Søren G. Andersen skrev:
> Men der åbnes kun et vindue første gang jeg går ind på den -
> efter 10 sekunder kommer der ikke et.
Vil du have en side til at åbne et nyt pop op-vindue hver tiende
sekund? Det er da en seriøs måde at skræmme folk væk på!
Hvis det er pop op-vinduet der skal opdateres hvert tiende sekund,
kan du lægge meta-refresh ind dér. Hvis du virkelig vil åbne et nyt
vindue hver gang der er gået et givent interval, kan du formentlig
klare det direkte i javascript - ved at kombinere settimer og
window.open. Jeg er ikke javascript-haj, men du kan prøve at spørge
i <news:dk.edb.internet.webdesign.clientside> hvis det er aktuelt.
Men hvis du ikke kan give en særdeles god grund til at det er
nødvendigt at åbne nye vinduer konstant, vil der nok være en del
der ikke vil hjælpe.
Generel note:
Pop op-vinduer kan udmærket bruges fornuftigt - men det skal i så
fald være pop op-vinduer der kun åbner når man klikker på et link
til vinduet.
Teknikken med at kalde pop op-vinduer i onload er misbrugt til alt
for mange reklamer til at den kan bruges seriøst i dag. Mange
brugere blokerer for denne type pop op-vinduer - muligheden for at
blokere er fx indbygget i både Mozilla og Opera, og IE kan med fx
Googles toolbar også være med.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på
http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html