---

Hejsa Ng

Jeg har et vennepar der har fået et barn for et halvt års tid siden og nu er
der opstået et problem med barnets bedsteforældres hund. Den snapper efter
barnet.

Det er en 6 år gammel mellempuddel som ikke er vant til børn. Når barnet vil
røre ved hunden snapper den ud efter ham. Den behandler i det hele taget
barnet lidt på samme måde som katten i huset.

Kan det have noget at gøre med at barnet jo har mærkelige lyde og bevæglser
i den alder? Altså set udfra hundens øjne, så den bliver usikker og går i
forsvar?

Hvad skal de gøre? Er det muligt at lære hund og barn at omgår hinanden?
Skal man holde dem fra hinanden til barnet er blevet større? Skal man
omplacere hunden?

Det er ikke problemer med hunden på nogen anden måde. Det er normalt en
meget rolig og omgængelig hund.

Vh Louise

---

> Hejsa Ng
>
> Jeg har et vennepar der har fået et barn for et halvt års tid siden og nu
er
> der opstået et problem med barnets bedsteforældres hund. Den snapper efter
> barnet.
>
> Det er en 6 år gammel mellempuddel som ikke er vant til børn. Når barnet
vil
> røre ved hunden snapper den ud efter ham. Den behandler i det hele taget
> barnet lidt på samme måde som katten i huset.
>
> Kan det have noget at gøre med at barnet jo har mærkelige lyde og
bevæglser
> i den alder? Altså set udfra hundens øjne, så den bliver usikker og går i
> forsvar?
>
> Hvad skal de gøre? Er det muligt at lære hund og barn at omgår hinanden?
> Skal man holde dem fra hinanden til barnet er blevet større? Skal man
> omplacere hunden?
>
> Det er ikke problemer med hunden på nogen anden måde. Det er normalt en
> meget rolig og omgængelig hund.
>
> Vh Louise


Er det muligt de har glemt at give hunden opmærksomhed efter de har fået
barnet?
Den første tanke jeg nemlig får, er om hunden er jaloux!

Hilsen Betina

---

>
> Er det muligt de har glemt at give hunden opmærksomhed efter de har fået
> barnet?
> Den første tanke jeg nemlig får, er om hunden er jaloux!
>
> Hilsen Betina
>


Hej Betina

Det er meget muligt at den ikke får den samme opmærksomhed som før barnet
kom, så hunden føler sig overset.
Uanset hvad skal de jo alligvel lære at være sammen og så er mit spørgsmål
hvordan løser man lettest det?

Louise

---

> Hej Betina
>
> Det er meget muligt at den ikke får den samme opmærksomhed som før barnet
> kom, så hunden føler sig overset.
> Uanset hvad skal de jo alligvel lære at være sammen og så er mit spørgsmål
> hvordan løser man lettest det?
>
> Louise


Nå nu fik jeg først læst at det bedsteforældrenes hund! Ups :0/

Troede faktisk det var deres egen hund....
Men den er snart sværrere synes jeg.
Tror ikke der er så meget andet og gøre end at kæle med hunden samtidig med
at de sidder med bebs, og rette den når/hvis den begynder at snappe.
Evt lukke hunden ud i køkkenet eller lignende så barnet ikke kommer for tæt
på den.

Det bedste ville da være at hunden accepterede den lille størrelse.
Men hvis den samtidig ikke er vant til børn er det måske sværrere at få den
til det nu når den er så gammel!

Kunne godt forestille mig den er usikker på den lille, men så er det også op
til forældrene at holde øje med at barnet ikke kommer for tæt på hunden.

Det er det bedste jeg pt kan komme med, men mon ikke der er andre kloge
hoveder herinde!? ;0p

Hilsen Betina

---

>
>
> Nå nu fik jeg først læst at det bedsteforældrenes hund! Ups :0/
>
> Troede faktisk det var deres egen hund....
> Men den er snart sværrere synes jeg.
> Tror ikke der er så meget andet og gøre end at kæle med hunden samtidig
med
> at de sidder med bebs, og rette den når/hvis den begynder at snappe.
> Evt lukke hunden ud i køkkenet eller lignende så barnet ikke kommer for
tæt
> på den.
>
> Det bedste ville da være at hunden accepterede den lille størrelse.
> Men hvis den samtidig ikke er vant til børn er det måske sværrere at få
den
> til det nu når den er så gammel!
>
> Kunne godt forestille mig den er usikker på den lille, men så er det også
op
> til forældrene at holde øje med at barnet ikke kommer for tæt på hunden.
>
> Det er det bedste jeg pt kan komme med, men mon ikke der er andre kloge
> hoveder herinde!? ;0p
>
> Hilsen Betina
>

Tusinde tak for svaret. :))

Det er nogle af de samme tanker omkring det jeg har haft.

Undtagen det med at lukke hund fra. Vil hunden ikke se det som en straf -
som noget ubehageligt. Den bliver skilt fra familien ...noget som den jo
ikke gjorde før bebs kom til. Derfor så komme til at forbinde besøget af
barnebarnet med noget ubehageligt, at det er der den altid bliver staffet
med isolation. Bliver situationen så ikke bare værre....og endnu sværere at
redde/vende til noget positivt?
Selvfølgelig kan man gøre det som sidste udvej..de vil jo heller ikke
risikere barnets helbred! Men skal det ikke være som den sidste løsning når
alt andet er slået fejl?

Hilsen Louise

---

> Tusinde tak for svaret. :))
>
> Det er nogle af de samme tanker omkring det jeg har haft.
>
> Undtagen det med at lukke hund fra. Vil hunden ikke se det som en straf -
> som noget ubehageligt. Den bliver skilt fra familien ...noget som den jo
> ikke gjorde før bebs kom til. Derfor så komme til at forbinde besøget af
> barnebarnet med noget ubehageligt, at det er der den altid bliver staffet
> med isolation. Bliver situationen så ikke bare værre....og endnu sværere
at
> redde/vende til noget positivt?
> Selvfølgelig kan man gøre det som sidste udvej..de vil jo heller ikke
> risikere barnets helbred! Men skal det ikke være som den sidste løsning
når
> alt andet er slået fejl?
>
> Hilsen Louise


Tror heller ikke det ville gavne at lukke hunden væk... Kan måske i værste
tilfælde ende i et skambidt barn og en hund der skal aflives!
Men det er den måde enkelte gør det på...

Jeg synes den er svær også fordi jeg ikke selv har oplevet andre hunde være
sådan overfor min et-årige datter.
Har også et vennepar hvor fyren kom ind i forholdet med en hund som aldrig
havde været sammen med børn og hun tog imod venindens med kys pote ;0)
Hunden var dengang 5 år gammel. Tror bare hun accepterede det pga "farmand"
var rolig omkring det.

Ellers når jeg er steder hvor der er hund og de ikke gider snakke med min
datter så går de deres vej.
Burde denne hund ogs gøre hvis den er nervøs eller irriteret over barnet.

Men den er svær.
Held og lykke med det ihvertfald! *ss*

Hilsen Betina

---

On Wed, 15 Oct 2003 15:10:52 +0200, "Betina von Ahnen Thygesen"
<betina@deskstar.dk> wrote:


>Har også et vennepar hvor fyren kom ind i forholdet med en hund som aldrig
>havde været sammen med børn og hun tog imod venindens med kys pote ;0)
>Hunden var dengang 5 år gammel. Tror bare hun accepterede det pga "farmand"
>var rolig omkring det.

Det er måske netop det der skal til. Vi er også blevet bedsteforældre
mens vi havde hund (ja, vi har altså stadig både barnebarn og hunde!),
og i starten var moderen til barnet meget pylret med at hunden IKKE
kom til barnet. Men her snakker vi altså et spædbarn og en stor glad
lab-x dreng på (dengang)ca. 10 mdr. Vi gjorde det, at vi lod hunden
undersøge den lille størrelse (under skarpt opsyn naturligvis) og i
dag er de rigtig gode venner. Ja, det har de faktisk altid været, for
selvom Vaks har udvist en smule jalousi overfor barnebarnet, så har
det kun været for at få vores opmærksomhed. Han har aldrig snappet
efter barnet.
Nu har jeg ikke fulgt så godt med i denne tråd, så jeg ved hverken
hvor gammel barnet eller hunden er, men min holdning til børn og dyr
er under alle omstændigheder, at de skal lære at omgås hinanden på en
go' måde. Hvis hunden snapper efter barnet - uden at barnet selv har
fremprovokeret situationen, så skal hunden irettesættes, men hvis
barnet spæner efter hunden for at få dens opmærksomhed, og den så
snapper, så er det barnet der skal irettesættes.
Jeg er selv blevet bidt af en ellers ganske fredsommelig hund, som
ganske lille (og det hører vist til om ikke min første erindring, så
en af de første) og det var på grundlag af at jeg ville røre ved
hundes smukke øjne. Der var ingen der skældte hunden ud, for at have
bidt/markeret, men jeg fandt ud af, at hunde IKKE kan li' at man
stikker fingrene i øjnene på dem!
Men prøv at vise hunden opmærksomhed SAMTIDIG med barnet. Altså ikke
noget med at isolere hunden, eller give det udtryk af at det er en
"farlig" situation. Hunden var jo "barnet" først, og hunden vedbliver
at være "barnet", også mens menneskebarnet vokser op, og har derfor
lige så stor brug for opmærksomheden som før. Det kan altså godt lade
sig gøre. Og hvis hunden iøvrigt er godmodig og fredelig, så skulle
hyggestunder, hvor alle deltager, og alle er rolige, efterhånden kunne
gøre tricket. Men at udelukke nogen (her bliver det jo højst
sandsynligt hunden) tror jeg kun vil være med til at gøre problemet
større.
--
Leyna
Big Girls - Lidt mere end gennemsnittet.
http://www.big-girls.dk

---

On Thu, 16 Oct 2003 09:05:07 +0200, Leyna <webmaster@big-girls.dk>
wrotd:

>On Wed, 15 Oct 2003 15:10:52 +0200, "Betina von Ahnen Thygesen"
><betina@deskstar.dk> wrote:
>
>
>>Har også et vennepar hvor fyren kom ind i forholdet med en hund som aldrig
>>havde været sammen med børn og hun tog imod venindens med kys pote ;0)
>>Hunden var dengang 5 år gammel. Tror bare hun accepterede det pga "farmand"
>>var rolig omkring det.
>
>Det er måske netop det der skal til. Vi er også blevet bedsteforældre
>mens vi havde hund (ja, vi har altså stadig både barnebarn og hunde!),
>og i starten var moderen til barnet meget pylret med at hunden IKKE
>kom til barnet. Men her snakker vi altså et spædbarn og en stor glad
>lab-x dreng på (dengang)ca. 10 mdr. Vi gjorde det, at vi lod hunden
>undersøge den lille størrelse (under skarpt opsyn naturligvis) og i
>dag er de rigtig gode venner. Ja, det har de faktisk altid været, for
>selvom Vaks har udvist en smule jalousi overfor barnebarnet, så har
>det kun været for at få vores opmærksomhed. Han har aldrig snappet
>efter barnet.
>Nu har jeg ikke fulgt så godt med i denne tråd, så jeg ved hverken
>hvor gammel barnet eller hunden er, men min holdning til børn og dyr
>er under alle omstændigheder, at de skal lære at omgås hinanden på en
>go' måde. Hvis hunden snapper efter barnet - uden at barnet selv har
>fremprovokeret situationen, så skal hunden irettesættes, men hvis
>barnet spæner efter hunden for at få dens opmærksomhed, og den så
>snapper, så er det barnet der skal irettesættes.
>Jeg er selv blevet bidt af en ellers ganske fredsommelig hund, som
>ganske lille (og det hører vist til om ikke min første erindring, så
>en af de første) og det var på grundlag af at jeg ville røre ved
>hundes smukke øjne. Der var ingen der skældte hunden ud, for at have
>bidt/markeret, men jeg fandt ud af, at hunde IKKE kan li' at man
>stikker fingrene i øjnene på dem!
>Men prøv at vise hunden opmærksomhed SAMTIDIG med barnet. Altså ikke
>noget med at isolere hunden, eller give det udtryk af at det er en
>"farlig" situation. Hunden var jo "barnet" først, og hunden vedbliver
>at være "barnet", også mens menneskebarnet vokser op, og har derfor
>lige så stor brug for opmærksomheden som før. Det kan altså godt lade
>sig gøre. Og hvis hunden iøvrigt er godmodig og fredelig, så skulle
>hyggestunder, hvor alle deltager, og alle er rolige, efterhånden kunne
>gøre tricket. Men at udelukke nogen (her bliver det jo højst
>sandsynligt hunden) tror jeg kun vil være med til at gøre problemet
>større.


Jeg kunne måske også bruge et råd eller to om børn og hunde, men ikke
fordi min kunne finde på at snappe.

Jeg har gjort det at når min hund er med til familiesammenkomst, så
roser jeg ham når han bare går forbi den lille pige på 2 år for hun
begynder at skrige helt vildt hvis han kommer for tæt på, nogle gange
har hun skreget bare ved at kigge på ham, eller hvis hun har set ham
selv om han kiggede et helt andet sted hen, og hun ser ud til at gå
helt i chock hvis han går hen og slikker hende i hovedet med logrende
hale ? men det er hans måde at vise glæde på, men hvis hun begynder at
skrige så bliver han bange, nok fordi alles øjne "lidt anspændte"
venner sig imod ham med det samme,det skal lige siges at pigen er
bange for alle hunde, også en gravhund ! men jeg vidste egentlig ikke
hvad jeg skulle gøre , så jeg roste ham bare for at gå forbi hende
uden noget, jeg ved ikke om det er rigtigt ? men efter noget tid kan
de side tæt på hinanden uden at hun skriger men så bliver hun
modig og går rundt og leder efter ham, og siger vovvov til ham på
afstand , men så ved han ikke om han tør/må gå hen til hende for så
skriger hun måske ? så der er jeg i tvivl om hvordan jeg skal forholde
mig ? det er lidt synd for hunden, han fatter slet ikke hvad han gør
forkert, og det fatter vi andre heller ikke, men vi må jo tage lidt
hensyn til barnet, selv om hun er lidt hysterisk, men hvad ville andre
gøre ?


P-farcen i København...

http://www.aktivebilister.dk/park.htm

---

"Punish the deed, not the breed" <Nobody@home.com> skrev i en meddelelse

> så der er jeg i tvivl om hvordan jeg skal forholde
> mig ? det er lidt synd for hunden, han fatter slet ikke hvad han gør
> forkert, og det fatter vi andre heller ikke, men vi må jo tage lidt
> hensyn til barnet, selv om hun er lidt hysterisk, men hvad ville andre
> gøre ?

Snak med forældrene. Få dem evt. til, at sidde med pigen på skødet, hvor hun
kan ae hunden og samtidig føle sig sikker.
Ved du om pigen har haft dårlige oplevelser med hunde ?

Jeg har kun mødt et barn engang, der havde det på samme måde. Det er lidt
synd synes jeg. Vi har ikke haft hund, mens vores datter var lille, men hun
har fået lov, at snakke med en masse hunde, netop så hun ikke skulle gå hen
og blive bange for dem.

Din hund gør ikke noget forkert, så det bedste vil IMO være, at pigen lærer,
at få et afslappet forhold til hunde / dyr. Dette kan gøres på ovenstående
måde, eller ved at forældrene, sammen med barnet snakker med hunden og
dermed viser hende, at den ikke er farlig. Evt. kan forældrene være de
første til, at snakke med hunden, imens barnet kigger på.

Hvis barnet tidligere har haft en dårlig oplevelse med hunde, kan man bedre
forstå hendes reaktion.


Mvh. www.tjekmig.dk

---

> Jeg kunne måske også bruge et råd eller to om børn og hunde, men ikke
> fordi min kunne finde på at snappe.
>
> Jeg har gjort det at når min hund er med til familiesammenkomst, så
> roser jeg ham når han bare går forbi den lille pige på 2 år for hun
> begynder at skrige helt vildt hvis han kommer for tæt på, nogle gange
> har hun skreget bare ved at kigge på ham, eller hvis hun har set ham
> selv om han kiggede et helt andet sted hen, og hun ser ud til at gå
> helt i chock hvis han går hen og slikker hende i hovedet med logrende
> hale ? men det er hans måde at vise glæde på, men hvis hun begynder at
> skrige så bliver han bange, nok fordi alles øjne "lidt anspændte"
> venner sig imod ham med det samme,det skal lige siges at pigen er
> bange for alle hunde, også en gravhund ! men jeg vidste egentlig ikke
> hvad jeg skulle gøre , så jeg roste ham bare for at gå forbi hende
> uden noget, jeg ved ikke om det er rigtigt ? men efter noget tid kan
> de side tæt på hinanden uden at hun skriger men så bliver hun
> modig og går rundt og leder efter ham, og siger vovvov til ham på
> afstand , men så ved han ikke om han tør/må gå hen til hende for så
> skriger hun måske ? så der er jeg i tvivl om hvordan jeg skal forholde
> mig ? det er lidt synd for hunden, han fatter slet ikke hvad han gør
> forkert, og det fatter vi andre heller ikke, men vi må jo tage lidt
> hensyn til barnet, selv om hun er lidt hysterisk, men hvad ville andre
> gøre ?
>
>
> P-farcen i København...
>
> http://www.aktivebilister.dk/park.htm


Hej Punish

I den situation er det bedste at opmuntre pigen til at komme nær hunden.
Når hun begynder at skrige så evt ta hende op og kald på hunden og kæl med
ham mens pigen opmuntres til at gøre det samme.
Min eks svigerindes dreng gjorde nøjagtig det samme og det har altså hjulpet
med den fremgangsmåde :0)
Han var også rædselslagen ved synet af min hund og endda katten! Ikke fordi
jeg forstår hvorfor, men det var han....
Hunden gør jo ingenting forkert, så ros ham bare :0)

Håber det kan bruges.

Hilsen Betina

---

"Louise & Jesper" skrev d. 14-10-03 13:55 dette indlæg :

Ros hunden for at være i nærheden af barnet uden at være nervøs. Og giv
jer god tid til at lære dem at være sammen. Børn er utilregnelige i
hundes øjne, og betragtes som hvalpe. Det er OK, I skal bare sørge for
at lære hunden, at I står for opdragelsen.
Gør det i små etaper, og luk evt. hunden lidt væk fra barnet ind imellem
så den kan få lidt fred. Det er ikke synd for hunden.
En omplacering er i mine øjne dybt godnat, det er jo bedsteforældrenes
hund, den skal da ikke omplaceres fordi der er kommet en baby i
familien.
God tid og massere af ros og godbidder, så skal det nok komme.
Men samtidig skal barnet også læres at omgåes hunden på en fornuftig
måde.

Mathilde.

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"