Hejsa !
Jeg har lige fået et stamtræ af min fars slægt (faders side)og vil nu gerne
prøve at finde efterkommere af de "andre" grene af træet. Her er lidt om min
oldemor - Min fars farmor Ellen Kampmann.
Ellen Kampmann. * 05-11-1871, ? 29-09-1955. i Horsens.
Datter af Branddirektør Addit Kampmann *1834 ? 1912 og
hustruen Louise Richter *1838 ? 1897.
Eneste pige blandt 6 drenge.
Blev i 1891 forlovet med den unge jurist Lorentz Christian Lorentzen, men
forlovelsen blev først deklareret i 1893. De blev gift 29-12-1899. (senere
Landsretssagfører Lorentzen i Horsens) (Privat og praksis på Beringsplads i
Horsens)
Ville gerne have været billedskærer, men da en ung pige ikke kunne blive det
i 1890.erne, begyndte hun at interessere sig for sløjd.
Den lange forlovelse bevirkede at Ellen Kampmann havde har haft god tid til
at udskære de mange dele til deres spisestuemøbler. Bl.a. 12 stole med sæde
og ryg i læder, buffet med tre fyldninger, dækketøjsskab med to fyldninger
bornholmerur og meget andet.
En af hendes brødre, en kunstner i Horsens, (navnet huskes ikke) tegnede.
(( og så står der noget jeg ikke kan læse )) senere kaptajn Konrad Kampmann
i Fredericia (plejefar til Viggo Kampmann som var søn af en søster til
kaptajn Kampmanns hustru) var også interesseret i sløjd og underviste i
mange år i sløjd i Fredericia.
Er der nogen der tilfældigvis ved noget om dem og vil hjælpe mig - (og min
far)med flere oplysninger ????
Venlig hilsen
Jette-Kirsten Larsen
|