---

Hej!
Jeg og min kæreste gennem snart 5 år (vi er 21 og 20) skal snart have afkom.

Jeg sidder lidt og spekulere.... hun har altid haft med børn og gøre (hendes
mor var dagplejemor) så jeg er ikke et sekund i tvivl om at hun magter
opgaven.

Jeg har derimod altid været "børneræd" eller hvad man kalder det. Jeg tænker
"de lugter, skider, gylper, vågner om natten, skriger i supermarkedet etc
etc etc.

Jeg har aldrig haft "nærkontakt" med et mindre barn - så for mig er det jo
nærmest en Alien ;)

Jeg TØR altså ikke gå med ind til fødslen - jeg tror det vil blive alt for
hjerte-skærene at se sin elskede ligge der og "lide" så meget mens man selv
ikke kan gøre andet end at se på.... Men mormoren tør godt *gg*

OG - skal jeg nu til at lave vejrtrækningsøvelser som man ser på film?

Jeg ville såmænd bare høre om i har nogen ideer om hvordan man som far
vænner sig til tanken om en lille i familien - og hvor stor ren omvæltning
det egenligt indebærer i hverdagen.

Og så ville jeg gerne hører jeres mening om hvad et lille barn egenligt
koster om måneden ca.? Min mor er elle-vild og har allerede købt ny
barenvogn og en masse tøj + hun stikker og syr på livet løs.

Så jeg tænker: så længe den for pat og man ellers har "udstyret" i orden -
er der vel egenligt ikke andre udgifter end bleer det første stykke tid? og
det er vel ret begrænset hvor meget sådan en spiser?

Min kæreste er på bistand - og overgår i denne forbindelse til
"forsørgertakst" dvss hun sitger NETTO fra ca 4200 til knap 10000/mdr.

Så tænker jeg jo: (Jeg er på dagpenge og er nyudlært så det er til lav
takst) om der også er noget der hedder forsørgertakst på dagpenge? Hvis ikke
kan det jo faktisk bedre svare sig for mig at gå på bistand - da
forsørgertaksten på bistand er en del højere end mine dagpenge?

---

"Kenneth Andersen" skrev i en meddelelse
news:3f9c1ba9$0$54792$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej!
> Jeg og min kæreste gennem snart 5 år (vi er 21 og 20) skal snart have
afkom.

Tillykke med det.

> Jeg ville såmænd bare høre om i har nogen ideer om hvordan man som far
> vænner sig til tanken om en lille i familien - og hvor stor ren omvæltning
> det egenligt indebærer i hverdagen.

Jeg er sikker på, vi sidder en hel del kvinder/mødre herinde, som sagtens
kan beskrive det for dig, men jeg håber da, der er et par mænd, der vil
komme på banen og fortælle dig om deres første gang og første tanker som
kommende far.

> Så jeg tænker: så længe den for pat og man ellers har "udstyret" i orden -
> er der vel egenligt ikke andre udgifter end bleer det første stykke tid?
og
> det er vel ret begrænset hvor meget sådan en spiser?

Mht. mad, så nej. Der er ingen udgifter, hvis ellers amningen går i orden
med det samme og der er nok af mælk. Sådan er det bare ikke altid.
Men foruden bleer, er der også vitaminer, medicin, oftere tøjvask/tørring,
tøj de hurtigt vokser ud af, sutter, og en hel masse andet plus alt det
uforudsete, som man kan komme ud for at stå og mangle.

> Min kæreste er på bistand - og overgår i denne forbindelse til
> "forsørgertakst" dvss hun sitger NETTO fra ca 4200 til knap 10000/mdr.

Jeg må indrømme, at med mindre hun har et kæmpe fradrag/lån eller lingnende,
så nægter jeg altså at tro på at i i jeres komune får 10.000 kr. netto i
bistandshjælp for en forsørger. - Jeg tror lige i skal tjekke det beløb en
ekstra gang.

> Så tænker jeg jo: (Jeg er på dagpenge og er nyudlært så det er til lav
> takst) om der også er noget der hedder forsørgertakst på dagpenge?

Nej det er der ikke. Dagpenge er til overlevelse indtil du finder et nyt job
og er udelukkende beregnet af din tidligere lønindtægt.

>Hvis ikke
> kan det jo faktisk bedre svare sig for mig at gå på bistand - da
> forsørgertaksten på bistand er en del højere end mine dagpenge?

Jeg ved ikke, om i begge vil kunne score den højeste bistandshjælp, men jeg
synes det er dumt at gøre den slags. For det første er det at udnytte
systemet, og det mener jeg ikke, man skal gøre. Systemet er beregnet til dem
der ikke kan klare sig selv.
Du har en uddannelse, har været så klog at melde dig ind i en akasse og du
har vel alligevel tænkt dig at finde et job igen inden for den nærmeste
femtid, sådan du igen tjener penge, så det kommer vel alligevel højst til at
dreje sig om nogle få måneder.

Held og lykke med familieforøgelsen.
Og ja, der ER mange tanker der farer rundt i hovedet på een. Godt i har både
din mor og din svigermor, der kan hjælpe jer, hvis i skulle få brug for det.


Nette

---

Kenneth Andersen wrote:
> Hej!
> Jeg og min kæreste gennem snart 5 år (vi er 21 og 20) skal snart have
> afkom.
>

dejligt

> Jeg sidder lidt og spekulere.... hun har altid haft med børn og gøre
> (hendes mor var dagplejemor) så jeg er ikke et sekund i tvivl om at
> hun magter opgaven.
>

selvføljelig gør hun det, det skal hun jo.

> Jeg har derimod altid været "børneræd" eller hvad man kalder det. Jeg
> tænker "de lugter, skider, gylper, vågner om natten, skriger i
> supermarkedet etc etc etc.
>

jeps de skider, gylper, vågner om natten og skriger i supermarkedet, lyder
det ikke bare skøøønt


> Jeg har aldrig haft "nærkontakt" med et mindre barn - så for mig er
> det jo nærmest en Alien ;)
>

jeps kender det

> Jeg TØR altså ikke gå med ind til fødslen - jeg tror det vil blive
> alt for hjerte-skærene at se sin elskede ligge der og "lide" så meget
> mens man selv ikke kan gøre andet end at se på.... Men mormoren tør
> godt *gg*
>

det sagde jeg også lige indtil hun lå der

> OG - skal jeg nu til at lave vejrtrækningsøvelser som man ser på film?
>

ja det kunne din kæreste og hendes moder sikkert more sig vældigt over.

jeg har sq aldrig haft brug for det, og jeg var med da mine to børn blev
født, først en meget svær fødsel og derefter en meget nem en.
du har garenteret hørt alle skræmme historierne, så jeg vil lige fortælle
hvordan det også kan være.
da vi skulle have nr. 2 var min mor sjaufør, da vi kommer til odder sygehus
vil hun lige ryge en smøg, så kunne vi bare gå ind, og det gjore vi så, da
min mor havde røget det halve af smøgen, kom jeg ud og sagde "det blev en
pige", min mor flippede helt ud og sagde at det ikke var det rette tidspunkt
at lave sjov på, og nu skulle jeg bare fise ind hvor jeg hørte til, men
sanheden var altså at vi havde født hurtigere end hun kunne ryge en halv
smøg, det gik faktisk så hurtigt og så nemt at ikke engang moderen selv
trode på det før hun så den lille pige.

du skal bare tage dig af moderen og støtte hende, og sikkert tage imod en
masse skæld ud med et smil, så er der fagfolk til resten.

> Jeg ville såmænd bare høre om i har nogen ideer om hvordan man som far
> vænner sig til tanken om en lille i familien - og hvor stor ren
> omvæltning det egenligt indebærer i hverdagen.
>

du lægger først mærke til hvor stor omvæltningen var, når du på et tidspunkt
tænker tilbage.


> Og så ville jeg gerne hører jeres mening om hvad et lille barn
> egenligt koster om måneden ca.? Min mor er elle-vild og har allerede
> købt ny barenvogn og en masse tøj + hun stikker og syr på livet løs.
>

et barn koster alle de penge i har i overskud.

> Så jeg tænker: så længe den for pat og man ellers har "udstyret" i
> orden - er der vel egenligt ikke andre udgifter end bleer det første
> stykke tid? og det er vel ret begrænset hvor meget sådan en spiser?
>

hø hø du vil slet kunne lade være med at købe alt muligt ravelse hvis
pengene er til det.

> Min kæreste er på bistand - og overgår i denne forbindelse til
> "forsørgertakst" dvss hun sitger NETTO fra ca 4200 til knap 10000/mdr.
>
> Så tænker jeg jo: (Jeg er på dagpenge og er nyudlært så det er til lav
> takst) om der også er noget der hedder forsørgertakst på dagpenge?
> Hvis ikke kan det jo faktisk bedre svare sig for mig at gå på bistand
> - da forsørgertaksten på bistand er en del højere end mine dagpenge?

det ved jeg ikke så meget om, men hvor meget karentene for du,

Jens

---

Kenneth Andersen wrote:
> Hej!

hej Kenneth ;)

> Jeg og min kæreste gennem snart 5 år (vi er 21 og 20) skal snart have
> afkom.

afkom??? det er da forhåbentlig et barn ;)
og tillykke......

> Jeg sidder lidt og spekulere.... hun har altid haft med børn og gøre
> (hendes mor var dagplejemor) så jeg er ikke et sekund i tvivl om at
> hun magter opgaven.

naturligvis........ det skal hun jo ;)

> Jeg har derimod altid været "børneræd" eller hvad man kalder det. Jeg
> tænker "de lugter, skider, gylper, vågner om natten, skriger i
> supermarkedet etc etc etc.

ja det gør de, men de smiler, kravler, elsker, lever også..... det lille
barn der kommer ud af din kæreste er en del af dig.... uanset om du vil det
eller ej...... og det er den allerstørste gave du kan give dig selv og din
kæreste......

> Jeg har aldrig haft "nærkontakt" med et mindre barn - så for mig er
> det jo nærmest en Alien ;)

du skal nok lære det.... hvis du VIL....
min ex var kun 23 da han blev far til vores søn... jeg var kun lige fyldt
20..... vi klarede det også...... faktisk var far den første der klædte
vores spæde søn på, og skiftede hans ble.....

> Jeg TØR altså ikke gå med ind til fødslen - jeg tror det vil blive
> alt for hjerte-skærene at se sin elskede ligge der og "lide" så meget
> mens man selv ikke kan gøre andet end at se på.... Men mormoren tør
> godt *gg*

hvorfor tør du ikke?
jo hun ligger og har ondt, men tror du ikke hun har brug for dig? tror du
ikke du BØR tage del i afslutningen af det du garanteret NØD at starte?
dertil skal siges at min søns far var med under hele fødslen, og jo, gu
fanden var det hårdt for ham..... men han var der uden at fortryde og uden
at kny......
faktisk er jeg ret sikker på at han havde fortrudt det inderligt hvis han
ikke havde været der når vores søn åbnede sine øjne for første gang... da
han skreg for første gang..... da han suttede på sin tommelfinger og
blinkede med de store brune øjne for første gang.......
prøv engang at tænke på det...... vil du virkelig kunne leve med at IKKE se
alle de ting? at overlade det alene til din svigermor?
min mor var også tilstede under fødslen, men kun som "backup".......

> OG - skal jeg nu til at lave vejrtrækningsøvelser som man ser på film?

*G* nej ;) din kæreste skal, og når man lever sig ind i rollen som kommende
far, og skal se på kæresten ligge og puste og stønne, så kan man sjældent
lade være med at puste og stønne selv ;)

> Jeg ville såmænd bare høre om i har nogen ideer om hvordan man som far
> vænner sig til tanken om en lille i familien - og hvor stor ren
> omvæltning det egenligt indebærer i hverdagen.

du skal allerede nu begynde at vænne dig til tanken....... begynd allerede
nu at knytte dig til barnet, for den første tid er svær for en ny far.......
man står ligesom lidt uden for fællesskabet, fordi mor er så optaget af
barnet og barnet stort set ikke har behov for far...... derfor er det
vigtigt at du VIL tage del i det.... det kan i den første tid betyde at du
skal skifte bleer og bøvse af, og dermed modtage den gylp der kommer......
men tænk engang på at moderen skal sidde med en unge suget fast til den ene
brystvorte som sikkert bliver til et åbent sår pga sugekraften, hun bliver
med et reduceret til en "putte, bøvse, malke"maskine og kommer til at være
MOR med liv og sjæl....... HUSK at værdsætte hende som kæreste også ;)

> Og så ville jeg gerne hører jeres mening om hvad et lille barn
> egenligt koster om måneden ca.? Min mor er elle-vild og har allerede
> købt ny barenvogn og en masse tøj + hun stikker og syr på livet løs.

uha.... det er individuelt..... det kommer an på hvor meget tøj man kan
arve, hvor meget man får forærene og hvad man ellers kan låne sig frem
til.......

> Så jeg tænker: så længe den for pat og man ellers har "udstyret" i
> orden - er der vel egenligt ikke andre udgifter end bleer det første
> stykke tid? og det er vel ret begrænset hvor meget sådan en spiser?

små børn, små udgifter..... store børn, store udgifter......... jo større de
bliver jo større bliver udgiften til tøj, mad og andre nødvendigheder....
også selvom bleen er lagt ;)
bleer kan man købe på tilbud, faktisk siges der at vibelle fra aldi er noget
af det bedste der kan fås ;)

> Min kæreste er på bistand - og overgår i denne forbindelse til
> "forsørgertakst" dvss hun sitger NETTO fra ca 4200 til knap 10000/mdr.

lyder godt nok voldsomt....... er du sikker på at det ikke er inkluderet
børnebidraget?

> Så tænker jeg jo: (Jeg er på dagpenge og er nyudlært så det er til lav
> takst) om der også er noget der hedder forsørgertakst på dagpenge?
> Hvis ikke kan det jo faktisk bedre svare sig for mig at gå på bistand
> - da forsørgertaksten på bistand er en del højere end mine dagpenge?

hold op med at tænke på hvor pengene skal komme fra...... det skal nok gå
alt sammen...... min ex og jeg var begge henholdsvis på kontanthjælp og
dagpenge da vi fik barn for 9½ år siden, og vores søn manglede intet.......
det eneste et lille barn har brug for er mad, tøj, bleer og KÆRLIGHED......
og det koster altså ikke alverden ;)
derudover virker det til at du har et par bedstemødre der er mere end
villige til at træde til hvor det er nødvendigt........ så slap du bare af
;)

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

Sabina Hertzum wrote:
> > Jeg har derimod altid været "børneræd" eller hvad man kalder det.
> > Jeg tænker "de lugter, skider, gylper, vågner om natten, skriger i
> > supermarkedet etc etc etc.
>
> ja det gør de, men de smiler, kravler, elsker, lever også..... det
> lille barn der kommer ud af din kæreste er en del af dig.... uanset
> om du vil det eller ej...... og det er den allerstørste gave du kan
> give dig selv og din kæreste......

jeg kom lige til at tænke på*G*
et nyfødt spædbarn "skider" jo remulade*G* forstået på den måde at
afføringen lugter af det moderen evt spiser, så hvis hun holder sig fra de
værste "lugtfremkaldende" madvarer så er det altså ikke slemt at skifte en
ble...... og mælkegylp er altså heller ikke som den bræk vi andre kan
levere.....
du skal huske på at et nyfødt barns mave ikke er som vores..... de laver
slet ikke de lugte vi andre kan*G*
så derfor..... at barnet skider og gylper, kan du på ingen måde sammenligne
med at voksne mennesker skider og brækker sig...... det er SLET ikke det
samme.....

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:bnhcb5$ic5$1@dknews.tiscali.dk...

> og tillykke......


Også tillykke herfra.


> > Jeg har derimod altid været "børneræd" eller hvad man kalder det. Jeg
> > tænker "de lugter, skider, gylper, vågner om natten, skriger i
> > supermarkedet etc etc etc.

Jeg var også " børneræd ", da vi ventede vores første barn. Mine tanker gik
mere på: Hvad siger man dog til barnet, når det begynder, at snakke Jeg
var 19 og min mand knap 18, da vi fik vores første barn.
Det hele falder dog meget naturligt, når man først står i det, så bare
ta`det roligt.


> > Min kæreste er på bistand - og overgår i denne forbindelse til
> > "forsørgertakst" dvss hun sitger NETTO fra ca 4200 til knap 10000/mdr.
>
> lyder godt nok voldsomt....... er du sikker på at det ikke er inkluderet
> børnebidraget?


Din kæreste vil kun få udbetalt ca. 7000 kr. plus / minus et par hundrede,
alt efter hvor store jeres renteudgifter m.m. er. De ca. 10500 kr. er
bruttobeløbet, når man er på Bistandshjælp og har forsørgelsespligt.
Derudover kommer så jeres børnecheck hvert kvartal.


> hold op med at tænke på hvor pengene skal komme fra...... det skal nok gå
> alt sammen...... min ex og jeg var begge henholdsvis på kontanthjælp og
> dagpenge da vi fik barn for 9½ år siden, og vores søn manglede
intet.......
> det eneste et lille barn har brug for er mad, tøj, bleer og
KÆRLIGHED......
> og det koster altså ikke alverden ;)
> derudover virker det til at du har et par bedstemødre der er mere end
> villige til at træde til hvor det er nødvendigt........ så slap du bare af
> ;)

Kloge ord fra Sabina....


Mvh. www.tjekmig.dk
Vi laver dine foto til tegning gratis !

---

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev...

> > OG - skal jeg nu til at lave vejrtrækningsøvelser som man ser på
film?
>
> *G* nej ;) din kæreste skal, og når man lever sig ind i rollen som
kommende
> far, og skal se på kæresten ligge og puste og stønne, så kan man
sjældent
> lade være med at puste og stønne selv ;)

Jeg vil lige indskyde, at de nok så kendte vejrtrækningsøvelser fra film
slet ikke var noget, der blev instrueret i, da jeg fødte sidste år. Jeg
var og er del af en "internetmødregruppe" med mødre over hele landet, og
ingen af os "blev udsat for" vejrtrækningsøvelserne, så lad ikke den
slags afskrække...

I øvrigt kan jeg hilse fra min mand og sige, at du ALDRIG vil fortryde
at være med til fødslen. Han var mig en stor hjælp undervejs - kolde
klude, vand, håret væk fra ansigtet, massage, opmuntrende ord osv. Men
selv om han ikke havde gjort noget som helst af dette, ville han have
været en hjælp med sit nærvær. Jeg ved ikke, om dette er noget, der
svinger fra par til par, men jeg tror det næsten ikke.

Et godt tip til at skabe et nært forhold til den lille allerede fra
starten, som virkede rigtigt godt for os: mor står for det, der kommer
ind i den lille - far for det, der kommer ud. (Og hvis nogen skulle være
i tvivl, er det en rigtigt god "deal" for farmand!) Med andre ord var
det altid min mand, der tog sig af bleskift og bade, når han var hjemme
(og det var han de første knap 4 måneder). På den måde fik de to
opbygget en intimitet tilsvarende den, jeg og den lille fik via
amningen.

Christina

---

"Kenneth Andersen" <dengiftigemand@NOSPAMhotmail.com> skrev

> Jeg og min kæreste gennem snart 5 år (vi er 21 og 20) skal snart have
afkom.

Hjerteligt tillykke!

> Jeg har derimod altid været "børneræd" eller hvad man kalder det. Jeg
tænker
> "de lugter, skider, gylper, vågner om natten, skriger i supermarkedet etc
> etc etc.

He he! De primitive kropsfunktioner er vist alle mænds næststørste skræk i
forbindelse med forældreskab. Den største er om man overhovedet er i stand
til at at give sit barn den der selvopofrende kærlighed, de alle snakker om.

> Jeg TØR altså ikke gå med ind til fødslen - jeg tror det vil blive alt for
> hjerte-skærene at se sin elskede ligge der og "lide" så meget mens man
selv
> ikke kan gøre andet end at se på.... Men mormoren tør godt *gg*

Når I når dertil tør du sikkert ikke at lade være Du elsker jo din
kæreste og vil stå last og brast med hende, så mon ikke du vil opfylde
hendes ønske om støtte i den situation?

Jeg skal selvfølgelig ikke blande mig i jeres familieliv (sagde han og
gjorde det alligevel) men jeg ville nok overveje en ekstra gang om
svigermomse skulle deltage i et af de mest intime øjeblikke i mit samliv med
min elskede.

> OG - skal jeg nu til at lave vejrtrækningsøvelser som man ser på film?

Nej! 70'erne er forbi. Det kunne sikkert ellers se kønt ud

Vores jordemoder arrangerede en enkelt gang hvor fædrene var med til
fødselsforberedelserne, men ellers fik "hønsene" lov til at passe sig selv.

> Jeg ville såmænd bare høre om i har nogen ideer om hvordan man som far
> vænner sig til tanken om en lille i familien - og hvor stor ren omvæltning
> det egenligt indebærer i hverdagen.

Kort sagt: Du vænner dig ikke til tanken. Glem det! At blive far er så meget
anderledes end du kan forestille dig.

Du kommer til at overskride dine egne grænser, og her kan det måske være
svært for nogle kvinder at forstå at man ikke kan springe ud i det på samme
måde som hende. Tal med hende om dine grænser, og bed hende om - så vidt det
nu er muligt - at respektere at du ikke kan overskride dem alle på én gang.
Men når det så er sagt, vil du blive overrasket over dig selv. Du er i
besiddelse af ressourcer du ikke troede, og du vil måske endda opdage at
gylp og bleskift og alt det andet du frygter, er knap så slemt endda.

Dine følelser kan du heller ikke forberede dig på. Nogle mænd tuder en lille
sø og andre får sig en stener (uden hjælpemidler når det hele er forbi.
Det ved man vist ikke på forhånd. Men du kommer til at opleve to mirakler:
Det lille nye liv og at du er i stand til at elske det.

Og hverdagen? Tjah! Den bliver aldrig den samme igen. Du kommer uvægerligt
til at miste noget af din personlige frihed. Men du får så meget andet til
gengæld at du sikkert ikke kommer til at savne den.

Dine økonomiske spørgsmål overlader jeg til andre at besvare.

Held og lykke med det!

Torben
(Far til Paulina på snart 2)

---

"Torben Frandsen" <frandsen@ret.så.privat.tele.dk> skrev i en meddelelse

Stort til lykke til dig, Kenneth

> Jeg skal selvfølgelig ikke blande mig i jeres familieliv (sagde han og
> gjorde det alligevel) men jeg ville nok overveje en ekstra gang om
> svigermomse skulle deltage i et af de mest intime øjeblikke i mit samliv
med
> min elskede.

Osse her.
Min mor var - sammen med min mand - med, da mit første barn blev født. Det
var en hjemmefødsel, og i den situation var det godt at have én, der havde
styr på de praktiske foranstaltninger.
Mine tre øvrige børn er mere eller mindre nødtvungent født på hospitalet, og
min mand var faktisk den første far, der var med ved fødsel på vores lokale
sygehus - og det kun, fordi jeg stod MEGET fast, og jordemoderen kendte os
fra første gang
Men lige så stor en selvfølgelighed det var for os, at han skulle være der,
lige så stor en selvfølgelighed var det da, at hverken mor eller svigermor
havde noget at gøre der.
Det praktiske var der folk til.

Kenneth - det er altså DIT barn, og ikke din mors.
Din kæreste kan selv trække vejret, det behøver du ikke blande dig i - men
hun har garanteret brug for, at du mander dig op og viser, at du ER der, når
det gælder.
Det får I brug for mange gange fremover, så du kan lige så godt gå i gang
)
(Så kan svigermor være back-up i venteværelset, hvis du seriøst er bange for
at gå i gulvet).

Hilsen Inger

---

Tak for alle inputs...!

Jeg kan se at mange mener at man da så absolut skal med til den fødsel...
det må jeg jo kraftigt overveje hvis det er så fatastisk at se......... *sf*

Jeg er bare komplet analfabet ang. børn, så alt det der made - skifte -
praktiske ting tror jeg bare jeg trygt overlader til kæresten > hun ligner
en der nærmest ikke kan vente med at skifte den (selvom der er 3 mdr til) -
så det får hun da bare lov til ;)

Der opstod lige en misforståelse vedr mormoren - der er ikke tale om
svigermor, men dennes mor, altså min kærestes mormor. Svigermor tør
nemmerlig heller ikke *gg*....

Hmmmm... hvis bare man kunne se en video eller noget om hvordan det normalt
foregår så ved man jo lidt mere om hvad man går ind til. Men der er jo nok
ikke mange kvinder som ligefrem har offenligtgjot deres fødsel...

Vedr. økonomi: Jo det går skam nok >de 10K var nok i overkanten men jeg
mener jeg har hørt hendes sagsbehnadler sige nitusinde-et-eller-andet
udbetalt... Nå men det er sikkert også fint nok - jeg kunne bare ikke lade
være at tænke på min egen indkomst i den forbindelse. der nu altid forskel
på 6,5K og 9K barn eller ej.

Selvfølgelig vil det optimale for mig være et job, men arbejdsløsheden er
meget stigende i DK, og på trods af min uddannelse som salgsassistent med en
fagprøve-karakter på 10, er det endnu - på sanrt 1½ ikke lykkedes mig at
finde et job efter min læretid. Vi bor sådan lidt langt ude hvor man på
af.dk kun finder 4-5 jobs totalt set, hvoraf ingen ligger inden for "mit
felt".

Man kan jo ikke engang blive rengøringskone - for de søger altid "moden
ordens-kvinde" og i den dur.

Nå det var lidt OT.

Jeg må tænke lidt mere over den med fødslen og så bare tage tingene som de
kommer - jeg har lyttet til hjertelyd i maven på hende i dag! Sjovt nok -
hendes veninde gav hende et plstrør de havde brugt så hun selv kunne høre -
men man kan ikke høre noget i røret - jeg kan kun hvis jeg ligger øret
direkte på maven - så hun har ikke selv mulighed for at høre nogt udover hos
jordemoren - ÆV.

Fortsat god søndag til alle - selvom der ikke er ret meget tilbage af den
*gg*....

P.S. Hvordan går det egenligt med folks sexliv den første tid efter samt i
slutningen af graviviteten?



> Kenneth - det er altså DIT barn, og ikke din mors.
> Din kæreste kan selv trække vejret, det behøver du ikke blande dig i - men
> hun har garanteret brug for, at du mander dig op og viser, at du ER der,
når
> det gælder.
> Det får I brug for mange gange fremover, så du kan lige så godt gå i gang
> )
> (Så kan svigermor være back-up i venteværelset, hvis du seriøst er bange
for
> at gå i gulvet).
>
> Hilsen Inger
>
>
>
>

---

"Kenneth Andersen" <dengiftigemand@NOSPAMhotmail.com> skrev...

> Jeg kan se at mange mener at man da så absolut skal med til den
fødsel...
> det må jeg jo kraftigt overveje hvis det er så fatastisk at
se......... *sf*

Nu så jeg jo ligesom ikke selv fødslen, men det, der kom ud af den, var
så fantastisk at se, at intet kan sammenlignes med det...

> Jeg er bare komplet analfabet ang. børn, så alt det der made -
skifte -
> praktiske ting tror jeg bare jeg trygt overlader til kæresten > hun
ligner
> en der nærmest ikke kan vente med at skifte den (selvom der er 3 mdr
til) -
> så det får hun da bare lov til ;)

Herhjemme havde ingen af os nogensinde skiftet en ble eller madet et
barn. Måske var det vores held, at vi begge var analfabeter, for det
betød, at farmand fik lige så meget plads som jeg. Defor vil jeg klart
anbefale dig at gøre, hvad du kan, for at skabe dig en plads - også med
de praktiske ting. Som jeg nævnte i et tidligere indlæg, kan netop disse
ting være med til at skabe en fantastisk nærhed mellem dig og dit barn
lige fra starten, hvor det ellers typisk er moderen, der er "på".

> Hmmmm... hvis bare man kunne se en video eller noget om hvordan det
normalt
> foregår så ved man jo lidt mere om hvad man går ind til. Men der er jo
nok
> ikke mange kvinder som ligefrem har offenligtgjot deres fødsel...

Jeg tror faktisk, at du kan få sådan en video at se hos jordemoderen,
men i Århus frarådede de det, med mindre man *virkelig* havde lyst. Og
jeg forstår dem! Jeg var skræmt fra vid og sans, fordi jeg selv havde
set en fødselsvideo på et tidspunkt (det var en kvinde, der skreg meget
og højt - ikke anbefalelsesværdigt at se!), men da jeg selv stod i
situationen var det bare fuldstændig anderledes. Det er *overhovedet*
ikke, som man ser det på en skærm, når man selv er med. Skærmbilledet
afslører kun en minimal brøkdel, og man har ingen mulighed for at
fornemme f.eks. stemningen i fødestuen. For vores vedkommende var der en
utroligt afslappet og rolig stemning - på trods af at Skejby er nordens
største fødested, og på trods af at det hele pludselig gik hurtigt til
sidst.

Nå, nok om fødsler fra mig for nu - jeg får bare lyst til at få en til
med det samme...

Christina (der er dybt misundelig)

---

> Nu så jeg jo ligesom ikke selv fødslen, men det, der kom ud af den, var
> så fantastisk at se, at intet kan sammenlignes med det...

Jeg kan forstå at du selv har født - kan man sige noget generelt om HVOR
pinefuldt det er.....?


>
Defor vil jeg klart
> anbefale dig at gøre, hvad du kan, for at skabe dig en plads - også med
> de praktiske ting. Som jeg nævnte i et tidligere indlæg, kan netop disse
> ting være med til at skabe en fantastisk nærhed mellem dig og dit barn
> lige fra starten, hvor det ellers typisk er moderen, der er "på".

Hmmm... jeg kan bare IKKE glæde mig (undskyld udtrykket) til at tørre bæ af
røven på den - der må da være andre måde at skabe nærhed???

> Nå, nok om fødsler fra mig for nu - jeg får bare lyst til at få en til
> med det samme...

Hehe så er det da bare med at komme i gnag inde på lagnerne *sf*
>
> Christina (der er dybt misundelig)
>

---

"Kenneth Andersen" <dengiftigemand@NOSPAMhotmail.com> skrev...

> Jeg kan forstå at du selv har født - kan man sige noget generelt om
HVOR
> pinefuldt det er.....?

Nej, ikke noget generelt, for alle mennesker har forskellig
smertetærskel og forskellige erfaringer. Jeg oplevede ikke fødslen så
smertefuld, som jeg havde regnet med. Det var slemt, bevares - men jeg
forestiller mig altid det værste. Og så havde jeg en meget pinefuld
bækkenløsning gennem de sidste 6 måneder af graviditeten, så min
smertetærskel var ligesom varmet op...

Men jeg kan fortælle dig, at jeg med det samme efter fødslen (minutter,
ikke dage eller måneder) sagde til jordemoderen og den nybagte far, at
det kunne jeg i hvert fald sagtens klare igen en anden gang. Og jeg er
IKKE noget "vikingekvinde", som vi til fødselsforberedelse døbte de seje
quinder, der bare smutter babyer ud som mandler uden nogen form for
smertelindring. At jeg alligevel ikke fik brug for smertelindring, kom
som en stor overraskelse for mig.

Sabrina har postet et link til sin fødselsberetning - her har du min
(med den lilles ord): http://www.egholm.net/foedsel.htm

Det er stort set umuligt at beskrive smerten ved en fødsel, for man har
aldrig oplevet noget tilsvarende. Veerne kan til at starte med for nogle
føles som kraftige menstruationssmerter, men efterhånden som de tager
til i styrke, følger kroppen jo også med, så den kan håndtere det.
Skulle det gå anderledes - hvis man f.eks. er for træt - har langt de
fleste jordemødre (stik imod deres dårlige rygte) ingen problemer med at
tilbyde smertelindring.

> Hmmm... jeg kan bare IKKE glæde mig (undskyld udtrykket) til at tørre
bæ af
> røven på den - der må da være andre måde at skabe nærhed???

Der er ingen, der siger, du skal glæde dig til det... Men det bliver
en fast del af hverdagen i jeres familie de kommende år (regn i hvert
fald med 3), så det er noget, man lige så godt kan vænne sig til fra
starten. Så snart man har vænnet sig til det (og det går stærkt), føles
det ikke mere unaturligt end at tørre sig selv efter et toiletbesøg. Men
er det helt galt for jer, kan I jo også bare aftale, at du - ihvert fald
nogle gange - kun skifter tissebleer og overlader de stærkere varer til
det stærke køn...

En anden måde at skabe nærhed? Badet!!! Her må du endelig ikke springe
fra - det er superskønt for en far at have badestunden sammen med den
lille. (Og nogle gange nødvendigt, for det kan kræve stærke arme, når
den lille skal ligge og balancere på en underarm.) Og så skal du ellers
bare sørge for at være fysisk tæt på den lille så meget som muligt.
Han/hun kender sin mors krop, lyde osv., men skal først lære dig at
kende, så hun har et forspring, som du skal indhente - og det gør du
hurtigt.

> > Nå, nok om fødsler fra mig for nu - jeg får bare lyst til at få en
til
> > med det samme...
>
> Hehe så er det da bare med at komme i gnag inde på lagnerne *sf*

Naaah... Har lige en uddannelse, der skal afsluttes først, og en lille
dreng, der skal blive stor nok til ikke at skulle løftes for meget, hvis
jeg skulle blive ramt af bækkenløsning igen... Men ellers!

Christina

---

Men
> er det helt galt for jer, kan I jo også bare aftale, at du - ihvert fald
> nogle gange - kun skifter tissebleer og overlader de stærkere varer til
> det stærke køn...

Ja den idé er jeg tilhænger af...!
>
> En anden måde at skabe nærhed? Badet!!!

Jow det tror jeg nu nok jeg ville kunne håndtere meget bedre - da der ikke
er ubehagelige dufte og brækfornemmelser involveret (undskyld hvis jeg
overdriver).

Jeg tror hermed jeg overtager badningen .....
>
Nogen sagdenoget om hvad jeg så ville gøre når mor ikke lige var hjemme. Jeg
bliver sikkert sablet ned nu... men jeg har altså en svigermor der er mere
end vant til de sager.... Det er jo lidt nemmere at ringe efter hende da hun
stiller på 10 og hellere end gerne påtager sig opgaven... heheh
>

---

Kenneth Andersen wrote:

> Jeg kan forstå at du selv har født - kan man sige noget generelt om
> HVOR pinefuldt det er.....?

som christina siger er smerte oplevelsen meget individuel....... de eneste
andre smerter jeg har oplevet der kommer i nærheden af fødselssmerterne er
smerter som kommer i forbindelse med nyresten..... efter jeg selv oplevede
nyresten troede jeg at fødselssmerter var det værste..... det har jeg måtte
revurdere, da nyresten er langt værre ;)
den store forskel er at man VED at fødselssmerterne er overståede når barnet
er født..... den luksus har man ikke ved nyresten ;)
det allerbedste man som mand kan gøre for sin kæreste er at være der....
støtte, trøste, hoppe med i bad og vaske hende på ryggen..... massere hvor
det er nødvendigt, og give en hånd hun kan knue når det er værst.......

> Hmmm... jeg kan bare IKKE glæde mig (undskyld udtrykket) til at tørre
> bæ af røven på den - der må da være andre måde at skabe nærhed???

som jeg har beskrevet et andet sted, så er den "bæ" der kommer ud af numsen
på den lille den første tid, den allermildeste udgave af fænomenet du
nogensinde kommer i nærheden af..... så for din egen skyld vil jeg anbefale
at du kommer i gang med at skifte bleer så hurtigt som muligt...... udnyt
den milde udgave til at lære at håndtere de heftige der kommer senere ;)
og foriøvrigt..... hvad vil du gøre en dag hvis mor ikke er hjemme?? eller
hvis, gud forbyde det, at din kæreste er nødt til at få foretaget
kejsersnit.... det forhindrer hende i at bære rundt på barnet den første
tid, ergo vil det være dig der skal tage den hårde tørn ;)
bid det i dig, vis dig som en mand..... som en FAR.....
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

He he det er godt nok de hårde damer jeg danser med hva... *sf*

> som jeg har beskrevet et andet sted, så er den "bæ" der kommer ud af
numsen
> på den lille den første tid, den allermildeste udgave af fænomenet du
> nogensinde kommer i nærheden af..... så for din egen skyld vil jeg
anbefale
> at du kommer i gang med at skifte bleer så hurtigt som muligt...... udnyt
> den milde udgave til at lære at håndtere de heftige der kommer senere ;)

Det blir værre ??????
> og foriøvrigt..... hvad vil du gøre en dag hvis mor ikke er hjemme?? eller
> hvis, gud forbyde det, at din kæreste er nødt til at få foretaget
> kejsersnit.... det forhindrer hende i at bære rundt på barnet den første
> tid, ergo vil det være dig der skal tage den hårde tørn ;)
> bid det i dig, vis dig som en mand..... som en FAR.....

Jaja, så er det vist heller ikke værre... nå det er vist ved at være over
min sengetid ;)
> --
> Knus Sabina
>
> www.MandeZonen.dk
> Danmarks førende mandeportal.
>
>

---

Kenneth Andersen wrote:
> He he det er godt nok de hårde damer jeg danser med hva... *sf*

heh... hvad havde du regnet med ;)

> > som jeg har beskrevet et andet sted, så er den "bæ" der kommer ud
> > af numsen på den lille den første tid, den allermildeste udgave af
> > fænomenet du nogensinde kommer i nærheden af..... så for din egen
> > skyld vil jeg anbefale at du kommer i gang med at skifte bleer så
> > hurtigt som muligt...... udnyt den milde udgave til at lære at
> > håndtere de heftige der kommer senere ;)
>
> Det blir værre ??????

ja da*G* som jeg allerede har beskrevet en gang, så er babyers maver ikke
som voksnes...... derfor er lugtene der kommer ud af enderne på barnet
_meget_ mildere end dem du er vant til fra voksne......
men når barnet begynder at spise voksen mad, og maven indstiller sig på at
fordøje det, så bliver lugtene også derefter ;)
men bare rolig... man vænner sig til det......
du har da vel heller ikke brækfornemmesler og kvalme af dine egne dunste
eller hvad?

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

"Kenneth Andersen" <dengiftigemand@NOSPAMhotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f9c5ad3$0$54857
> Hmmm... jeg kan bare IKKE glæde mig (undskyld udtrykket) til at tørre bæ
af
> røven på den - der må da være andre måde at skabe nærhed???

Nu er det, hvad bæ angår, så viseligt indrettet, at det helt spæde barns bæ
egentlig ikke er særligt ulækker og slet ikke ligner voksenbæ, så man får
tid til at vænne sig til det, efterhånden som barnet går fra modermælk til
mere fast føde. Når man er nået så vidt, regner man det ikke for nogert
særligt. Af og til kan det endda være interessant at iagttage, hvordan man
kan se på afføringen, hvad barnet har fået at spise. Majs fx går lige
igennem... Uha, nu begynder jeg vist at lyde som Bo Warming, så jeg vil blot
slutte med at sige, at bleskift er IKKE det, der er sværest at vænne sig
til. Det synes jeg helt klart er det at blive vækket igen og igen af sin
nattesøvn - en oplevelse, man får genopfrisket som bedstefar, og som gør, at
man både er glad, når børnebørnene kommer, og når de går

Per V.

---

Kenneth Andersen skrev:

>Hmmm... jeg kan bare IKKE glæde mig (undskyld udtrykket) til at tørre bæ af
>røven på den - der må da være andre måde at skabe nærhed???
>
Det er hverken noget, man skal glæde sig til eller frygte. Det er
simpelthen en del af dagligdagen, og noget man er nødt til at lære som
far. Hvis din kæreste bliver syg, er der jo ikke andre til at tage sig
af junior end dig. Jeg vænnede mig selv forbløffende hurtigt til at
skifte ble o.s.v., og i dag er det ren rutine. Indrømmet, jeg glæder mig
da til at min datter (hun er to et halvt år) selv kan gå på wc.

Hans

---

Hans Hüttel <hh.mrk@mail1.stofanet.dk>

> Det er hverken noget, man skal glæde sig til eller frygte. Det er
> simpelthen en del af dagligdagen, og noget man er nødt til at
> lære som far. Hvis din kæreste bliver syg, er der jo ikke andre
> til at tage sig af junior end dig.

Eller hvis kæresten skal ud med veninderne, på rejse med job, i
biffen, gerne vil gå en tur alene, eller 117 andre ting.

Som Hans siger, så *er* det ren rutine. Sørg for så hurtigt som
muligt at få det gjort til en rutne-ting du gør automatisk når det
skal til. Det er altså i længden ikke så lidt nemmere end at skulle
bekymre sig om, hvordan man får driblet osse det næste ble-skift over
på kæresten.

/Lars

---

Kenneth Andersen wrote:
> Tak for alle inputs...!

hej igen.... your welcome ;)

> Jeg kan se at mange mener at man da så absolut skal med til den
> fødsel... det må jeg jo kraftigt overveje hvis det er så fatastisk at
> se......... *sf*

selve fødslen er ikke "fantastisk at se", men barnet og intimiteten og den
nærhed der kommer ud af oplevelsen er......
det er en af de oplevelser man ikke kan gøre om.... en af de oplevelser man
aldrig ville være foruden hvis man havde chancen....... så at forpasse den
fordi man ikke ved hvad man går ind til er utrolig synd.......
som en anden også sagde, tag med... og brug mormor som backup...... lad være
med at lade dit livs chance flyve ud af hænderne på dig fordi du er bange
eller nervøs.....

> Jeg er bare komplet analfabet ang. børn, så alt det der made - skifte
> - praktiske ting tror jeg bare jeg trygt overlader til kæresten > hun
> ligner en der nærmest ikke kan vente med at skifte den (selvom der er
> 3 mdr til) - så det får hun da bare lov til ;)

nej nu!!!!! vil du da lige vise dig som en mand fra det 21. århundrede......
det er hårdt arbejde at passe et spædbarn!!! at "bare overlade" det hele til
din kæreste er synd for både dig og din kæreste.....
synd for dig, fordi du kommer til at misse de intime stunder med dit barn
hvor den nære kontakt skabes..... og synd for din kæreste fordi hun aldrig
får et pusterum, så hun kan opbygge overskuddet til at tage sig af jer
begge.......

> Hmmmm... hvis bare man kunne se en video eller noget om hvordan det
> normalt foregår så ved man jo lidt mere om hvad man går ind til. Men
> der er jo nok ikke mange kvinder som ligefrem har offenligtgjot deres
> fødsel...

en video vil ikke kunne hjælpe en fløjtende fis, for alle fødsler er
individuelle.....
men hvis du prøver at søge tilbage i denne gruppe vil du sikkert kunne finde
forskellige historier fra kvinder der har fortalt om deres fødsel.... jeg
ved jeg har fortalt min engang ;)
kik engang på denne tråd : http://shor.ter.dk/59163779

> Nå men det er sikkert også fint
> nok - jeg kunne bare ikke lade være at tænke på min egen indkomst i
> den forbindelse. der nu altid forskel på 6,5K og 9K barn eller ej.

ja der er, men man har nu en evne til at få det til at fungere alligevel...

> Selvfølgelig vil det optimale for mig være et job, men
> arbejdsløsheden er meget stigende i DK, og på trods af min uddannelse
> som salgsassistent med en fagprøve-karakter på 10, er det endnu - på
> sanrt 1½ ikke lykkedes mig at finde et job efter min læretid. Vi bor
> sådan lidt langt ude hvor man på af.dk kun finder 4-5 jobs totalt
> set, hvoraf ingen ligger inden for "mit felt".

så må man jo forsøge uden for "dit felt".....

> Jeg må tænke lidt mere over den med fødslen og så bare tage tingene
> som de kommer - jeg har lyttet til hjertelyd i maven på hende i dag!
> Sjovt nok - hendes veninde gav hende et plstrør de havde brugt så hun
> selv kunne høre - men man kan ikke høre noget i røret - jeg kan kun
> hvis jeg ligger øret direkte på maven - så hun har ikke selv mulighed
> for at høre nogt udover hos jordemoren - ÆV.

det kan være det kommer som maven bliver lidt større ;)

> P.S. Hvordan går det egenligt med folks sexliv den første tid efter
> samt i slutningen af graviviteten?

det er også individuelt......
nogle har sex direkte før fødslen ( havde selv sex 2 dage før) og andre
kan/orker det ganske enkelt ikke....... af hensyn til barnet skulle det ikke
være noget problem, det ligger godt beskyttet inde i maven ;) så medmindre
lægen siger stop, så kan i bare køre på ;)
og efter fødslen siges der, så vidt jeg ved, at man skal vente til
blødningen er ophørt (af hensyn til bakterier)...... og så ellers bare passe
lidt på ;) HUSK kondom ;)
jeg havde selv sex 14 dage efter min fødel.... min blødning stoppede
allerede efter 10 dage, men nogle kvinder bløder i enormt lang tid
efter.......
det største problem er nok at nogle kvinder reagerer meget stærkt på mænds
hang til bryster når de ammer...... pludselig er brysterne lavet om fra at
være et "lyst objekt" til at være "mad"..... det kan være svært at slippe ;)
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse >

>
> nej nu!!!!! vil du da lige vise dig som en mand fra det 21.
århundrede......
> det er hårdt arbejde at passe et spædbarn!!! at "bare overlade" det hele
til
> din kæreste er synd for både dig og din kæreste.....
> synd for dig, fordi du kommer til at misse de intime stunder med dit barn
> hvor den nære kontakt skabes..... og synd for din kæreste fordi hun aldrig
> får et pusterum, så hun kan opbygge overskuddet til at tage sig af jer
> begge.......

HELT enig!
Desuden, Kenneth: tænk lige lidt længere frem.
Du og din kæreste har tilsyneladende mødt hinanden meget unge, og MÅSKE
kommer der en dag, hvor I ikke længere er kærester
Der har tidligere været tråde, hvor fædre må kæmpe for at "få lov" til at
være sammen med deres børn - og jeg kan godt fortælle dig, at den mest
effektive kamp IKKE foregår i retssalen, men ved puslebordet og sygesengen.
Hvis farmand bare overlader det hele til mor, når det er ulækkert og
besværligt, har han spillet sig de sikreste kort af hånden den dag, det
gælder.

>
> > Hmmmm... hvis bare man kunne se en video eller noget om hvordan det
> > normalt foregår så ved man jo lidt mere om hvad man går ind til.

Som andre har skrevet, kan du ikke bruge det til ret meget. Det er helt
anderledes i virkeligheden.
I øvrigt - havde du også brug for video, da babyen skulle IND? )

- klip -
> det største problem er nok at nogle kvinder reagerer meget stærkt på mænds
> hang til bryster når de ammer...... pludselig er brysterne lavet om fra at
> være et "lyst objekt" til at være "mad"..... det kan være svært at slippe
;)

Det tror jeg på, tit sker.
Og der er altså også grænser for, hvor sexet, man føler sig med mælken
løbende ud over det hele.

Men Kenneth: det kan betale sig at gøre en aktiv indsats.
Jo mere du tager ansvar for baby i hverdagen, jo mere overskud og lyst vil
din kæreste få til det sjove.
Din kæreste vil være træt både mentalt og fysisk efter graviditet, fødsel,
hormonændringer, amning og mangel på nattesøvn.
Hvis du bakker ud og overlader hele baduljen til hende, skal hun da være
mere end en engel for at have overskud til et imødekommende sex-liv.

Hilsen Inger

Hilsen Inger

---

Inger Pedersen wrote:
> "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse >
>
>>nej nu!!!!! vil du da lige vise dig som en mand fra det 21.
>
> århundrede......
>
>>det er hårdt arbejde at passe et spædbarn!!! at "bare overlade" det hele
>
> til
>
>>din kæreste er synd for både dig og din kæreste.....
>>synd for dig, fordi du kommer til at misse de intime stunder med dit barn
>>hvor den nære kontakt skabes..... og synd for din kæreste fordi hun aldrig
>>får et pusterum, så hun kan opbygge overskuddet til at tage sig af jer
>>begge.......
>
>
> HELT enig!
> Desuden, Kenneth: tænk lige lidt længere frem.
> ...
> Hvis farmand bare overlader det hele til mor, når det er ulækkert og
> besværligt, har han spillet sig de sikreste kort af hånden den dag, det
> gælder.
>

Enig!
Og det er ikke kun i forbindelse med sådanne "sager", som Inger nævner,
men også den dag hvor du vil få svært ved at få dit barn til at
acceptere de grænser du sætter for det, fordi det p.g.a den manglende
nærhed - som skabes gennem kropskontakten - ikke stoler tilstrækkeligt
på dig. For at bruge et eksempel fra min egen hverdag så vågnede jeg i
nat klokken 3.30 ved at min søn påknap 3 år lå på gulvet uden for
soveværelsesdøren og græd og sagde at han ikke ville sove i sin seng.
Han ville bare sove på det kolde hårde gulv. Både min mand og jeg havde
været vågne et par gange allerede den nat for at give vores datter på 4
måneder mad, så vi var begge ret trætte, men da min mand havde været
oppe sidst - og han i øvrigt også skulle op på arbejde i dag, blev det
mit lod at tage mig af sønnen. Efter en masse diskussion og palaver om
hvor han skulle sove - og om han i det hele taget skulle sove
ovehovedet, tog jeg ham med ned i stuen, satte mig på sofaen med ham og
holdt ham fast, mens jeg forklarede ham kort og præcist og med
overbevisning i stemmen at jeg godt kunne se at han havde bestemt sig
for ikke at sove, men jeg havde altså bestemt mig for noget andet. Og i
denne situation var det altså mig der bestemte. Hver gang han hylede og
strittede voldsomt imod, tog jeg ham op igen og sagde så igen at han
skulle blive siddende hos mig indtil han var faldet til ro. Imens
puttede jeg ham ind til mig og vuggede ham, så han kunne mærke at jeg
ikke syntes dårligt om ham - kun om den beslutning han havde truffet.
efter kort tid slappede han af, og det endte med at vi sov arm i arm på
sofaen resten af natten. Jeg er ikke selv et øjeblik i tvivl om at den
lykkelige udgang på episoden skyldes at han ikke et sekund i sit liv har
været i tvivl om at vi elsker ham - at vi altid vil være der også når
han er urimelig, besværlig eller når han har skidt langt op ad nakken på
sig selv. Ligesom jeg skulle hjælpe ham ud af den dumme situation han
havde fået skabt for sig selv i nat, så skal jeg også hjælpe ham med
lortebleen. Og jeg må indrømme at jeg synes lortebleerne er nemmere end
det andet.

I løbet af barnets allerførste levetid opbygges det man kalder basic
trust - tilliden til at verden som udgangspunkt er god, at man er elsket
og forstået og at man har et tilhørsforhold. Denne tillid opbygges først
og fremmest gennem kropskontakt og viljen til at være tilstede altid -
også når det lugter eller lyden bliver for meget. Et barn med lort i
bleen har det ubehageligt og det trænger til at få det fjernet - og den
service er du - og din kæreste de nærmeste til at yde. Ligeledes har et
barn der skriger behov for at blive trøstet og holdt om. Det har behov
for at føle (der var kropskontakten igen) at man er der. Man forpligter
sig altså som forældre til at mande sig op i de situationer, der kan
synes svære og ikke bare overlade det til andre. det er ikke din
svigermors barn. Heller ikke når din kæreste er syg eller når hun
trænger til et par timer for sig selv. Det betyder selvfølgelig ikke at
i ikke skal trække på de ressourcer der findes i jeres familier, men det
er vigtigt at du erkender at barnet er dit ansvar 100% - ligesom det
også er din kærestes 100%.

Med hensyn til fødslen, så vil jeg nævne en ting, som jeg var utroligt
glad for at have min mand til - ud over selvfølgelig at have en at dele
den største, bedste og værste og mest uforudsigelige dag i ens liv med.
Til min første fødsel, som viste sig at blive en maratonforestilling med
rigtigt mange smerter oplevede vi ikke færre end 4 jordemødre p.g.a
vagtskifte. Den 4. som altså viste sig at skulle blive den sidste greb
tingene helt anderledes an end sin forgænger, hvilket der var helt klare
og gode grunde til. Resultatet var bare at jeg blev enormt usikker og
forvirret over alt det nye hun satte i værk, så jeg følte at jeg tabte
grebet om mig selv fuldstændigt. Det kunne min mand heldigvis se - han
er jo trods alt den der kender mig bedst - ergo bad han jordemoderen om
at forlade fødestuen et øjeblik. Da han så havde fået lidt ro på mig
igen, kaldtte han jordemoderen ind igen og fik hende forklaret at hun
var nødt til at tage en ting ad gangen og lytte lidt mere til mit tempo.
Der er mange ting, jeg elsker ham for - men en af dem jeg elsker ham
mest for var hans nærvær og overblik i den situation. Det endte trods
alt med at blive en fødsel, jeg tænker tilbage på med en vis stolthed og
glæde. Det var et fælles projekt og han var der for mig, da jeg behøvede
det allermest. Og han havde altså ikke set nogen video med skrigende og
gispende kvinder!

Held og lykke med projektet. Det vil ændre dit liv fuldstændigt!

Rikke Mors

---

"Kenneth Andersen" <dengiftigemand@NOSPAMhotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f9c51c8$0$54790$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Tak for alle inputs...!

Allerførst tillykke !!

KLIP

> Jeg er bare komplet analfabet ang. børn, så alt det der made - skifte -

Jeg fik lige en strøtanke...... Nu du var arbejdsløs, kunne du så ikke
komme i praktik/jobtræning eller bedst arbejde i en børnehave/vuggestue ?
Jeg ved at de mange steder SKRIGER på mandlig arbejdskraft . Og så fik du jo
også "snust" *GG* til sådanne størrelse inden du selv stod med en.

Hilsen Nuser

---

4
> Jeg fik lige en strøtanke...... Nu du var arbejdsløs, kunne du så ikke
> komme i praktik/jobtræning eller bedst arbejde i en børnehave/vuggestue ?
> Jeg ved at de mange steder SKRIGER på mandlig arbejdskraft . Og så fik du
jo
> også "snust" *GG* til sådanne størrelse inden du selv stod med en.
>
> Hilsen Nuser


Haha nu stopper i *sgu ;)

I mit tidligere job leverede jeg somme tider varer til børnehaver, og man
bliver bare overfaldet med "Hvad hedder du, hvem er du, hvad skal, du skal
vi lege, hvor gammel er du, og så bare generelt SKRIG og SKRÅL x hvor mange
børn der nu er sådan et sted...

Forfærdeligt. Jeg fatter ikke hvordan pædagoger og medhjælpere overlever
dette mere end en dag i træk!

---

Kenneth Andersen wrote:
> Haha nu stopper i *sgu ;)
>
> I mit tidligere job leverede jeg somme tider varer til børnehaver, og
> man bliver bare overfaldet med "Hvad hedder du, hvem er du, hvad
> skal, du skal vi lege, hvor gammel er du, og så bare generelt SKRIG
> og SKRÅL x hvor mange børn der nu er sådan et sted...
>
> Forfærdeligt. Jeg fatter ikke hvordan pædagoger og medhjælpere
> overlever dette mere end en dag i træk!

du skal SLET ikke sammenligne et besøg i en børnehave med at have dit eget
barn........ og heller ikke med at arbejde der hver dag....
trust me ;) i know!

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

"Kenneth Andersen" skrev i en meddelelse
news:3f9ce904$0$9727$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Haha nu stopper i *sgu ;)

Nææ, jeg vil faktisk give dem ret. Det var da en hamrende god idé.

> Forfærdeligt. Jeg fatter ikke hvordan pædagoger og medhjælpere overlever
> dette mere end en dag i træk!

Sådan er det jo heller ikke hver dag. Det er en naturlig nysgerrighed børn
har, og specielt når der endelig kommer een ind i børnehaven, som har et
ARBEJDE. Pædagogerne er jo i børnenes øjne ikke på arbejde, de er i
børnehave/vuggestue og det er ikke et rigtigt arbejde.

Grib chancen og få tjek på de ting....Du vil kun kunne bruge det senere.

At sige du ikke vil skifte ble eller at du ikke kan det, synes jeg ikke er
særlig smart. Du har været voksen nok til at lave et barn, så er det også
nu, du skal vise, du er voksen nok til at tage følgerne. Og helt ærlig noget
så banalt som en gang bleskift...Hmmm...

Nette

---

Kenneth Andersen skrev:

>I mit tidligere job leverede jeg somme tider varer til børnehaver, og man
>bliver bare overfaldet med "Hvad hedder du, hvem er du, hvad skal, du skal
>vi lege, hvor gammel er du, og så bare generelt SKRIG og SKRÅL x hvor mange
>børn der nu er sådan et sted...
>
>Forfærdeligt. Jeg fatter ikke hvordan pædagoger og medhjælpere overlever
>dette mere end en dag i træk!
>
Det er helt, helt anderledes, når det er ens eget barn. Tro mig.

Selvfølgelig kan ens eget barn være ufatteligt irriterende. Når min
datter klokken 2 om natten proklamerer at "jeg gider ikke sove", for
eksempel.

Andre gange er det lige omvendt. Den her nærhed uden ord, hvor man
f.eks. sammen sidder og kigger i en billedbog og kommer til at smile til
hinanden på samme tid- den er ubeskrivelig, og ikke noget jeg havde
oplevet før jeg blev far.

Jeg ville selv betakke mig for at være børnehavepædagog, men det skyldes
at det virker som et temmelig hårdt job.

Hans

---

"Kenneth Andersen" <dengiftigemand@NOSPAMhotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f9c51c8$0$54790$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Tak for alle inputs...!
>
> Jeg kan se at mange mener at man da så absolut skal med til den fødsel...
> det må jeg jo kraftigt overveje hvis det er så fatastisk at se.........
*sf*

Når først du står med den lille fedtede, blodige klump barn i armene,
så sker der etellerandet med én. Først dér begynder man at forstå hvilket
ansvar man har fået betroet.

>
> Jeg er bare komplet analfabet ang. børn, så alt det der made - skifte -
> praktiske ting tror jeg bare jeg trygt overlader til kæresten > hun ligner
> en der nærmest ikke kan vente med at skifte den (selvom der er 3 mdr
til) -
> så det får hun da bare lov til ;)

Tjah, andres børn lugter og er ulækre, det er din egen unge selvfølgelig
ikke.
Sørg for at være med til det hele. Ok en lorteble er ikke det sjoveste, men
tænk hvis det var dig der lå med røven bar.

MVH CP

---

Jaja i har nok mere eller mindre ret alle sammen. Jeg forstår det nok ikke
HELT endnu... jeg ændrer nok mening når først den er her - men i får mig
altså ikke frivilligt i en børnehave! - Det gør i bare ikke!
"Claus P." <clausplougmann at get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:3f9d1a8b$0$9718$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> "Kenneth Andersen" <dengiftigemand@NOSPAMhotmail.com> skrev i en
meddelelse
> news:3f9c51c8$0$54790$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > Tak for alle inputs...!
> >
> > Jeg kan se at mange mener at man da så absolut skal med til den
fødsel...
> > det må jeg jo kraftigt overveje hvis det er så fatastisk at se.........
> *sf*
>
> Når først du står med den lille fedtede, blodige klump barn i armene,
> så sker der etellerandet med én. Først dér begynder man at forstå hvilket
> ansvar man har fået betroet.
>
> >
> > Jeg er bare komplet analfabet ang. børn, så alt det der made - skifte -
> > praktiske ting tror jeg bare jeg trygt overlader til kæresten > hun
ligner
> > en der nærmest ikke kan vente med at skifte den (selvom der er 3 mdr
> til) -
> > så det får hun da bare lov til ;)
>
> Tjah, andres børn lugter og er ulækre, det er din egen unge selvfølgelig
> ikke.
> Sørg for at være med til det hele. Ok en lorteble er ikke det sjoveste,
men
> tænk hvis det var dig der lå med røven bar.
>
> MVH CP
>
>

---

"Torben Frandsen" <frandsen@ret.så.privat.tele.dk> wrote

> He he! De primitive kropsfunktioner er vist alle mænds
> næststørste skræk i forbindelse med forældreskab.

Og om jeg forstår det. Jeg har aldrig kunnet forstå, hvorfor det
skal være så slemt at skifte en ble. Men mindre man er en astmatisk
Hellerupfrue, så betyder det ingen ting. Det helt underlige er, at
mange af de samme mænd rask væk skiller bilen ad og samler den
igen; se, *det* er sgu' da ulækkert.

Og det er vigtigt at være med i de der basale ting (skifte, bade,
made). Er man ikke det, så reducerer man sig selv fra
omsorgsperson til legeonkel.

> men jeg ville nok overveje en ekstra
> gang om svigermomse skulle deltage i et af de mest intime
> øjeblikke i mit samliv med min elskede.

Jeg ville hellere brække en arm på langs end have svigermor med til
mit barns fødsel.

> Vores jordemoder arrangerede en enkelt gang hvor fædrene var med
> til fødselsforberedelserne, men ellers fik "hønsene" lov til at
> passe sig selv.

Tjah. Vi meldte os til et fødselsforberedelseshold for par (uden
for hospitalets regi). Det var rigtig, rigtig godt - men der var
ikke noget gisperi. Til gengæld var der lejlighed til at forberede
sig selv på, hvad man kan komme ud for under fødslen, og bagefter.
Og til at snakke med andre i samme situation. Faktisk ser vi flere
af de par vi gik sammen med endnu.

/Lars

---

"Kenneth Andersen" <dengiftigemand@NOSPAMhotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f9c1ba9$0$54792$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej!
> Jeg og min kæreste gennem snart 5 år (vi er 21 og 20) skal snart have
afkom.

Der er sagt mange kloge ting, og nogle ting kan ikke gentages for tit, så
her kommer det endnu engang:

For det første skal du forstå at en fødsel er meget hård for din kæreste.
Hun har et barn i sin mave som skal UD, og hvadenten hun TØR eller ej, så
har hun ligesom ikke rigtigt noget valg. Du kan ikke tillade dig at sige
fra, fordi DU ikke tør... Hun har derimod brug for at DU mander sig op, er
nærværende og en støtte i de timer det nu måtte vare. Der er ingen, der
siger at du skal tage imod barnet, eller stå med hovedet nede mellem hendes
ben, mens barnet melder sin ankomst, men du skal simpelthen være der. Det
kan godt være, at du ikke kan se, hvad der skulle være så fantastisk ved at
"se det", men det gør bare en kæmpe forskel i den måde din kæreste vil
opfatte hele situationen på. I gik ind i dette sammen, og i fuldfører det
sammen. Hun får jo ikke barn med sin mormor, men med dig.
Prøv at se det fra din kærestes synspunkt. Det er aldrig specielt morsomt at
føde, og derfor er det så vigtigt at ham, som man får barnet med er
tilstede! Ellers kan det føleles uendeligt ensomt og desværre også som et
svigt, der kan være svært at rette op på. (Taler af erfaring!)

Det jeg vil sige nu, lyder måske hårdt, men prøv at forstå det og tage det
til dig alligevel.

Det lyder lidt som om, du kun vil tage del i det sjove (selve skabelsen af
barnet, badning og hygge), og overlader det mindre sjove til din kæreste,
din mor eller andre familiemedlemmer. (Fødsel, bleskift, bøveri, madning
osv). Men man er TO om at få et barn, og man er TO om at have et barn.
Jeg synes simpelthen ikke, at det er fair, at du så let som ingenting siger
"det overlader jeg bare til min kæreste eller min mor". Tænk hvis din
kæreste havde det på samme måde? Ville jeres barn så ikke blive skiftet
fordi I begge syntes det er "ulækkert"?
Jo, din kæreste siger, at hun knapt nok kan vente med at skulle skifte ble.
Fint nok. Men der er forskel på at sige det nu som gravid baby-elsker og så
have overskuddet til at gøre det (plus alt det andet, du ikke rigtigt føler
du har lyst til at tage del i) når man lige har født, ammer i døgndrift og
generelt er smadret - som man jo ofte er det første stykke tid.

Hun er mor, du er far - du er IKKE en medhjælper, der kun kan eller skal
tage dig af det sjove. For jeg kan godt love dig for, at hvis du ikke
selvstændigt tager initiativ til at skifte både bæ- og tissebleer, vasker
barnet, laver en flaske, klæder barnet på og putter - uden at skulle
(tigges?) og bedes om det, men blot lader hende hænge på det, fordi du er
"analfabet", så vil hun hurtigt føle sig alene og svigtet af lige præcis
ham, som SKAL være der. Og igen taler jeg om erfaring.

Jeg var 22 år da jeg fik min nu 4årige datter. Og jeg har også altid været
bange for børn, og babyer sagde mig minus. Derudover havde jeg aldrig
skiftet en ble eller holdt et spædbarn. Men ved du hvad? Jeg havde ikke
noget valg, og det er altså så let som at klø sig selv bagi. Og nej, det er
ikke ulækkert - nærmest komisk, når man prøve første gang, og tredje gang
kan man gøre det med venstre hånd i søvne.

Det er jo dit eget lille hjælpeløse barn, der har brug for dig...og du er
den eneste FAR barnet har, og ja, du er ligeså vigtigt som moderen. Du kører
dig selv ud på et sidespor, hvis du vælger at stå på sidelinien - både i
forhold til dit eget barn, og i forhold til din kæreste.


Det blev en lang smøre, og den korte sammenfatning er: vær en mand! Vær en
far! Hele vejen i gennem!

---

"Kenneth Andersen" <dengiftigemand@nospamhotmail.com> skriver:
>Jeg TØR altså ikke gå med ind til fødslen - jeg tror det vil blive alt for
>hjerte-skærene at se sin elskede ligge der og "lide" så meget mens man
>selv
>ikke kan gøre andet end at se på.... Men mormoren tør godt *gg*

Hej Kennet,
Du skal naturligvis med til fødslen. Og du skal gøre det for din egen
skyld! Hvis du _ikke_ tager med, så er jeg sikker på, at du vil fortryde
det resten af livet. Hvis du tager med, så vil du til gengæld igen og igen
komme i tanke om alle detaljerne ved fødslen og snakke med jeres barn om
hvordan han/hun blev født.

Jeg er selv et pjok, og får det dårligt bare jeg går ind på et hospital,
og endnu værre når jeg ser blod. Men jeg deltog i fødslen - og fik
heldigvis også at vide af min kæreste (og jordmoderen), at jeg var til
stor hjælp. Jeg var stolt som en pave -:)

Fødslen var det indtil nu største øjeblik i mit liv - og da vi kom hjem
med vores lille søn og trådte ind i lejligheden, det var det næststørste.

Så for din egen skyld - og selvølgelig også for din kærestes og jeres
kommende barns skyld, så tag med til fødslen.

>
>OG - skal jeg nu til at lave vejrtrækningsøvelser som man ser på film?

Deltag endelig i forberedelserne - dér vil du/I måske også møde andre
fædre, der har været med til flere fødsler, og kan fortælle dig/jer om
sine erfaringer.

>Jeg har derimod altid været "børneræd" eller hvad man kalder det. Jeg
>tænker
>"de lugter, skider, gylper, vågner om natten, skriger i supermarkedet etc
>etc etc.

Det er slet ikke noget problem. Første gang skal du måske overtales/lokkes
til at skifte bleen. Men efter anden og tredje gang, så er det en ren
fornøjelse at pusle med sit barn.

Jeg håber næsten, at I får TVILLINGER!

Held og lykke til jer alle.

--
Venlig hilsen
Torben Borre Larsen
[torben@dui.dk] [www.dui.dk]

---

>
> Jeg håber næsten, at I får TVILLINGER!

DET MÅ DU IKKE SIGE!

På det første billede vi fik til scanning er der faktisk 2 runde cirkler som
jeg ser som værende 2 hoveder! Men lægen siger dog at det er hoved +
mave.... men det synes jeg nu ikke det ligner *brrrr*

---

Jahh... jeg må jo prøve og se om jeg kan "mande" mig lidt op når tiden
kommer her i marts.... Jeg skal nok holde jer orienteret når det endelig
sker ;)

Hun er snart så langt henne at hun begynder at snakke om at bytte plads i
sengen - da den står op ad væggen og hun ligger inderst - det har hun ellers
ikke villet høre tale om før ;)

Problemet er bare at min computer står dejligt bekvemt på natbordet ved
siden ad sengen så jeg kan surfe mens hun sover - hun sover nemlig oftest et
par timer før jeg gør. Jeg må finde ud af at skaffe en fladskærm + noget
vægmontering af denne *gg*
"Torben Borre Larsen" <torben@dui.dk> skrev i en meddelelse
news:fc.0073fb6b059e1c8b3b9aca008bc20dcc.59e1e02@net.dialog.dk...
> "Kenneth Andersen" <dengiftigemand@nospamhotmail.com> skriver:
> >Jeg TØR altså ikke gå med ind til fødslen - jeg tror det vil blive alt
for
> >hjerte-skærene at se sin elskede ligge der og "lide" så meget mens man
> >selv
> >ikke kan gøre andet end at se på.... Men mormoren tør godt *gg*
>
> Hej Kennet,
> Du skal naturligvis med til fødslen. Og du skal gøre det for din egen
> skyld! Hvis du _ikke_ tager med, så er jeg sikker på, at du vil fortryde
> det resten af livet. Hvis du tager med, så vil du til gengæld igen og igen
> komme i tanke om alle detaljerne ved fødslen og snakke med jeres barn om
> hvordan han/hun blev født.
>
> Jeg er selv et pjok, og får det dårligt bare jeg går ind på et hospital,
> og endnu værre når jeg ser blod. Men jeg deltog i fødslen - og fik
> heldigvis også at vide af min kæreste (og jordmoderen), at jeg var til
> stor hjælp. Jeg var stolt som en pave -:)
>
> Fødslen var det indtil nu største øjeblik i mit liv - og da vi kom hjem
> med vores lille søn og trådte ind i lejligheden, det var det næststørste.
>
> Så for din egen skyld - og selvølgelig også for din kærestes og jeres
> kommende barns skyld, så tag med til fødslen.
>
> >
> >OG - skal jeg nu til at lave vejrtrækningsøvelser som man ser på film?
>
> Deltag endelig i forberedelserne - dér vil du/I måske også møde andre
> fædre, der har været med til flere fødsler, og kan fortælle dig/jer om
> sine erfaringer.
>
> >Jeg har derimod altid været "børneræd" eller hvad man kalder det. Jeg
> >tænker
> >"de lugter, skider, gylper, vågner om natten, skriger i supermarkedet etc
> >etc etc.
>
> Det er slet ikke noget problem. Første gang skal du måske overtales/lokkes
> til at skifte bleen. Men efter anden og tredje gang, så er det en ren
> fornøjelse at pusle med sit barn.
>
> Jeg håber næsten, at I får TVILLINGER!
>
> Held og lykke til jer alle.
>
> --
> Venlig hilsen
> Torben Borre Larsen
> [torben@dui.dk] [www.dui.dk]
>

---

"Kenneth Andersen" <dengiftigemand@nospamhotmail.com> skriver:
>Problemet er bare at min computer står dejligt bekvemt på natbordet ved
>siden ad sengen så jeg kan surfe mens hun sover

Kommende far! Computer! Surfer! Det må vi have ind i een enhed.

Skynd dig ind i den nærmeste genbrugesbutik og køb et sjovt og farverigt
tastatur + og en mus der siger spar to til alt. Så kan jeres kommende barn
nemmelig bruge DIN computer samtidg med dig!

Når FAR sidder og hamrer i SIT tastatur og bruger HANS mus - så kan jeg
også sidde ved siden af og hamre i MIT tastatur og MIT tastatur tænker
barnet. ( Det er direkte oversat fra: kvy fry gny hi ka ka - fra Jesper
på 2 år).

Når MOR så kommer ind og siger "Så er der vælling" - så kan I begge vende
jer om og sige "BVADR"!

God appetit!

--
Venlig hilsen
Torben Borre Larsen
[torben@dui.dk] [www.dui.dk]

---

"Kenneth Andersen" <dengiftigemand@nospamhotmail.com> skriver:
>Jeg ville såmænd bare høre om i har nogen ideer om hvordan man som far
>vænner sig til tanken om en lille i familien - og hvor stor ren omvæltning
>det egenligt indebærer i hverdagen.


Kennet, - det bliver en stor omvæltning i dit liv! Men rolig, hvis dig og
din kæreste har et godt forhold til hinanden, så vil du stadig kunne gå ud
med kammeraterne o.s.v. - hvis du i øvrigt med en eksemplarisk indsats
også går foran med at sørge for de praktiske opgaver i hjemmet.

Du vil f.eks. opleve, at du kommer hjem og din kæreste sidder med jeres
lille barn på maven - og så siger du "Nå hvad har I så lavet i dag?". Din
kæreste siger, "Vi har siddet og pludret sammen...."., Og så kan du tænde
af, - for det er da ved gud ingen ting at få dagen til at gå med.

Jo netop Kenneth! Din kæreste arbejder på at få jeres barn til at blive
tryg til alle de omgivelser, der er med klaprende døre, trafikstøj, lys og
andet lyd o.s.v. som barnet ikke oplevede inde i MORS mave. Det er et
hyggeligt arbejde, som din kæreste er i gang med - og tro mig, at alle
kvinderne på denne konference kan bevidne, at det også er et hårdt
arbejde!!!

Så hvis du slipper for ble-skiftet ind imellem, så gør ALT DET ANDET.
Tøjvask, vinduespolering, indkøb o.s.v. - eller hvis din kæreste har
kræfter ti det - så GØR DET SAMMEN så tit I har mulighed for det!

Og så husk de sat... blomster en en gang imellem. Hun bliver helt som
maripan, når hun får buketten -:)
--
Venlig hilsen
Torben Borre Larsen
[torben@dui.dk] [www.dui.dk]

---

"Kenneth Andersen" <dengiftigemand@NOSPAMhotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f9c1ba9$0$54792$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Jeg har derimod altid været "børneræd" eller hvad man kalder det. Jeg
tænker
> "de lugter, skider, gylper, vågner om natten, skriger i supermarkedet etc
> etc etc.
Det er faktisk ikke så slemt igen, men tanken om det inden den bette kommer,
kan da være skræmmende.

>
> Jeg har aldrig haft "nærkontakt" med et mindre barn - så for mig er det jo
> nærmest en Alien ;)

Nu har jeg en lille nevø som jeg har haft oppe, men det er slet ikke det
samme som, når det er eget kød og blod.
>
> Jeg TØR altså ikke gå med ind til fødslen - jeg tror det vil blive alt for
> hjerte-skærene at se sin elskede ligge der og "lide" så meget mens man
selv
> ikke kan gøre andet end at se på.... Men mormoren tør godt *gg*

Tør og tør din kylling hehe har også hørt om mænd der besvimer og den slags,
men men....... det er langt fra så slemt.

Min egen opfattelse af en fødsel, var at jeg bare stod og holdt i hånden og
jordemoderen og hjælper klarede resten,

Wrong, sådan var min virkelighed slet ikke, vi fødte på hvidovre hospital,
vi havde ikke været til fødses forberedelse af nogen art.

Alle de tekniske detaljer fik vi forklaret derude og vi klarede den med ros.

Jeg var alene med en jordemoder og hjalp hele vejen igennem fødslen, jeg
siger dig, hvis du ikke går med ind og er med hele vejen vil du fortryde det
resten af dit liv.

>
> Jeg ville såmænd bare høre om i har nogen ideer om hvordan man som far
> vænner sig til tanken om en lille i familien - og hvor stor ren omvæltning
> det egenligt indebærer i hverdagen.

Man sover jo ikke så meget i den første tid, men i finder hurtigt en rytme.


> Og så ville jeg gerne hører jeres mening om hvad et lille barn egenligt
> koster om måneden ca.? Min mor er elle-vild og har allerede købt ny
> barenvogn og en masse tøj + hun stikker og syr på livet løs.

Nu har jeg ikke regnet på hvad vores pode koster os, vi får da også hjælp
fra vores forældre med tøj bleer og den slags.


> Så jeg tænker: så længe den for pat og man ellers har "udstyret" i orden -
> er der vel egenligt ikke andre udgifter end bleer det første stykke tid?
og
> det er vel ret begrænset hvor meget sådan en spiser?

Hehe du bliver klogere, man tror de har en bændelorm, vores søn kan spise
hele tiden og det er jo et sundheds tegn.
Men hvis i er lidt smarte og vil have et godt råd, så leg en brystpumpe i
babysam eller hos falck, det er de bedste man kan få der og så kan konen få
lov til at hvile ud mens du varmer modermælken fra køleskabet af.

Brug kun erstatningen i nødstilfælde, husk at den ikke indeholder de vigtige
antistoffer som den lille skal have fra sin mor.


Det var lidt herfra.


--
Regards André Høstrup

---

"Kenneth Andersen" <dengiftigemand@NOSPAMhotmail.com> wrote

> Jeg har derimod altid været "børneræd" eller hvad man kalder det.
> Jeg tænker "de lugter, skider, gylper, vågner om natten, skriger
> i supermarkedet etc etc etc.

Jamen, det er da en meget realistisk indstilling - for det gør de
jo. Du skal bare holde op med at opfatte det som et problem. Der
er faktisk ikke noget af det der er specielt slet - og børn gør jo
osse andet.

> Jeg har aldrig haft "nærkontakt" med et mindre barn - så for mig
> er det jo nærmest en Alien ;)

Her hos os havde ingen af os en masse viden om børn i forvejen.
Det har aldrig været et problem. Det er jo ikke ligefrem
raketvidenskab at skifte ble.

Det lyder faktisk mere bekymrende, at din kæreste er specialist ud
over det hele. Det kan komme til at betyde, at hun "ved det hele
bedre", og dermed dels tager føringen på alle områder, dels
forklarer og retter og instruerer, hver gang du gør noget. Når nu
din kæreste ved en masse, så skal du sørge for, at du tager imod et
godt råd i ny og næ, men osse fortæller hende, at du vil gøre dine
egne erfaringer og at hun må lære at acceptere din måde at gøre
tingene på - osse selvom den er anderledes en hendes.

Pas på du ikke bliver fremmedgjort over for dit barn.

> Jeg TØR altså ikke gå med ind til fødslen - jeg tror det vil
> blive alt for hjerte-skærene at se sin elskede ligge der og
> "lide" så meget mens man selv ikke kan gøre andet end at se
> på.... Men mormoren tør godt *gg*

Det forstår jeg ikke. Hvad er der et turde? Det er ikke enormt
spændende - det er bare een af de ting man skal være med til, fordi
man skal have et sted at starte sit forhold til barnet, og det tror
jeg gøres bedst ved selve fødslen.

> OG - skal jeg nu til at lave vejrtrækningsøvelser som man ser på
> film?

Næh

> Jeg ville såmænd bare høre om i har nogen ideer om hvordan man
> som far vænner sig til tanken om en lille i familien - og hvor
> stor ren omvæltning det egenligt indebærer i hverdagen.

Børn forandrer alt. Så nemt er det. Ang. at vænne sig til tanken,
så tror jeg det vigtigste er, at man er med, er på banen, og
indlever sig når barnet er der. Så kommer det andet helt af sig
selv.

> Og så ville jeg gerne hører jeres mening om hvad et lille barn
> egenligt koster om måneden ca.?

Lige så meget du har lyst til.

/Lars