Samsø (!) og en side røget laks....

Ingen patentløsninger herfra - men jeg kan til gengæld
glæde dig med, at selvom det faktisk tager ret lang tid
at slippe et ægteskab og komme videre - så kommer
man nu engang videre i teksten.

Du skriver også, at det er godt et år siden - hvis du vil
have noget at sammenligne med, så var jeg et helt år
om at nå til et sted, hvor jeg overhovedet kunne tænke
på andre mænd, og det var alligevel for tidligt - hvorfor
jeg ventede 1½ år mere (med et par one-nighters under-
vejs *SF*), før jeg igen havde lyst til at afprøve noget
som helst med "forhold".

Og hvis du vil have mere at sammenligne med - så må
jeg her 7 år efter min skilsmisse indrømme overfor mig
selv, at jeg altid vil være forbundet med min eks-mand
på et eller andet plan. Mest på grund af børnene, men
også fordi jeg voksede op sammen med ham, og han
derfor prægede mig voldsomt. Så til de som har den der
kliche-agtige tilgang til det her med forhold, at man skal
være "fri af tidligere forhold" kan jeg kun sige, at hvis for-
holdet har varet længe nok, og indeholdt tilpas mange
aspekter - så bliver man nu engang aldrig helt fri, det er
blevet en del af en selv.

mange hilsner
nusle



Peter J (17-10-2003)
Kommentar
Fra : Peter J


Dato : 17-10-03 20:09


"nusle" <nusle@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3f8e6093$0$29380$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
> "Peter J" <peju1@yahoo.com> skrev

> > I dag er det nemlig sådan, at jeg ikk' ka' hitt' u'a'et..... Jeg har
haft
> et
> > par forhold siden, men ligesåsnart det bliver så'n bare en lille smule
> > alvorligt, er jeg den der er løbet...... Og hvorfor _er_ jeg så det ????
>
> Du tør ikke igen (endnu)?

Muligvis.... Det er det jeg prøver at blive klog på...'

<snip nå'ed om edderkopper.. *S*

> > Osse i svømmehallen osv.... Jeg ku' blive ved.... Men hvad sker der i de
> > situationer ??
>
> Du tænker længere end nuet/de kommende par dage - og
> ser allerede kvinden/pigen som en "potentiel partner", og
> derved også et "potentielt parforholds" skrækscenarie for
> dig?

Ved sgutte om jeg ligefrem vil kalde det et "skrækscenarie", for jeg vil jo
gerne - Men jo, et eller andet sted _er_ jeg jo bange for at brænde
nallerne..... Selv om jeg godt ved at jeg skal være mere end almindelig
uheldig for at løbe ind i sådan et rivejern igen...

>
> Måske var man genert, tilbageholdende osv. - men man
> troede stadig på at to som elsker hinanden ville kunne
> leve lykkeligt sammen resten af livet.
>
> Tror du på det nu?

Ja da... Ellers sad jeg jo ikke her med mine tanker... Drømmer og tror
stadig på at der et eller andet sted findes een der passer... Selvom det på
sorte dage kan være svært at holde drømmen til ilden..

> > Jeg har læst et sted, at det rent faktisk er mændene der har sværest ved
> at
> > komme oven vande efter en skilsmisse.
>
> Det har jeg et par teorier om - især hvis det er ægteskaber
> der udspillede sig som mit. Det handler i de tilfælde nok om,
> at manden (eller kvinden) ikke i en lang årrække har haft
> ansvar for noget nævneværdigt, ikke har været økonomisk
> ansvarlig for sit eget liv, ikke har bevaret sin sans for at have
> overblik over nutid og fremtid i forhold til dagligdag, familie
> og hjem.
>
> Så føler han (eller hun) sig pludselig uden "retning", når konen
> (eller manden) ikke længere er der til at fortælle ham (eller
> hende), hvad der skal ske, hvornår og hvordan og med hvem.

Sådan var det nu ikke hos os - Jeg tjente flest penge, men vi slog halv
skade om de faste udgifter og delte overskuddet.... Uden at vi af den grund
havde fælles konto eller noget.. Hun havde lidt mere indblik i ting som
vedr. økonomien i et hus o. lign, og derfor faldt det meget naturligt, at
det var hende der stod for den del af festen - Men selvf. satte jeg mig osse
ind i det hen ad vejen..

> Jeg fatter ikke mennesker der kan afgive så megen "magt"
> til et andet menneske - alligevel ser jeg det i mange forhold,
> at enten den ene eller den anden overlader det økonomiske
> ansvar (og arbejdet hermed, samt viden om det) til den
> anden, at ansvar og føling med hjemmet, børnene, familien
> osv. lægges på den ene part - således at den anden mere
> indtager en "teenager-agtig" rolle i hjemmet - som "hjælper",
> men ikke som partner.

Det var præcist sådan det endte... Min egen skyld, hendes skyld ??
Ligemeget - Min tid gik fortrinsvis med at slæbe penge til huse og knokle
med at lave i stand og ordne have osv.... Og at få at vide at jeg ikke
gjorde en skid eller bidrog med noget som helst.... Barokt !!!

> Derfor må det jo også opleves som en voldsom omstillings-
> proces, når man så igen skal til at tage hånd om alle de
> ting, som man tidligere overlod til en anden - det er som
> at skulle "flytte hjemmefra igen", og man er lige så famlende.

Det er ikke fremmed for mig at bo alene - Jeg har tidl. boet alene i knap 4
år. Men derfor behøver jeg jo ikke at synes at det er fedt.... Timer alene
er okay, men IMO er det sq rart at vide at der kommer en hjem på et
tidspunkt..


> man efterfølgende skal til at gen-lære nogle ret elementære
> voksen-ting, så sker der en eller flere ting på den konto:
>
> 1. man føler sig pludselig ikke særligt på toppen, men slås
> med usikkerhed og mindreværd, fordi ting som man ikke
> spekulerede på før, pludselig giver en problemer, og hvad
> er man så, hvis man ikke engang kan få det til at fungere
> for sig selv.

Hovedet på sømmet !! Når det ser allermest sort ud i mit hoved...

> 2. man bliver angst for at skulle "udstille" sig selv for en
> anden, da man jo ikke længere føler sig "værdig" i samme
> grad - særligt, hvis man efter skilsmissen må erkende, at
> når partneren sagde, at man ikke tog med-ansvar for dit
> eller dat, så havde partneren faktisk ret.

Jeg vil gi' dig ret i at man bliver angst for at udstille - Min ex er det
menneske på denne jord, der kender mit inderste bedst, og desværre udnyttede
hun det kendskab til at få mig jordet ved at trykke på de rigtige
knapper.... Men resten... Beklager - ikke enig.. Ikke hvad angår mig,
ihvertfald.

> 3. man kommer måske til at nyde at have styring og føling
> med sit eget liv og den retning det går i, og vil ikke miste
> det igen - hvilket man tror vil ske i et nyt forhold (belært
> af "dårlig erfaring".

Det er fedt selv at bestemme hvilken sofa man vil sidde i den dag, eller
hvad der skal skrues sammen i køkkenet, men stadigvæk... Jeg tror fuldt og
fast på, at mennesket er og bliver et flokdyr, og ikke er skabt til at bo
for sig selv..

> > Jeg har altid ment at det bare var et
> > spørgsmål om tage sig selv i hoved og r** og komme videre, men jeg tror
> nok
> > at jeg er blevet klogere....
>
> Tja, jeg har også lært ikke at være helt så arrogant i min
> holdning til det med at tage sig sammen - selvom jeg
> stadig er det lidt.
>
> At tage sig sammen er ikke bare et spørgsmål om at ville
> det,
> Jeg har f.eks. erkendt, efter et helt år *G*, at jeg stadig
> ikke kan koncentrere mig på samme måde, som før
> jeg gennemgik en ubehagelig oplevelse sidste sommer.
>
> Ligesom jeg omsider har erkendt, at jeg ikke kan hånd-
> tere så mange input og forskellige pligter af gangen som
> før - hmmm, det jeg mener er, at jeg stadig ikke kan have
> så mange "bolde i luften" af gangen som før - og jeg ved
> ikke hvornår eller om det nogensinde bliver som inden
> det skete.

Hmmm.... Der har jeg det stik modsat.. Før kunne jeg blive helt blæst af
banen, bare jeg skulle gå og tygge samtidig... *GG*, mens jeg i dag kan
overskue betydeligt mere. Det kan så osse hænge sammen med (har jeg siden
fundet ud af..), at jeg var udsat for et sindssygt stort pres for altid at
gøre tingene så godt, at hun var tilfreds... (Jeg ved det godt... vov vov)

>
> Men selvfølgelig skal tidligere oplevelser, eller mennesker
> der har været i ens liv ikke "styre" det. Det gør de så heller
> ikke (de har travlt med sig selv). De styrer kun én indirekte,
> hvis man lader "dem" gøre det (og der har du min arrogance
> igen *S*).

Jeg skal bare lige ha' lært teknikken..... *G*

> > Men vodden er det liiiige man får brudt cirklen og kommer videre......
>
> Baby-steps måske
>
> 1. skab dit eget liv (sæt ikke altid alting i relation til ex'en og
> livet sammen med ex'en - hvilket givetvis er meget nemmere
> for mig, end dig, da jeg har været skilt i mere end 7 år nu).
> 2. find viljen til at ville det (alting begynder med noget man
> vil, og som man så prøver at opnå)
> 3.
>
> Jeg er overbevist om at der er et punkt 3, som kunne være
> mange forskellige ting - f.eks. "Slap af, lad det komme til
> dig - livet er langt, der behøver ikke ske noget lige i dag"
> eller "Gå ud i verden og skab successer ifm. kærligheden"
> - whatever. Jeg tror ikke, at jeg har styr på punkt 3, så
> der stopper min "bedrevidenhed"

Syn's ikke det er bedrevidenhed.... men derimod vise ord fra een, der har
været igennem møllen... Men jeg synes ikke at jeg sætter alting i relation
til min ex.. Jeg prøver ihvertfald at undgå det..... Og sidder ikke hjemme
og piller i min navle - Blandt andet osse fordi der netop ikke er nogen at
slås om sofaer med - Men selvom der var, ville jeg alligevel sørge for at
pleje mine egne interesser... Dog ikke i samme grad som nu, hvor døgnet til
tider mangler nogle timer...

> > Patentløsninger modtages med tak, og honoreres med.... skal vi sige....
> > Samsø (!) og en side røget laks....
>
> Ingen patentløsninger herfra -
Det er okay... Jeg har kigget i tingbogen... Det viser sig at jeg alligevel
ikke har råderet over Samsø..... My bad.. *GG*

> Du skriver også, at det er godt et år siden - hvis du vil
> have noget at sammenligne med, så var jeg et helt år
> om at nå til et sted, hvor jeg overhovedet kunne tænke
> på andre mænd, og det var alligevel for tidligt - hvorfor
> jeg ventede 1½ år mere (med et par one-nighters under-
> vejs *SF*), før jeg igen havde lyst til at afprøve noget
> som helst med "forhold".

Ve' godt.... Men det har bare aldrig været _så_ svært for mig som denne gang
.... Og one-nighters har aldrig rigtig været mig..... Putter måske lidt (for)
mange følelser i skidtet......

>
> mange hilsner
> nusle
>
Tak for ordene
Peter



nusle (18-10-2003)
Kommentar
Fra : nusle


Dato : 18-10-03 00:11


"Peter J" <peju1@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:3f903de0$0$718$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...

Hej,

> Ved sgutte om jeg ligefrem vil kalde det et "skrækscenarie", for jeg vil
jo
> gerne - Men jo, et eller andet sted _er_ jeg jo bange for at brænde
> nallerne..... Selv om jeg godt ved at jeg skal være mere end almindelig
> uheldig for at løbe ind i sådan et rivejern igen...

Jeg har mistet min tiltro til at det bare vil være "lykke",
så jeg skal gennem en fase med "mistillid" til det spirende
forhold - og kommer jeg ikke gennem den, så stopper
forholdet - men jeg tør dog godt indlede et forhold

Om det så er mig, der burde tro på et evt. spirende
forhold mere eller mindre fra dag 1, eller om det er
manden der må forstå, at jeg ikke er et ubeskrevet
blad, men en voksen kvinde med erfaringer der for-
tæller mig at det også kan ende i smerte, og at jeg
derfor ikke får tilliden før jeg har set/oplevet/følt at
der er basis for at føle denne tillid.

Det er lidt den der med om ægget eller hønen kom
først

> > Måske var man genert, tilbageholdende osv. - men man
> > troede stadig på at to som elsker hinanden ville kunne
> > leve lykkeligt sammen resten af livet.
> >
> > Tror du på det nu?
>
> Ja da...

Jeg har mine tvivl - jeg tror istedet på, at to som elsker
hinanden kan vælge at arbejde på at have et godt liv
sammen, og at der i dette liv også vil være perioder
med megen lykke.

> Ellers sad jeg jo ikke her med mine tanker... Drømmer og tror
> stadig på at der et eller andet sted findes een der passer... Selvom det

> sorte dage kan være svært at holde drømmen til ilden..

Jeg tror, at hvis man har nogle grundelementer der
matcher, så kan man vælge hinanden til, og arbejde
sig "ind i hinanden" på det grundlag - men jeg tror
ikke længere på, at der går en rundt, som jeg bare
ubetinget passer sammen med.

> Sådan var det nu ikke hos os - Jeg tjente flest penge, men vi slog halv
> skade om de faste udgifter og delte overskuddet.... Uden at vi af den
grund
> havde fælles konto eller noget.. Hun havde lidt mere indblik i ting som
> vedr. økonomien i et hus o. lign, og derfor faldt det meget naturligt, at
> det var hende der stod for den del af festen - Men selvf. satte jeg mig
osse
> ind i det hen ad vejen..

Der er forskel på at have ansvaret for noget, og så på
at deltage i noget. Enten deler man ansvaret, og ansvar
handler om at tage hånd om tingene - eller også er der
en der står med det, og med den byrde det også er at
have ansvar, alene.

At stå med ansvaret alene er tungt, også selvom der
er andre der "kigger med".

> Det var præcist sådan det endte... Min egen skyld, hendes skyld ??
> Ligemeget - Min tid gik fortrinsvis med at slæbe penge til huse og knokle
> med at lave i stand og ordne have osv.... Og at få at vide at jeg ikke
> gjorde en skid eller bidrog med noget som helst.... Barokt !!!

Det er fordi mange ikke kan sætte ord på følelser,
jeg selv inkl. Og snakkene herom ender med at
blive taget mens parterne er mere eller mindre op-
hidsede - og det gør det endnu sværere.

Prøv at se filmen "Okay" - hun er et godt eksempel
på hvad jeg mener, ligesom hendes mand er et godt
eksempel på en mand der gør ting, men ikke tager
ansvar.

> Det er ikke fremmed for mig at bo alene - Jeg har tidl. boet alene i knap
4
> år. Men derfor behøver jeg jo ikke at synes at det er fedt.... Timer alene
> er okay, men IMO er det sq rart at vide at der kommer en hjem på et
> tidspunkt..

Der er mange der har prøvet at bo alene, men efter
flere års fralæggelse af ansvar, og oplevelsen af sig
selv som "hjælper", så bliver det pludselig sværere
at skulle organisere et helt privatliv, som før blev
organiseret for en. Man skal ikke bare være initiativ-
tager til alt der skal ske, men også være den der
udfører det og tager ansvaret for samtlige konse-
kvenser.

Så var det alligevel nemmere da partneren købte
gaverne, huskede fødselsdagene, ringede til tante
Gyrlie, sørgede for udsættelsen af regningerne den
måned det hele gik lidt op i hat og briller, bestilte
billetterne til ferierne, valgte menuen aften efter
aften osv. osv.

Jeg har prøvet at have 4 børn, heraf en voksen
teenage-mand som "hjælper" - og jeg gider det ikke
igen. Skal jeg have en mand i mit liv, skal han selv
aktivt kunne og ville tage ansvar, og han skal ikke
bare kunne og ville - han skal gøre det. Ikke noget
pjat med at jeg skal give ham ansvaret, han skal
selv formå at påtage sig det.

Når det er sagt/skrevet - så er jeg da helt enig med
dig i, at det er dejligt med en at dele livet med.

> Jeg vil gi' dig ret i at man bliver angst for at udstille - Min ex er det
> menneske på denne jord, der kender mit inderste bedst, og desværre
udnyttede
> hun det kendskab til at få mig jordet ved at trykke på de rigtige
> knapper.... Men resten... Beklager - ikke enig.. Ikke hvad angår mig,
> ihvertfald.

Hvor er din andel i at forholdet til din ex ikke fungerede,
hvad gjorde du, som du med større success kunne have
gjort anderledes?

Hvis du ved det, og du har bearbejdet det - hvorfor
så være angst for at udstille sig, du har jo ikke de
samme mangler mere.

> Det er fedt selv at bestemme hvilken sofa man vil sidde i den dag, eller
> hvad der skal skrues sammen i køkkenet, men stadigvæk... Jeg tror fuldt og
> fast på, at mennesket er og bliver et flokdyr, og ikke er skabt til at bo
> for sig selv..

Jeg tror også på, at mennesket er et flokdyr - jeg tror
bare ikke på, at det nødvendigvis skal være en flok
på to voksne, "gifte" mennesker. Det kan gøres på så
mange andre måder.

> Hmmm.... Der har jeg det stik modsat.. Før kunne jeg blive helt blæst af
> banen, bare jeg skulle gå og tygge samtidig... *GG*, mens jeg i dag kan
> overskue betydeligt mere. Det kan så osse hænge sammen med (har jeg siden
> fundet ud af..), at jeg var udsat for et sindssygt stort pres for altid at
> gøre tingene så godt, at hun var tilfreds... (Jeg ved det godt... vov vov)

Tjaaa... hvad kan jeg sige, min eks-mand følte vist
også tit, at jeg styrede og reagerede det hele, og at
jeg tillod mig at være en sur, kværulantisk møgkæl-
ling alligevel. Og han havde da ret - sådan blev jeg
tilsidst, det er hvad der sker med mig, når jeg står
med et ansvar der ikke er mit - nemlig ansvaret for
en anden voksens liv, som den anden selv burde
varetage - hvorfor jeg befandt mig i en konstant
følelse af frustration.

Hvorfor blev det hendes målestok, for hvornår det
var tilfredsstillende, der skulle bruges? Hvorfor satte
du ikke målene i fællesskab med hende, så det
blev et kompromis, hvor I begge oplevede det som
tilfredsstillende?

Hvorfor sagde du ikke fra?

Var det fordi det var nemmere at lade hende styre?

At overlade styringen til en anden sætter jo nok så
belejligt en i den situation, at man kan brokke sig
over resultatet - præcis som danskere er berømte
for at gøre med deres politikere. Vi vælger de skal
varetage det meget ansvarsfulde erhverv, så vi kan
få den frihed der ligger i ikke hele tiden at skulle
sætte os ind i så mange og så forskellige ting, og
den frihed der ligger i ikke at skulle træffe så vigtige
beslutninger - og så forbeholder vi os retten til at
brokke os over alting og hele tiden - møgforkælede
som vi er

> Jeg skal bare lige ha' lært teknikken..... *G*

Den bedste hævn er at ha' det godt

> Syn's ikke det er bedrevidenhed....

Jeg kan være frygteligt arrogant til tider, jeg prøver
dog at lade være

> men derimod vise ord fra een, der har
> været igennem møllen...

Takker

Og håber at du kan se igennem min tilsyneladende "tone"
i dette indlæg, det er dels for at provokere dig lidt til at
se tingene anderledes (måske) og dels for at ruske lidt
op i dig - og så er det for at lufte et par gamle spøgelser
af mine egne *S*.

> Det er okay... Jeg har kigget i tingbogen... Det viser sig at jeg
alligevel
> ikke har råderet over Samsø..... My bad.. *GG*

Du må gro en dusk persille i en potte - så kan du
udlove den *GG*

> Ve' godt.... Men det har bare aldrig været _så_ svært for mig som denne
gang

Har du haft så langt et forhold som denne gang?

> ... Og one-nighters har aldrig rigtig været mig..... Putter måske lidt
(for)
> mange følelser i skidtet......

Sådan er man så forskellig - jeg kan også ende op med
at putte mange følelser i noget meget overfladisk eller
kortvarigt - men følelserne fordamper så også hurtigt
igen, og det er (for mig) dejligere at have dyrket sex
og så være alene igen bagefter - end slet ikke at have
dyrket sex.

mange hilsner
nusle



PerX ... (19-10-2003)
Kommentar
Fra : PerX ...


Dato : 19-10-03 23:58

In article <3f907755$0$9728$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>, nusle@mail.dk
says...
> At overlade styringen til en anden sætter jo nok så
> belejligt en i den situation, at man kan brokke sig
> over resultatet - præcis som danskere er berømte
> for at gøre med deres politikere. Vi vælger de skal
> varetage det meget ansvarsfulde erhverv, så vi kan
> få den frihed der ligger i ikke hele tiden at skulle
> sætte os ind i så mange og så forskellige ting, og
> den frihed der ligger i ikke at skulle træffe så vigtige
> beslutninger - og så forbeholder vi os retten til at
> brokke os over alting og hele tiden - møgforkælede
> som vi er

Jeg forebeholder mig retten til at brokke mig over dem som jeg stemmer på
ikke gør som jeg vil (eller ikke blive valgt!) *G*


nusle (20-10-2003)
Kommentar
Fra : nusle


Dato : 20-10-03 00:05


"PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> skrev i en meddelelse
news:MPG.19fd356b8df0100c98a04c@news.usenetserver.com...

Hej,

> Jeg forebeholder mig retten til at brokke mig over dem som jeg stemmer på
> ikke gør som jeg vil (eller ikke blive valgt!) *G*

Du skal da bare brokke dig - dyrk dog nationalsporten
med glæde og stolthed *LOL*!

mange hilsner
nusle



Marianne Feddersen (16-10-2003)
Kommentar
Fra : Marianne Feddersen


Dato : 16-10-03 18:40

Hej Peter

Peter J wrote:
> Men vodden er det liiiige man får brudt cirklen og kommer videre......

Som en anden skrev: "Med små skridt"

Sæt dig nogle overskuelige mål f.eks:

1. Jeg vil prøve at være imødekommende overfor den næste pige jeg møder.
2. Jeg vil (hvis hun virker sød) invitere hende på forkost eller i biffen.
3. Jeg vil prøve at være objektiv og ikke tænke på min eks.
4. Jeg vil prøve at være mig selv(når jeg liiige en dag har godt fat i
hvem det kan være)
5. Jeg vil prøve at lade være med at holde alle en arm længde væk fra mig.
Find selv på flere, men husk at det skal være mål du selv mener at du
kan opfylde.

Og husk at der kun er en der kan gøre dette (gæt selv hvem, du får ingen
hjælp ).
Desuden er det dig der bestemmer tempoet, du skal huske at sige fra og
lade være med at gøre ting du ikke synes om. Hvis du begynde at føle at
båndene strammer, så sig det, hun er ikke tankelæser og hvis det får
hende til at løbe skrigende bort, kan det sikkert være lige meget.


--
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen


Michael Jørgensen (17-10-2003)
Kommentar
Fra : Michael Jørgensen


Dato : 17-10-03 20:12


"Marianne Feddersen" <marianne@feddersen.dk> wrote in message
news:bmml5m$etl$1@sunsite.dk...
> Som en anden skrev: "Med små skridt"
>
> Sæt dig nogle overskuelige mål f.eks:

Ja, og så dyrk nogle sunde fritidsinteresser. Hav tålmodighed. Du skal ikke
bare sidde og hænge, medens du venter på at prinsessen falder lige i armene
på dig. Nu har du netop tiden til at gøre de ting du normalt ikke ville
gøre. Tag en uge på fjeldtur i Norge. Dyrk river-rafting. Eller
faldskærmsudspring. Eller dykning. Meld dig ind i en golf-klub. Et eller
andet. Det er *nu*, at dit liv for alvor begynder. Glem det med pigerne. De
dukker alligevel op når man mindst venter det.

Med et venligt klap på skulderen,
-Michael.



Peter J (17-10-2003)
Kommentar
Fra : Peter J


Dato : 17-10-03 20:17


"Michael Jørgensen" <ingen@ukendt.dk> skrev
>
> Ja, og så dyrk nogle sunde fritidsinteresser. Hav tålmodighed. Du skal
ikke
> bare sidde og hænge, medens du venter på at prinsessen falder lige i
armene
> på dig. Nu har du netop tiden til at gøre de ting du normalt ikke ville
> gøre. Tag en uge på fjeldtur i Norge. Dyrk river-rafting. Eller
> faldskærmsudspring. Eller dykning. Meld dig ind i en golf-klub. Et eller
> andet. Det er *nu*, at dit liv for alvor begynder.

Det lyder nærmest som om jeg knapt er tør bag ørerne *G* - Jeg har rundet
32.......
Og har allerede en meget aktiv fritid.... Sidder på min r** hele dagen, så
een er sq nødt til det...

> Med et venligt klap på skulderen,
> -Michael.
>
Å et lisså venligt et tilbage
Peter



PerX ... (20-10-2003)
Kommentar
Fra : PerX ...


Dato : 20-10-03 00:00

In article <3f903ed9$0$54770$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>,
ingen@ukendt.dk says...
> Ja, og så dyrk nogle sunde fritidsinteresser. Hav tålmodighed. Du skal ikke
> bare sidde og hænge, medens du venter på at prinsessen falder lige i armene
> på dig. Nu har du netop tiden til at gøre de ting du normalt ikke ville
> gøre. Tag en uge på fjeldtur i Norge. Dyrk river-rafting. Eller
> faldskærmsudspring. Eller dykning. Meld dig ind i en golf-klub. Et eller
> andet. Det er *nu*, at dit liv for alvor begynder.

Hvad så hvis man syntes hvad du foreslår er dødkedeligt?


Peter J (17-10-2003)
Kommentar
Fra : Peter J


Dato : 17-10-03 20:13


"Marianne Feddersen" <marianne@feddersen.dk> skrev
>
> Som en anden skrev: "Med små skridt"
>
> Sæt dig nogle overskuelige mål f.eks:
>
> 1. Jeg vil prøve at være imødekommende overfor den næste pige jeg møder.
> 2. Jeg vil (hvis hun virker sød) invitere hende på forkost eller i biffen.
Du fatter ikke hvor gerne jeg ville...... Men kan jeg sige ordene....
> 3. Jeg vil prøve at være objektiv og ikke tænke på min eks.
Jeg prøver ihærdigt på at glemme.... *G*
> 4. Jeg vil prøve at være mig selv(når jeg liiige en dag har godt fat i
> hvem det kan være)
Det er til gengæld ikke noget problem... Jeg er ligeså dårlig til at spille
skuespil som Sussi og Leo er til at synge og spille.......

> 5. Jeg vil prøve at lade være med at holde alle en arm længde væk fra mig.
Hmmm.... Den var værre.... Men førsøget værd.. c;)


> Og husk at der kun er en der kan gøre dette (gæt selv hvem, du får ingen
> hjælp ).
Shit..... Jeg må se om jeg kan slå det op et sted.... *s*
> Desuden er det dig der bestemmer tempoet, du skal huske at sige fra og
> lade være med at gøre ting du ikke synes om. Hvis du begynde at føle at
> båndene strammer, så sig det, hun er ikke tankelæser og hvis det får
> hende til at løbe skrigende bort, kan det sikkert være lige meget.
Præcist... Så langt er jeg trods alt nået.....

> --
> Med venlig hilsen
> Marianne Feddersen

VenHils
Peter



Bj@rne (19-10-2003)
Kommentar
Fra : Bj@rne


Dato : 19-10-03 13:12


"Peter J" <peju1@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:3f903eee$0$687$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
>
>> Ja jeg mener jo man ikke er i tvivl når hun er der. Jeg har selv gjort
noget som mange andre finder direkte tåbeligt. Jeg lærte en sød kvinde at
kende via nettet(farmerdating for at det ikke skal være løgn!!) Hun boede i
skive og jeg omkring esbjerg. Hun havde ingen bil, jeg havde(hvem mon kørte
8 timer hver weekend for at samvær var muligt??) Jeg vidste hvad jeg ville
have og testede hende fra dag 1.... Du ved -- kan hun tolerere dit kan hun
tolere dat og kan jeg ??? Efter 3 weekenders intens samvær blev vi enige om
at resten kunnne vi kun finde ud af ved at være sammen i samme hus hver dag.
Så jeg lånte en lille lastbil på arbejdet og hentede hende og hendes
habengut hjem til mig --- og nu har vi boet sammen i 3 uger og still going
strong.
Med hele den smøre vil jeg sige til dig at det bare er med at springe i
hvis det føles rigtigt for begge parter.
Nettet er en genial måde at søge på. scor.dk hvis det er sex -- dating dk.
hvis det er et forhold men der drukner man i mængden. Farmerdating hvis man
vil give sig selv en fair chance for at blive set. --- Brug for fanden
nettet. Der kan du være dig selv og du får lynhurtigt skilt fårene fra
bukkene og ser du ok ud skal der sgu nok være nogen som fatter interesse så
det pludseligt bliver dig som skal vælge fra eller til. Ikke lave om på dig
selv nix nix nix nix, så forsvinder det der er dig og det som gør dig så
skideunderholdende. Det er satme ikke mange som kan beskrive et falleret
forhold/drøm så underholdende som du kan.

Nogen gode retningslinjer jeg selv har gode erfaringer med.
I alt hvad du siger og gør tager du udgangspunkt i dig selv og dine
værdier.
du må aldrig danse efter en kvindes pibe for at behage hende så bliver du
væk for både dig selv og hende og ingen af jer kender dig
hvis du føler at en kvinde danser efter din pibe så bliver resultatet det
samme
Kvinden du beskæftiger dig med skal have den samme opfattelse af hvordan liv
et skal leves som du selv har
find nogle metoder til hvordan du kommer ind bag hendes facade -- og lær
hvordan du lader din falde
men først og fremmest skal du finde ud af hvem du er og hvad du vil og holde
fast i det. Ellers falder du bare i med tapetet og DET er godtnok kedeligt

Jeg håber meget jeg lige har kunnet give dig et par værktøjer du kan bruge
til et eller andet

Best regards Bjarne



Søg
Reklame
 
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408522
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste