"Dorthe Koch" <d.kKATTE@BAKKEc.dk> skrev i en meddelelse
news:3f8f5fbd8cba8@dk-fritid-dyr-kat.dk...
>
> Mikkel lavede ét af de stunts, som man bare sprutter af grin over:
>
> Ved sengetid gemmer jeg lidt tørfoder hist og her, så han har lidt at
> jage efter om natten. I aftes smed jeg noget ned i min hjemmesko i
> soveværelset - i ved, den store slags med uld indvendigt, og blødt
> skind udvendigt. Han fik sig hurtigt snust frem til byttet, og stak hele
> hovedet ned i sutten, men foderet løb nu helt ud i tåen af sutten.
> Mikkel gravede sig længere ned, og fik byttet - men da han skulle have
> hovedet op......så sad sutten fast. Han bakkede og bakkede, men det
> gjorde sutten også, og han besede rundt i blinde med sutten om hovedet.
> Da han endeligt kom fri, fik sutten en ordentlig omgang bank og et par
> vrede ord med på vejen.
>
> Oiiiii, hvor jeg spruttede af grin i sengen, alt i mens Mikkel sendte
> mig det mest kølige og forurettede katteblik tænkeligt.
>
> I øvrigt så er vi ved at have styr på de daglige piller. Nu, hvor de er
> pakket ind i smør og tun, så tager det kun 1 min., og foregår uden vrøl
> og hysteri. Skøøøønt.
>
> Med venlig hilsen
> Dorthe Koch
> - Tøm kattebakken ved privat svar
>
>
> Postet fra
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk
>
Hej Dorthe.
Årrrh nej.....jeg kan lige se det for mig
. Men hvad er du dog for en ond
kattemor? Bare sidde der og sprutte højlydt, i stedet for at hjælpe stakkels
lille misse
. Og jeg kan altså godt forstå, at du fik nogle forurettede
blikke. Skam dig!
Okay.....inden jeg kommer for godt i gang med at pudse min egen glorie, vil
jeg da også gerne dele en lille historie med jer.
For en uges tid siden sad jeg i sofaen og så fjernsyn. Ved siden af mig på
armlænet lå Sylvester - min maincoon - ganske som han altid plejer.
Forskellen var dog, at denne gang var han faldet godt gammeldags i søvn, i
stedet for bare at hygge-blunde. D.v.s. storsnorkende med snuden direkte ned
i sofaen. Jeg satte mig til at observere ham, da han så helt vildt sød ud.
Jeg kunne så se, at hans vægt begyndte at hælde mere og mere ud over kanten.
Jeg var dog ret sikker på, at han ville vågne op i sidste øjeblik og ligge
sig bedre til rette. Wrong....! Det hele foregik nærmest i slow-motion, og
lige i det han tipper, ser jeg bare et par paniske øjne over kanten af
armlænet, og splitsekundet efter lyder braget! Nøøøøj hvor jeg bare grinede
;-D. Jeg kunne slet ikke lade være. Jeg rejste mig selvfølgelig for at se,
om han var okay, og der sad han bare fuldstændig desorienteret på gulvet. Og
mens jeg måtte sætte mig igen med mavekramper, spankulerede herren godt
fornærmet ud af rummet. Det var dog ikke værre, end at han senere på aftenen
kom op og lå igen. Denne gang lagde han sig bare med benene godt ude over
kanten for at skabe lidt kontravægt. Og med hældningen lidt til den anden
side, så hvis uheldet skulle være ude igen, ville han lande i sofaen i
stedet for på gulvet
.
Det er godt nok længe siden jeg sidst har grinet så meget - med tårer og
mavekrampe og det hele. Men nej hvor jeg også skammede mig meget (....okay,
så lidt da) ;-D.
M.v.h.
Helle Frederiksen.